0-BID LIVET I LÅRET - Ebbe Scheel Krüger og Else Marie Schultz ...

114
10. Et eventyr om hvad det er,
de fleste kvinder og mænd vil have
Der var engang en mand, der var ved at gå til af ensomhed, frustration og
fortvivlelse. Ikke fordi han aldrig havde mødt varme og venskab, eller fordi
han aldrig havde smagt på kærligheden. Det var noget dybere og mere
irrationelt, som han ikke forstod, og det skræmte ham. 1
Han gik til alle de klogeste mænd og kvinder i landet, og lidt hjalp det hver
gang - for en tid, men så kom kulden og tomheden tilbage igen. Det var som
om en drilsk dæmon legede med ham.
Han afsluttede sin rundtur til diverse behandlere med at måtte give hende
ret, som sagde: "Dit hjerte er gennemboret af en istap, som Kajs i H. C.
Andersens eventyr om Snedronningen - og derfor er du ikke i stand til at
elske, eller tage imod og fastholde "det gode", du modtager. At elske og
blive elsket gør mere ondt end godt for dig. Det er din tragedie - og det kan
let blive din skæbne, hvis du ikke snart tager stilling til, hvad den istap i dit
hjerte betyder for dig - og hvorfor du hele tiden spørger alle os andre om
råd, i stedet for selv at svare på dit hjertes kalden."
"Men hvordan gør jeg det? Det har jeg aldrig lært. Hvorfor kan du ikke bare
smelte isen for mig?" spurgte manden. Han fik ikke noget svar, blot et
nærvær - og forlod hende i vrede og søgte et svar, han kunne bruge
andetsteds. Men intet sted fandtes et svar, der virkede med det samme, så
han droppede spørgsmålet. Og i stedet for at søge, kastede sig han sig over
arbejdet og prøvede at drukne smerten i overarbejde, jagt og alkohol, som
tusinder før ham har gjort siden tidernes morgen.
Men hans elendighed blev blot værre som årene gik og en dag, da
håbløsheden var groet helt vildt frem i ham, gik han fortvivlet ud i en skov
for at gøre en ende på sit miserable, kærlighedsløse liv. Han gad simpelthen
ikke leve mere.
Mens han gik rundt ude i skoven på jagt efter et perfekt træ at hænge sig i,
mødte han en gammel krumbøjet heks, som boede i et hult egetræ:
"Hillemænd, hvor er I mænd dog nogle sølle skrog", gnækkede hun muntert.
"Så du vil hænge dig? - Ak ja, det er din egen sag, men inden du gør det,
vil jeg godt lige fortælle dig, at jeg kender dit problem. Du har en stor istap
i dit hjerte, som du ikke vil smelte. Du løber væk fra smerten, fremfor
at lære af den, og når du ikke tør smerten, kan du ikke finde glæden.
Det er din tragedie."
1 Inspireret af en god ide fra Ejvind Larsen fra dagbladet Information.