DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

Jens Juel var 1700-tallets førende portrætmaler i Danmark.
Han fik sin første uddannelse i Hamborg, hvor byens borgerlige
smag for den nederlandske malertradition prægede ham. Tilbage
i Danmark vandt Juel i 1771 Akademiets guldmedalje, og
modtog året efter midler til en længere uddannelsesrejse, der
blandt andet gik til Tyskland, Rom, Schweitz og Paris. Kunstneren
modtog mange portrætbestillinger fra især borgerskabet
og adelen og blev på kort tid landet ubestridte hofmaler.
Hans portrætter er kendetegnet ved en empatisk menneskeskildring.
Juel var desuden en fin kolorist og hans portrætter
har et anstrøg af elegance, figurativ enkelhed og psykologisk
karakteristik.
chRISTEN KøbKE (KøbENhAvN 1810 – KøbENhAvN 1848)
Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København,
1836. Olie på lærred
Udsigt fra Nordhavn station. Dette lille maleri er på samme
tid et øjebliksbillede af et lille stykke dansk kystland, og et
højtideligt billede på noget mere almengyldigt. De få og enkle
motiviske virkemidler bidrager til den rolige stemning. Det er
en dristig og grafisk stringent komposition med de små solbeskinnede
felter, en stor rolig himmelflade og den usædvanligt
lave horisont, der genkalder de barokke landskabsmalerier fra
1600-tallet- Samtidig skaber trekantskompositionen med de
små bygninger og omkringliggende træer centralt i billedet
ro og harmoni. Maleriet er udtryk for en nøjagtig gengivelse
af den synlige verden, og samtidig interesse for mindre håndgribelige
fænomener som lys og luft, der er gengivet med stor
intuitiv følsomhed.
Erhvervet før 1901
Købke var en af guldalderens mest følsomme skildrere af landskaber.
Hans far var bagermester på Kastellet og Købke forblev
hele livet meget tæt knyttet til hjemmet og de nære omgivelser,
som også var dem han malede. Han var af elev af C.W.
Eckersberg, der fik stor indflydelse på hans opfattelse af motiv
og komposition. Som kunstner var Købke dog mere præget
af intuitiv fornemmelse end af principper, hvorfor han nogle
steder i kunsthistorien beskrives som pre-impressionistisk.
Købkes kompositioner er ofte dristigt anlagt med en næsten
fotografisk beskæring. Han malede portrætter og landskaber
med særlig sans for farven og foregreb med sine studier ude i
naturen den form for friluftsmaleri, der kom til at præge det
danske landskabsmaleri senere i 1800-tallet.