Torben simony - Den Trygge Kommune

More documents

Recommendations

Info

10 ligområde men en ”bydel”, hvor der er mange villaer. undersøgelsen viser, at folk i villaer også følte sig utrygge. Vi må derfor aflive forestillingen om et ”dem” og et ”os”. Det er med andre ord et generelt menneskeligt vilkår at føle tryghed/utryghed. lotte Philipson: Vi bør også huske at inddrage de kommunale ældreråd. alle kommuner har et. bo grønlund: I Göteborg laver man tryghedsvandringer, som med fordel kunne omfortolkes til et dansk princip. Her deltager politi og repræsentanter fra kommunerne, og referater fra vandringer kommer i fx beboerblade. Der kommer nyttige tips til, hvordan man gør det bedre, og alle borgere kan se, at det hele i virkeligheden ikke er så farligt, og de lærer måske oven i købet naboerne at kende på tryghedsvandringen, som i øvrigt er nem at gennemføre. ralf klitgaard Jensen: Tryghed kommer også af, at man har en hverdag og relationer til de mennesker, man bor dør-om-dør med. En person, der bor i Århus Vest, følte sig før i tiden meget utryg i forhold Gellerupplanen. Hun kendte ingen og havde et bestemt billede af beboerne. Det vendte, da man skabte ”Bazar Vest”. nu kommer min hun dagligt i bazaren, og hun kender de mennesker, hun handler med, og som selv er handlende. dorthe lysgaard: Trygge børn er trygge voksne. Det er vigtigt, at vi ikke kun har fokus på børn +15. Vi skal se på familierne, på hvilke utrygge faktorer, der kan være tale om som fx psykisk sygdom, misbrug etc. Skolerne må tage mere ansvar og skærpe opmærksomheden i forhold til børns trivsel. Der er en berøringsangst i samfundet for at træde ind over for familiens rammer. Vi drager ikke omsorg for hinanden. Det er desværre blevet en del af dansk kultur. Rigtig mange børn er ensomme, mobbes og har konflikter med hinanden. De har brug for hjælp, men de får den ikke i deres nærmiljø. skal man blande sig, når deT gælder andres børn? dorte lysgaard: Ja, det skal man! Det siger lovgivningen også. henning seiding: Vi har over 700.000 offentlige ansatte, som alle har indberetningspligt, hvis de oplever børn, der ikke trives. utryghed kan også være et resultat af mangel på viden og mangel på engagement. Den største fattigdom herhjemme er, når du både er fattig og ekskluderet. Så er der kun to parter, der tager sig af dig: politiet og de offentlige myndigheder. Der er behov for helt grundlæggende at bryde mønsteret. bjarne brøndgaard: Vi hører ofte fra afdelingsbestyrelser etc., at: ”Vi orker næsten ikke at sige noget til kommunen, for der sker ikke noget.” Kommunen har en helt særlig opgave: tilbagemelding til dem, der tager sig tid til at indrapportere for at vise dem, at der sker noget. henning seiding: Ofte handler det blot om at gøre tingene lidt smartere. I Vejle har man fx indført ”hjælpebrandmænd”, hvor professionelle brandmænd inddrager de unge på en smart måde. Her inddrages de i arbejdet, bliver taget med og får indsigt. Mange børn laver jo netop hærværk, fordi de ikke kender konsekvenserne af det, de gør. Det får hjælpebrandmændene fx at se, og det koster ikke en krone.
hVordan undgår Vi gheTToficering? Jørgen olsen: Vi har haft en snart mangeårig indsats mod ghettoficering. Men nytter det noget? Den almene sektor har mange steder store problemer: stoffer, vold etc., som er blevet til en politiopgave. I virkeligheden handler det ikke kun om at inddrage beboerne, men også om den kommunale indsats. Her spiller folkeskolen en stor rolle. Hvis kommunen og skolen sætter mange gode ting i gang, kan det forhindres, at tingene udvikler sig i en negativ retning. Men der er tale om meget grundlæggende problemer og strømninger i samfundet. Det får mig dog til at fremhæve, at vi skal blive ved med at lave målrettet arbejde. Torben simony: Prøv at se på nogle af de tilbud, som det offentlige tilbyder. En stor del af disse tilbud blev startet for 30 – 40 år siden, og de eksisterer stadig. Som for eksempel skolen. Den ligner sig selv. Gå ind på én og føl dig hjemme, som var du elev i går, selv om du nu er godt oppe i 40’erne! Tilbuddene følger ganske enkelt ikke tidens trend. Politisk og administrativt bærer vi et meget stort ansvar. Det handler ikke kun om penge, men også om, hvad udnyttelsesgraden er. Ikke kun indholdet, men også de rammer, vi tilbyder, bør moderniseres, mens andet, der ikke er tidssvarende, må nedlægges. lige nu bibeholder vi blot mange steder gamle produkter. finn Vangsted: I Frederikshavn Kommune har der i de seneste tre år været tre dødsbrande i ældre/plejeboliger. Dette har selvfølgelig givet en vis utryghed blandt beboerne og de pårørende. Som følge heraf er det besluttet at installere aBa-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg) i samtlige sådanne boliger. Der er desuden iværksat et tryghedsskabende informationsprojekt, så de ældre og handicappede beboere oplyses om den øgede sikkerhed. Der er med andre ord tale om en kombination af et teknisk projekt og et informationsprojekt for at skabe tryghed blandt beoerne og deres pårørende. bo grønlund: Det handler også om tryghed i byens rum, hvor der er behov for koordination. Tingene er ikke koordinerede selv i store projekter som kvartersløft, hvor det, for mig at se, har handlet for meget om byggeteknik frem for tryghedsskabelse. 11
Page 1 and 2: Tryghed og sikkerhed i lokalsamfund
Page 3: Tryghed og sikkerhed i lokalsamfund
Page 6 and 7: 6 delTagere i rundbordssamTalen bja
Page 8 and 9: 8 har Vi alle som borgere eT ansVar
Page 12 and 13: 12 lone Justesen: Vi skal fokusere
Page 14 and 15: 14 bo grønlund: En ph.d.-afhandlin
Page 16 and 17: 16 hVordan udVikler Vi endnu mere T
Page 18 and 19: 18 risikoen for den almindelige bor
Page 20: den Trygge kommune Den Trygge Kommu

Torben simony - Den Trygge Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?