Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lov om adgang til sterilisation og kastration af 1935<br />
Forsøgsloven af 1929 stod til revision, og i bedste racehygiejniske ånd fungerede<br />
politikerne kun som dem der skulle vedtage lovene. Den politiske debat blev ført ud<br />
fra retslægerådets råd 33 .<br />
Retslægerådet havde fire kritikpunkter af 1929-loven som de mente skulle forbedres<br />
for at bremse den stigende degeneration.<br />
For det første angik 1929-loven kun de psykisk abnorme, ikke alle andre arvesyge, for<br />
det andet var det kun psykisk abnorme på anstalter, som loven kunne benyttes over<br />
for, for det tredje var det kun myndige personer, som loven kunne benyttes over for<br />
og for det fjerde så var retslægerådet imod frivillighedsprincippet.<br />
Retslægerådet mente i stedet at både sindssyge, epileptikere psykopater, alkoholister,<br />
forbrydere og fattiglemmer skulle kunne steriliseres 34 , retslægerådet mente at det var<br />
uacceptabelt at det kun var de anstaltsanbragte der blev påvirket af loven, for da loven<br />
skulle virke præventivt, så skulle de degenererede, de åndssvage, de sindssyge og alle<br />
de andre der ikke fortjente at forplante sig steriliseres så snart de var blevet frugtbare,<br />
og da det skulle virke for hele samfundets gode, så var det som hele forsøgsloven<br />
hvilede på, nemlig den personlige frihed, selvfølgelig at betragte som en forhindring<br />
mellem den ægte racehygiejne og degenerationen.<br />
“Sterilisation […] af en person kan efter indhentet erklæring fra Retslægerådet<br />
tillades af Justitsministeren, når samfundsmæssige hensyn tager derfor 35 ”. Som det<br />
ses af denne paragraf, så fik retslægerådet alle dets punkter opfyldt. Den frie vilje var<br />
ophævet, og det eneste morale krav om sterilisation af et menneske var at<br />
samfundsmæssige hensyn talte derfor, så viften mulige steriliserede var nu bredt ud.<br />
Lov om foranstaltning i anledning af svangerskab m. m. af 1937<br />
Hvor lovene optil svangerskabsloven af 1937 havde været med det formål at<br />
begrænse mindreværdige samfundsgruppers forplantning, altså den såkaldte negative<br />
eugenik, så var det videnskabelige samfund bange for at den frivillige sterilisation<br />
33 Koch, (2000) - s. 67<br />
34 Koch, (1996) - s. 110 - 111<br />
35 Lov om sterilisation og kastration af 1935 §1