VEKO – Danmarks ældste kontoring - Forlaget BIOS

eksempel blandt mange på bestyrelsesmedlemmernes engagement i
sagen VEKO. Desværre måtte en del rigtig gode forslag opgives, fordi
de et eller andet sted ville være i konflikt med en lovparagraf.
Der var atter varslet lejeforhøjelse for lokalerne i Vesterbrogade
24-26.
I september 1986 fremlagde Guldkortudvalget (OK-konto) et forslag,
hvorefter der skulle udstedes et VEKO GULDKORT til rigtig
gode kunder. Der skulle slet ikke kontrolringes, når dette kort blev
forevist, og guldkortindehavere skulle tillige kunne hæve 1.000 kroner
kontant pr. måned på VEKO’s kontor.
De butikker, der afleverede salgsnotaer mindst 5 gange om ugen,
fik forhøjet grænserne for kontrolringning. Jo hyppigere, der blev afleveret
og bogført manuelt skrevne notaer, desto rigtigere var kundekontiene,
og desto mere sikker var svaret ved kontrolopringninger.
Efter at VEKO-kortet kunne benyttes i Dankortterminalerne, faldt
antallet af salgsnotaer, der skulle bogføres manuelt.
Terkel Lund-Nielsen refererede en sag, hvor et andelsselskab, der
igennem længere tid havde modtaget mere end 25 % af omsætningen
fra andre end andelshavere, var blevet kendt indkomstskattepligtige.
Dette fik den betydning, at VEKO løbende holdt øje med, at omfanget
af salg fra ikke-medlemmer altid udgjorde under 25 %.
Forbrugerombudsmanden havde opgivet den ene af sagerne mod
VEKO.
Til trods for, at VEKO havde indsendt de nødvendig oplysninger
i god tid, kneb det åbenbart for Forbrugerombudsmandens at overholde
den frist, han selv havde for registrering af VEKO. Han nåede
det dog lige før deadline. Der var en træghed i det system, som til
dels kunne skyldes, at man skød med ’spredehagl’ efter alt, hvad der
rørte sig på kreditkortmarkedet. Personalet havde ikke fået og fik ikke
tilstrækkelig information om, hvordan kontoringe og andre kreditudbydere
fungerede, og det var tilsyneladende vigtigt at få startet så
134