16.07.2013 Views

Bind 15 432 sider - PET-kommissions beretning

Bind 15 432 sider - PET-kommissions beretning

Bind 15 432 sider - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Mindretalsudtalelse fra jens Vedsted-Hansen<br />

for og udtalte samtidig, at spørgsmålet om registrering af foreninger nu blev<br />

undersøgt af “særdomstolen”. Han var selv af den opfattelse, at der ikke fandtes<br />

nogen retningslinjer for, i hvilket omfang foreninger kan registreres, og at<br />

det eneste kriterium måtte være, om registreringen skønnedes af betydning for<br />

<strong>PET</strong>’s arbejde. Politimesteren mente endvidere, at oplysninger om medlemmer,<br />

bestyrelse m.m. kunne medtages i foreningens sag, uden at man kunne anse de<br />

pågældende for at være registreret, idet “en registrering måtte indebære, at man<br />

alene på baggrund af oplysning om den pågældende persons navn eller generalia<br />

kunne finde frem til andre oplysninger om den pågældende”. Både han og<br />

Wamberg-udvalget var dog af den opfattelse, at en systematisering af navnene i<br />

en foreningssag måtte betragtes som en omgåelse af regeringserklæringen. Udvalgets<br />

formand og Engberg-Pedersen udtalte bekymring over, at der overhovedet<br />

blev medtaget navne, idet man i en eventuel krisesituation ville kunne skaffe<br />

sig oplysninger om foreningens medlemmer ved at undersøge de registrerede<br />

foreningers sager. 222<br />

På Wamberg-udvalgets møde i januar 1978 blev Kommissionsdomstolens <strong>beretning</strong><br />

drøftet. Mødereferatet oplyser intet om, hvad drøftelsen nærmere omhandlede,<br />

og hvad den mundede ud i. Dog synes “spørgsmålet om ’arbejdskartoteker’”<br />

at have stået centralt under dette punkt på dagsordenen, idet referatet<br />

heraf som eneste substantielle indhold angiver, at <strong>PET</strong>-chefen bemærkede, at<br />

han den 10. januar 1978 havde afholdt et møde med afdelingslederne for regionerne,<br />

hvorunder arbejdskartotekerne var blevet nævnt. Herefter gengives følgende<br />

passus fra referatet af dette møde:<br />

“Derimod vil det efter politimesterens opfattelse være en omgåelse af bestemmelserne<br />

fra 1968 at opbygge de såkaldte arbejdskartoteker som et centralkartotek<br />

for den enkelte regionsafdeling. En sådan fremgangsmåde vil givetvis ikke kunne<br />

holde ved en domstol. Hovedsynspunktet må være, at den enkelte medarbejder til<br />

støtte for sin hukommelse i den løbende efterforskning må have et ’kartotek’ eller<br />

en liste med navne. Efterforskningen må herefter bl.a. – efter kortere eller længere<br />

tid – føre til en afgørelse af, hvorvidt en person kan registreres eller ej.” 223<br />

Det fremgår således ikke af referatet af Wamberg-udvalgets møde i januar 1978,<br />

hvorvidt udvalget tog stilling til retningslinjerne for <strong>PET</strong>’s anvendelse af arbejdskartoteker<br />

eller til andre spørgsmål, som Kommissionsdomstolens <strong>beretning</strong><br />

222 WU, referat af udvalgets møde den 11. august 1977, s. 1-2.<br />

223 WU, referat af udvalgets møde den 24. januar 1978, s. 1.<br />

98 Mindretalsudtalelse og juridiske notater

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!