OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

More documents

Recommendations

Info

DigDag.dk er i luften Af Peter Korsgaard, arkivar, Kort & Matrikelstyrelsen Åbningsbilledet på DigDag – som viser regionernes udstrækning dags dato. Man kan vælge en anden dato enten foroven til venstre eller på tidslinjen nederst. Foroven til venstre angiver man, hvilke(n) administrativ inddeling man vil have vist. Foroven til højre er der mulighed for zoom, baggrundskort m.m. For efterhånden nogle år siden fik nogle kortinteresserede i netværket HisKIS (se http://hiskis2.dk/) den idé, at Karl-Erik Frandsens store værk om den historiskadministrative inddeling i Danmark skulle genudgives, men nu udnyttende de moderne digitale teknikker. Arbejdet med bogen dengang var meget stort, og en nyudgivelse ville ikke bringe mindre arbejde med sig, så gode råd var dyre. Heldigvis havde Forskningsministeriet oprettet en større pulje til skabelse af forskningsmæssig infrastruktur, og nu manglede blot en institution til at stå for ansøgningen. Inge Bundsgaard i Statens Arkiver blev kontaktet, og hun kunne umiddelbart se gevinsten, idet man herved kunne skabe en geografisk nøgle til Daisy. Så gik jagten på at finde partnere, og det lykkedes de interesserede at inddrage deres egne institutioner, nemlig Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kulturarvsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. I første omgang fik projektet en mio. kr til et pilotprojekt (Fyn), og i 2009 kunne det endelige projekt gå i gang med 15 mio. i lommen. Projektet er nu færdigt, og resultatet kan ses på http://digdag.dk/. Fra starten af var det tanken, at resultatet skulle være mere end blot en elektronisk udgave af atlasset. De nye teknikker, særligt inden for kortverdenen, skulle udnyttes så meget som muligt. Men først og fremmest var det vigtigt, at grundlaget for kortet var så præcist som muligt. Kort sagt er forskellene i forhold til det trykte atlas: • Der er tre muligheder – på Internettet, download af filer til eget brug, og alle, såvel deltagere som andre, skal have mulighed for at skrive egne applikationer, som baserer sig på DigDag. • Alt er gratis. • Det er kontinuerligt over tid - man kan vælge den dato, man ønsker. • Sønderjylland er med. • Flere embeder er med. • Stednavne er med. • Indlagt er også de deltagende institutioner samt andres (f.eks. Indenrigsministeriet, KL) koder på sogne, kommuner etc. • Det er fleksibelt og kan udbygges i tid, sted og embede. • Der er knyttet ”hierarki” til enhederne, så man kan f.eks. se, hvilke embeder et sogn har hørt under. 14 Der er tre grundelementer i databasen, enhed, navn og geografi. Enhederne er de administrative enheder: sogne, retskredse, kommuner osv. Navnestoffet er skabt dels gennem KMS’s stednavnedatabase og dels gennem arkivet på Navneforskningsinstituttet. Samtidig er der sket en digitalisering (med OCR-genkendelse) af Danmarks Stednavne. Den sidste del, geografien, er langt den mest omfattende. Den omfatter alle de geografiske grundelementer. Eller sagt på en anden måde: Den rumlige placering af enhederne. Som udgangspunkt, ”byggeklodsen”, blev valgt ejerlavet; men da det viste sig, at denne ”klods” kunne være for stor – f.eks. hvis et ejerlav er delt mellem to kommuner – måtte den derfor somme tider deles igen. Herefter skulle grænserne justeres over tid. Det blev gjort ud fra ældre matrikelkort, landkort med grænseændringer påskrevet, og meget andet. Der er en ca. 10.000 ejerlav i Danmark, og hvis hver af dem findes i fem udgaver over tid, drejer det sig om 50.000 enheder. Det er med til at gøre Internetforbindelsen lidt tung, og der arbejdes på at skabe nogle genveje, så det går hurtigere. Projektet blev fra bevillingsgiverens side beskåret kraftigt, til ca. det halve af det ønskede. Dette medførte, at der på punkter måtte slækkes på kvaliteten. Vi var dog enige om, at det grundlæggende arbejde, nemlig med at lave byggeklodserne, havde første prioritet. Så kunne nogle administrative enhe-der bedre udarbejdes af dem, som kunne have brug for det. Tilsva-rende er det også gået ud over funktionaliteten i portalen, for også den kan forbedres sidenhen. Det er kun de allermindste grænseændringer, som ikke er medtaget – og vi har også lagt vægt på, at når det gjaldt byområder, var det vigtigt at få grænsen præcis, mens det ikke gjorde så meget i moser. Alle ændringerne er dokumenterede med henvisning til kilde, så man kan altid komme videre med arbejdet.
Byggeklodserne er ejerlav – her fra Karl-Erik Frandsens atlas. De kan være delt i flere dele, men hører normalt sammen, når det gælder deres tilhørsforhold til f.eks. et sogn. Søgning på landsbyer med endelsen –løse. De fleste ligger i klumper på Fyn og Sjælland. Dette er ikke i DigDag, men i OIO – hvor går grænsen? Her kan man se administrative tilhørsforhold, som de er i dag. Det må understreges, at det, som projektet fik penge til, var den forskningsmæssige side. Men borgeren og især slægts- og lokalhistorikerne vil have glæde af portalen, hvor man kan finde et steds administrative tilhørsforhold tilbage til 1660, en kommunes udstrækning over tid og så videre. Man kan få oplyst et stednavns oprindelse og stavemåde gennem tid – eller se, hvor der findes byer, hvis navn ender på –løse. Endelig er der mulighed for at lave dobbelte forespørgsler, så man kan sammenligne resultaterne på skærmen. Der er også mulighed for at downloade kort og oplysninger til brug på egen pc. For de fleste korts ved- kommende kræver det specielle programmer. Hvis man har en god ven i kommunens tekniske forvaltning, kan han være til megen hjælp, for alle kommuner har sådanne programmer. En forsker kan f.eks. lægge oplysninger fra Danmarks Statistik ind på kortet, eller man kan tage databasen over folketællingen i 1801 og se, hvor der bor folk, som hedder Rasmus. Navnet er meget ulige fordelt, kan jeg fortælle jer. Endelig er det muligt at skrive sine egne applikationer på sin egen hjemmeside og lægge dem uden på, så man bruger DigDags databaser skjult under f.eks. Arkibas. Hvis man i sin Arkibas-indtastning 15 Ullerslevs sogns udstrækning 1880. Man kan også vælge at få vist sognet med nabosogne, eller få alle data omkring sognet ved at trykke på knapperne til højre. En søgning på kommuner 1860 – og med tilsvarende kort som baggrundskort. Lokalkendte kan se, at Lammefjorden ikke er blevet udtørret, mens Sidinge Fjord nord herfor er blevet det. bruger stedkoordinater (som der lægges op til), ejerlav eller sogne til angivelse af den geografiske placering, vil man kunne udnytte DigDags kort som basis for søgninger. Statens Arkiver har således planer om at integrere DigDag i Daisy. DigDag er ikke færdig, men bevillingen er det. For at sikre dets vedligehold og forbedring fortsætter de interesserede parter i et nyt konsortium, men med Statens Arkiver, Københavns Universitet (indtil videre) og Kort & Matrikelstyrelsen som de tre hovedansvarlige. Statens Arkiver står for den eksterne kontakt.
Page 1 and 2: OmSLAget SLA - Sammenslutningen af
Page 3 and 4: Den 21. november var en glædens da
Page 5 and 6: Sortersalen på Dalum Papirfabrik i
Page 7 and 8: Sådan markerede vi Arkivernes Dag
Page 9 and 10: og formålet med Arkivernes Dag. I
Page 11 and 12: Check din Arkibas-version Selv om d
Page 13: Efter en af razziaerne mod de “as
Page 17 and 18: Lift i magasin. tioner og kommunens
Page 19 and 20: Arkivportræt nr. 13 Arkivet uden f
Page 21 and 22: Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv
Page 23 and 24: Jørgen Thomsen af lægger styrelse
Page 25 and 26: Digitale arkivalier Blandt andet ge
Page 27 and 28: En glædens dag Markering af Arkiba
Page 29 and 30: Af Morten Nielsen, Arkibas ApS I fo
Page 31 and 32: RAL, Ribe Amts Lokalarkiver Modulku

OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?