Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lov om adgang til sterilisation af 1929<br />
Denne lov er at betragte som den vigtigste lov i Danmark hvad angår racehygiejnisk<br />
socialpolitik, da det var denne lov der for første gang tillod sterilisering af abnorme.<br />
I 1924 fik Socialdemokratiet for første gang regeringsmagten, hvilket uden tvivl var<br />
det der satte skub i den racehygiejniske udvikling. K. K. Steincke blev justitsminister,<br />
og nu kunne han indfri de tanker som han havde udgivet i Fremtidens<br />
Forsørgelsesvæsen fra 1920.<br />
Da racehygiejnen var videnskabs- og ekspertbaseret, og ikke demokratisk, nedsatte<br />
Steincke og S-regeringen, umiddelbart efter de fik regeringsmagten, Kommissionen<br />
Angående Sociale Foranstaltninger Over Degenerativt Bestemte Personer, bestående<br />
af eksperter indenfor inden for hvert relevant område; arvelighedens hovedpunkter,<br />
sindslidelsernes arvelighed, de åndssvages forhold, epileptikerne og forsorgsvæsnet i<br />
København - fem områder, fem personer. Fra Steinckes side var sterilisation 22 i luften<br />
og kommissionens formål var derfor at skabe det videnskabelige grundlag for en<br />
lovgivning, hvem der skulle steriliseres og hvordan dette skulle foregå.<br />
Kommissionen anbefalede i 1926 Steincke at få en forsøgslov igennem, 23 dette var af<br />
tre racehygiejniske årsager, kriminalpræventivt, social-eugenisk, 24 og klassisk<br />
racehygiejne 25 . Det kriminalpræventive gik ud på kastration af seksualforbrydere,<br />
degenerationen skulle bremses med både racehygiejnen og social-eugenikken,<br />
forskellen på de to var kun mængden af videnskabelig materiale.<br />
Man valgte, efter kommissionens råd, at gå forsigtigt frem, derfor blev loven til en<br />
femårig forsøgsplan med udgangspunkt i patientens personlige frihed.<br />
“Personer, hvis kønsdrifts abnorme styrke eller retning udsætter dem for at begå<br />
forbrydelser […] efter egen begæring underkastes indgreb i kønsorganerne“, 26 ved<br />
dette viser § 1 i 1929-loven både det racehygiejniske og det der forhindrer<br />
racehygiejnen i samme paragraf, nemlig den frie vilje til sterilisation. 1929-loven kan<br />
Morel, der beskriver resultatet at såvel nedarvede som sociale træk gennem slægterne.<br />
22<br />
I datidens terminologi var sterilisation og kastration begge beskrevet som<br />
sterilisation<br />
23<br />
Koch, (2000) - s. 40<br />
24<br />
Hjemmelavet ord: at steriliserer folk fordi de ikke er i stand til at kunne opdrage<br />
børn<br />
25<br />
Koch, (1996). - s. 60 - 61<br />
26<br />
Lov om adgang til sterilisation af 1929 §1
Change language