DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

MARTINUS RøRbYE (DRAMMEN 1803 – KøbENhAvN 1848)
Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet, 1835
Olie på lærred
Stille udsigt. Rørbye har formentlig malet denne skitse foran
motivet, der var yndet blandt tidens nordiske malere på rejse
i Italien. Den brede hvide terrasse med udsigt over Sorrentobugten
var del af et klosterkompleks for munke af kapucinerordnen.
En af dem kan ses bagerst i billedet i den karakteristisk
enkle, brune kutte med et reb i taljen. Helheden i motivet er
klassisk, men det rummer også grafiske og abstrakte maleriske
kvaliteter, for eksempel gengivelsen af den høje hvide mur og
træernes mørke, organiske aftegning mod den lyse, ensartede
himmelflade. Rørbye har tydeligvis været interesseret i lysets
fald ned gennem trætoppen og de tunge slagskygger på jorden
og på den lave mur mod havet.
Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen
2005
MARTINUS RøRbYE (DRAMMEN 1803 – KøbENhAvN 1848)
Stranden ved Skagen Vesterby, 1847
Olie på lærred
Skagensbillede. For Rørbyes samtidige var Jylland lige så eksotisk
som Rom eller det fjerne Østen. Kunstneren var flere
gange i Jylland og var en af de første danske malere, der opdagede
Skagens særlige kvaliteter. På en varm og blæsende sommerdag
har Rørbye malet fiskere på stranden i Skagen, der losser
tørv fra skibene. Malemåden er fri og penselføringen bred
og luftig, hvilket antyder at det er en skitse. Kompositionen er
summarisk og nogle figurer og elementer er kun akkurat angivet
med en enkelt malerklat. Det er helheden af strand, vind,
blæst, lys og luft, der har interesseret Rørbye, og han foregriber
på denne måde skagensmaleriets karakteristika en generation
før det blev et begreb.
Erhvervet før 1905
Rørbye blev født ind i en dansk embedsfamilie i Norge, men
flyttede som barn med familien til Danmark. Han var akademiuddannet
under C.W. Eckersberg, fra hvem han videreførte
den saglige og virkelighedsnære holdning til motiverne. Rørbye
var rejselysten og rejste længere omkring end nogen anden
af de danske guldalderkunstnere. Blandt andet var han i
Norge, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han udførte
talrige penne- og olieskitser foran motiverne til senere
brug i malerier. I 1844 blev Rørbye professor på Kunstakademiet,
men døde fire år senere af sygdom.