DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling
DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling
DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
wILhELM MARSTRAND (KøbENhAvN 1810 – KøbENhAvN 1873)<br />
En flyttedagsscene, 1831<br />
Olie på lærred<br />
Byens teater. En ung, værdigt udseende kvinde med en ældre<br />
kvinde og to små børn, jages på porten af en bistert udseende<br />
husvært, mens en trind kone dirigerer flyttemænd med et<br />
flyttelæs på rette vej. Det er en detaljerig, satirisk scene, der<br />
udspiller sig for beskuerens øje. Værket er et godt eksempel<br />
på Marstrands fortællende maleri med københavnske hverdagsmotiver<br />
fra før 1836. I sin flyttedagsscene ironiserer han<br />
over Københavnernes evige flytteri, og motivet er inspireret<br />
af Henrik Hertz´s vaudeville Flyttedagen fra 1828. Kunstneren<br />
har sammensat motivet af både realistiske, fantastiske og symbolske<br />
elementer. Dette er med til at give maleriet et scenografisk<br />
præg, som af en scene hvorpå udspilles øjebliksbilleder fra<br />
hverdags-København anno 1830erne.<br />
Erhvervet før 1898<br />
wILhELM MARSTRAND (KøbENhAvN 1810 – KøbENhAvN 1873)<br />
En fængselsscene i Rom, 1837<br />
Olie på lærred<br />
Mastrands Italien. Marstrand var optaget af italienernes væsen<br />
og sydens sol og stærke farver. I en lang række malerier fra<br />
slutningen af 1830erne skildrede han italienerne både i festlige<br />
og hverdagsøjeblikke. I denne scene fra et fængsel har han skildret<br />
en lille gruppe af indsatte, der spiller kort med to mænd<br />
udenfor fængslets vindue. Stemningen er afslappet, Marstrands<br />
italienere er humørfyldte og ubekymrede, hans Italien<br />
er mere drøm end virkeligt. Motivet rummer flere pudsige<br />
detaljer, der giver maleriet et konstrueret, teatralsk islæt, som<br />
for eksempel de to besøgende kortspilleres søndagslignende<br />
beklædning, den lille pige med blottet skulder og en sort gris<br />
i snor, den bugnende frugtkurv eller det lille halvnøgne drengebarn,<br />
der som den eneste af figurerne ser ud mod beskueren.<br />
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen<br />
med tilskud fra Ny Carlsbergfondet 2006<br />
wILhELM MARSTRAND (KøbENhAvN 1810 – KøbENhAvN 1873)<br />
Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri, 1839<br />
Olie på lærred<br />
Dans og distance. I 1836 rejste Marstrand til Rom, hvor han<br />
blev i cirka fem år. Her udførte han adskillige malerier med<br />
mere eller mindre iscenesatte motiver fra romernes hverdage<br />
og fester. I et osteri i Rom er der dans og festlig stemning med<br />
masser af lokalkolorit, god mad og drikke. Til venstre ses en<br />
gruppe mørkklædte herrer. Det er medlemmer fra den danske<br />
kunstnerkoloni i Rom, blandt andet Jørgen Sonne, Jørgen<br />
Roed og Constantin Hansen. De er sammen med et par fornemme<br />
gæster, blandt andet bestilleren af maleriet, der ses<br />
løfte et glas, hofvinhandler og etatsråd Christian Waagepetersen.<br />
Kontrasterne mellem nord og syd fascinerede Marstrand,<br />
og hans skildring af romerne er idylliseret, farverig og charmerende.<br />
Motivet har som ofte i kunstnerens folkerige malerier<br />
et stærkt scenografisk præg.<br />
Erhvervet med tilskud fra Staten, Ny Carlsbergfondet og Lizzie & Ejler Ruges Kunstfond 1998<br />
Marstrand var blandt C.W. Eckersbergs elever og var, som den<br />
eneste af disse, meget optaget af det fortællende og illustrerende<br />
maleri. Marstrand dyrkede genremaleriet, litterære<br />
motiver, portrætmaleriet samt i de senere år historiemaleriet.<br />
Han var meget brugt som portrætmaler og malede blandt andet<br />
en række portrætter af medlemmerne af familien Hage.<br />
Marstrand rejste gennem hele sit liv i de store europæiske lande<br />
som Italien, Frankrig, Tyskland og England. Han var i særlig<br />
grad optaget af Italien, hvor han opholdt sig i en årrække.<br />
Herfra blev han storleverandør af pudsige, rørende, ofte morsomme<br />
eller ironiske skildringer fra det italienske folkeliv, der<br />
fascinerede ham.