Advokat Tue Lundkvist, Ajour Advokater Selskabets spilleregler Et kapitalselskab (anparts- eller aktieselskab) skal have et sæt vedtægter, som er offentligt tilgængelige, og som populært sagt kan kaldes selskabets officielle spilleregler. Selskabsloven indeholder bestemmelser om minimumskrav til indholdet af disse vedtægter. I mange selskaber, hvor der er en ejerkreds på 2 eller flere ejere, indgås ofte også ejeraftaler (anpartshaver- eller aktionæroverenskomster), som er aftaler mellem ejerne af selskabet. Disse aftaler regulerer de interne spilleregler mellem selskabsejerne i et bredt omfang og kan ofte indeholde aftaler, der også reelt pålægger sel- skabet pligter og rettigheder, og som kan have bestemmelser, der har andet indhold end selskabets vedtægter. Sådanne ejeraftaler er i modsætning til selskabets vedtægter ikke offentligt tilgængelige, idet de er privatretlige aftaler mellem selskabsdeltagerne. Aftaler om f.eks. forkøbsrettigheder, stemmeaftaler om eksempelvist ledelsens sammensætning kan være reguleret i sådanne aftaler. Mange selskabsdeltagere har et ønske om, at aftaler af denne karakter ikke kendes af offentligheden, og derfor findes disse aftaler som oftest i ejeraftaler frem for i selskabets vedtægter. Selskabslovens § 82 I mange ejeraftaler er det aftalt, at disse har forrang for selskabets vedtægter. Frem til vedtagelsen af den ny selskabslov har det ikke været fuldt afklaret, om man på baggrund af en sådan forrangsbestemmelse gyldigt kunne træffe generalforsamlingsbeslutninger, der gik imod bestemmelser i ejeraftalen, men mange har haft den opfattelse, at der ikke gyldigt kunne træffes sådanne beslutninger. Dette er nu afklaret med bestemmelsen i Selskabslovens § 82, der fastslår, at en ejeraftale ikke er bindende for selskabet og for de beslut- <strong>BusinessNyt</strong> Ejeraftaler I sidste udgave af <strong>BusinessNyt</strong> orienterede jeg om de dele af selskabsloven, fase 2, der trådte i kraft i marts 2011. Afslutningsvist påpegede jeg også, at det kunne være en god idé at få gennemgået sine selskabsvedtægter og ejeraftaler, idet der i den nye selskabslov bl. a. er en bestemmelse i § 82, der har væsentlig betydning for mange eksisterende ejeraftaler. ninger, der træffes på generalforsamlingen. Indeholder en ejeraftale eksempelvist en aftale mellem parterne om, at de forpligter sig til på selskabets generalforsamling at stemme for en bestemt sammensætning af bestyrelsen, vil en afvigende beslutning på generalforsamlingen ikke kunne erklæres ugyldig i det omfang beslutningen er truffet i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Beslutningen kan være en misligholdelse af ejeraftalen med den virkning, at den måske kan opsiges/ophæves, men i det konkrete tilfælde er det dog tvivlsomt, om der vil kunne gennemføres nogen form for erstatningskrav mod de kapitalejere, der har stemt anderledes end aftalt. En sådan sag om misligholdelse vil typisk også skulle afgøres af enten domstolene eller ved voldgiftsretsbehandling, og dette kan være både langvarigt og omkostningskrævende. Mødes en dirigent på en genralforsamling med påstanden om, at en beslutning er ugyldig, fordi den strider mod ejeraftalevilkår, må han afvise en sådan indsigelse, hvis beslutningen er overensstemmende med vedtægternes udvisende. Han er således forpligtet til at notere en sådan beslutnings gyldighed. Forholdsregler De problemer, som denne bestemmelse kan afføde, kan undgås ved at indarbejde flere ejeraftalevilkår i vedtægterne. Der skal være tale om en egentlig indarbejdelse i vedtægterne og ikke blot en henvisning til, at disse gælder ved siden af og måske endda med forrang. Det vil være hensigtsmæssigt i langt højere grad fremover direkte at indarbejde en række særlige aftalevilkår i vedtægterne. Ulempen er naturligvis, at sådanne aftaler dermed bliver alment tilgængelige, men omvendt er fordelen den, at der ikke længere kan træffes beslutninger, der strider mod aftalerne mellem kapitalejerne. Dette kan eksempelvist være bestemmelser om selskabets kapitalforhold f.eks. særrettigheder for nogle kapitalandele frem for andre, om selskabets ledelsesforhold, f.eks. aftaler om bestyrelsens særlige sammensætning, begrænsninger i stemmerettighederne, forkøbsrettigheder og køberetter, bestemmelser om 24 indløsning af kapitalandele, bestemmelser om, at visse beslutninger kræver majoritetsflertal eller enighed for gyldigt at kunne vedtages. Alle ovenstående vilkår er vilkår, der vil kunne indarbejdes i vedtægterne, idet de har vedtægtsrelevans. Omvendt vil meget personlige rettigheder og pligter næppe kunne accepteres som vilkår af vedtægtretlig relevans, og sådanne forhold bør derfor ikke skrives ind i vedtægterne. Det er naturligvis en balancegang at vurdere, om man finder et behov for at sikre sig ved at skrive ejeraftalevilkår ind i vedtægterne. Ejer to kapitalejere et selskab ligeligt, kan de reelt sætte hinanden skakmat ved konsekvent ikke at stemme efter aftale. I det givne eksempel vil alle vedtagelser reelt kun kunne træffes ved aftale mellem parterne, idet en af ejerne ellers aldrig vil kunne opnå flertal for et beslutningsforslag. I sådan en situation vil det kunne være afgørende for at kunne agere, at der enten er vedtægtsbestemmelser, der regulerer forholdet eller er gjort andre tiltag, der kan afbøde en sådan obstruktion. Som alternativ til at skrive ejeraftalevilkår ind i vedtægterne kan i stedet være at pålægge kapitalejere bodsbetaling, hvis de handler i strid med indgåede ejeraftalevilkår. Ved indførelse af bodsbestemmelser for handlinger, der strider mod aftalevilkår i en ejeraftale, opnår man dels, at man fortsat kan hemmeligholde aftalerne og dels, at der er et afskrækkende middel til at hindre, at der handles i strid med aftalerne. Boden skal naturligvis have en så tilpas størrelse, at den afskrækkende virkning er effektiv. Bodsbestemmelse bør vælges frem for ret til at kræve erstatning, idet det i praksis er vanskeligt at gennemføre erstatningskrav, da man blandt andet skal kunne bevise størrelsen af det tab, man har lidt ved den skadegørende handling, hvilket kan være meget svært. Det må tilrådes alle, der har lavet ejeraftaler for deres selskaber at få gennemgået disse for at se, om disse har passende forholdsregler i anledning af den relativt nye bestemmelse, eller om det måske var mere hensigtsmæssigt at få indarbejdet ejeraftalevilkår i vedtægterne for selskabet. www.ajouradvokater.dk
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIINNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKL. 10.225 Basic T-shirt 100% bomuld Nakketape Vægt: 150 g/m 2 Størrelser: S-4XL Børnestørrelser: 2/3, 4/6, 8/10, 12/14 (Farve 7250 fås ikke børnestørrelser) Tilbud v/50 stk. Hvid 29,- Kulørt 31,- Inkl. 1 stk. 1-farvet tryk (Max. 20 x 20 cm) Alle priser er excl. moms og forsendelse, forbehold for udsolgte varer. Tilbud gælder til 16. 31. sept. juli 2011. TlfFwww.thodeerhverv.dk FYN JYLLAND SYD JYLLAND NORD SJÆLLAND KØBENHAVN <strong>BusinessNyt</strong> – Polo eller T-shirt... 10.230 Polo Piqué m. lomme, CVC 65% bomuld/35% polyester Unisex Piping i krave og ærmerib Tone-i-tone knapper Lomme på venstre bryst Vægt: 230 g/m 2 Størrelser: S-4XL Tilbud v/50 stk Hvid 63,- Kulørt 66,- Inkl. 1 stk. 1-farvet tryk (Max. 20 x 20 cm) SanderumvK-5250 Onrverv vK-7100 Vrverv VrystvKrverv AttK-4571 Grrverv DyndetvK-4140 Brverv 25
Change language