Trin 1 - Naturstyrelsen

Miljøcenter Århus, Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1
Oktober 2008
Nye tektoniske bevægelser i slutningen af øvre Nedre Miocæn resulterede i
nye udbygninger af kystlinien, hvor der bl.a. forekom aflejringer beriget med
tungmineraler. Ligeledes blev der mulighed for afsætning af brunkul, som det
kendes fra Midtjylland. Mellem Miocæn repræsenterer en vigtig fase i udviklingen
af Nordsø Bassinet, idet der midt i perioden skete en markant transgression.
Forkastninger i Odderup Formationen viser ligeledes, at tektonisk aktivitet
foregik ved denne overgang /10/.
Kildeområdet skiftede i denne periode fra overvejende nord i Nedre Miocæn til
nordøst og øst i Mellem og Øvre Miocæn. Under den markante transgression i
Mellem Miocæn var klimaet varmt. Det globale havniveau steg også markant i
denne periode og sandsynligvis var hele det danske område oversvømmet i
den sidste del af Mellem Miocæn under aflejring af Hodde Formationen. Under
aflejringen af Gram Formationen i Øvre Miocæn, blev det generelt koldere og
dermed skete der også et fald i havniveauet i den sidste del af Miocæn /3/.
Dette blev kompenseret af en større regional indsynkning, således at området
forblev fuldt marint trods det faldende globale havniveau. Nye undersøgelser
viser, at der blev aflejret op til 400 m øvre miocæne sedimenter over Midtjylland
/3/.
4.2 Miocæn stratigrafi
De miocæne aflejringer er blevet detaljeret beskrevet og kortlagt af Erik Skovbjerg
Rasmussen (ESR) og biostratigrafisk dateret af Karen Dybkjær (KD),
GEUS. ESR har herved opstillet en stratigrafi for de Miocæne aflejringer /1, 2,
3/, som fremgår af nedenstående figur 4.2.1 . Det aktuelle undersøgelsesområde
ved Århus Vest dækkes omtrent af den nordøstlige del af skemaet. Generelt
kan det iagttages, at de miocæne aflejringer bliver gradvist yngre mod
vest. Der er generelt sket en trunkering af de miocæne lag fra vest mod øst
/11/, som det ligeledes fremgår af det vest-øst gående, stratigrafiske korrelationsprofil,
figur 4.2.4.
De oligocæne og eocæne aflejringer danner basis for de miocæne grundvandsmagasiner
i undersøgelsesområdet og overlejres nederst af Vejle Fjord
Formationen, som består dels af lerede og siltede brakvandsaflejringer og dels
af sandede, fluviale til marine aflejringer.
Derover følger Billund sandet, som stedvist er aflejret samtidig med Vejle
Fjord Formationen. Billund sandet repræsenterer i øst ved Addit-området
overvejende fluvialt sand, aflejret i flettede flodsystemer, mens det længere
mod vest i området ved Hammerum repræsenterer marine, deltaaflejringer /2,
11/. I den østlige del ved Addit og Sorring (se DGU nr. 88.1450, figurerne
4.2.2 og 4.2.3) overlejres Billund sandet direkte af kvartære aflejringer, mens
Billund sandet længere mod vest overlejres af nedre Arnum Formation og Bastrup
sandet, som er adskilt fra Billund sandet ved en større hiatus. Nedre Arnum
Formation og Bastrup sandet er stedvist aldersmæssigt samtidig. Bastrup
sandet er aflejret som fluvialt sand og deltasand /2/. Bastrup sandet overlejres
af kulholdige til dels marine lag, som henføres til øvre Arnum Formation /11a/.
Dette overlejres igen af Odderup Formationen, som ligeledes repræsenterer
fluviale og marine, sandede aflejringer, tolket at repræsentere en kystsletteudbygning
/2/.
11/78