Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i ...

produktkvaliteter. I den økologiske produktion er der derfor behov for også
at se efter andre kompenserende tiltag, når det handler om energi.
Det er en udbredt barriere at udvikling af teknologier til specielle økologiske
produktioner, ikke er attraktivt eller rentabelt for de store virksomheder fordi
målgruppen er relativt lille.
Udviklingsbehov
Den væsentligste udfordring i væksthusområdet generelt er at reducere udgifter
til arbejdskraft og energi samt at forbedre produktiviteten gennem
mere viden om gødningsstrategier. Opvarmning og klimastyring udgør 90 %
af gartneriernes energiforbrug, hvoraf 25-35 % går til klimastyring. Der bør
derfor fokuseres på, at begrænse energiforbruget, gøre klimastyringssystemerne
mere energieffektive og opbygge en energiforsyning gennem egnede
vedvarende energikilder. En af de muligheder, som er spændende men endnu
er meget umoden er at opsamle overskudsvarme fra væksthusene og lagre
den i jorden, så den kan genanvendes i huset. I dag lukkes overskudvarme
ud ved at åbne vinduerne, og så er varmen tabt.
Gartnerne er endvidere interesseret i teknik, der kan måle vand- og iltindhold
i jorden, således at de kan optimere deres jordbearbejdning og vanding herunder
tidspunkter og mængder. Det kan både reducere energiforbruget, fordi
en stor del af overskudsvarmen stammer fra opvarmning af husene for at
affugte dem og have betydning for frigivelse og udnyttelse af næringsstoffer
og dermed øge udbyttet.
Der er samtidigt et påtrængende behov for at få mere viden om korrekt jordbearbejdning
tilpasset den specifikke jordtype, der er i det givne hus samt at
udvikle maskiner, der kan udføre den rette jordbearbejdning. Det er særligt
vigtigt at optimere muligheden for rodudvikling i et system, der er så intensivt,
som væksthusene.
Gartnerne har temmelig godt styr på skadedyr og sygdomme, men der er
stadig meget begrænsede muligheder for at forebygge eller bekæmpe bænkebidere,
enghavetæger, agurkesyge (mycospirellae) og meldug. Bænkebidere
og enghavetæger kan kun bekæmpes ved indsamling. Bænkebidere
er ikke et problem hvert år, men når de optræder, kan de gnave alle planter
over ved roden. Enghavetæger flyver ind udefra i slutningen af juni eller begyndelsen
af juli. Indflyvning inden 1. Juli er et begrænset problem, men indflyvning
efter 1. Juli efter omplantning kan tage 1/3 af høsten. De kan holdes
ude ved hjælp af gardiner ,men det ødelægger klimaet og koster derfor dyrt i
energiforbrug. Der findes ikke nogen nyttedyr, der kan bekæmpe dem. Gartnerne
står uden midler til at bekæmpe agurkesyge. Det konventionelle landbrug
anvender et systemmiddel, det er derfor kun den økologiske sektor, der
efterspørger et middel. De danskere gartnere mener at have fået at vide, at
enghavetæger ikke er et problem i Holland. Meldug ville kunne bekæmpes
med et middel, der hedder Enzicur. Dette er beskrevet i kapitel 9 om frugtavl.
Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 32