Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ville påvirke den såkaldte positive eugenik, altså at de bedre samfundslag fik flere<br />
børn, negativt. 36 Tvangsabort til mødre der ville få et arveligt belastet barn, skulle<br />
sikre at så få arveligt belastet børn som muligt blev født.<br />
“En svanger kvinde kan så sit svangerskab afbrudt i følgende tilfælde: […] 3) når der<br />
er nærliggende fare for, at barnet […] vil blive lidende af sindssygdom” 37<br />
Denne lov er også meget langt fra den frivillighed, som kendetegnede 1929-loven,<br />
men som senere blev fejet af bordet da den virkelige racehygiejne blev introduceret.<br />
Lov om ændringer i lov nr. 276 af 30. Juni 1922 om ægteskabs<br />
indgåelse og opløsning af 1938<br />
Som før nævnt, så var ægteskabsloven af 1922 den første lovgivning i Danmark hvor<br />
der havde egentlige overvejelser om et racehygiejnisk program bag, men nu var året<br />
blevet 1938 og det var på tide at ægteskabsloven blev opdateret, der var jo sket en hel<br />
del inden for den racehygiejniske politik.<br />
Søren Hansen fra Den antropologiske Komite 38 og retslægerådet stillede forslag om<br />
en stramning af loven, både fordi at flere med arvelige eller sociale laster skulle<br />
nægtes ægteskab og fordi at præster ikke kunne håndtere en så lempelig lov,<br />
“Flertallet [af præsterne] vil sikkert betænke sig på at stemple en ung mand eller en<br />
kvinde som åndssvag i højere grad når han eller hun ikke i selve vielsesøjeblikket<br />
opfører sig som en ren idiot.” 39<br />
Som jeg også før nævnte, så blev der ikke lagt skjul på at Adolf Hitler og NSDAPs 40<br />
magtovertagelse fik en kæmpe indflydelse på <strong>dansk</strong> racehygiejne. Socialministeriet<br />
var også ivrig for at den nye <strong>dansk</strong>e ægteskabslovgivning skulle minde om den tyske<br />
ægteskabslov fra 1935 41 hvad angik forbud mod at døve, blinde og talelidende giftede<br />
sig, dette blev dog afvist af Retslægerådet. 42 Selvom punkterne fra den tyske<br />
ægteskabslovgivning af 1935 ikke kom med i den nye <strong>dansk</strong>e ægteskabslovgivningen<br />
blev den alligevel strammet og opdateret til hvad Den antropologiske komite og<br />
Retslægerådet så som en god racehygiejnisk lov, nemlig at “den, som er sindssyg,<br />
36<br />
Koch, (1996) - s. 123<br />
37<br />
Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m. m. af 1937 §1<br />
38<br />
Dansk racehygiejnisk tænketank<br />
39<br />
Koch, (1996), - s. 128<br />
40<br />
NSDAP: NationalSozialistische Deutsche ArbeiterPartei<br />
41<br />
Den såkaldte Nürnberglov