Torben simony - Den Trygge Kommune

medierne Tildeles en sTor rolle i forbindelse med
folks oPfaTTelse af Tryghed og naVnlig uTryghed.
kan der arbeJdes bedre med kommunikaTion i
forhold Til Tryghed og hVordan?
henning seiding: Pressen går efter sensationerne, men kan også godt lide de gode historier.
På et tidspunkt var cirka 30 procent af kvinderne i Vollsmose arbejdsløse. nu er vi nede på
12 pct. Denne historie kørte pressen. Hvis de får lov til at skrive den rigtige historie tæt på
virkelige mennesker, kan de fås i tale.
Torben simony: Det er op ad bakke. Og jeg mener nu stadig, at visse dele af pressen beskriver
Vollsmose som et forfærdeligt sted, og det er nedbrydende for trygheden både hos de
borgere, der bor i området og for dem, der bor udenfor. I forbindelse med at skabe mere tryghed
er der behov for strategisk kommunikation og fokus på tilgang til pressen. Kommunerne
bør også i administrationen tænke meget mere over, hvordan både negative og positive historier
meldes ud.
kasper skov-mikkelsen: Du kan jo desværre ikke skrive: ”Heller ikke i dag skete der noget
alvorligt,” men i Sverige opererer man fx med begrebet ”happy fires,” hvor man fx melder følgende
ud: ”Der brændte for fire millioner kroner, men vi sparede 72 millioner kroner, fordi vi
havde opsat røgalarmer, der gjorde, at vi fik opdaget branden i tide og slukket den, før ilden
for alvor fik fat.”
mogens lauridsen: Medierne er med til at opskræmme. Tag fx antallet af voldssager. I København
har vi cirka 600 voldssager om året – i Berlin har de 40.000. alligevel går mange rundt
med det indtryk, at det er farligt at færdes herhjemme. Mediebilledet og pressens håndtering
er afgørende for, hvordan man opfatter situationen. Det gælder fx også hjemmerøverier, hvor
17