Torben simony - Den Trygge Kommune

Tryghed og sikkerhed i
lokalsamfund og kommuner
en rundbordssamTale
1

Tryghed og sikkerhed i lokalsamfund og kommuner
En rundbordssamtale
Publikationen er udgivet af:
Den Trygge Kommune og PRIMO Danmark
Rundbordssamtalen blev afholdt den 26. maj 2010
Ordstyrer: redaktør Tom Ekeroth, Danske Kommuner
Rundbordssamtalen er sammenskrevet af:
Trine Hammershøy, PRspektiv og Finn Kjær Jensen,
European Institute for Risk Management
Yderligere information:
Den Trygge Kommune: www.dentryggekommune.dk
PRIMO Danmark: www.primodanmark.dk
Den Trygge Kommunes og PRIMOs sekretariat:
European Institute for Risk Management
Skt. Gertruds Stræde 5, 1129, København K,
Telefon: 70252545
E-mail: eirm@eirm.dk
Sats og layout: eKvator
Brug af citater fra denne publikation er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Rundbordssamtalen er gennemført med støtte fra Gjensidige Forsikring.

Tryghed og sikkerhed
i lokalsamfund og kommuner
En RunDBORDSSaMTalE
DEn TRYGGE KOMMunE
og PRIMO Danmark
www.dentryggekommune.dk

indledning
Den 26. maj 2010 indbød Den Trygge Kommune og PRIMO Danmark en række ledere, praktikere
og eksperter fra kommuner, myndigheder, forskningsinstitutioner og branche-/interesseorganisationer
til en rundbordssamtale om tryghed og sikkerhed i lokalsamfund og kommuner
i Danmark.
Formålet med rundbordssamtalen er at få sat en debat i gang om tryghed og sikkerhed med
udgangspunkt i, hvad der på lokalt niveau kan gøres med henblik på at få borgerne til at føle
sig mere trygge. Hvilke lokale trygheds- og sikkerhedstiltag er der erfaring med, og hvad fremmer
tryghedsfølelsen hos borgerne? Vi ønsker at få de gode eksempler frem i lyset. Men vi
ønsker også at få sat fokus på nødvendige indsatsområder – såkaldte tryghedspunkter – som
Den Trygge Kommune og PRIMO Danmark på hver deres måde efterfølgende kan arbejde
med.
Forud for samtalen foreslog vi tre vægtige spørgsmål, som deltagerne gerne måtte medtænke i
diskussionen: Dels ønskede vi at sætte mere fokus på tryghed end på utryghed, idet vi naturligvis
erkender, at begreberne er sammenhængende. Imidlertid finder vi, at tiden er moden til, at der
sættes fokus på tryghed frem for den angstsskabende utryghed. Dels ønskede vi, at der blev sat
fokus på det helt almindelige hverdagsliv på gader og i stræder, i parker, ved stationen, i indkøbscentre,
ved skolen og hjemmet med videre. Det var således ikke de såkaldt store spørgsmål
som økonomi, sundhed, klima og så videre, der her skulle diskuteres. Endelig ønskede vi, at
deltagerne også skulle fokusere på innovative og utraditionelle tiltag, der tillige kunne inddrage
lokal handlekraft og idérigdom kort sagt: borgerinvolvering.
Samtidig med, at fokus godt nok lå på tryghed mere end utryghed, mindede vi om faren for
det, digteren Søren ulrik Thomsen har kaldt hyggehelvedet, idet han minder os om, at byer
og navnlig storbyer også skal være kolossale, kompakte og komplekse med dertilhørende
momenter af det mystiske og det risikable.
Som man kan se af listen over rundbordssamtalens deltagere, er der ikke givet forrang til ét
særligt perspektiv på tryghed frem for et andet. Vi har som udgangspunkt ønsket at se tryghed
som et produkt af et trekantet samspil mellem menneskers opfattelser og følelser (det
mentale), menneskers gøren og laden i forhold til hinanden (det sociale) og steders indretning
(det fysiske). Men hvordan disse forhold konkret spiller sammen, ja, det ved vi for lidt om, idet
tryghed synes at være et noget tavst fænomen: Det er så meget lettere at tale om utryghed.
Med samtalen har vi forsøgt at give tavsheden en stemme, som både kan inspirere og føre til,
at vi kan arbejde hen imod øget tryghed for borgerne i landets kommuner.
afslutningsvis vil vi gerne bringe en stor tak til alle deltagerne for en meget oplysende og engageret
debat. Hver især bidrog de til en levende og lyttende samtale, hvor de ud fra deres
egen viden og erfaringer slog ned på de områder, hvor de oplever de største problemer og
også mulige løsninger. Den Trygge Kommune og PRIMO Danmark har således fået et godt
afsæt for arbejdet med tryghedsskabelse i lokalsamfund og kommuner i Danmark.
Endelig vil vi gerne sig tak til ordstyrer, redaktør Tom Ekeroth fra Danske Kommuner, for på
indsigtsfuld og musikalsk vis at have stimuleret til en god debat om et vigtigt og aktuelt emne.
God læselyst!
Den Trygge Kommune og PRIMO Danmark
5

6
delTagere i rundbordssamTalen
bjarne brøndgaard, konsulent, Odense Kommune
bo grønlund, lektor, Kunstakademiets arkitektskole
steen nedergaard Jensen, risikostyringschef, næstved og formand for Danske Risikorådgivere
lone Justesen, seniorkonsulent, Århus Kommune
ralf klitgaard Jensen, afdelingschef, Kl
mogens lauridsen, politiinspektør, Station City
dorthe lysgaard, direktør, Børns Vilkår
karsten nielsen, specialkonsulent, Det Kriminalpræventive Råd
Jørgen olsen, konsulent, Boligselskabernes landsforening/landsbyggefonden
lotte Philipson, sekretariatsleder, Ældreforum
henning seiding, direktør, WelfareTechRegion, Odense Kommune og PRIMO Danmark
Torben simony, økonomidirektør, Helsingør Kommune og formand for PRIMO Danmark
kasper skov-mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen
finn Vangsted, risikostyringskoordinator, Frederikshavn Kommune
herudover deltog:
Tom ekeroth, redaktør, Danske Kommuner (ordstyrer)
hanne berg, underdirektør Gjensidige Forsikring
Trine hammershøy, direktør, PRspektiv (referent)
finn kjær Jensen, direktør, European Institute for Risk Management

er Tryghedsskabelse oVerhoVedeT en oPgaVe for
kommunerne?
kasper skov-mikkelsen: Ja, fordi kommunen er tættest på borgerne.
bo grønlund: Kommunerne har et stort ansvar for byplanlægningen og dens mange egne
bygninger, hvor borgerne gerne vil færdes trygt. Kommunen har dermed et ansvar både på
det generelle og det konkrete niveau.
bjarne brøndgaard: Det er rigtig væsentligt at have en attraktiv kommune.
dorthe lysgaard: Kommunen har ansvaret for folkeskolen. Tryghed er vigtig, hvis børnene
skal trives og have mulighed for at lære.
henning seiding: Kommunen har en servicerende, styrende og beskyttende rolle. For mig er
kommunens rolle i forbindelse med fx Seest-katastrofen et godt eksempel på, hvad en kommune
kan og skal. Det samme gælder for fx Juelsminde, hvor kommunen rettidigt gik ind og
hævede digerne. Disse kommuner gør det, borgerne forventer: at kommunen beskytter dem.
Torben simony: Kommunen skaber velfærd, og velfærd skaber tryghed. Men medierne er
med til at gøre mennesker utrygge, og det presser velfærdsydelserne yderligere.
mogens lauridsen: Kommunerne spiller altid en rolle. Det gælder fra trafikforhold til, hvordan
unge under 15 år håndteres. lige meget hvilke risikospørgsmål vi taler om, så har kommunen
en rolle.
7

8
har Vi alle som borgere eT ansVar for aT skabe
Tryghed?
Torben simony: Det handler om hjælp til selvhjælp. Privatpersoner kan og skal også bidrage
til at øge trygheden. Der er mange flere borgere, end der er politibetjente. Små tiltag som effektiv
kommunikation kan gøre forskellen. Jeg vil fx gerne, at vi kommer væk fra ’brandstation
og hen til forebyggelse’.
bo grønlund: Den seneste debat har vist, hvor få danskere, der kan førstehjælp, som ikke er
obligatorisk i de danske skoler. Og folk er bange for at gribe ind og hjælpe til. Måske fordi de
ganske enkelt ikke kan førstehjælp.
hVad kan Vi gøre for aT sTyrke ciVilsamfundeTs
rolle for Tryghedsskabelsen?
mogens lauridsen: På Vesterbro oplevede vi, hvordan et kvarter var blevet overtaget af
narkomisbrugere. Vi gik i dialog med kommunen og beboerne, hvilket resulterede i en slags
”reclaim the street”, hvor vi holdt arrangementer, og både politi og beboere var til stede. Politiet
spillede sågar musik! Borgerne leverede synlighed i gadebilledet, og det betød, at gaden blev
et rart sted at være, fordi der pludselig var masser af ganske almindelige mennesker, og alle
turde færdes uden for. Man kan altså sagtens engagere borgerne, de skal bare vide til hvad.
karsten nielsen: Borgerne kan være med til at forebygge indbrud i private boliger, dels i
forhold til egen bolig, men også i hele boligområdet. Et lavt indbrudsniveau indvirker på tryg-

heden. Men kommunen kan også bakke op og opfordre til at kontakte og gå i dialog med
kommunen, hvis borgerne har forslag til, hvordan indbrud etc. kan forebygges fx ved ændring
af beplantning og belysning.
lotte Philipson: Det handler i høj grad om, at kommunerne medvirker til netværksskabelse –
blandt ældre og også blandt alle borgere i kommunen fx ved at stille lokaler til rådighed, hvor
folk kan mødes.
hVad kan omgiVelserne sPecielT gøre for ældre
medborgere?
lotte Philipson: Myter burde aflives. Ældre er i virkeligheden en af de mindst udsatte grupper,
men dem der måske bekymrer sig mest. Man kunne komme langt ved at blive bedre til at
offentliggøre konkrete tal og redegørelser, som tilbageviser myterne, men også ved at vise, at
ældre selv kan forebygge. Dette kunne der fx laves en pjece om.
lone Justesen: anonymitet er en af de største kilder til utryghed. Vi bør opfordre til: ”luk
øjnene op til dit nærområde,” og det bør ske både i forhold til børn, unge og ældre. nabokendskab
er afgørende.
Torben simony: Inddragelse af civilsamfundet er den eneste vej for at komme videre. Men
der indgår stadig intet om tryghed i fx nye lokalplaner. Det interessante er, at klimadebatten
indtænkes, så der fx ikke må tændes lys i Helsingør på en ny plads. Det gør, at der er
bælgravende mørkt og totalt utrygt. Hvad nu hvis vi også havde haft krav om indtænkning af
tryghed omkring pladsen. Så var der måske blevet mere lys om aftenen. Det handler i høj grad
også om at inddrage grundejerforeninger langt mere. Beboerne ved oftest, hvad der skal til
for at skabe tryghed.
steen nedergaard Jensen: I næstved arbejder vi konstant på at gå i dialog med borgerne.
alt, hvad vi gør, gør vi for dem. Og vi møder dem der, hvor de kommer. Derfor har vi også
være ude til over 100 møder med borgerne fra boligmesser til grundejerforeningsmøder.
henning seiding: Det handler om at få aflivet myter, og det afsættes der ikke nok ressourcer
til. Hvad gør det ved et samfund, når 30 pct. i en undersøgelse siger, at de ikke kan lide personer,
der kommer fra det offentlige?
kasper skov-mikkelsen: De ældre og ressourcesvage borgere er dem, der føler sig mest
utrygge. Den eneste vej frem er at komme ud alle mulige steder, hvor de færdes som fx alt
fra boligmesser til formiddagsarrangementer. Vi laver fx ikke aftenmøder, fordi nogle ældre
borgere er bange for at gå ud efter mørkets frembrud.
lone Justesen: Kommunen har jo netop kæmpestor kontakt til svage og ældre borgere. Det må
også indgå som en del af opgaven for dem, der har kontakten, at være med til at skabe tryghed.
bjarne brøndgaard: I Odense Kommune har vi, på baggrund af et undersøgelseskoncept
udviklet af KaB, foretaget en naboskabsundersøgelse, der ikke alene omfatter et alment bo-
9

10
ligområde men en ”bydel”, hvor der er mange villaer. undersøgelsen viser, at folk i villaer også
følte sig utrygge. Vi må derfor aflive forestillingen om et ”dem” og et ”os”. Det er med andre
ord et generelt menneskeligt vilkår at føle tryghed/utryghed.
lotte Philipson: Vi bør også huske at inddrage de kommunale ældreråd. alle kommuner har
et.
bo grønlund: I Göteborg laver man tryghedsvandringer, som med fordel kunne omfortolkes
til et dansk princip. Her deltager politi og repræsentanter fra kommunerne, og referater fra
vandringer kommer i fx beboerblade. Der kommer nyttige tips til, hvordan man gør det bedre,
og alle borgere kan se, at det hele i virkeligheden ikke er så farligt, og de lærer måske oven i
købet naboerne at kende på tryghedsvandringen, som i øvrigt er nem at gennemføre.
ralf klitgaard Jensen: Tryghed kommer også af, at man har en hverdag og relationer til de
mennesker, man bor dør-om-dør med. En person, der bor i Århus Vest, følte sig før i tiden
meget utryg i forhold Gellerupplanen. Hun kendte ingen og havde et bestemt billede af beboerne.
Det vendte, da man skabte ”Bazar Vest”. nu kommer min hun dagligt i bazaren, og hun
kender de mennesker, hun handler med, og som selv er handlende.
dorthe lysgaard: Trygge børn er trygge voksne. Det er vigtigt, at vi ikke kun har fokus på
børn +15. Vi skal se på familierne, på hvilke utrygge faktorer, der kan være tale om som fx
psykisk sygdom, misbrug etc. Skolerne må tage mere ansvar og skærpe opmærksomheden
i forhold til børns trivsel. Der er en berøringsangst i samfundet for at træde ind over for familiens
rammer. Vi drager ikke omsorg for hinanden. Det er desværre blevet en del af dansk
kultur. Rigtig mange børn er ensomme, mobbes og har konflikter med hinanden. De har brug
for hjælp, men de får den ikke i deres nærmiljø.
skal man blande sig, når deT gælder andres børn?
dorte lysgaard: Ja, det skal man! Det siger lovgivningen også.
henning seiding: Vi har over 700.000 offentlige ansatte, som alle har indberetningspligt, hvis
de oplever børn, der ikke trives. utryghed kan også være et resultat af mangel på viden og
mangel på engagement. Den største fattigdom herhjemme er, når du både er fattig og ekskluderet.
Så er der kun to parter, der tager sig af dig: politiet og de offentlige myndigheder. Der
er behov for helt grundlæggende at bryde mønsteret.
bjarne brøndgaard: Vi hører ofte fra afdelingsbestyrelser etc., at: ”Vi orker næsten ikke at
sige noget til kommunen, for der sker ikke noget.” Kommunen har en helt særlig opgave:
tilbagemelding til dem, der tager sig tid til at indrapportere for at vise dem, at der sker noget.
henning seiding: Ofte handler det blot om at gøre tingene lidt smartere. I Vejle har man fx
indført ”hjælpebrandmænd”, hvor professionelle brandmænd inddrager de unge på en smart
måde. Her inddrages de i arbejdet, bliver taget med og får indsigt. Mange børn laver jo netop
hærværk, fordi de ikke kender konsekvenserne af det, de gør. Det får hjælpebrandmændene
fx at se, og det koster ikke en krone.

hVordan undgår Vi gheTToficering?
Jørgen olsen: Vi har haft en snart mangeårig indsats mod ghettoficering. Men nytter det
noget? Den almene sektor har mange steder store problemer: stoffer, vold etc., som er blevet
til en politiopgave. I virkeligheden handler det ikke kun om at inddrage beboerne, men også
om den kommunale indsats. Her spiller folkeskolen en stor rolle. Hvis kommunen og skolen
sætter mange gode ting i gang, kan det forhindres, at tingene udvikler sig i en negativ retning.
Men der er tale om meget grundlæggende problemer og strømninger i samfundet. Det får mig
dog til at fremhæve, at vi skal blive ved med at lave målrettet arbejde.
Torben simony: Prøv at se på nogle af de tilbud, som det offentlige tilbyder. En stor del af disse
tilbud blev startet for 30 – 40 år siden, og de eksisterer stadig. Som for eksempel skolen. Den
ligner sig selv. Gå ind på én og føl dig hjemme, som var du elev i går, selv om du nu er godt oppe
i 40’erne! Tilbuddene følger ganske enkelt ikke tidens trend. Politisk og administrativt bærer vi et
meget stort ansvar. Det handler ikke kun om penge, men også om, hvad udnyttelsesgraden er.
Ikke kun indholdet, men også de rammer, vi tilbyder, bør moderniseres, mens andet, der ikke er
tidssvarende, må nedlægges. lige nu bibeholder vi blot mange steder gamle produkter.
finn Vangsted: I Frederikshavn Kommune har der i de seneste tre år været tre dødsbrande
i ældre/plejeboliger. Dette har selvfølgelig givet en vis utryghed blandt beboerne og
de pårørende. Som følge heraf er det besluttet at installere aBa-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg)
i samtlige sådanne boliger. Der er desuden iværksat et tryghedsskabende
informationsprojekt, så de ældre og handicappede beboere oplyses om den øgede sikkerhed.
Der er med andre ord tale om en kombination af et teknisk projekt og et informationsprojekt
for at skabe tryghed blandt beoerne og deres pårørende.
bo grønlund: Det handler også om tryghed i byens rum, hvor der er behov for koordination.
Tingene er ikke koordinerede selv i store projekter som kvartersløft, hvor det, for mig at se,
har handlet for meget om byggeteknik frem for tryghedsskabelse.
11

12
lone Justesen: Vi skal fokusere på mennesket. alle spørger sig selv: Hvad er der i det her
for mig? Er vi i stand til at vise det, så viser undersøgelser, at man som borger selv i de værste
boligområder kan have en fin forståelse for hinanden. Spørgsmålet er, hvordan vi får mikset
vores samfund? Her kunne man måske drage en parallel til brugere af IT, hvor udnyttelsen
går på tværs af alder og hudfarve. Vi kan tale problemstillinger op og ned, men vi kan også
se, hvor folk fungerer godt sammen, og hvad det er, der gør det.
bjarne brøndgaard: Ser man ud over landet, mener jeg, at vi i mange kommuner oplever, at
der er for mange ens boliger. For mange boliger af det samme. Ingen vil reelt tage sig af det, og
samtidig beder vi på en lang række områder reelt de svageste om at tage stilling til, om de vil
forandring i deres boligmiljø. Her opfattes ulemperne mange gange som større end fordelene.
karsten nielsen: Det Kriminalpræventive råd har undersøgt 170 boligområder for, hvad der
fører til tryghed. Her viser det sig, at fem forhold skaber tryghed for beboerne: konfronterende
indsats overfor lov- og normbrud, opsøgende indsats overfor børn og unge med dårlig voksenkontakt,
beboernes tilknytning eller psykologiske ejerskab til boligområdet, brobygning til
andre områder, som fx, at aftenskolerne udnytter fælles faciliteter, og at der er en vision for
boligområdet.
mogens lauridsen: Hos politiet oplever vi desværre, at nogle unge mener, der er status i
at komme på forsiden. Vi forsøger generelt at sætte ind, inden der bliver problemer mht. den
unge. Men der er problemer med exit-strategien. Det behøver ikke at koste en hel masse.
Man skal blot være opmærksom på alarmsignalerne i forhold til den unge. I Sjælør-området
har vi strammet op og håndteret de unge, som om de var over 15 år, selv om de var under.
Det betyder, at vi skriver rapporter, og at de sammen med deres forældre bliver inviteret til en
samtale med os samtidig med, at kommunen også modtager rapporten. Det har kørt siden
2005 med blandede resultater.
Torben simony: Jeg oplever også, at vi har en række utidssvarende områder. Fx har vi i
Helsingør ikke en eneste fabrik tilbage, men vi har masser af boliger, der svarer til, at vi havde
fabrikker. Dermed fastholder vi ghettoerne og ofrer samtidig landet over milliarder af kroner på

utidssvarende byggerier. Spræng i stedet en del af dem i luften! Engang imellem skal noget
ryddes for at få plads til noget nyt. Der er brug for et helt nyt tankesæt, og at fx ældreboliger
bygges bynært.
lotte Philipson: De ældre vil også helst bo i byen.
kasper skov-mikkelsen: I Göteborg bruger man nu halvdelen af ressourcerne på forebyggelse.
I virkeligheden er der også i Danmark masser af ressourcer, men spørgsmålet er, om
de bruges rigtigt?
er graffiTi hærVærk?
steen nedergaard Jensen: Graffiti er hærværk og bør fjernes hurtigst muligt. Det er vores
politik i kommunen, men desværre står vi alene med dette, da private virksomheder ikke
fjerner det. De steder, hvor man har afprøvet såkaldt lovlige grafittisteder, fungerer det ikke,
men skaber derimod utryghed.
karsten nielsen: Graffiti forbindes af borgerne i deres tryghedsoplevelse med andre ulovlige
ting. afrensning af mure etc. har en tryghedsskabende effekt. Vi ved fx, at der er grund til at
tro, at der er flere indbrud, hvor der er megen graffiti.
ralf klitgaard Jensen: Man taler om ”The Tipping Point”, idet der fx kan konstateres en
objektiv sammenhæng mellem graden af graffiti og volden i S-togene. når grafittien fjernes,
falder volden tilsvarende.
hanne berg: I Sverige har en stribe kommuner erklæret grafittien krig og nedsat et korps, der
skal fjerne grafittien inden for 24 timer.
13

14
bo grønlund: En ph.d.-afhandling har vist, at cirka 1/3 af dem, der laver graffiti, er dybt involveret
i grov kriminalitet. Svaret er derfor nul tolerance.
de flesTe færdes hVer dag mange sTeder i den by,
som Vi bor og leVer i. men Ved Vi nok om, hVilke fak-
Torer, der gør, aT man føler sig Tryg På gader og
sTræder mV.?
Torben simony: Det er desværre en del af dansk kultur ikke at blande sig. Tryghed kommer
af, at vi er i kontakt med hinanden og har tillid til hinanden, når vi færdes ude.
mogens lauridsen: I politiet bliver vi ofte spurgt, om man som borger skal blande sig
på gader og stræder? Dertil er svaret, at man skal vurdere situationen og blande sig med
omtanke.
lone Justesen: Trafiksikkerheden i kommunen er væsentlig. Der skal være gode cykel- og
stisystemer, der giver tryghed ikke alene for børn og forældre, men for alle borgere.
Torben simony: I lighed med anden byplanlægning skal tryghed indarbejdes, når der laves
nye planer for gader og stræder. Vi skal turde tage debatten om, hvad der er godt og skidt i
forhold til klimaet fx i forhold til ordentlige lysforhold, der er med til at skabe tryghed på gader
og stræder.
karsten nielsen: Ruter, man kender og det, at der er mennesker til stede i byrummet, skaber
tryghed: ”The protective eye”. Fx at der er vinduer ud mod pladser. at nogen kan se, hvad

der foregår. nogle pladser, der er trygge om dagen, kan være affolkede om aftenen og bliver
dermed utrygge for folk at færdes på. Belysning, hvor der er gjort særlige overvejelser om
tryghedsoplevelse, har stor betydning.
Torben simony: Renholdelse af gader og stræder har stor betydning. Det er mere trygt, når
tingene virker og er rene.
henning seiding: Tryghed er viden. Tryghed bliver til inden i vores hoveder.
bo grønlund: Tilgængelighed, trafiksikkerhed og tryghed kan være i målkonflikt. Tilgængelighed
og trafiksikkerhed tilsiger fx, at man bygger tunneller, men i virkeligheden skaber det
mest tryghed at krydse vejen i niveau. Det er det øde, der virker utrygt. Ofte er der tale om
irrationel frygt, idet al forskning viser, at det fx er i nærheden af værtshuse efter midnat, at det
er mest utrygt, mens der ikke er noget statistisk belæg for at frygte tunneller. Ofte kan trygheden
øges med blot lidt lyskonditionering. Og når det er sagt, så skal man heller ikke fjerne
alt, hvad der er ubehageligt!
skal Vi accePTere, aT der er sTeder, hVor man ikke
kan færdes?
bo grønlund: Om dagen kan man færdes alle steder.
henning seiding: Hele hemmeligheden er respekt og mangfoldighedsledelse: Inddrag folk!
kasper skov-mikkelsen: Vi skal blot lære at kende dem, der ser fremmede ud.
finn Vangsted: Hvis man i samfundet ønsker mere tryghed, vil det ofte være på bekostning
af indskrænkning af den personlige eller samfundsmæssige frihed (mere overvågning, mere
kontrol, mere begrænsning i mulighederne for fri bevægelighed mv.).
har PoliTieT de rigTige muligheder?
mogens lauridsen: Borgerne efterlyser politi til fods eller på cykel. Det vigtige er, at man skal
kunne komme i kontakt med hinanden. at man kan få afklaret sine bekymringer. Det kan også
være vigtigt, at betjentene har et fast område, hvor de bliver kendt i, og at man kan ringe til
”din betjent”. Det er vigtigt for folk, at nogen reagerer på det, de kommer med. Folk skal vide,
at der sker noget. Samlet set kan politiet sagtens udvikles endnu mere på dette punkt.
15

16
hVordan udVikler Vi endnu mere Tryghed?
Torben simony: nogle steder kan man tale om kørende utryghed. når folk færdes i trafikken,
opstår der nemmere end tidligere truende situationer med trusler etc. Samtidig oplever man,
at fx rastepladser kan være utrygge. Hvorfor er mange af disse fx overbegroede? Vi mangler
landskabsarkitekter og gartnere, der plejer landskabet, så det opleves som trygt. I den anden
ende bør vi gøre noget ved mobning og børnebander, hvor der fremkommer groteske historier
om, hvad børn kan finde på at gøre ved hinanden.
dorthe lysgaard: Det er godt med fokus på mobning. lærerne har mange gange vanskeligt
ved at tackle situationen. Børn, der bliver mobbet, ender med at blive ekskluderet og oplever
gennem hele forløbet det direkte modsatte af tryghed. lærerne mangler redskaber.
bjarne brøndgaard: Tryghed skabes på mange forskellige planer lige fra en lokal politistation
til, at kommunen er mere synligt til stede i ydre tider, så borgerne får følelse af, at kommunen
kan kontaktes - også selvom arbejdsdagen er slut.
bo grønlund: I forbindelse med et kvartersløft i Vollsmose gennemførte man samtidig døgnåbning
på en række institutioner, hvilket medførte, at kriminaliteten er faldet i det pågældende
område.
folkeskolen – har den en funkTion i forhold Til
Tryghed?
dorte lysgaard: Helt afgjort. lærerne er rollemodeller i forhold til eleverne.
kasper skov-mikkelsen: En god folkeskole er åben også om aftenen. Samtidig har den en
mobbepolitik og medarbejdere, der har bare 10 procent ekstra engagement. SSP fungerer
også godt.
henning seiding: alle skoler har en lærings- og opdragelsesfunktion i forhold til eleverne.
Vi har skoler i vores kommuner, hvor eleverne hentes, hvis de ikke møder op. Det er et
spørgsmål om vilje, ressourcer og engagement at skabe en god og tryg skole. Og vi skal blive
bedre til at fremhæve de gode ting ved folkeskolen.

medierne Tildeles en sTor rolle i forbindelse med
folks oPfaTTelse af Tryghed og naVnlig uTryghed.
kan der arbeJdes bedre med kommunikaTion i
forhold Til Tryghed og hVordan?
henning seiding: Pressen går efter sensationerne, men kan også godt lide de gode historier.
På et tidspunkt var cirka 30 procent af kvinderne i Vollsmose arbejdsløse. nu er vi nede på
12 pct. Denne historie kørte pressen. Hvis de får lov til at skrive den rigtige historie tæt på
virkelige mennesker, kan de fås i tale.
Torben simony: Det er op ad bakke. Og jeg mener nu stadig, at visse dele af pressen beskriver
Vollsmose som et forfærdeligt sted, og det er nedbrydende for trygheden både hos de
borgere, der bor i området og for dem, der bor udenfor. I forbindelse med at skabe mere tryghed
er der behov for strategisk kommunikation og fokus på tilgang til pressen. Kommunerne
bør også i administrationen tænke meget mere over, hvordan både negative og positive historier
meldes ud.
kasper skov-mikkelsen: Du kan jo desværre ikke skrive: ”Heller ikke i dag skete der noget
alvorligt,” men i Sverige opererer man fx med begrebet ”happy fires,” hvor man fx melder følgende
ud: ”Der brændte for fire millioner kroner, men vi sparede 72 millioner kroner, fordi vi
havde opsat røgalarmer, der gjorde, at vi fik opdaget branden i tide og slukket den, før ilden
for alvor fik fat.”
mogens lauridsen: Medierne er med til at opskræmme. Tag fx antallet af voldssager. I København
har vi cirka 600 voldssager om året – i Berlin har de 40.000. alligevel går mange rundt
med det indtryk, at det er farligt at færdes herhjemme. Mediebilledet og pressens håndtering
er afgørende for, hvordan man opfatter situationen. Det gælder fx også hjemmerøverier, hvor
17

18
risikoen for den almindelige borger er minimal, men hvor pressens beskrivelse opskræmmer
alle til at tro, at det er et udbredt fænomen. Men igen: folk er ligeglade med statistikker. Tryghed
er en subjektiv oplevelse.
henning seiding: Vi skal forklare den gode historie. Kort sagt få statistikken til at tale.
hanne berg: I norge angav 80 pct. i en norsk undersøgelse, at pressens skriverier gjorde
dem utrygge.
bjarne brøndgaard: I samarbejde med landsbyggefonden har Odense Kommune udarbejdet
en helhedsplan for Vollsmose, som er røget ned af rangstigen, når det gælder negativ
medieomtale. Kort fortalt har man etableret et lokalt mediecenter med tre-fire journalister, som
leverer gode historier. De 10 – 15 gode historier er med til at overskygge den ene negative
historie. Det viser, at hvis man vil ændre noget, kommer man ikke uden om at have fokus på
pressen.
sociale medier – kan de bruges?
lone Justesen: ”Tænk før du råber”-kampagnen blev blandt andet kørt via Facebook, hvortil
der også var lavet reklamespots. Det kostede næsten ingenting, og kampagnen fik enorm
god respons. I dette forum mangler vi fremover mediefolk og repræsentanter for de unge. Det
kunne være spændende at få dem med i debatten.
henning seiding: Der er i løbet af få år sket et skifte i forhold til medieanvendelsen. nu er
aviser virkelig noget, man pakker fisk ind i, mens borgerne orienterer sig i andre medier. Det
gør, at kommunerne bør gøre det samme.

hVornår Virker VideooVerVågning, og hVordan
Virker VideooVerVågning På Trygheden?
mogens lauridsen: I boligområder og på skoler har kameraer en positiv effekt, mens det
varierer lidt andre steder. Det skaber nok mere indirekte tryghed og er måske bedst til opklaringsarbejde.
steen nedergaard Jensen: I næstved har vi sat 300 kameraer op, men det er mere kriminalpræventivt
og skaber generelt ikke mere tryghed.
er der behoV for innoVaTiVe Teknologiske løsninger
i forhold Til Tryghedsskabelse og i giVeT fald
hVilke?
Torben simony: Intelligent lyssætning med fx sensorer kan give tryghed. lige såvel som
nanoteknologi kan udnyttes i form af overfaldsalarmer bygget ind i tøjet til ældre, og mobiltelefoner
med indbygget alarmfunktion. Men hvis vi virkelig som kommune skal udnytte
teknologiens potentiale, er det nødvendigt at inddrage borgerne for at belyse, hvad det er for
nogle behov, de har.
dorthe lysgaard: Et barn bliver ikke mere trygt af at have en overfaldsalarm i mobilen.
bo grønlund: Ejendomsselskaber kan med fordel bruge infrarøde og akustiske sensorer,
ved vi fra forsøg i Stockholm. Det vil også kunne give besparelser på el-kontoen og derved
tjene sig selv ind.
lone Justesen: Det afgørende i forbindelse med innovation er borgerinddragelse. Find ud af,
hvad borgerne efterspørger og inddrag dem i udviklingsprocessen.
henning seiding: En blindestok med indbygget GPS er endnu et eksempel på, at teknologien
kan bruges til at skabe tryghed for den enkelte, der ved at bruge stokken kan færdes og
være en del af samfundet. Eksklusion er lig med utryghed, og det er det, vi skal imødegå ved
at anvende den nyeste teknologi, hvor det giver mening. Japanerne opfinder ny teknologi –
danskerne sætter den ind i en kontekst. Vi kan uden tvivl skabe mere tryghed i kommunerne
gennem ny teknologi, hvis vi vel at mærke forstår, hvordan teknologien indgår i den sociale
sammenhæng.
19

den Trygge kommune
Den Trygge Kommune er organiseret omkring en række
kommuner, statslige organer, interesseorganisationer og
vidensaktører på tryghedsområdet. Formålet med Den
Trygge Kommune er at udvikle utraditionelle, innovative
og enkle løsninger til skabelse af tryghed for borgerne i
de danske kommuner og lokalsamfund. Den Trygge Kommune
tilbyder en platform for udveksling af viden og ideer,
igangsættelse af undersøgelser og projekter og afholdelse
af seminarer og konferencer og dannelse af netværk
med videre med og for kommunerne og organisationer
med interesse i tryghed i lokalsamfund og kommuner.
læs mere på www.dentryggekommune.dk
Primo danmark
PRIMO Danmark er en forening af kommuner, regioner,
statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder
for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners
og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag.
PRIMO Danmark er stiftet af Kommunaldirektørforeningen
i Danmark og har til formål at ruste kommunale og
offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere
kritiske risici. For at møde denne udfordring udvikler PRI-
MO sammen med sit netværk af offentlige organisationer
og private virksomheder ny viden og værktøjer til håndtering
af risici inden for hele det kommunale virkefelt.
læs mere på www.primodanmark.dk
sekretariat for den Trygge kommune og Primo danmark
european institute for risk management
skt. gertruds stræde 5, 1129 københavn k
Telefon: 70252545
e-mail: eirm@eirm.dk