KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 76<br />
76 STAVROULA DEMETRIADES<br />
Det er temmelig sjældent, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab tager<br />
initiativ til fremme af ligeløn mellem kønnene. Et godt eksempel på et tiltag,<br />
der har til formål at skabe øget opmærksomhed omkring ligestillingsforhold,<br />
er udgivelsen i 2000 i Frankrig af Egalité de Rémunération Femmes/Hommes.<br />
Enjeux et perspectives (Ligeløn mellem kønnene: problemer<br />
og perspektiver). Der er tale om en vejledning i kollektiv forhandling,<br />
som Beskæftigelses- og Solidaritetsministeriet har udarbejdet efter<br />
anmodning fra Det Øverste Råd for Ligestilling på Arbejdspladsen (Conseil<br />
supérieur de l’egalité professionnelle). Arbejdet med vejledningen fik<br />
arbejdsgivere, fagforeninger, akademikere og forskere med speciale<br />
inden for området til at arbejde sammen. Målet var at lette forhandlernes<br />
arbejde, både på sektor- og virksomhedsniveau, ved at forsyne dem med<br />
en række referencepunkter. Det kan for eksempel være oplysninger om<br />
aktuelle lønforskelle mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere og om<br />
de problemer, de medfører.<br />
Et andet godt eksempel kommer fra Holland, hvor arbejdsmarkedets<br />
parter i fællesskab (i 2001) har udarbejdet en ligeløns-checkliste til brug<br />
ved implementering, anvendelse og evaluering af lønsystemer. Checklisten<br />
er beregnet til forhandlingsparterne på sektor- og virksomhedsniveau,<br />
til arbejdsgivere, ledere inden for human ressource-området og<br />
medlemmer af bedriftsråd. Checklisten giver viden om faktorer, der fører<br />
til skævheder mellem kønnene.<br />
Ovennævnte eksempler, som jeg har fra mit arbejde ved en europæisk<br />
institution, viser tydeligt, at resultaterne af en forskning, der er rettet imod<br />
hele EU, kan medvirke til:<br />
Identificering af lærerige eksempler og en vellykket praksis i EUlandene<br />
Diskussion af følgerne af hver enkelt praksis<br />
Beslutning om prioritering af de politiske indsatsområder (enten på<br />
EU eller nationalt niveau)<br />
Formidling til et bredt publikum (arbejdsmarkedets parter, regeringer,<br />
EU-institutioner, borgere etc.) med det formål at skabe forståelse<br />
for gode praksisser<br />
Implementering af politikker ved brug af bottom-up metoder