Håndbog for drift af veje og stier - Vejdirektoratet

6.6 Forskellig råden over vejareal
6.6.1 Lovgivning
6.6.2 Generelt
Hvis der fra en ejendom, som grænser til vej, grundet adgangsbegrænsning
ikke kan opnås direkte adgang til vejen, skal vejbestyrelsen opsætte
og vedligeholde eventuelt fornødent hegn mod vejen. Ejeren skal dog
selv opsætte hegn, såfremt vejbestyrelsen skønner, at der er et særligt
vejteknisk eller færdselsmæssigt behov for hegnet, jf. foran. Ved udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller et
overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de pågældende
ejere skal opsætte og vedligeholde forsvarligt, ubrudt hegn
mod vejen.
Lokalplaner og eventuelle lokale politivedtægter kan indeholde bestemmelser
om hegns udformning og opsætning, herunder forbud mod hegn
eller typer af hegn samt krav om at der skal opsættes hegn.
Forskellig råden over vejarealet reguleres i henhold til Lov om offentlige
veje, kapitel 11, §§101-105 og i henhold til Lov om private fællesveje,
kapitel 8, §§46 og 49.
For tilledning af vand til veje henvises endvidere til Lov om naturbeskyttelse
og Lov om landvæsensretter.
Vejlovens kapitel 11 om "forskellig råden over offentlige veje" giver i sin
opbygning udtryk for det overordnede princip, at vejbestyrelsen har dispositionsretten
til vejarealet, og derfor kan modsætte sig, at arealet anvendes
til formål, der ikke er af færdselsmæssig art.
Færdsel på vejarealet reguleres principielt af reglerne i færdselsloven,
idet vejlovens §107 giver en begrænset adgang til at opkræve afgifter for
parkering på offentlig vej.
Hovedparten af bestemmelserne om særlig råden over vejareal er eksempler
for ikke-færdselsmæssig benyttelse af vejarealet, der præciserer, at
vejbestyrelsens tilladelse til sådan anvendelse er nødvendig. I medfør af
dispositionsretten til offentlige vejes arealer kan vejbestyrelsen betinge
sådanne tilladelser af afgifter, fx for tilladelse til montrer, automater, kiosker
og fortovsrestauranter.
Private fællesveje er grundlæggende set privatejet areal, der er stillet til
rådighed for færdsel i medfør af servitutter. Ejeren af vejarealet har rådighedsretten
til dette i det omfang denne ret ikke tilsidesættes af de
færdselsrettigheder, der ligger bagved vejens status som privat fællesvej.
Vejejeren kan dog ikke give tilladelse til særlig råden over vejarealet
uden vejmyndighedens samtykke og kan heller ikke på egen hånd afspærre
vejen for uvedkommende trafik. Såfremt de fornødne tilladelser
foreligger, har vejejeren eller vejejerne i kraft af ejendomsretten til vejarealet
imidlertid mulighed for at kræve afgifter for brug af dette, herunder
også afgifter af færdselsmæssig brug, der ikke er omfattet af de herskende
ejendommes servitutrettigheder, fx parkering af uvedkommende
trafikanter.
45