VEKO – Danmarks ældste kontoring - Forlaget BIOS

for utidig opsigelse. VEKO blev tilkendt 650.000 kroner + 2,48 %
pr. måned i rente i erstatning. Det var dejligt at få ret, og det var rigtig
dejligt at få en stor erstatning.
Udlejeren af VEKO’s lokaler havde anlagt sag for at opnå en forhøjelse
af lejen. VEKO havde rigtig meget brug for advokatbistand i
de år!
EF havde udarbejdet forslag til et direktiv, hvorefter kortudstedere
som VEKO skulle acceptere, at vores kort kunne anvendes inden for
hele EF altså sådan, at en vilkårlig boghandler i for eksempel Rom
skulle kunne modtage VEKO-kort, og vi skulle kunne afregne med
ham. Der var tale om et fuldstændigt håbløst forslag, der heldigvis ikke
blev til noget. DDK, hvor VEKO’s direktør var formand, var - gennem
et til lejligheden etableret europæisk samarbejde gået meget aktivt
og effektivt imod forslaget.
På bestyrelsesmøde i september 1987 spurgte Jørgen Skovlund, om
det kunne konstateres, om det var de bedre kunder, der opsagde deres
konti. Birger Brosbøl-Jensen havde ikke kunnet konstatere nogen
tendens hertil. Havde det været tilfældet, var VEKO endnu dårligere
stillet. Det var galt nok.
På samme møde ønskede Terkel Lund-Nielsen en specifikation af
anden gæld og oplysninger om årets investeringer på 88.000 kroner,
idet han præciserede, at store anskaffelser skulle godkendes af bestyrelsen.
Jørgen Skovlund foreslog udarbejdet et investeringsbudget,
hvilket blev vedtaget. Når den daværende direktør ser tilbage på de
ulykker, der ramlede ned over betydelig større selskaber, fryder han sig
også den dag i dag over bestyrelsens interesse og omhu og erkendelse
af medansvar. Det skal ikke glemmes, at VEKO også i den meget vanskelige
periode hele tiden skulle leve op til andelshavernes og bankens
tillid. Forsømmelser med at udvise rettidig omhu kunne tillige få negative
konsekvenser for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Alle ville stå
tilbage med skrammer, men de ville blive meget ulige fordelt.
142