0-BID LIVET I LÅRET - Ebbe Scheel Krüger og Else Marie Schultz ...

Det næste jeg tænker er: "Åh, hvor er det dog synd for mig.
Stakkels lille dumme, umulige og total håbløse mig!" - Og så fik jeg
En usigelig stærk trang til at tænde for fjernsynet og drikke mig fuld."
Hun ser op fra dagbogen og udbryder vredt: "Hvor er det dog let at have
ondt af sig selv og derpå hade sig selv, bare fordi man føler sig ensom
og livet gør ondt. ... Shit, hvor jeg dog hader at befinde mig
i den der sorte selvopgivende tilstand!
”Er det ikke frygtelig banalt?" udbryder hun derefter med et suk
”Nej, det er blot frygtelig basalt", svarer jeg, "Er der flere vers i den blues?"
Tove: "Ja. - "Det føles ligesom at stå og vente i en uendelighed i en lang
biografkø. Alle de andre har efterhånden fået deres billetter ved lugen og
går glade og leende ind til de to meget roste forestillinger: "Dig, mig og os to"
og "Den lykkelige familie".
Og sidst i køen står så "lille søde, glade, og barnlige troskyldige mig",
som er den side af mig, der simpelhen er helt utroligt dumnaiv
og ganske tanketom, når det gælder - og som jeg hader.
Endelig bliver det min tur, og med store forventninger rækker jeg hånden
ind i billetlugen til billetdamen. Der blot ser koldt og fortravlet på mig og i
sin bestillingsliste, inden hun hårdt og brutalt siger disse knusende ord:
"Desværre, frøken, men der er altså ikke blevet reserveret en plads til Dem.
Alt er udsolgt. Beklager."
"Pjat", svarer jeg og stikker næsen helt ind i ansigtet på hende.
"Vil du lige med det vums checke det af! Mit telefonnummer er 86 12 34 56
- Skal jeg gentage det langsomt for dig? Se nu lige efter en gang til, please!
86 1- 2 -3 - 4 - 5 - 6 ?" Indigneret betragter damen mig igennem sine grimme
briller og lader utålmodigt en gulnet finger glide ned over den tætbeskrevne
bestillingsseddel: "86 1234 54 - 55 - 58 - 60 - 1234 68. - Nej, jeg beklager. Og
desuden må vi melde alt udsolgt til begge de to ønskede forestillinger,
frøken!" Hun smiler sødt, men ser samtidig så aldeles uhjerteligt og koldt
lige tværs igennem mig, at jeg pludselig føler mig frygtelig nøgen
og helt helt alene i verden. - Jeg er ved at få et panikanfald,
nu da jeg for alvor sanser virkeligheden.
Jeg tager mig voldsomt sammen for ikke at stortude: "
Nå, men når der er udsolgt til "Den lykkelige familie" og "Dig og mig og os 2",
er der så ikke en billet til en anden forestilling i en af jeres andre biografer?",
siger jeg så med den desperates mod, til den der skide sure gamle harpe,
som jeg nu i et oplyst glimt kan se er min skæbnegudinde og inkarnationen
af min inderste frygt. "Jo", siger hun med noget, der ligner lidenskab, men
som måske blot er sadisme: "Vi har endnu ikke fået udsolgt alle billetterne til
forestillingen ovre i den tredje sal."
"Herligt, hvad går der så dér?", spørger jeg optimistisk.
"Jo, der går: "Det går slet ikke, men heldigvis er der altid nogle,
der har det værre end dig,
7