Årsberetning 2011 - PS Landsforening

Vi kunne godt tænke os, at lærerne blev bedre til at spotte de unge, der er på vej ind i
spiseforstyrrelsen, og måske hvis man har en mistanke spørge ind til, hvad årsagen er til,
at eleven netop lige har valgt dette område
Ofte spotter vi dem igennem deres valg af spørgsmål, som de stiller, og vi spørger ind til,
hvad der ligger bag, de har valgt det område til deres opgave.
Vi har også været inde omkring studerende, der laver bachlor opgaver eller kandidat
opgaver. Her vælger vi nogle interessante henvendelser ud, og støtter op omkring deres
opgave. Ofte meget tidskrævende, men vi får også den vej rundt nogle ting undersøgt eller
sat i gang, som ingen andre ellers ville dykke ned i. Se f.eks. opgave lavet af Theresa
Dyvig, ”fra Syg til Rask” som ligger på vores hjemmeside:
http://www.pslandsforening.dk/aos4/indholdssider/pdffiler/2012/fra_syg_til_rask.pdf
En meget spændende rapport, som klart viser, at forældre har en vigtig rolle i barnet/den
unges vej tilbage til et velfungerende liv.
Rådgivning i sagsbehandling
Både forældrene og den der er ramt og har brug for hjælp, henvender sig angående sager,
hvor den spiseforstyrrede er ”faldet imellem 2 stole”, eller ikke får den hjælp, der er brug.
Vi er ved at blive rendt over ende og må nu sige, at vi kun rådgiver og ellers tager enkelte
sager som en principsag. Der har aldrig været så groft og massiv en svigt fra vores
system, som det vi oplever nu. Langt størstedelen af kommunerne vil bare ingenting. De
tænker ikke på, hvordan de kan hjælpe deres borger. De tænker KUN på økonomi, og har
ikke øje for, at der oftest ville være en stor besparelse i at hjælpe de her unge/voksne
videre i livet. Vi ville få 10 doblet hjem igen ved de kom ud af sygdommen kom i
uddannelse og arbejde. Det kan lade sig gøre, blot de får den optimale og rigtige hjælp.
Men sådan funger vores system desværre ikke.
Jeg forstår ikke at med en sygdom, man kan komme helt ud af, at man ikke er mere villig
til at bevilge den behandling, som den enkelte har brug for. Lyt dog til de her mennesker,
de ved bedst selv, hvad deres behov er, og hvad der skal til for at blive raske i stedet for at
kommunerne kun tænker i økonomi. Vi har så mange eksempler på, hvor de til trods de
har været syge i mange år, endelig får en bevilling til et sted, hvor de kan få netop den
hjælp, som den enkelte har brug for og derefter kommer ud af sygdommen og er med til at
give samfundet igen. Der er ingenting de her unge heller vil end at klare sig selv.
Hvis man begyndte at se på den enkeltes behov og støttede en tidlig indsats, ville der stå
tomme sengepladser på spiseforstyrrelses afdelingerne, alt for mange profiterer ikke af
den restriktive behandling. Her lærer de ikke at mestre livet. Det ses tydelig på alle de
genindlæggelser, der findes sted. Hvis de fik en kompetent social indsats samtidig med
eller i forlængelse af behandlingen, vil vi helt sikkert ikke se så mange tilbagefald.
Det viser sig samtidig, at de sager PS går ind, her vinder vi sagerne, og det er fordi her er
én, der kender lovene til bunds, og så kan kommunerne ikke slippe uden om.
I 2011 blev der kørt 75 sager – 69 af disse sager, fik vi medhold i. Men det er meget
tidskrævende.
PS Årsberetning 2011