Hele familieoversigten som pdf-fil (140 kB)

Niels Pedersen En familieoversigt Side 12
Det blev jo fra hendes (Johanne Margrethe’s) ældste datters hjem på Bleggården i Gravvænge, at tanken
om friskole dernede udgik og blev gennemført. Og hun - den nu ældre bondekone - var en flittig gæst i
skolen, ja næsten daglig kom hun for at høre læreren fortælle bibelshistorie for børnene. Hun var en
udmærket tilhører, der var velkommen både af lærer og børn.
Med sine betydelige evner var hun sin mand åndelig overlegen. Han kunne vel ikke altid forstå og følge
hende, men i sådanne spørgsmål holdt han sig beskedent tilbage og lod hende føre ordet. Ved hendes
død skrev friskolelærer Rasmus Hansen hende følgende lille eftermæle:
En moder øm nedlagtes her på bår,
en vandrer træt gik hjem til hvile
En kristen, som i livets unge vår
os atter møde vil og smile.
Thi kun som kornet lægges hun i muld
med spirekraft til sommervange;
og til at pryde ageren som guld,
derhøstes under englesange.
I trængsel vidned hun, at Gud er god,
I kamp og strid hun glad istemte,
at kun det navn, der står i livets bog
har værd, de andre vorde glemte.
Et navn dog gjorde hun sig her på jord,
som leve vil med hendes minde.
Ja, Gravvænge bærer længe spor.
Hun virked der, den stærk kvinde.
Åndslivets i sin tids bedste dragt
hun hjertelig sig selv tilegnet.
Med slægt og grander gik hun så i pagt.
Nu står det hygget der og hegnet.
Johanne Margrethe blev 65 år. Hun døde den 10. juni 1879. Peder Nielsen blev knapt 93 år gammel.
Han døde den 7. januar 1906 efter at have været enkemand i omtrent 16 år.
Forfatteren fortsætter derefter med en biografi af mig og min manddomsgerning, men den finder jeg
ingen anledning til at gengive. Så meget mindre som den forekommer mig skildret i vel lyse farver. Har
vort - min Ane's og mit - liv og gerning værdi af betydning, kan det være en passende opgave for en
eller anden af vore efterkommere at skrive lidt derom.
Hvad min ven Jens Therkelsen foran har meddelt om slægten, der er gået bort, kan jeg, så vidt min
viden rækker, give min fulde tilslutning. Jeg var kun 3 år, da min farmor døde, men jeg kan godt huske
hende, vel nærmest fordi hun gav mig sukker. Derimod står mindet om min farfar ikke så klart for mig,
skønt jeg var 5 år da han døde. Hvad der i øvrigt er fremhævet om min far og mor er i nøje
overensstemmelse med mine søskendes og egne oplevelser. De fyldte deres plads hver på sin måde. I
åndelige spørgsmål var min mor - som anført - foran med at kunne udtale sig klart Men i stilhed har vi
også meget at mindes og sige far tak for. Han havde et dybt følelsesliv. Kingo’s salme:”Aldrig er jeg
uden våde”, var hans yndlingssalme, særlig på de ældre dage.
Min morbroder Christen Hansen og hans kone Maren Nielsdatter.
Min moders stamtavle på en enkelt side går tilbage til år 1628, og den er der fortalt ret udførligt om i
forfatteren Anders Uhrskov's første bind af bøgerne “Friskolefolk”, hvortil jeg må henvise nu- og