Bind 15 432 sider - PET-kommissions beretning

Indgreb i meddelelseshemmeligheden
Angående ”tilfældighedsfund”, der måtte angå trusler mod staten, den nationale
sikkerhed mv., som ligger inden for PET’s arbejdsområde og derfor har været
af særlig interesse for Kommissionen, vil denne begrænsning dog ikke have nogen
egentlig betydning, da samtlige forsætlige forbrydelser i straffelovens kapitel
12 og 13 er omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 781 og i sig selv – forudsat
de øvrige betingelser er opfyldt – vil kunne begrunde det pågældende indgreb.
Destruktion af materiale
Før lovændringen i 1985 var det kun bestemmelserne om telefon- og rumaflytning,
der indeholdt regler for opbevaring og destruktion af materiale, som var
tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Materialet kunne være
båndoptagelser, afskrifter osv.
Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag blev de gældende regler videreført og
udbygget ved lovændringen i 1985, så der herefter gælder en generel regel om, at
båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af materiale, som politiet har
tilvejebragt ved ethvert indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal destrueres,
hvis der efterfølgende ikke bliver rejst sigtelse for den pågældende lovovertrædelse,
som oprindeligt dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale af forholdet
senere bliver opgivet.
Politiet skal endvidere efter lovændringen underrette den advokat, som retten
har beskikket, om at det pågældende materiale er blevet tilintetgjort. Materialet
skal dog kun destrueres, hvis det ikke længere har nogen efterforskningsmæssig
betydning; normalt hvis der ikke bliver rejst sigtelse eller påtale frafaldes.
Skulle materialet imidlertid stadig have en vis efterforskningsmæssig værdi for
politiet, f.eks. fordi man under det pågældende indgreb havde gjort et såkaldt
’tilfældighedsfund’, kan retten beslutte, at materialet ikke skal destrueres, eller at
destruktionen skal udsættes i et nærmere fastsat tidsrum.
Det er politiet, der indbringer spørgsmålet for retten. Hvis materialet er tilvejebragt
som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens bestemmelser
om forbrydelser mod statens sikkerhed og selvstændighed mv. 91 , er det imidlertid
ikke retten, der træffer afgørelsen, men politiet selv, herunder navnlig PET,
under Justitsministeriets tilsyn. 92
91 Straffelovens kapitel 12 samt kapitel 13, §§ 111-115 og 118.
92 Jf. retsplejelovens § 791, stk. 2, 3. pkt. Det fremgår af en gennemgang af PET’s sag om ændringerne
220 Mindretalsudtalelse og juridiske notater