Årsberetning 2011 - PS Landsforening

TEMA
En hyldest til bogen
af Kirsten Kallesse
H
Lad det vcere sagt med det samme. )eg kan ikke
om lidt . . . ". )eg skylder Kirsten en stor tak for alt
I
en objektiv anmelder på Kirstens bog "Lige
st~tte, gode brugbare råd og indsigt hun gav
mig omkring min datter, da min datter havde de
er en stor beundrer af Kirsten. Hendes mod. Hen
uanset om de er sårbare eller ej.
ig rigtig svcert i lange perioder over flere år. )eg
. Hendes dybe respekt for andre mennesker,
Af Dorte Nielsen, ncestformand i PS Landsforening - p8rarevde til spiseforstyrrede
Hun deler gerne sine erfaringer
med andre. Erfaringer som ikke kun
Hej Kirsten,
vedrmer spiseforstyrrelser, men også
andre psykiske lidelser. At Kirsten Kalleg
var til made i en nystartet gruppe
- pårarende til spiseforstyrrede, her
les~e har en ganske særlig viden og fik jeg en kopi af dine svar på nogle
kompetence, som vi andre kan have spargsmål omkring spiseforstyrrelse,
stor gavn af, fandt jeg ud af i som- Det var rigtig godt, og jeg er sikker på,
meren 2003, hvor min f~rste mail til at det kan hjcelpe mig i rollen som mor
Kirsten lad:
>
til en 7 4-årig datter, der nu i 1 år har
haft anoreksi og allerede har vceret ude
i dit med det selvdtptruktive og hallucinationer.
leg har et enkelt spr?rgsrnål til dig, som
jeg håber, du vil give dig tid til: Hvordan
kan jeg hjcelpe min datter med
at forstå, at hun er syg? Hun mener
ikke, hun fejler noget som helst -
en overgang kunne hun godt se,
at der var noget galt - det var den
periode, hvor hun mange gange
dagligt så en qndskabsfuld mand
for sig, der villa hende til livs. Han
mere,
kommer
så hun
ikke
mene6
så meget
hun
hos
er helt
hende
rask
nu.
I Mvh
I Dorte
l
Hej Dorte
Det glceder mig, at du har kunnet
bruge mine svar.
Dit sp~rgsmål er utrolig relevant, og
mange går med de samme tanker som
dig. Du kan ikke hjcelpe din datter
til at forstå, at hun er syg. Desvcerre
må jeg sige, at der ikke findes nogen
konstruktiv Iasning. Langt de fleste
af de folk, som har svcere problemer,
kommer i kontakt med systemet, fordi
andre mener, at de har problemer, og
det er umuligt at hjcelpe eller statte en
person, fordi de andre mener, at der
er et problem. Bliver personen stettet
alligevel, og der kommer en tilstadende
krise vil svaret ofte lyde "det var de
andre, som sagde, at jeg skulle". De
undgår at tage ansvar selv.
Hvad kan du så gare?
Jeg vil foreslå dig, at du praver at se på
din datter som en pige, der praver at
leve sit liv på en måde som er "bedst"
for hende lige nu. Hun kan have
nogle overlevelsesstrategier, stemmer,
destruktive handlinger, som for os at se
er uhensigtsmcessige, men nadvendige
DE9 INFO 201 0