16.07.2013 Views

Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti

Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti

Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Lov om adgang til sterilisation og kastration af 1935<br />

Forsøgsloven af 1929 stod til revision, og i bedste racehygiejniske ånd fungerede<br />

politikerne kun som dem der skulle vedtage lovene. Den politiske debat blev ført ud<br />

fra retslægerådets råd 33 .<br />

Retslægerådet havde fire kritikpunkter af 1929-loven som de mente skulle forbedres<br />

for at bremse den stigende degeneration.<br />

For det første angik 1929-loven kun de psykisk abnorme, ikke alle andre arvesyge, for<br />

det andet var det kun psykisk abnorme på anstalter, som loven kunne benyttes over<br />

for, for det tredje var det kun myndige personer, som loven kunne benyttes over for<br />

og for det fjerde så var retslægerådet imod frivillighedsprincippet.<br />

Retslægerådet mente i stedet at både sindssyge, epileptikere psykopater, alkoholister,<br />

forbrydere og fattiglemmer skulle kunne steriliseres 34 , retslægerådet mente at det var<br />

uacceptabelt at det kun var de anstaltsanbragte der blev påvirket af loven, for da loven<br />

skulle virke præventivt, så skulle de degenererede, de åndssvage, de sindssyge og alle<br />

de andre der ikke fortjente at forplante sig steriliseres så snart de var blevet frugtbare,<br />

og da det skulle virke for hele samfundets gode, så var det som hele forsøgsloven<br />

hvilede på, nemlig den personlige frihed, selvfølgelig at betragte som en forhindring<br />

mellem den ægte racehygiejne og degenerationen.<br />

“Sterilisation […] af en person kan efter indhentet erklæring fra Retslægerådet<br />

tillades af Justitsministeren, når samfundsmæssige hensyn tager derfor 35 ”. Som det<br />

ses af denne paragraf, så fik retslægerådet alle dets punkter opfyldt. Den frie vilje var<br />

ophævet, og det eneste morale krav om sterilisation af et menneske var at<br />

samfundsmæssige hensyn talte derfor, så viften mulige steriliserede var nu bredt ud.<br />

Lov om foranstaltning i anledning af svangerskab m. m. af 1937<br />

Hvor lovene optil svangerskabsloven af 1937 havde været med det formål at<br />

begrænse mindreværdige samfundsgruppers forplantning, altså den såkaldte negative<br />

eugenik, så var det videnskabelige samfund bange for at den frivillige sterilisation<br />

33 Koch, (2000) - s. 67<br />

34 Koch, (1996) - s. 110 - 111<br />

35 Lov om sterilisation og kastration af 1935 §1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!