16.07.2013 Views

DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

DANSK GULDALDER 1800–1850 - Nivaagaards Malerisamling

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

MARTINUS RøRbYE (DRAMMEN 1803 – KøbENhAvN 1848)

Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet, 1835

Olie på lærred

Stille udsigt. Rørbye har formentlig malet denne skitse foran

motivet, der var yndet blandt tidens nordiske malere på rejse

i Italien. Den brede hvide terrasse med udsigt over Sorrentobugten

var del af et klosterkompleks for munke af kapucinerordnen.

En af dem kan ses bagerst i billedet i den karakteristisk

enkle, brune kutte med et reb i taljen. Helheden i motivet er

klassisk, men det rummer også grafiske og abstrakte maleriske

kvaliteter, for eksempel gengivelsen af den høje hvide mur og

træernes mørke, organiske aftegning mod den lyse, ensartede

himmelflade. Rørbye har tydeligvis været interesseret i lysets

fald ned gennem trætoppen og de tunge slagskygger på jorden

og på den lave mur mod havet.

Erhvervet for midler af testamentarisk arv fra direktør Per Vilhelm & Mygge Kolbing-Nielsen

2005

MARTINUS RøRbYE (DRAMMEN 1803 – KøbENhAvN 1848)

Stranden ved Skagen Vesterby, 1847

Olie på lærred

Skagensbillede. For Rørbyes samtidige var Jylland lige så eksotisk

som Rom eller det fjerne Østen. Kunstneren var flere

gange i Jylland og var en af de første danske malere, der opdagede

Skagens særlige kvaliteter. På en varm og blæsende sommerdag

har Rørbye malet fiskere på stranden i Skagen, der losser

tørv fra skibene. Malemåden er fri og penselføringen bred

og luftig, hvilket antyder at det er en skitse. Kompositionen er

summarisk og nogle figurer og elementer er kun akkurat angivet

med en enkelt malerklat. Det er helheden af strand, vind,

blæst, lys og luft, der har interesseret Rørbye, og han foregriber

på denne måde skagensmaleriets karakteristika en generation

før det blev et begreb.

Erhvervet før 1905

Rørbye blev født ind i en dansk embedsfamilie i Norge, men

flyttede som barn med familien til Danmark. Han var akademiuddannet

under C.W. Eckersberg, fra hvem han videreførte

den saglige og virkelighedsnære holdning til motiverne. Rørbye

var rejselysten og rejste længere omkring end nogen anden

af de danske guldalderkunstnere. Blandt andet var han i

Norge, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet, hvor han udførte

talrige penne- og olieskitser foran motiverne til senere

brug i malerier. I 1844 blev Rørbye professor på Kunstakademiet,

men døde fire år senere af sygdom.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!