ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser - Rudersdal ...

ØKONOMIUDVALGET 

Dagsorden med vedtagelser 

Åben 

Mødested Rådhuset Mødelokale 3 

Mødedato Onsdag den 23. maj 2012 

Mødetidspunkt Kl. 8.00 

Bemærkninger Rudersdal Seniorråd er inviteret til orienteringsmøde i Økonomiudvalget 

kl. 8.00 

Medlemmer Erik Fabrin (V), Jens Ive (V), Erik Mollerup (V), Daniel E. Hansen 

(V), Birgitte Schjerning Povlsen (C), Benny Würtz (L), Jens Bruhn 

(A), Annelise Møller (F), Vibeke Peschardt (B) 

Fra forvaltningen Bjarne Pedersen, Birgitte Nystrup Lundgren, Henning Bach Christensen, 

Iben Koch, Finn Hansen, Jan Weidekamp, Jette Bondo, 

Solveig Andreasen


Dagsorden med vedtagelser 23.05.2012 

Indholdsfortegnelse 

Punkt nr. Side 

Bilagsoversigt 3 

1 Meddelelser 5 

2 Forslag til Lokalplan 226 for et område ved Holte Kirke til Sognegård og tæt-lav 

boligbebyggelse samt Forslag til Kommuneplantillæg 11 – Vedtagelse af 

ændringsforslag 6 

3 Forslag til Lokalplan 221 for Kulturcenter Mariehøj og det nærliggende 

naturområde samt Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2009 - Endelig 

vedtagelse 10 

4 Status for ibrugtagning af nye plejecentre 2012, herunder finansiering af 

indskud 13 

5 Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - SOSU 18 

6 Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - BSU 20 

7 Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov 22 

8 Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og 

specialundervisning 30 

9 Forslag til Natura 2000-handleplan for Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal 

Skov 34 

10 Lindevangsvej 8 - Olieforurening - Tillægsbevilling 37 

11 Forslag til budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014 - 2016 40 

12 Rudersdal Kommunes regnskab 2011 43 

13 Revisionsberetning nr. 11 (side 232 - 245) - Løbende revision 2011 - 

Delberetning for regnskabsåret 2011 45 

14 Orientering om likviditetsudvikling, samt anlægs- og tillægsbevillinger pr. 30. 

april 2012 48 

15 Personalesituationen 2011 49 

16 Valgdistrikter 51 

17 Kommunalvalget 2013 53 

18 Gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelse 2013 55 

19 Valg af tema for INDBLIK nr. 6 58 

2/58



Bilagsoversigt 

Punkt nr. 

2. Forslag til Lokalplan 226 for et område ved Holte Kirke til Sognegård og tæt-lav 

boligbebyggelse samt Forslag til Kommuneplantillæg 11 – Vedtagelse af ændringsforslag 

1. Bemærkninger og indsigelser 18-28 (60950/12) 

2. Bemærkninger og indsigelser 1-18 (60941/12) 

3. Afgørelse i sagen om Rudersdal Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde 

miljøvurdering i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplan - Udsendt afgørelse 

[DOK1680125].PDF (54014/12) 

4. Screningsskema for fornyet miljøvurdering (61833/12) 

5. Notat over indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til Lokalplan 226 

(63137/12) 

6. Oversigt over ændringer i revideret forslag til Lokalplan 226 (67878/12) 

7. Revideret Forslag til Lokalplan 226 samt Tillæg 11 til Kommuneplan 2009 

(67872/12) 

3. Forslag til Lokalplan 221 for Kulturcenter Mariehøj og det nærliggende naturområde 

samt Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2009 - Endelig vedtagelse 

1. Bemærknnger fra Historisk- topografisk selskab (54748/12) 

2. Bemærkninger fra Vejdirektoratet (54745/12) 

3. Notat over indsigelser til LP 221 samt ændringsforslag (58765/12) 

5. Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - SOSU 

1. Det specialiserede socialområde pr. 31.3.2012 - SOSU (63960/12) 

6. Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - BSU 

1. Det specialiserede socialområde pr. 31.3.2012 - BSU (64068/12) 

7. Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov 

1. Kræftrehabiliteringstilbud i 3K-samarbejdet på genoptræningsområdet 

(58849/12) 

8. Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og 

specialundervisning 

1. Bilag 1 - Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi 2013_udkast_28. marts 

2012.pdf (51859/12) 

2. Bilag 2_Udviklingsstrategi 2013 (51864/12) 




3/58


9. Forslag til Natura 2000-handleplan for Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal 

Skov 

1. Forslag til Natura 2000 - handleplan (66264/12) 

12. Rudersdal Kommunes regnskab 2011 

1. Regnskab 2011 (74169/12) 

13. Revisionsberetning nr. 11 (side 232 - 245) - Løbende revision 2011 - Delberetning 

for regnskabsåret 2011 

1. Revisionsberetning nr. 11 (60908/12) 

14. Orientering om likviditetsudvikling, samt anlægs- og tillægsbevillinger pr. 30. april 

2012 

1. Likviditetsudvikling pr. 30. april 2012 (73243/12) 

2. Forbrugsrapport pr. 30. april 2012 (74149/12) 

3. Anlægsoversigt pr. 30. april 2012 (73244/12) 

16. Valgdistrikter 

1. Forslag til valgdistrikter.pdf (74630/12) 

17. Kommunalvalget 2013 

1. Valgretskommissionens betænkning.pdf (39750/12) 

2. Valgretskommissionens 28 forslag (39744/12) 

18. Gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelse 2013 

1. Oplæg til borgertilfredsundersøgelse 2013 (57912/12) 

4/58



1 Meddelelser 

ØU 23.05.2012 Sagsnr. 

Resumé 

Folkemødet på Bornholm den 14. til 17. juni 2012 

Tilmelding til Folkemødet, herunder bestilling af transport kan ske via Sekretariatet. 

Kommunen betaler transporten samt 1 overnatning. 

5/58



2 Forslag til Lokalplan 226 for et område ved Holte Kirke til Sognegård og 

tæt-lav boligbebyggelse samt Forslag til Kommuneplantillæg 11 – Vedtagelse 

af ændringsforslag 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/4096 

Resumé 

På baggrund af Menighedsrådet for Ny Holte Sogn´s ønske om etablering af en ny 

sognegård til Holte Kirke, vedtog Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2012, at offentliggøre 

Forslag til lokalplan 226 for et område ved Holte Kirke til Sognegård og 

tæt-lav boligbebyggelse samt Forslag til kommuneplantillæg 11. 

Lokalplanforslaget rummer mulighed for opførelse af en ny sognegård i tæt relation 

til den nuværende kirkebygning samt etablering af en mindre tæt-lav boligbebyggelse 

på grunden, hvor den nuværende sognegård er beliggende. Kommuneplantillægget 

fastlægger en mindre ændring af afgrænsningen mellem rammeområde Ho.B17 

og Ho.D3 i Kommuneplan 2009. 

Forslagene har været fremlagt i offentlig høring fra den 7. februar 2012 til og med 

den 4. april 2012. I forbindelse med høringsperioden er der indkommet mange indsigelser 

og ændringsforslag – herunder en større underskriftindsamling. 

Der blev den 14. marts 2012 afholdt et orienterede møde om lokalplanen på Ny Holte 

Skole, med deltagelse af udvalgsformanden samt forvaltningen. 

Sagen forelægges for Byplanudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 

til vedtagelse af et revideret Forslag til Lokalplanforslag 226 samt Forslag til Kommuneplantillæg 

11. 

Sagsfremstilling 

Forslag til Lokalplan 226 omfatter Holte Kirke, det tilhørende grønne areal, parkeringsarealet, 

den nuværende sognegård samt de grønne udsigtskiler langs Rudemarken. 

Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for byggeri af en ny sognegård i 

tæt relation med den eksisterende kirkebygning samt fastlægge bestemmelser for en 

mindre tæt-lav boligbebyggelse ved Skovlodden på grunden, hvor den nuværende 

sognegård er beliggende. 

Lokalplanforslaget fastlægger bestemmelser for placering samt udformning af ny 

sognegård samt ny tæt-lav boligbebyggelse. Endvidere fastlægger lokalplanen be- 

6/58

stemmelser for friarealer og parkering. 

Lokalplanforslagets parkeringsareal nødvendiggør en ændring af kommuneplanens 

bestemmelser for området, for så vidt angår afgrænsningen mellem rammeområde 

Ho.B17 og Ho.D3 i Kommuneplanen 2009. Der er således i forbindelse med forslaget 

udarbejdet Forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2009. 

Ved høringsperiodens udløb har Forvaltningen modtaget en underskriftindsamling 

på ca. 553 blanketter, hvoraf mange er underskrevet af to personer. Underskrifterne 

er indsamlet af sammenslutningen Holte Kirkes Venner i perioden 2008 – 2012 og 

opfordrer Kommunalbestyrelsen til ikke at tillade opførelsen af en ny stor sognegård 

ved Holte Kirke. 

Endvidere er der i høringsperioden indkommet 28 bemærkninger, indsigelser og 

forslag til ændringer, som er opsummeret i vedlagte bilag. Det skal bemærkes, at en 

del af indsigelserne er meget omfangsrige, og at notatet efter sædvanlig praksis alene 

giver er en kortfattet gengivelse af indsigelserne. 

Samtlige indsigelser, bortset fra underskriftindsamlingen, vedlægges dagsorden som 

bilag. 

De fremsendte indsigelser berører mange aspekter af lokalplanforslaget, men primært 

følgende emner: 

At det arkitektonisk vil ødelægge den bevaringsværdige eksisterende kirkebygning, 

at den ny sognegård tilbygges. Foreslår alternativt, at den nuværende 

sognegård anvendes og en evt. ny sognegård placeres hvor den nuværende 

sognegård er i dag 

At der i lokalplanforslaget er fastlagt for få p-pladser og, at der allerede i dag 

er store trafikale problemer i forbindelse med særlige kirkelige aktiviteter 

At der af hensyn til naboerne og med henvisning til de trafikale problemer bør 

indarbejdes bestemmelser, som begrænser anvendelsen og hyppigheden af 

aktiviteter i sognegården 

At boligbebyggelsen ved Skovlodden vil være en uhensigtsmæssig fortætning 

af et i forvejen tæt boligområde og, at denne fortætning ikke er beliggende 

stationsnært 

At byggeriet af sognegården vil afstedkomme en reducering af det nærreaktive 

grønne areal mellem kirken og sognegården 

At ændringen af afgrænsningen mellem Ho.B17 og Ho.D3, som udlægger 

den nuværende sognegård til tæt-lav boligbebyggelse, i forbindelse med 

Kommuneplan 2009, blev gennemført uden tilstrækkelig offentlighed 

At der bør gennemføres en analyse, som sandsynliggør behovet for en ny 

sognegård samt størrelsen af denne. 

Notatet indeholder forvaltningens forslag til besvarelse af de enkelte bemærkninger 

og indsigelser. 

På initiativ fra borgmesteren og udvalgsformanden blev der den 17. april 2012 afholdt 

et møde med Ny Holte Kirkes Menighedsråd, Provstiudvalget og Provst Grete 

Bøje, hvor nedenstående ændringsforslag blev drøftet. 

7/58

På den baggrund og ud fra en samlet vurdering af indsigelserne foreslås det, at Forslag 

til Lokalplan 226 samt Forslag til Kommuneplantillæg 11 ændres således: 

A. At parkeringsarealet forlænges til Skovlodden, og at der udlægges mindst 10 

yderligere p-pladser, 

B. At delområde B udgår af planen således, at området hvor den nuværende 

sognegård er beliggende udlægges til offentlige formål med samme bestemmelser 

som det øvrige område, 

Endvidere fastlægges en maksimal byggemulighed på 750 m2 eksklusiv den 

eksisterende kirkebygning, og 

C. At afgrænsningen mellem Kommuneplanramme Ho.B17 og Ho.D3 ændres 

således, at området hvor den nuværende sognegård er beliggende udlægges 

til offentlige formål i overensstemmelse med rammeområde Ho.D3. 

Samtlige forslag til ændringer af lokalplanforslaget fremgår af vedlagte notat. 

De foreslåede ændringerne af lokalplanforslaget er af et omfang, så der reelt foreligger 

et nyt lokalplanforslag. Forslaget vil således i henhold til planlovens § 27, stk. 2, 

skulle fremsendes i en fornyet offentlig høring, i henhold planlovens § 24 - 26. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

Kommunens vurdering af, at der ikke i forbindelse med Forslag til Lokalplanforslag 

226 eller Forslag til Kommuneplantillæg 11, i henhold til Lov om miljøvurdering af 

planer og programmer skal udarbejdes en miljøvurdering, blev påklaget af Grundejerforeningen 

Rudehaven til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet afgjorde ved skrivelse 

af 30. marts 2012, at man ikke kan give grundejerforeningen medhold i klagen 

og af kommunens afgørelse står ved magt. Afgørelsen vedlægges som bilag. 

I nævnets bemærkninger til afgørelsen finder nævnet ikke, at der er grundlag for at 

tilsidesætte kommunens vurdering af, at planforslaget ikke indebærer en så væsentlig 

påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet har 

bl.a. lagt vægt på, at der er tale om et lille område. 

I forbindelse med de forslåede ændringer er der foretaget en fornyet screening for at 

vurderer om ændringerne afstedkommer, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. 

På basis af denne screening er det forvaltningens vurdering, at ændringerne i lokalplanforslaget 

ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Denne vurdering er bl.a. foretaget på baggrund af: 

At lokalplanforslagets afgrænsning fastholdes 

At lokalplanforslaget forsat kun fastlægger bestemmelser for et mindre område 

på lokalt plan og kun indeholder mindre ændringer i forhold til eksisterende 

forhold og planlægning 

At ændringen i Kommuneplan 2009´s rammeområde Ho.D3 og Ho.B17 afstedkommer, 

at grunden hvor den nuværende sognegård er beliggende, 

overgår til offentlige formål (Ho.D3) i overensstemmelse med nuværende Lokalplan 

5 

8/58

At det reviderede lokalplanforslag indeholder en reduceret mulighed for nybyggeri 

At et øget parkeringsareal vil kunne bidrage til at afhjælpe de trafikale problemer 

som byggeri indeholdt i plan vil kunne afstedkomme. 

At byggeri indeholdt i planen kun inddrager arealer, som i dag henligger som 

en del af en intern park tilhørende kirken. 

Bilag 

1 Bemærkninger og indsigelser 18-28 

2 Bemærkninger og indsigelser 1-18 

3 Afgørelse i sagen om Rudersdal Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering 

i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplan - Udsendt afgørelse 

[DOK1680125].PDF 

4 Screningsskema for fornyet miljøvurdering 

5 Notat over indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til Lokalplan 226 

6 Oversigt over ændringer i revideret forslag til Lokalplan 226 

7 Revideret Forslag til Lokalplan 226 samt Tillæg 11 til Kommuneplan 2009 

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, 

1) at revideret Forslag til Lokalplan 226 for et område ved Holte Kirke til Sognegård 

samt Forslag til Kommuneplantillæg 11 fremsendes i fornyet 8 ugers høring, og 

2) at der ikke udarbejdes miljøvurdering i henhold til Lov om planer og programmer. 

Vedtagelse i Byplanudvalget den 09.05.2012 

BYPLANUDVALGET tiltrådte direktionens forslag 1) med 4 stemmer for, Erik Mollerup 

(V), Hans Munk Nielsen (V), Jens Bruhn (A) og Annelise Møller (F) og 3 stemmer 

imod, Christian Kjær (C), Claus Holmegaard Larsen (C) og Axel Bredsdorff (L). 

Det Konservative Folkeparti og Axel Bredsdorff (L) afgav som stemmeforklaring, at 

de mener, placeringen af sognegården skal bibeholdes. 

BYPLANUDVALGET tiltrådte direktionens forslag 2). 

Vedtagelse i Økonomiudvalget den 23.05.2012 

ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt 

videresender sagen til kommunalbestyrelsen, idet økonomiudvalget 

ikke har bemærkninger til Forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2009. 

Jens Bruhn (A) og Vibeke Peschardt (B) deltog ikke i sagens behandling. 

9/58



3 Forslag til Lokalplan 221 for Kulturcenter Mariehøj og det nærliggende 

naturområde samt Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2009 - Endelig 

vedtagelse 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/4105 

Resumé 

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 25. januar 2012 Forslag til lokalplan 

221 for Kulturcenter Mariehøj og det nærliggende naturområde samt Forslag til tillæg 

8 til Kommuneplan 2009. 

Formålet med lokalplanen er at skabe grundlag for udbygningen af Kulturcenter Mariehøj 

til et tidssvarende kulturcenter. Lokalplanforslaget fastlægger endvidere rammer 

for nybyggeri af en ny hovedadgang samt anvendelsen af det nærliggende naturområde. 

Lokalplanforslaget er i strid med kommuneplanens bestemmelser for området for så 

vidt angår afgrænsningen mellem to rammeområder. Der er således i forbindelse 

med forslaget udarbejdet Forslag til Kommuneplantillæg 8. 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 7. februar til og med den 4. 

april 2012. 

Sagen forelægges for Byplanudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 

til endelig vedtagelse. 


Forslag til lokalplan 221 omfatter det nuværende Kulturcenter Mariehøj samt det 

nærliggende naturområde. Endvidere er ejendommen Pilekæret 53 delvis inddraget. 

Lokalplanens afgrænsning mod Helsingørmotorvejen er baseret på de oplysninger, 

forvaltningen har fra Vejdirektoratet omkring de arealer, som fremtidigt vil blive erhvervet 

ved ekspropriation til brug for udvidelse af Helsingørmotorvejen. 

Formålet med lokalplanforslaget er: 

At skabe grundlag for udbygningen af Kulturcenter Mariehøj til et tidssvarende 

kulturcenter med en tydelig kulturel identitet, 

At om- og tilbygningen sker under hensynet til høj arkitektonisk kvalitet, 

10/58

At skabe samspil og integration mellem naturområdet ved Mariehøj og Kulturcenter 

Mariehøj. 

Lokalplanen inddeles i tre delområder: 

Delområde A som indeholder det nuværende Kulturcenter Mariehøj samt administration, 

ny tilbygning og de nære haverum samt parkering. 

Områdets anvendelse udlægges til offentlige formål som kultur- og fritidsformål, offentlige 

administration, institutions- og skoleformål, samt tilknyttede funktioner såsom 

cafe og parkering. 

Delområde B som omfatter skovarealet Mariehøj. 

Områdets anvendelse udlægges til skov. 

Delområde C som udgør det sydlige parkområde med søen og den eksisterende 

naturlegeplads. Områdets anvendelse udlægges til skov, park og rekreative formål. 

Endvidere fastlægger lokalplanen bestemmelser for et maksimalt tilbygningsareal 

indenfor delområde A på 3000 m 2 indenfor 3 byggefelter. 

Delområde B og C må ikke bebygges bortset fra mindre tekniske anlæg og overdækninger 

o. lign. til rekreative formål. 

Indenfor delområde B og C ligger et beskyttet dige, hvis nærmere placering er registeret 

i forbindelse med lokalplanen. Der er endvidere i lokalplanen fastlagt bestemmelser 

til sikring af dette dige. 

Kommuneplantillæg 8 

Lokalplanforslaget nødvendiggør en ændring af kommuneplanens bestemmelser for 

området for så vidt angår afgrænsningen mellem rammeområde Gh.D3 (offentlige 

formål) og Gh.B5 (boligformål). Der er således i forbindelse med forslaget udarbejdet 

Forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2009. 

Offentlig høring 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 7. februar til og med den 4. 

april 2012. Ved høringsperiodens udløb har forvaltningen modtaget 2 bemærkninger. 

Bemærkninger er primært omkring diget beliggende indenfor lokalplanens område 

samt bebyggelse og anlæg indenfor byggelinje mod Helsingørmotorvejen. 

Bemærkningerne samt forvaltningens forslag til bevarelse opsummeres i det til 

dagsorden vedlagt bilag. 

På basis af bemærkningerne foreslås følgende ændringer indarbejdet i forslaget 

1) § 6.5.tilføjes ny note " Byggeri beliggende indenfor byggelinje mod Helsingørmotorvejen 

kræver Vejdirektoratets dispensation. For mere præcis placering 

af byggelinjen efter motorvejens udvidelse, henvises til Vejdirektoratet". 

11/58

Forvaltningen foreslår følgende indarbejdet i lokalplanen: 

2) § .7.2 tilføjes i andet afsnit efter ordet sort "eller hvidt". 

3) l lokalplanens redegørelse indføres et afsnit om forholdet til det fremtidige forslag 

til Søllerød Naturpark, som forventes offentliggjort i 2012 (se bilag). 

Bilag 

1 Bemærknnger fra Historisk- topografisk selskab 

2 Bemærkninger fra Vejdirektoratet 

3 Notat over indsigelser til LP 221 samt ændringsforslag 

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at Lokalplan 221 samt Kommuneplantillæg 8 vedtages 

endeligt med ovennævnte ændringer. 

Vedtagelse i Byplanudvalget den 09.05.2012 

BYPLANUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt. 



videresender sagen til kommunalbestyrelsen, idet økonomiudvalget 

ikke har bemærkninger til Forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2009. 


12/58



4 Status for ibrugtagning af nye plejecentre 2012, herunder finansiering 

af indskud 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/13025 

Resumé 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26.03.2008 at opføre et nyt plejeboligbyggeri 

på grund købt af Søstrene af det dyrebare blod, der ejer Nordvanggaard. I forbindelse 

med åbning af det nye byggeri, nedlægges de utidssvarende plejeboliger på 

Nordvanggaard. Beboere og personale overflyttes til det nye plejecenter ved Nordvanggaard. 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26.08.2009 at nedlægge de utidssvarende 

plejeboliger på plejecenter Teglporten og overflytte beboerne og personale til det 

nye plejecenter ved Nordvanggaard i forbindelse med ibrugtagelse af dette. 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 31.08.2011 at nedlægge det utidssvarende 

plejecenter Frydenholm og overflytte beboere og personale til Plejecenter Byageren i 

forbindelse med ibrugtagning af dette. 

Der gives en status for ibrugtagning af byggerierne, herunder at kommunen i henhold 

til almenboligloven skal yde et beløb til dækning af indskud ved indflytning i nye 

boliger ved nedlæggelse af eksisterende boliger. 

Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 


Ældreområdet fremlægger mindst en gang årligt en justeret og opdateret Ud- og 

ombygningsplan for plejeboligområdet. Kommunalbestyrelsen har senest den 

31.08.2011 drøftet Ud- og ombygningsplanen gældende for 2012. 

Det fremgår af Ud og ombygningsplanen, at der ibrugtages 2 nye plejecentre i løbet 

af 2012. Plejecenter Bistrupvang i Bistrup ibrugtages ca. 01.10.2012 med 50 plejeboliger, 

og plejecenter Byageren i Nærum ibrugtages i 2 etaper i perioden september 

og oktober 2012. 

I henhold til den godkendte ud- og ombygningsplan fremgår det, at de midlertidige 

boliger på Nordvangaard og på Frydenholm samles på Hegnsgården i forbindelse 

med lukning af plejecentrene. 

I løbet af 2012 vil der således blive lukket 17 permanente plejeboliger på Nordvang- 

13/58

gaard, 32 permanente plejeboliger på Teglporten og 59 permanente plejeboliger på 

Frydenholm og 13 plejeboliger på Hegnsgården i alt 122 plejeboliger. I den forbindelse 

har Rudersdal Kommune i alt 122 borgere, der skal flytte fra plejehjem under 

Serviceloven til plejeboliger uden Almenboligloven. 

Status på byggerierne 

Byggerierne af Bistrupvang og Byageren følger og er på visse områder forud for de 

opdaterede tidsplaner, og der foregår konstruktive samarbejder mellem entreprenører, 

bygherrerådgivere og repræsentanter for bygherren. Byggeprocessen følger 

planer og udbud i stort omfang. Der forventes således ikke uforudsete problemer af 

praktisk eller økonomisk art i den sidste fase af byggerierne. 

Der pågår p.t. udbud af inventar, anlæg af haveanlæg og færdiggørelse af indvendigt 

byggeri for begge byggerier. 

Indskud ved nedlæggelse af plejehjem 

Efter Almenboliglovens § 74, stk.2 og stk. 3 skal kommunen yde et beløb til dækning 

af indskud til 1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, som nedlægges eller 

ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, 

og 2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger. 

Indskud betalt efter denne bestemmelse er alene en sag mellem kommunen og udlejer. 

Beløbet udbetales til udlejeren og ved lejemålets ophør, tilbagebetaler udlejeren 

indskuddet til kommunen med fradrag af foretagen modregning i forhold til istandsættelse 

og misligholdelse. 

Staten refunderer kommunens indskud til udlejeren med 2/3. Kommunen indbetaler 

til staten de beløb, som modtages af udlejeren ved lejemålets ophør, dog højst et 

beløb svarende til statsrefusionen. 

Økonomiske konsekvenser 

Beboerindskuddet beregnes som 2 %. af anskaffelsessummen, der for Bistrupvang 

og Byageren i alt udgør 256.459.000 kr. Indskuddet kalkuleres således til 5.129.000 

kr., som staten refunderer 2/3 af. 

Nettoindskuddet udgør dermed 1.710.000 kr., som forventes finansieret inden for 

anlægsbevillingen i 2012. 

Status på flytteproces for beboere 

Der har været afholdt i alt 4 informationsmøder for beboere og pårørende på de 4 

plejecentre, som overflytter borgere til plejecentret Bistrupvang og plejecentret Byageren. 

Til møderne har der været deltagere fra bygherrerådgiver om selve byggeriet, fra 

ejendomsadministrator om huslejebetaling m.v., fra borgerservice om boligydelse 

m.v., den kommende leder og Ældreområdet i øvrigt. 

14/58

Forud for møderne er der udarbejdet et omfattende informationsmateriale, som beskriver 

byggerierne, praktiske og økonomiske forhold for de kommende beboere, 

selve flytteprocessen og endelig oplyses der om vigtige nøglepersoner, der kan kontaktes. 

Alle kommende beboere er blevet spurgt om deres ønsker til den kommende bolig, 

og der er udtrykt stor interesse og glæde for de kommende muligheder, men naturligvis 

også lidt skepsis over de store forandringer. Alle beboere er nu orienteret om, 

hvilken bolig de er tildelt i det nye byggeri. 

Beboere og pårørende har udtrykt tilfredshed med informationen og der er efterfølgende 

arrangeret introduktionsbesøg i udvalgte lejligheder i begge byggerier. 

I Ældreområdet arbejdes der aktuelt med at planlægge selve flytningen fra et plejecenter 

til et andet. Ikke alle vil kunne flyttes samme dag, og i den forbindelse vil der i 

en kortere periode skulle opretholdes drift på både de nye plejecentre og de gamle 

plejecentre. Der pågår derfor et stort koordineringsarbejde, der tager udgangspunkt i 

at skabe tryghed for alle beboere samt sikre styring af den afledte økonomi. 

Status på flytteproces for medarbejderne 

Der er afholdt fælles informationsmøder for det berørte personale, og der er afholdt 

individuelle samtaler med alle medarbejdere om deres ønsker til fremtidigt job i de 

nye byggerier eller på øvrige arbejdspladser i Ældreområdet. 

På nuværende tidspunkt er næsten alle medarbejdere orienteret om deres kommende 

arbejdsplads. Det er meldt ud, at ingen opsiges på baggrund af ud- og ombygningsplanen, 

men enkelte vil blive tilbudt arbejde på øvrige arbejdspladser. Medarbejderne 

giver udtryk for, at flytteprocessen forløber fint og i henhold til det forventede. 

På plejecentrene arbejdes der intensivt med at forberede beboere og personale til 

de nye fysiske rammer og de nye muligheder for at inddrage beboerne mere i dagligdagens 

arbejde og beslutninger jævnfør tankerne om leve-bomiljøer. 

Andre byggerier i Ældreområdet i 2012 

Det kombinerede aktivitetscenter og daghjem Rønnebærhus i Holte ibrugtages ca. 

01.09.2012. Byggeriet af Rønnebærhus forløber planmæssigt og byggeprocessen 

følger de opdaterede tidsplaner. Der foregår konstruktive samarbejder mellem entreprenører, 

bygherrerådgivere og repræsentanter for bygherren. Byggeprocessen 

følger planer og udbud i stort omfang. Der forventes således ikke uforusete problemer 

af praktisk eller økonomisk art i den sidste fase af byggerierne. 

Der pågår p.t. udbud af inventar, anlæg af haveanlæg og færdiggørelse af invendigt 

byggeri for begge byggerier. 

Status på flytteproces for daggæster og personale 

15/58

Aktivitetscentret Vangebo lukkes og overflyttes til Rønnebærhus ved ibrugtagning. 

Daghjemmet Hegnsgården overflyttes tilsvarende ved ibrugtagning af Rønnebærhus 

Der er afholdt informationsmøder for de daglige brugere på Vangebo og for daghjemsgæsterne 

på Hegnsgården. 

Der er afholdt fælles informationsmøder for det tilhørende personale, og der er afholdt 

individuelle samtaler med alle medarbejdere om flytningen til Rønnebærhus og 

alle medarbejdere flytter med. 

Øvrige forhold i henhold til Ud- og ombygningsplanen for 2012. 

Plejecenter Margrethelund med 35 plejeboliger overdrages til Rudersdal 

Kommune pr. 01.06.2012 og denne proces forløber planmæssigt. 

Afdelingen med 20 midlertidige boliger på plejecenter Sjælsø overflyttes successivt 

til plejecenter Margrethelund i takt med, at der frigives permanente 

boliger på Margethelund. Der forventes aktuelt 15 ledige boliger på overtagelsesdagen. 

Der oprettes nye permanente plejeboliger i de frigivne boliger 

på Sjælsø. 

De 15 midlertidige boliger på Strandhøj overflyttes til Hegnsgården i forbindelse 

med, at plejecenter Byageren ibrugtages, og der flytter beboere fra 

Hegnsgården til Byageren. 

Ældreområdet vender senere på året tilbage med en status på de mange ændringer, 

der er planlagt i 2012 i henhold til Ud- og ombygningsplanen. 

Indstilling 


1) at der ydes en positiv tillægsbevilling på netto 1.710.000 kr. til dækning af beboerindskud 

2) at beløbet til dækning af indskud på plejecenter Bistrupvang finansieres ved 

en forventet mindreudgift i forbindelse med aflæggelse af det endelige byggeregnskab 

til december 2012 

3) at beløbet til dækning af indskud på plejecenter Byageren finansieres ved en 

forventet mindreudgift i forbindelse med aflæggelse af det endelige byggeregnskab 

til december 2012 

4) at forvaltningen senere på året vender tilbage med en opfølgning på flytningerne 

samt øvrige byggeprojekter i Ældreområdet i 2012. 

Vedtagelse i Social- og Sundhedsudvalget den 09.05.2012 

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt. 

Vibeke Peschardt og Poul Bach deltog ikke i punktets behandling. 


ØU tiltrådtØKONOMIUDVALGET indstiller SOSU forslag 

indstiller Social- og Sundhedsudvalgets forslag tiltrådt. 

16/58


17/58



5 Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - SOSU 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/11976 

Resumé 

Regeringen og KL har i forbindelse med indgåelse af økonomiaftale 2010 aftalt, at 

der inden for det specialiserede socialområde, der omfatter "udsatte børn og unge", 

udsatte voksne handicappede" og "ældre og omsorg", skal gennemføres kvartalsvis 

budgetopfølgning, som skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og forelægges 

Kommunalbestyrelsen. 

På denne baggrund er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31.03.2012, indeholdende 

forventede udgifter i 2012 vedr. "udsatte voksne og handicappede" og "pleje og omsorg". 

Budgetopfølgningen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og 



I den indgåede økonomiaftale 2010 indgår det specialiserede socialområde som et 

særligt fokusområde. Det er mellem regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes 

en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års udgiftsstigninger. 

Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for, 

at sikre en målrettet styring og prioritering og skal derfor have særligt fokus på den 

løbende udgiftsudvikling. 

Regeringen og KL er derfor blevet enige om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal 

skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde 

med henblik på, at sikre overholdelse af budgetterne. 

Med baggrund i forbruget pr. 31.03.2012 er udarbejdet forventet regnskab 2012 der 

viser, at der inden for områderne "udsatte voksne og handicappede" og "pleje og 

omsorg" forventes en mindreudgift på i alt 10.553.000 kr., der hovedsagligt kan henføres 

til sager/tilbud, hvortil der er bevilliget budget, der endnu ikke er igangsat eller 

igangsættes senere end planlagt. Herudover forventes et mindreforbrug på hjælpemidler. 

Fordeling af udgifter samt forklaring på evt. afvigelser på områder, som indgår i det 

specialiserede socialområde under Social- og Sundhedsudvalget, fremgår af vedlagte 

bilag. 

18/58

Bilag 

1 Det specialiserede socialområde pr. 31.3.2012 - SOSU 

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at orienteringen tages til efterretning. 



Vibeke Peschardt og Poul Bach deltog ikke i punktets behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller SOSU forslag tiltrådt 



19/58



6 Forventede udgifter vedr. det specialiserede socialområde - BSU 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/11976 

Resumé 

Regeringen og KL har i forbindelse med indgåelse af økonomiaftale 2010 aftalt, at 

der inden for det specialiserede socialområde, der omfatter "udsatte børn og unge", 

udsatte voksne handicappede" og "ældre og omsorg", skal gennemføres kvartalsvis 

budgetopfølgning, som skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og forelægges 


På denne baggrund er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2012, indeholdende 

forventede udgifter i 2012 vedr. "udsatte børn og unge". 

Budgetopfølgningen forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og 



I den indgåede økonomiaftale 2010 indgår det specialiserede socialområde som et 

særligt fokusområde. Det er mellem regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes 

en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års udgiftsstigninger. 

Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for, 

at sikre en målrettet styring og prioritering og skal derfor have særligt fokus på den 

løbende udgiftsudvikling. 

Regeringen og KL er derfor blevet enige om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal 

skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde 

med henblik på, at sikre overholdelse af budgetterne. 

Med baggrund i forbruget pr. 31. marts 2012 er udarbejdet forventet regnskab 2012, 

der viser, at der inden for området "udsatte børn og unge" forventes et merforbrug 

på i alt 727.000 kr. 

Fordeling af udgifter samt forklaring på evt. afvigelser på områder, som indgår i det 

specialiserede socialområde under Børne- og Skoleudvalget, fremgår af vedlagte 

bilag. 

Bilag 

1 Det specialiserede socialområde pr. 31.3.2012 - BSU 

20/58

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at orienteringen tages til efterretning. 

Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget den 09.05.2012 

BSU BØRNE- indstiller Direktionens forslag tiltrådt OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 

Mikkel Barnekow Rasmussen (C) og Marianne Bigum (F) deltog ikke i sagens behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller BSU forslag tiltrådt 

indstiller Børne- og Skoleudvalgets forslag tiltrådt. 


21/58



7 Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/6525 

Resumé 

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14.03.2012 behandlede udvalget en sag 

om opgaver og økonomi på sundhedsområdet. Udvalget vedtog, at forvaltningen på et 

kommende møde skulle fremlægge en sag vedrørende implementering af nye forløbsprogrammer. 

I denne sag skal udvalget tage stilling til det fremtidige serviceniveau og finansiering 

heraf i forbindelse med de nye forløbsprogrammer. 

Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering og Social- og 

Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. 


Sagen omhandler Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med 

kræft, Forløbsprogram for lænderyglidelser samt Forløbsprogram for rehabilitering af 

voksne med erhvervet hjerneskade. 

Forløbsprogram for hjerte-kar-lidelser er ikke medtaget grundet uklarheder mellem 

Region Hovedstaden og kommunerne om implementeringen heraf. Sag om implementering 

af programmet fremlægges derfor først til polisk beslutning, når disse uklarheder 

er afgjort. 

Kræftrehabilitering 

I dag overlever flere mennesker en kræftsygdom, og de lever i længere tid med sygdommen 

end tidligere. Det øger behovet for rehabilitering, der kan være med til at sikre, 

at disse mennesker kan klare sig selv i hverdagen og så vidt muligt genvinder deres 

funktionsevne. 

Sundhedsstyrelsen har som led i et samlet forløbsprogram for kræft primo 2012 offentliggjort 

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. I det trekommunale 

samarbejde på genoptræningsområdet mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk 

og Rudersdal kommuner er der udarbejdet oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud. 

Kræftens Bekæmpelse har deltaget i udarbejdelse af oplægget og vil også indgå som 

samarbejdspartner i implementering og drift af et eventuelt kommende tilbud. Oplægget 

er tillige udarbejdet med inddragelse af onkologisk afdeling på Herlev Hospital. De 

tre kommuners oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud tager fagligt udgangspunkt i 

og er i fuld overensstemmelse med de faglige standarder i forløbsprogrammet fra 

22/58

Sundhedsstyrelsen. Krav til kommunerne i forløbsprogrammet imødekommes således 

af tilbuddet. 

De tre kommuners oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud bygger på erfaringer fra 

andre kommuner samt fra træningstilbuddet ”Krop og Kræft” på Rigshospitalet, som 

har vist sig at have en gavnlig effekt på borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne 

under og efter et kræftforløb. Borgeren får tilbudt et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb, 

der kan bestå af fysisk træning, kostintervention, rygeafvænning og 

psykosocial intervention. 

Til grund for beregning af de årlige udgifter forbundet med drift af tilbuddet ligger tal for 

det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde i de tre kommuner samt en antagelse om, at 

ca. halvdelen vil have brug for et rehabiliteringstilbud. På baggrund heraf forventes 

årligt i alt ca. 500 borgere i de tre kommuner at have behov for rehabiliteringstilbuddet. 

Kommunerne kompenseres for den nye opgave via Det Udvidede Totalbalanceprincip 

(DUT). Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at et egentligt rehabiliteringstilbud 

ikke kan etableres inden for rammerne af DUT-kompensationen. Efter modregning af 

DUT-kompensation vil de årlige kommunale nettodriftsudgifter for Rudersdal Kommune 

være 165.000 kr. i 2012, 373.500 kr. i 2013 og 401.600 kr. i 2014 og frem. I beregningen 

er der sket en modregning af de udgifter, som allerede i dag benyttes til eksisterende 

tilbud i relation til kræftrehabilitering. Forvaltningen vurderer, at der med tilførsel 

af de anførte ressourcer, vil kunne etableres et tilbud til kræftpatienter, der får karakter 

af en egentlig rehabiliteringsindsats i henhold til Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. 

Forventede kommunale driftsudgifter og DUT-kompensation fremgår af nedenstående 

tabel: 

År Rudersdal Kommunes 

udgifter til fælles kræftre- 

habiliteringstilbud 

DUT-kompensation Finansieringsbehov 

2012 400.000 235.000 165.000 

2013 686.500 313.000 373.500 

2014 og frem 714.600 313.000 401.600 

Det er endvidere forvaltningens vurdering, at der er behov for og kan opnås en række 

positive effekter for kræftpatienter ved etablering af et fælles kræftrehabiliteringstilbud i 

et samarbejde mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Den foreslåede 

model vurderes hensigtsmæssig, fordi: 

- Tilbuddet imødekommer kravene i det af Sundhedsstyrelsens udarbejdede Forløbsprogram 

for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som kommunerne 

forventes at implementere. 

- Et fælles tilbud i regi af det trekommunale samarbejde på genoptræningsområdet 

vil give en større volumen og dermed en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse 

for de enkelte kommuner. Det vurderes således at være billigere at etablere et 

fælles kræftrehabiliteringstilbud frem for, at hver af de tre kommuner etablerer deres 

eget tilbud. 

Det er aftalt, at oplægget til et fælles kræftrehabiliteringstilbud behandles politisk i alle 

23/58

tre kommuner i løbet af maj 2012. 

I vedlagte bilag "Kræftrehabiliteringstilbuddet i 3-k samarbejdet på genoptræningsområdet" 

beskrives tilbuddet og de forventede gevinster nærmere. 

Forløbsprogram for lænderyglidelser 

Region Hovedstadens Forløbsprogram for lænderyglidelser blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 

den 20. marts 2012. I henhold til Sundhedsaftalen skal 

kommunerne tage stilling til implementering af forløbsprogrammet, når det foreligger. 

Forløbsprogrammet omfatter patienter med nyopståede lændesmerter, der henvender 

sig til praktiserende læge, praktiserende speciallæge i reumatologi eller praktiserende 

kiropraktor. Formålet er at tilrettelægge en tidlig indsats over for denne gruppe af patienter 

for at undgå, at de udvikler kroniske lændesmerter. 

Minimumsstandarder for den kommunale del af programmet består af tilbud om: 

- Træning 

- Sygdomsspecifik patientuddannelse 

- Ergonomi/vejledning i ADL (Almindelig Daglig Levevis) 

- Rygestopkurser 

- Plan for den beskæftigelsesmæssige indsats 

Genoptræningscentret Skovbrynet har allerede i dag tilbud om rygtræning til borgere, 

som udskrives med en genoptræningsplan. I dag trænes ca. 100 borgere på centrets 

ryg-program som inkluderer ergonomi- og anatomiundervisning. På baggrund af estimat 

fra den store tværfaglige gruppe, der har udarbejdet forløbsprogrammet, forventes 

en stigning på 50 %, således at det samlede antal borgere som enten har behov for at 

deltage i forløbsprogrammet, eller som via en genoptræningsplan deltager i det hidtidige 

ryg-program, årligt bliver 150. 

Udgiften til drift af yderligere 5 hold af 10 borgere estimeres til 197.000 kr. årligt. Udgiften 

omfatter visitation, indledende samtale, fysisk træning, undervisning samt sekretærydelser. 

Forløbsprogrammet indeholder en anbefaling om, at henviste borgere, som er i målgruppen 

for programmet, skal være i træning inden for 14 dage. Opfyldelse af denne 

frist forudsætter et vist volumen, og derfor har der været nogle indledende drøftelser 

med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner om et muligt samarbejde med henblik 

på en fordeling af hold mellem de 3 kommuner og gensidig udveksling af borgere. 

Tidspunktet for opstart af tilbuddet skal aftales med Region Hovedstaden, da programmet 

skal implementeres samtidigt i kommunen og regionen. Det er imidlertid forventningen, 

at opstart vil ske i 2. halvår 2012. 

I de puljemidler, som Rudersdal Kommune har modtaget fra Ministeriet for Sundhed og 

Forebyggelse til implementering af forløbsprogrammer er afsat midler til kompetenceudvikling 

i forbindelse med lænde-ryg-programmet i 2012. 

24/58

Forløbsprogrammet lægger op til et tæt samarbejde mellem den kommunale sundhedsopgave 

og beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelse køber i dag som led i aktivering 

af borgere på sygedagpenge eller kontanthjælp rygskoleforløb hos Skodsborg 

Fysioterapi. I 2010 udgjorde udgiften 169.000 kr., mens den i 2011 udgjorde 95.000 kr. 

Det forventes, at en del af disse borgere fremover i stedet vil kunne indgå i det nye 

forløbsprogram. En del vil imidlertid ikke opfylde kravet om, at lænderyglidelsen skal 

være nyopstået. Det er derfor vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor stor en del af 

denne gruppe, der fremover vil indgå i forløbsprogrammet. 

Erhvervet hjerneskade 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering af voksne med 

erhvervet hjerneskade, som beskriver ansvarsfordelingen mellem sygehuse, kommuner 

og almen praksis og behovet for samarbejde mellem de forskellige aktører. Rehabilitering 

efter udskrivelse af borgere med erhvervet hjerneskade er en kommunal opgave, 

som involverer en række forskellige forvaltningsområder. 

I forløbsprogrammet skelnes mellem tre niveauer for rehabiliteringen: basalt, avanceret 

og specialiseret niveau. Kommunens ansvar omfatter alle tre niveauer. Kommunen kan 

benytte egne tilbud, regionale eller private tilbud eller indgå samarbejde med andre 

kommuner ved at oprette tværkommunale tilbud. I mere komplekse forløb vil kommunen 

ikke altid kunne varetage hele forløbet selv, da dele heraf må varetages af fagpersoner 

med særlige kompetencer inden for et givent specifikt område og/eller de specialiserede 

hjerneskadetilbud. 

Kommunerne har ikke fået tilført varige midler i forbindelse med forløbsprogrammet, 

men for at styrke kommunernes indsats på området udbød Ministeriet for Sundhed og 

Forebyggelse i 2011 en pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med 

erhvervet hjerneskade. Rudersdal Kommune har fået bevilget midler fra puljen til et 

projekt, som først og fremmest har til formål at styrke koordineringen af indsatserne i 

forhold til den enkelte borger. Således har kommunen som led i projektet ansat en 

hjerneskadekoordinator for en 2-årig periode. Herudover omfatter projektet en øget 

ergoterapeutisk indsats i forbindelse med borgeres tilbagevenden til job samt et samarbejde 

med Center for Hjerneskade om kompetenceudvikling og supervision i forhold 

til sagsbehandlingen. 

I Rudersdal Kommune er projektet forankret i Beskæftigelse. Projektet gennemføres i 

samarbejde med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som Rudersdal Kommune i 

forvejen har et tæt samarbejde med på genoptræningsområdet. For at styrke indsatsen 

overfor borgere med erhvervet hjerneskade har de tre kommuner således i samarbejde 

tidligere etableret en logopædfunktion. 

Projektet tilfører imidlertid ikke midler til varetagelse af selve genoptræningsindsatsen. 

Genoptræningscentret Skovbrynet har de seneste år oplevet at borgere med erhvervet 

hjerneskade udskrives fra hospitalet tidligere i forløbet end hidtil. Tidligere modtog 

kommunen således på hjerneskadeområdet kun borgere med et basalt genoptræningsbehov, 

mens opgaveglidningen i form af tidligere udskrivning fra hospital nu betyder, 

at flere borgere har behov for rehabilitering på avanceret eller specialiseret niveau. 

En opgørelse fra Genoptræningscentret Skovbrynet viser således, at centret i hele 

25/58

2010 havde 4 forløb på avanceret eller specialiseret niveau, mens tallet i 2011 var steget 

til 8 forløb. I 1. kvartal 2012 har der allerede har været 9 forløb. 

Disse borgere har behov for avanceret træning som Genoptræningscentret Skovbrynet 

er nødt til at købe udefra. Derudover er der behov for, at såvel plejepersonale som 

terapeuter har adgang til supervision, fordi forløbene er meget forskellige og vanskelige 

at håndtere. 

I gennemsnit varer et forløb på Skovbrynet for borgere med erhvervet hjerneskade ca. 

3 måneder. Behovet for direkte kognitiv træning af borgeren samt supervision af teamet 

omkring borgeren udgør for et gennemsnitsforløb 19,5 time svarende til en udgift 

på 28.000 kr. pr. forløb. På baggrund af den ovenfor beskrevne udvikling forventes der 

at være behov for at købe denne ydelse til 20 forløb i 2012. Den forventede årlige udgift 

andrager hermed 560.000 kr. 

Den store stigning i antal borgere med erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering 

på avanceret niveau på Genoptræningscentret Skovbrynet sætter endvidere genoptræningskapaciteten 

under pres. Det skyldes, at disse genoptræningsforløb gennemsnitligt 

er af væsentlig længere varighed end de øvrige genoptræningsforløb på 

Skovbrynets sengeafsnit. Forvaltningen vil derfor følge behovet for midlertidige pladser 

og genoptræningspladser i den løbende estimering i Ældreområdets ud- og ombygningsplan. 

I henhold til forløbsprogrammet har kommunerne også ansvar for den specialiserede 

rehabilitering for borgere, der er udskrevet fra hospitalet. Forløbsprogrammet er uklart 

om, hvornår det er en regional opgave at finansiere forløb på specialiserede tilbud som 

fx ophold på Kurhus og hvornår det er en kommunal opgave. Forvaltningen vil tage 

denne problematik op til drøftelse med Region Hovedstaden til præcisering af Sundhedsaftalen. 

Beskæftigelsesområdet køber forløb til borgere med erhvervet hjerneskade blandt andet 

på Center for Hjerneskade. Forløbene kan omfatte genoptræning, sprogtræning og 

støtte i forbindelse med tilbagevenden til job eller forløb i erhvervspraktik. Som konsekvens 

af det ovenfor beskrevne projekt kan det i projektperioden forventes, at Beskæftigelsesområdets 

behov for køb af eksterne forløb reduceres, da projektet vil kunne 

levere en del af disse ydelser. 

Forvaltningen vil sammen med de to andre kommuner fremlægge en fælles evaluering af pro- 

jekterne, når de har været i drift i 1 år. 

Samlet økonomi 

Det samlede finansieringsbehov forbundet med de tre forløbsprogrammer er opgjort til 

1.042.000 kr. i 2012 stigende til 1.471.600 kr. i 2014 og frem. 

26/58

Kræftrehabilitering 

Lænde-ryglidelser 

Hjerneskade I alt brutto I alt netto 

2012 400.000 82.000 560.000 1.042.000 807.000 

2013 686.500 197.000 560.000 1.443.500 1.130.500 

2014 714.600 197.000 560.000 1.471.600 1.158.600 

Note: Netto-beløb er finansieringsbehovet fratrukket DUT-midler til kræftrehabilitering. 

I Beskæftigelse er der mulighed for besparelser i forbindelse med reduktion af varigheden 

af sygedagpengeperioden samt på udgifter til aktivering. 

Det er forbundet med stor usikkerhed at beregne reduktionen af varigheden på sygedagpengeområdet, 

og der tages derfor forbehold for følgende skøn. Forløbsprogrammerne 

henvender sig også til borgere over 65 år, der ikke er på sygedagpenge, samt 

borgere på andre offentlige ydelser end sygedagpenge, fx kontanthjælp og førtidspension, 

hvorfor der er færre borgere med i denne beregning end i forløbsprogrammerne. 

På kræftområdet vurderes det, at den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeperioden 

kan reduceres med en uge. Reduktionen er begrænset, da varigheden på sygedagpenge 

typisk er betinget af behandlingsforløbet i sygehusregi. På lænde-rygområdet 

vurderes det, at varigheden kan reduceres med i gennemsnit to uger. På hjerneskadeområdet 

vurderes det, at de borgere, der er omfattet af projektet, vil kunne få 

reduceret deres sygedagpengeforløb med fire uger. Med en antagelse om at borgerne 

modtager højeste sygedagpengesats, og at kommunen får 30 pct. refusion fra staten, 

vil besparelsen udgøre op til 587.000 kr. brutto og 411.000 netto årligt, når programmerne 

er indfaset. 

Det er tilsvarende forbundet med en vis usikkerhed at estimere besparelsen på Beskæfti-gelses 

konto til aktivering som følge af forløbsprogrammer og projektet på hjerneskade-området. 

Beskæftigelse tilbyder forløbene til borgere, der fortsat har problemer 

efter det ordinære genoptræningsforløb, hvilket kan være flere år efter afslutningen 

af genoptræ-ningen. Det er vurderingen, at en bedre genoptræning fra start vil 

kunne reducere behovet for efterfølgende tilbud, men at der stadig vil kunne opstå et 

behov hos nogle borgere for ekstra tilbud i forbindelse med en sygemelding. Det vurderes, 

at den samlede besparelse på Beskæftigelses aktiveringsudgifter udgør omkring 

50.000 kr. netto årligt. 

En besparelse på sygedagpengeområdet kan ses som en besparelse på kort sigt. Forløbsprogrammerne 

vurderes imidlertid også at kunne give besparelser på længere sigt 

i form af, at borgeren generelt får et højere funktionsniveau og dermed får et mindre 

behov for hjælpemidler, hjemmehjælp og øvrige hjælpeforanstaltninger resten af livet 

og ikke kun i sygedagpengeperioden. 

Det vurderes, at Beskæftigelse vil kunne få en samlet besparelse på op til 411.000 kr. 

netto på sygedagpenge og en besparelse på 50.000 kr. på aktivering, i alt 461.000 kr. 

netto som følge af forløbsprogrammer og hjerneskadeprojekt. 

På grund af de føromtalte usikkerheder i skønnene, foreslås det, at besparelsen ikke 

lægges ind i Beskæftigelses budget på forhånd, dvs. at budget til sygedagpenge og 

aktiveringsudgifter er uændret. Beskæftigelse vil nøje følge varigheden på sygedagpengeområdet 

og vil fremover have særligt fokus på ændring i varigheden for de af 

27/58

forløbsprogrammerne omfattede grupper. Der vil ligeledes være en opfølgning på aktiveringsudgifterne. 

En evt. besparelse vil blive medtaget ved budgetopfølgningen 

30.09.2012. 

Opmærksomheden henledes på, at ovennævnte udgifter i Beskæftigelse ikke er en del 

af kommunens serviceramme og vil, i forhold til servicerammen, ikke kunne indgå i 

"finansieringen" af det samlede finansieringsbehov. 

Bilag 

1 Kræftrehabiliteringstilbud i 3K-samarbejdet på genoptræningsområdet 

Indstilling 


1. at Rudersdal Kommune implementerer det fælles trekommunale kræftrehabiliteringstilbud 

pr. 1. juni 2012, 

2. at Rudersdal Kommune implementerer Forløbsprogram for lænderyglidelser i 2. 

halvår 2012, 

3. at merudgifterne i Ældreområdet i 2012, som udgør 1.042.000 kr., medtages ved 

budgetopfølgningen pr. 30.09.2012, 

4. at merudgifterne i Ældreområdet i 2013 på 1.443.500 kr. samt årlige merudgifter på 

1.471.600 kr. i 2014 og frem indarbejdes i budgetforslaget for 2013-2016, 

5. at de tilførte midler som følge af forøgelsen af bloktilskuddet tilgår kommunekassen, 

6. at forvaltningen fremlægger evaluering af begge tilbud efter 1 års drift, 

7. at forvaltningen fremlægger Forløbsprogram for hjerte-kar-lidelser, når Region Hovedstaden 

og kommunerne har afsluttet forhandling herom. 



Vibeke Peschardt og Poul Bach deltog ikke i udvalgets behandling. 

Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09.05.2012 

ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET tog orienteringen til efterretning. 

Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller SOSU forslag tiltrådt 


28/58


29/58



8 Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde 

og specialundervisning 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

07/8130 

Resumé 

Kommunerne har i fællesskab overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede 

socialområde herunder udarbejdelsen af en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale. 

Kommunalbestyrelsen har godkendt udviklingsstrategi og styringsaftale 

for 2012 på mødet 28.09.2011. 

KommuneKontaktRådet (KKR) Hovedstaden har fremsendt udviklingsstrategi til Den 

Sociale Rammeaftale 2013 – til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne. 

Styringsaftalen til Den Sociale Rammeaftale 2013 vil blive behandlet i KKR Hovedstaden 

15.06.2012 og efterfølgende sendt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne. 

Sagen vedrørende udviklingsstrategi til Den Sociale Rammeaftale 2013 forelægges 

Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 


Udviklingsstrategien skal bl.a. sikre koordinationen i udviklingen af de særligt specialiserede 

tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Udviklingsstrategien 

omfatter således ikke alle tilbud på det specialiserede socialområde, men fokuserer 

på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et 

stort befolkningsgrundlag. 

Kommunernes samarbejde varetages af et fælles sekretariat, der er placeret i Frederiksberg 

Kommune. Den overordnede indsats koordineres i KKR’s embedsmandsudvalg 

for Social- og Uddannelsesområdet. 

Formålet med udviklingsstrategien er: 

1. At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, 

så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj 

kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer 

2. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt 

takst- og udgiftsudvikling 

3. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og 

30/58

målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer (på særlige 

områder) anvendes hensigtsmæssigt. 

Udviklingsstrategien for 2013 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne 

om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper 

samt indberetninger fra kommunerne og Region Hovedstaden om belægning og 

kapacitet. 

På baggrund af analysen af indberetningerne kan der udledes udviklingstendenser 

og perspektiver for det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne i 2013 

og årene frem. 

Den dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for 2013 findes i bilag 6 

– udviklingsstrategi 2013. 

På tværs af målgrupperne har embedsmandsudvalget udpeget en række særlige 

fokuspunkter, som bør indgå i både det mellemkommunale samarbejde og i den 

enkelte kommunes indsats. 

1. Et stadigt fokus på udvikling af bestillerområdet i retning af, at myndighedssiden 

kommer til at fylde mere end hidtil. Tendensen er en ændring på myndighedssiden, 

hvor der i højere grad stilles krav til, hvad der købes hos udførerne. 

2. Den rette indsats til rette pris til rette borger. Dette omfatter et fortsat fokus 

på sammenhæng mellem kvalitet, effekt og pris, hvilket kommunerne bl.a. 

kan sikre via tæt opfølgning, revisitation, skærpet ledelsestilsyn m.v. 

3. Fortsat fokus på effekt og herunder udvikling og implementering af systematisk 

dokumentation. 

4. Behov for et bedre overblik over, hvem de små målgrupper er, og fokus på 

koordination i forhold til vedligeholdelse og tilvejebringelse af tilbud til små 

målgrupper og fastholdelse af specialiseret viden. 

5. Fokus på de store og voksende målgrupper som eksempelvis børn og unge 

samt voksne med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Kommunerne 

skal kunne etablere individuelle løsninger både inden for normal- og specialområdet, 

som imødekommer de store variationer i målgruppens i behov. 

6. Der skal være fokus på organisering og faglighed på området, sideløbende 

med en fortsat økonomisk styring. 

7. Flere målgrupper bliver ældre end hidtil og har et massivt plejebehov, hvilket 

stiller krav til kommunernes tilrettelæggelse af ældresektoren. 

8. Tyngden og kompleksiteten af sagerne blandt en række målgrupper bliver 

større. Eksempler på disse målgrupper er børn og unge med psykosociale 

31/58

problemer, med misbrug (og med øvrige svære sociale problemstillinger). 

Der bør fortsat være fokus på disse målgrupper, herunder mulighederne for 

at tænke alternativer til forebyggelse og tidlig indsats. 

9. Inklusion er en vedblivende og bærende del af kommunernes strategier på 

området. Et væsentligt element er fortsat fokus på at kompetenceudvikle og 

på at tilføre de nødvendige ressourcer til de almene tilbud. Det er nødvendigt 

at videreudvikle og styrke rehabiliterings- og inklusionsperspektivet i 

ydelser på det specialiserede socialområde og indtænke dette i normalområdet. 

10. Udnytte potentialet i stærkere koordinering og sammenhæng med andre dele 

af den kommunale forvaltning eksempelvis beskæftigelsesområdet samt 

mellem voksen- og børneforvaltninger. 

11. Fortsat fokus på at sikre bedre kommunikation, sammenhæng og helhed 

mellem regionale og kommunale indsatser, eksempelvis på hjerneskade- og 

psykiatriområderne. 

KKR Hovedstaden har på møde den 23. marts 2012 besluttet at godkende udviklingsstrategien. 

Forvaltningen har gennemgået det modtagne materiale og kan tilslutte sig synspunkterne 

i udviklingsstrategien. 

I bilag 2 er der faktuelle fejl vedrørende antal pladser i Botilbuddet Piberødhus, som 

har 32 pladser og ikke som angivet 34 pladser. Endvidere er Botilbuddet Enghusene 

nævnt. Botilbuddet bliver nedlagt i 2012. KommuneKontaktRådets sekretariat er 

blevet gjort opmærksom på dette. 

Bilag 

1 Bilag 1 - Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi 2013_udkast_28. marts 2012.pdf 

2 Bilag 2_Udviklingsstrategi 2013 





Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at Social rammeaftale 2013 – udviklingsstrategien 

godkendes. 



Vibeke Peschardt deltog ikke i udvalgets behandling af sagen. 

32/58

Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget 

BSU BØRNE- indstiller Direktionens forslag tiltrådt OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 

tiltrådt 

Mikkel Barnekow Rasmussen (C) og Marianne Bigum (F) deltog ikke i sagens behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller KFU forslag tiltrådt 

indstiller Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets 

forslag tiltrådt. 


33/58



9 Forslag til Natura 2000-handleplan for Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal 

Skov 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/13177 

Resumé 

Som udmøntning af den statslige Natura 2000-plan for område nr. 139 Øvre Mølleådal, 

Furesø og Frederiksdal Skov har Rudersdal Kommune sammen med de øvrige 

beliggenhedskommuner og Naturstyrelsen udarbejdet forslag til Natura 2000handleplan 

for det pågældende område i medfør af miljømålsloven. 

Efter politisk behandling i de seks kommuner sendes forslaget til handleplan i offentlig 

høring. 

Sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 


Teknik- og Miljøudvalget blev på mødet i januar 2012 orienteret om de offentliggjorte 

statslige Vand- og Naturplaner og tidsplan for udarbejdelse af de kommunale handleplaner. 

Ifølge tidsplanen skal forslag til kommunale Natura 2000-handleplaner 

sendes i offentlig høring seneste den 8. juni i en høringsperiode af mindst 8 ugers 

varighed. Herefter udarbejdes de endelige handleplaner, som skal vedtages senest 

den 8. december 2012. 

Rudersdal Kommune har i samarbejde med Allerød, Furesø, Egedal Lyngby- 

Taarbæk og Frederiksund kommuner samt Naturstyrelsen Østsjælland udarbejdet et 

forslag til Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, 

Furesø og Frederiksdal Skov (Bilag 1). 

Naturstyrelsen Østsjælland har været tovholdere på opgaven, da de samtidig er ejere 

af store dele af de arealer, som indgår i området. Som for mange andre Natura 

2000-områder i Danmark har arbejdsgruppen valgt at anvende det paradigme for 

handleplan, som er udarbejdet i fællesskab mellem KL, KTC (Kommunal Teknisk 

Chefforening) og Naturstyrelsen. 

For så vidt angår handleplan for de øvrige Natura-2000-områder, som ligger i Rudersdal 

Kommune: område nr. 138 Bøllemosen og område nr. 144 Nedre Mølleådal 

og Jægersborg Dyrehave, har Naturstyrelsen – som ejere af disse arealer – meddelt, 

at de selv udarbejder handleplaner jf. miljømålsloven. 

34/58

Natura 2000-handleplanen er en udmøntning af Natura 2000-planen for område nr. 

139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Hver kommune er ansvarlig for 

de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og 

kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver 

kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år 2015, som er 

afslutningen af første planperiode. 

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven og bekendtgørelse om 

kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse om tilvejebringelse 

af Natura 2000-skovplanlægning. 

Det fremgår af lovgivningen, at en handleplan skal indeholde: 

- en prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats 

i planperioden 

- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter 

- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden 

vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde 

gunstig bevaringsstatus 

Herudover må en handleplan ikke stride imod retningslinjer fastsat i den statslige 

Natura 2000-plan. Endelig skal en handleplan være så konkret, at dens gennemførelse 

kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af 

de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse 

med gennemførelse af handleplanen. 

Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres 

beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og - 

handleplanen til grund. 

Naturstyrelsen er offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sin 

drifts- og plejeplan. 

Rudersdal Kommune udarbejder selv drifts- og plejeplan for den kommunalt ejede 

Frederikslund Skov, hvoraf 23 ha. ligger indenfor Natura 2000-området. 

I handleplanen beskrives mål, forventede metoder, prioritering af indsatsen og den 

forventede effekt. 

Målsætningen tager udgangspunkt i Natura 2000-planens indsatsprogram og fokuserer 

på de lysåbne naturtyper, skovnaturtyperne og de udpegede arter. Det primære 

mål i denne planperiode (2013-2015) er at sikre de eksisterende lysåbne naturtyper, 

skovnaturtyperne og arterne ved en hensigtsmæssig drift og pleje af naturområderne. 

Der er også fastlagt mål om at udvide naturtyperne: kalkoverdrev, surt overdrev og 

rigkær med op til 50 %, hvis de naturgivne forhold er til stede. Endvidere skal udpegningsarter 

som rørhøg og stor vandsalamander sikres velegnede og uforstyrrede 

levesteder. 

35/58

En stor del af indsatsen vil ske gennem rydning af uønsket opvækst samt græsning 

eller høslet. Der vil endvidere blive restaureret eller gravet nye vandhuller til stor 

vandsalamander. En oversigt over fordeling af indsatsen mellem de seks kommuner 

og Naturstyrelsen fremgår af handleplanens bilag 2. 

For Rudersdal Kommunes vedkommende er der meldt ind om potentiel udvidelse af 

naturtyper på 4-6 ha. 

Det drejer sig om rigkær- og overdrevsarealer, som allerede er i færd med at udvikle 

sig i Vaserne, som følge af rydningsindsatsen i forbindelse med Mølleåprojektet i 

2010. Det vil kræve en fortsat afgræsning med får og kreaturer evt. suppleret med 

rydning af opvækst. Den opfølgende pleje, som både foregår på arealer ejet af 

kommunen og af Birkerød Rideforening, er allerede aftalt som del af Mølleåprojektet. 

Den årlige gennemsnitlige udgift hertil er vurderet til 50.000 kr. og afholdes indenfor 

de afsatte driftsmidler til naturgenopretning (Teknik- og Miljøudvalget den 13. maj 

2009). 

Det kan ikke udelukkes, at udviklingen af naturen i området vil kræve en yderligere 

optimering af plejeindsatsen for at fremme de særligt udpegede naturtyper og arter. 

Det er endnu for tidligt at fastlægge et udgiftsniveau for dette. Såfremt det bliver aktuelt, 

vil forvaltningen søge midler gennem forskellige statslige støtteordninger. 

Bilag 

1 Forslag til Natura 2000 - handleplan 

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at forslaget til Natura 2000-handleplan for Øvre Mølleådal, 

Furesø og Frederiksdal Skov godkendes med henblik på offentliggørelse 

senest den 8. juni 2012. 

Vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget den 09.05.2012 

TEKNIK- og MILJØUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt. 

Marianne Bigum (F) og Axel Bredsdorff (L) deltog ikke i sagens behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller TMU forslag tiltrådt 

indstiller Teknik- og Miljøudvalgets forslag tiltrådt. 


36/58



10 Lindevangsvej 8 - Olieforurening - Tillægsbevilling 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/13376 

Resumé 

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse den 8. februar 2012 om, at der 

på Lindevangsvej 8, Vedbæk, skal udføres supplerende undersøgelser af den konstaterede 

olieforurening fra en villatank. 

Undersøgelserne skal afgrænse forureningen i jorden og i grundvandet. 

Da omkostningerne på sagen er større end 1,6 millioner kr., skal Rudersdal Kommune 

betale for undersøgelserne og kan søge udgifterne refunderet. 

Sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 


Den daværende Søllerød Kommune meddelte den 24.06.2004 påbud om oprensning 

af forureningen fra en lækage på en olieledning, som forbandt en villaolietank 

på 5900 l med huset på ovennævnte ejendom. Olietanken med tilhørende installationer 

overholdt gældende lovkrav. 

På baggrund af de af Niras gennemførte undersøgelser - udført for Oliebranchens 

Miljøpulje, der repræsenterede den lovpligtige villa-olietanksforsikring - blev det vurderet, 

at der efter bortgravning af de øverste 2 meter jord fortsat lå mellem 4.000 og 

8.000 l fyringsolie i jorden. Forureningen var konstateret fra terræn og ned til oversiden 

af det primære grundvand, der blev pejlet 17 meter under terræn. 

I de tidligere undersøgelser på grunden blev det vurderet, at grundvandskriterierne 

var overholdt i en afstand af ca. 50 m fra spildet. 

På den baggrund - og efter indhentning af en supplerende risikovurdering fra Hedeselskabet 

(nu Orbicon) - meddelte den daværende Søllerød Kommune den 

23.03.2006 påbud om overvågning af forureningen. 

Af påbuddet fremgik det, at der skulle moniteres over en 2-årig periode, hvorefter der 

skulle udarbejdes en ny risikovurdering, som skulle danne grundlag for en vurdering 

af behovet for eventuel iværksættelse af yderligere foranstaltninger til beskyttelse af 

grundvandet. 

37/58

Kommunens afgørelse blev truffet ud fra en helhedsbetragtning under iagttagelse af 

proportionalitetsprincippet. 

Det tidligere Københavns Amt påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet 

den 20. april 2006, da løsningen bestående af monitering alene, efter 

Amtets opfattelse, ikke var i overensstemmelse med lov om forurenet jord. 

På baggrund af Amtets påklage blev det i 2008 besluttet at fortsætte moniteringen til 

februar 2011, idet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fortsat blev afventet. 

Siden påbuddet blev meddelt i 2006 og forlænget i 2008, er der i alt udført 8 moniteringsrunder 

foretaget igennem 5½ år fra november 2005 frem til februar 2011. Udviklingen 

af forureningsfarens udbredelse har i den periode været aftagende. Koncentrationsniveauet 

i kildeområdet er generelt stabiliseret med svagt faldende tendenser. 

Forureningsudbredelsen ses som generelt aftagende, da den konstaterede naturlige 

nedbrydning i kildeområdet til stadighed fortsætter under iltede forhold. 

På Natur- og Miljøklagenævnets anmodning fremsendte Rudersdal Kommune i februar 

2011 en vurdering til Natur- og Miljøklagenævnet, indeholdende et teknisk notat 

og en juridisk vurdering som bekræftede, at den tidligere beslutning om at udføre 

monitering på forureningen var velbegrundet, og at det var en tilstrækkelig foranstaltning, 

da der kunne konstateres generelt svindende forurening. 

Den vurdering har Natur- og Miljøklagenævnet tilsidesat med afgørelse af den 8. 

februar 2012, som medfører, at der skal udarbejdes følgende: 

En opdateret risikovurdering af forureningen overfor grundvand, recipient og 

indeklima. 

En samlet rapport med resultaterne fra den supplerende undersøgelse hvori 

relevante resultater fra tidligere undersøgelser samt den opdaterede risikovurdering 

indarbejdes. 

Fremlæggelse af projekt, af Oliebranchens Miljøpulje (som repræsenterer 

grundejeren), for oprensning af forureningen, der kan fjerne den miljø- og 

sundhedsmæssige risiko, herunder sikre at grundvandskvalitetskriterierne 

overholdes umiddelbart under forureningskilden. 

Projekt til oprensning af forureningen skal indeholde en metode for oprensning, opgørelse 

af oprensningens omfang, risikovurdering samt angivelse af økonomiske 

overslag for omkostningerne. 

På baggrund af Klagenævnets afgørelse har Forvaltningen meddelt grundejeren 

påbud om supplerende undersøgelser i henhold til afgørelsen. 

Når de supplerende undersøgelser og projekt er fremsendt til Kommunen, har 

grundejeren indfriet påbuddet. 

Derefter skal kommunen beslutte det videre forløb, som omfatter oprensning af forureningen. 

Dette vil medføre nye udgifter for kommunen afhængig af projektets om- 

38/58

fang. 

Som ejer af en lovlig privat olietank er man dækket af en forsikring hos TopDanmark 

og dermed skadesløs. Oliebranchens Miljøpulje forestår arbejdet for TopDanmark og 

har ansat Niras, som rådgiver i denne sag. 

Forsikringen dækker med visse undtagelser udgifterne i forbindelse med forurening 

fra private olietanke under 6.000 liter op til et beløb på 1,6 millioner ekskl. moms. 

I henhold til jordforureningsloven skal miljømyndigheden, altså i dette tilfælde Rudersdal 

Kommune, dække den del af udgifterne, der måtte overskride denne beløbsgrænse. 

Oliebranchens Miljøpulje (OM) har meddelt forvaltningen, at der på nuværende tidspunkt 

er lavet undersøgelser, som samlet overstiger 1,6 mio. kr. Udgifterne til supplerende 

undersøgelser skal derfor afholdes af Rudersdal Kommune. OM vurderer 

udgifter til supplerende undersøgelser til ca. 1.000.000 kr. 

I 2011 blev grænsen på forsikringen dog hævet fra 1,6 millioner til 3,2 millioner, og 

Lindevangsvej 8 kom på en overgangsliste i Miljøstyrelsen, som muliggør, at Rudersdal 

Kommune kan søge om at få udgifter op til 3,2 millioner kr. dækket. 

Det er dog efter ”først til møllen”-princippet, og da der først kan søges, når det meddelte 

påbud er indfriet (der foreligger forslag til afhjælpning af forureningen), er det 

meget usikkert, om der er penge tilbage i puljen på det tidspunkt. 

Indstilling 


1) at orienteringen tages til efterretning, og 

2) at der gives en anlægsbevilling, med rådighedsbeløb i 2012 på 1.000.000 kr. til 

gennemførelse af supplerende undersøgelser. 

Vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget den 09.05.2012 

TEKNIK- og MILJØUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt. 

Marianne Bigum (F) og Axel Bredsdorff (L) deltog ikke i sagens behandling. 


ØU ØKONOMIUDVALGET indstiller TMU forslag tiltrådt 

indstiller Teknik- og Miljøudvalgets forslag tiltrådt. 


39/58



11 Forslag til budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014 - 2016 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/12600 

Resumé 

På baggrund af tidsplanen for budgetlægningen skal fagudvalgene (Økonomiudvalget 

som fagudvalg) behandle forslag til driftsbudget og investeringsoversigt, herunder 

evt. omprioriteringer og omplaceringer inden for de tildelte budgetrammer, samt 

eventuelle forslag til ændrede målsætninger. 

Økonomiudvalget vedtog den 25. april 2012 budgetrammerne for driftsbudgettet 

2013 – 2016. De vedtagne budgetrammer udgør dermed et foreløbigt grundlag for 

den videre budgetlægning, idet usikkerheden omkring konsekvenserne af Folketingets 

vedtagelse af bl.a. en justering af udligningssystemet samt kommuneaftale 

2013, kan ændre de budgetmæssige forudsætninger væsentligt. 

For Økonomiudvalget udgør den foreløbige budgetramme til driftsbudgettet, netto 

317.311.000 kr. i 2013. 

Der henvises til budgetmappen "Budgetoplæg 2013 – 2016", som dannede grundlag 

for Økonomiudvalgets behandling den 25. april 2012. 

Endvidere er til fagudvalgsmødernes behandling af budgetforslag 2013 – 2016, den 

9.5.2012, udsendt "Bevillingsoversigt 2013 – 2016" indeholdende budget fordelt på 

udvalg og politikområder. Økonomi bemærker, at bevillingsoversigtens ændrede 

udformning skyldes et nyt økonomisystem. Forvaltningen arbejder videre med opsætningen 

i det administrative forslag. 

Budgetmappen samt bevillingsoversigt bedes medbragt til mødet. 

Sagen forelægges Økonomiudvalget og kan iflg. tidsplanen færdiggøres i junimødet. 

På grund af usikkerheden omkring udligningssystemet og kommuneaftalen for 2013, 

kan alle fagudvalg blive inddraget i en intensiv tilpasningsproces i august og september 

måned 2012. 


Økonomiudvalgets budgetområde fremgår af siderne 121 – 126 incl. i "Budgetoplæg 

2013 – 2016". 

40/58

I "Bevillingsoversigt 2013 – 2016" er Økonomiudvalgets budgetområde optaget på 

siderne 119 – 131 incl. 

Økonomiudvalgets budgetramme for driftsbudgettet udgør netto 317.311.000 kr. i 

2013 og 313.793.000 kr. i 2014 og 314.161.000 kr. pr. år i perioden 2015 – 2016. 

Forvaltningen vil på mødet gennemgå udvalgets budget på politikområder. 

Forvaltningen fremlægger endvidere områdets forslag til målsætninger for det enkelte 

politikområde, således at udvalget kan drøfte de konkrete mål i 2013 for politikområd-erne. 

Målene er en vigtig del af den politiske proces og styring, og forvaltningens forslag 

muliggør derfor ændringer og præciseringer. I den forbindelse henvises også til 

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af 29.02.2012, hvor det blev besluttet, at der i 

hvert politikområde indarbejdes mål for 2013 vedr. Sundheds- og Forebyggelsespolitikken. 

Investeringsoversigt. 

Forslag til investeringsoversigt for 2013 – 2016 er indarbejdet i budgetoplægget på 

side 167. 

Forslag til investeringsoversigt 2013 – 2016 viser for Økonomiudvalgets område 

følgende udgifter: 

2013 2014 2015 2016 

22.017.000 kr. 19.197.000 kr. 15.627.000 kr. 10.627.000 kr. 

Forvaltningen vil på mødet redegøre for indholdet i de enkelte projekter. 

På grund af usikkerheden omkring udligningssystemet og kommuneaftalen for 2013, 

kan alle fagudvalg blive inddraget i en intensiv tilpasningsproces i august og september 

måned 2012. 

Indstilling 

Direktionen foreslår, 

1) at forslag til driftsbudget drøftes, herunder eventuelle omprioriteringer inden for 

udvalgets budgetramme, 

2) at udvalget drøfter forslagene til mål for politikområderne samt beskrivelse af, 

hvordan de opstillede mål påtænkes opnået, og 

3) at forslag til investeringsoversigt drøftes. 


41/58

ØU der tiltræ Direktionens forslagØKONOMIUDVALGET drøftede budgetforslaget. Sagen genoptages på kommende 

møder. 


42/58



12 Rudersdal Kommunes regnskab 2011 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/13422 

Resumé 

I henhold til § 45 i lov om kommunernes styrelse aflægges kommunens årsregnskab 

af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden udgangen af maj måned. Kommunalbestyrelsen 

sender herefter regnskabet til revisionen. 

Revisionen afgiver beretning om regnskabet senest 15. august. Efter at revisionens 

bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt Økonomiudvalget, træffer Kommunalbestyrelsen 

i september måned afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger 

og regnskabets godkendelse. 

Det godkendte regnskab sendes sammen med revisionens bemærkninger og Kommunalbestyrelsens 

besvarelse heraf til Statsforvaltningen senest den 30. september. 


Der henvises til det trykte regnskab, som udsendes med dagsordenen. 

Samlet set udviser kommunens skattefinansierede driftsregnskab et forbrug på 

2.669,4 mio. kr., hvilket er 41,3 mio. kr. mindre end forudsat i det korrigerede budget. 

Heraf vedrører 20,4 mio. kr. områder med overførselsadgang. Mindreforbruget knytter 

sig til henholdsvis Social- og Sundhedsudvalgets, Børne- og Skoleudvalgets, 

Økonomiudvalgets samt Byplanudvalgets område, mens der er beskedne merforbrug 

på de øvrige udvalgs områder. 

På det skattefinansierede anlægsregnskab er der et forbrug på 276,2 mio. kr. svarende 

til et mindreforbrug på 46,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget 

kan tilskrives mindre tidsmæssige forskydninger i en række igangværende 

projekter og de resterende rådighedsbeløb er overført til 2012. 

Samlet set er kommunens kassebeholdning forøget med 182,1 mio. kr. i løbet af 

2011, således at kassebeholdningen ultimo 2011 udgør 362 mio. kr. Den høje kassebeholdning 

skyldes primært mindreforbrug på drift og anlæg, merindtægter fra 

blok- og beskæftigelsestilskud, merindtægter fra renter samt mindre udlæg til lån til 

betaling af ejendomsskatter. 

Med udgangen af 2011 udgør kommunens samlede gæld 774,9 mio. kr., hvoraf 

202,1 mio. kr. vedr. plejeboliger. Til sammenligning kan det oplyses, at gælden ved 

udgangen af 2010 udgjorde 776,3 mio. kr. 

43/58

Kommunens langfristede tilgodehavender andrager 536,5 mio. kr. En stor del heraf - 

504 mio. kr. - kan henføres til tilgodehavender hos borgerne som følge af lån ydet til 

betaling af ejendomsskatter. Til sammenligning kan det oplyses, at de langfristede 

tilgodehavender ved udgangen af 2010 udgjorde 556,3 mio. kr. 

Vurderet på baggrund af regnskabsresultatet for 2011 må kommunens økonomi betragtes 

som robust. 

Kassebeholdningen har en størrelse, som giver kommunen mulighed for at 

imødegå fremtidige udfordringer; særligt hvis det lykkes at opretholde den 

fornuftige balance mellem udgifter og indtægter, der er lagt op til i Budget 

2012. 

Kommunen har en meget beskeden nettogæld, som i løbet af 2012 bliver til 

et netto-tilgodehavende. 

Effekten af en planlagt revision af tilskuds- og udligningssystemet i 2013 

kendes endnu ikke, men revisionen kan få en negativ effekt på kommunens 

fremtidige indtægtsgrundlag. Balancen mellem indtægter og udgifter kan 

dermed blive forrykket, og forringe kommunens muligheder for med uændret 

skatteniveau både at afdrage på gælden og samtidig opretholde det planlagte 

anlægsinvesteringsniveau. 

Bilag 

1 Regnskab 2011 

Indstilling 

Direktionen foreslår indstillet, at Rudersdal Kommunes regnskab for 2011 sendes til 

revisionen. 


ØU forslag indstiller tiltrådtØKONOMIUDVALGET Direktionens 

indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 


44/58



13 Revisionsberetning nr. 11 (side 232 - 245) - Løbende revision 2011 - 

Delberetning for regnskabsåret 2011 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/12830 

Resumé 

BDO Kommunernes Revision har den 20. april 2012 fremsendt ”Beretning nr. 11 

(side 232 - 245) – Løbende revision 2011 – Delberetning for regnskabsår 2011”. 

Beretningen er udsendt pr. mail til Kommunalbestyrelsen den 26. april 2012. 

Sagen forelægges for Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. 


I beretningen, som udsendes med dagsordenen, er der redegjort for den udførte 

revision, der for den løbende revision 2011, har omfattet: 

Regnskabsføring og interne kontroller 

Gennemgang af udvalgte balanceposter 

Løn- og Personaleområdet 

Vederlag m.v. til politikere 

Revision af de sociale områder med statsrefusion 

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger 

Beretningen indeholder under kapitel 2-6 konklusioner på de reviderede områder, 

hvoraf det fremgår, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger 

til områderne: 

Regnskabsføring og interne kontroller 

Gennemgang af udvalgte balanceposter 

Løn- og Personaleområdet 

Vederlag m.v. til politikere 

Det sociale område 

o Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepension og delpension) 

o Kontante ydelser (boligstøtte, sygedagpenge, merudgifter til voksne og 

børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) 

o Revalidering (ledighedsydelse og flexjob) 

o Arbejdsmarkedsforanstaltninger (jobtræning og servicejob) 

Beretningen indeholder under kapitel 8 side 244-245 nedenstående bemærkning, 

der skal besvares af Kommunalbestyrelsen, og svaret skal derefter fremsendes til 

Statsforvaltningen Hovedstaden - Tilsynet: 

”8.1 Lovpligtig revision på det sociale område 

Generelt er det vores vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange for administratio- 

45/58

nen af sociallovgivningen er hensigtsmæssige og betryggende. Dog må vi konstatere, 

at disse ikke efterleves i fuldt omfang, idet vi på områderne: 

Tilbud til udlændinge 

Forsikrede ledige 

Kontanthjælp og aktivering 

Forrevalidering 

Tabt arbejdsfortjeneste 

har konstateret, at der forekommer fejl og mangler i sagerne. Disse fejl og mangler 

kan primært henføres til: 

Manglende dokumentation for udbetalte enkeltydelser i integrationssager 

Manglende rettidig opfølgning på kontaktforløb i sager vedrørende forsikrede 

ledige 

Manglende rettidig opfølgning i kontanthjælps-/aktiveringssager 

Udbetaling af aktiveringsgodtgørelse, uden at det fremgår af sagerne, hvilke 

udgifter godtgørelsen skal dække 

Manglende udarbejdelse af jobplaner i kontanthjælps-/aktiveringssager 

Manglende dokumentation for vurdering om behov for læse/skrivetest i kontanthjælps-/aktiveringssager 

Manglende underskrifter på jobplaner i forrevalideringssager 

Tabt arbejdsfortjeneste er fejlagtigt registrantbogført på barnets cpr-nummer 

og ikke på den forældres cpr-nummer, der har modtaget hjælpen 

Konklusion 

Vi har drøftet de enkelte forhold med de relevante områders ledelse. Vi har modtaget 

områdernes besvarelse herpå, som i det væsentligste erklærer sig enige i vores 

konklusioner. 

Det er vores indtryk, at fejlene ikke er enkeltstående, men er et mere generelt udtryk 

for niveauet for sagsbehandlingen. 

Vi kan derfor konkludere, at der forekommer væsentlige fejl på de nævnte områder. 

Fejlene har dog ingen umiddelbar udbetalingsmæssige eller refusionsmæssige betydning. 

Efter aftale med administrationen har vi udført supplerende revision for 4. kvartal 

2011, idet administrationen har oplyst, at der på baggrund af den udførte ordinære 

revision 2010 og 2011 er foretaget yderligere ændringer i forretningsgangene for 

sagsbehandlingen samt indført intensiv fokuskontrol. 

Administrationen har udarbejdet et notat om de ændringer og tiltag, der er sat i værk 

for at rette op på de konstaterede fejl. 

Den supplerende revision har vist, at de tiltag, kommunen har sat i værk i løbet af 

2011, har haft sin virkning, idet vi ikke efterfølgende har konstateret samme generelle 

fejl. 

Vi finder ændringerne hensigtsmæssige og vurderer samlet set, at vi på baggrund af 

den udførte supplerende revision kan konkludere, at vi fremadrettet ikke forventer at 

konstatere tilsvarende væsentlige fejl i sagsbehandlingen”. 

Direktionens forslag til besvarelse: 

Beskæftigelseområdet 

På baggrund af den ordinære revision 2010 og 2011 og med det formål at sikre, at 

46/58

der sker en lovgivningsmæssig helt korrekt sagsbehandling samt at de tilrettelagte 

forretningsgange, der af revisionen vurderes som hensigtsmæssige og betryggende, 

efterleves, har Rudersdal Kommune foretaget en række ændringer i forretningsgangene 

for sagsbehandlingen i Beskæftigelse. 

Forvaltningen har igangsat et projekt, der har til formål at gennemgå og revidere alle 

arbejdsgange, samt sikre en nemmere adgang til og en bedre forståelse for de vedtagne 

arbejdsgange. I forbindelse med gennemgangen af arbejdsgangene er der 

lagt vægt på at sikre en større bevågenhed i det daglige arbejde på de områder, 

hvor revisionen har haft bemærkninger. 

Forvaltningen arbejder endvidere med en kompetenceudviklingsstrategi, der har til 

formål at sikre, at alle medarbejdere har de rette kompetencer i forhold til deres job 

og at medarbejderne opdateres på ny lovgivning og andre ændringer af betydning 

for sagsbehandlingen. 

Som ledelsestilsyn gennemfører forvaltningen løbende stikprøvekontrol på alle 

sagsområder og anvender samtidig en 100%-fokuskontrol i alle sager med nye aktiviteter 

på de områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Der er etableret en systematisk 

skriftlig opfølgning på resultaterne af stikprøvekontrollen og af 100%- fokuskontrollen. 

På baggrund af opfølgningen vurderes det, hvorledes kontrollen tilrettelægges 

fremadrettet, således at ressourcerne anvendes bedst muligt. 

Det er Rudersdal Kommunes vurdering, at de igangsatte ændringer af forretningsgangene 

samt det skærpede ledelsestilsyn fra 4. kvartal 2011 har haft og fortsat vil 

have en positiv virkning på niveauet for sagsbehandlingen, hvilket den supplerende 

revision ligeledes har bekræftet. 

Familieområdet 

Forvaltningen vil vedrørende "Tabt arbejdsfortjeneste", der registrantbogføres på 

barnets cpr-nummer og ikke på den forældres cpr-nummer, der modtager hjælpen, 

foretage de nødvendige tiltag således, at gældende konteringsregler efterleves. 

Bilag 

1 Revisionsberetning nr. 11 

Indstilling 


1. At revisionsberetning nr. 11 for Rudersdal Kommune godkendes og fremsendes 

til Statsforvaltningen Hovedstaden – Tilsynet, 

2. At direktionens forslag til besvarelse af beretning nr. 11 godkendes og fremsendes 

til Statsforvaltningen Hovedstaden - Tilsynet. 



indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 


47/58



14 Orientering om likviditetsudvikling, samt anlægs- og tillægsbevillinger 

pr. 30. april 2012 

ØU 23.05.2012 

Resumé 

Økonomi fremlægger diverse økonomiske oversigter m.v. 

Sagen forelægges for Økonomiudvalget. 

Sagsnr. 

08/17087 


Økonomi fremlægger 

Oversigt over udvikling i likviditeten 

Oversigt over udviklingen i forbruget set i relation til serviceramme m.v. 

Oversigt over anlægsudgifter i forhold til givne anlægsbevillinger og rådighedsbeløb. 

Oversigt over tillægsbevillinger fra dagsordenens punkter til budget for året 

2012 samt virkninger på årene 2013-2016. (Udleveres på mødet). 

Bilag 

1 Likviditetsudvikling pr. 30. april 2012 

2 Forbrugsrapport pr. 30. april 2012 

3 Anlægsoversigt pr. 30. april 2012 

Indstilling 

Direktionen foreslår, at oversigterne tages til efterretning. 


ØU -og ØKONOMIUDVALGET Miljøudvalgets der tiltræ Teknik indstilling 

tager oversigterne til efterretning. 


48/58



15 Personalesituationen 2011 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/14711 

Resumé 

På mødet vil en række nøgletal for 2011 om kommunens personalesituation samt 

gennemførte og planlagte personalepolitiske initiativer blive gennemgået. 

Endvidere skal måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund fastsættes. 

Sagen forelægges økonomiudvalget. 


Personalechef Jan Weidekamp vil på mødet gennemgå en række nøgletal for 2011 

om kommunens personalesammensætning. 

Der vil blive gennemgået tal om 

Medarbejderantal 

Kønsfordeling 

Aldersfordeling 

Udviklingen i sygefraværet 

Personaleomsætning 

Afskedigelser og -grunde 

Gennemsnitslønninger 

Arbejdsskader og arbejdsskadeudgifter 

Arbejdstilsynets tildeling af smileys 

Endvidere vil de personalepolitiske initiativer, som blev gennemført i 2011 eller som 

der arbejdes med i øjeblikket, blive omtalt, bl.a. 

Sygepolitik 

MED-aftale 

Lederudvikling 

Trepartsinitiativerne seniorprojekt og IT-kompetenceudvikling 

Sundhedsprojekt 

Det blev under de første trepartsforhandlinger aftalt, at alle kommuner skal opstille 

måltal for hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere 

eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. 

49/58

Formålet med måltallene er, at indvandrere/efterkommeres andel af den enkelte 

kommunes ansatte i videst muligt omfang kommer til at afspejle det omkringliggende 

samfund. 

Indstilling 

Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning samt at måltallet for medarbejdere 

med ikke-vestlig baggrund fastsættes til andelen af indvandrere/efterkommere 

i den arbejdsdygtige alder i kommunen. 


ØU der tiltræ Direktionens forslagØKONOMIUDVALGET tiltræder Direktionens forslag. 

Jens Bruhn (A), Vibeke Peschardt (B) og Daniel E. Hansen (V) deltog ikke i sagens 

behandling. 

50/58



16 Valgdistrikter 

ØU 23.05.2012 

Resumé 

Sagsnr. 

12/6424 

Rudersdal Kommune har ved de sidste 2 valg haft digitale valglister, hvilket betyder 

en smidigere afvikling af valghandlingen. På denne baggrund, sammenholdt med 

ønsket om effektiviseringer på det administrative område, har forvaltningen vurderet 

antallet af valgdistrikter i Rudersdal Kommune. Hertil kommer at der i forbindelse 

med nedlæggelse af Kajerødskolens afstemningssted under alle omstændigheder 

skal ske en justering af valgdistrikterne. 


Rudersdal Kommune er opdelt i 13 valgdistrikter. 5 distrikter i den tidligere Birkerød 

Kommune og 8 distrikter i den tidligere Søllerød Kommune. 

Antallet af vælgere i de 13 distrikter er mellem 1.200 og 4.600 

Ved folketingsvalget i 2011 blev Skodsborg valgdistrikt delt mellem Vedbæk og Nærum 

på grund af ombygninger på afstemningsstedet i Skodsborg, dvs. at der ved 

valget i 2011 var 12 valgdistrikter i Rudersdal Kommune. Denne ændring førte ikke 

til et registreret fald i valgdeltagelsen. 

Der er ca. 40.000 vælgere i kommunen. Det er forvaltningens vurdering at et vælgergrundlag 

på 4 – 6.000 vælgere pr. afstemningssted er velfungerende og rationelt. 

Med det udgangspunkt har forvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til 8 valgdistrikter 

i kommunen: 

1. Birkerød, Birkerød Skole – 5.017 vælgere 

Valgdistriktet svarer til skoledistriktet 

2. Ny Holte, Ny Holte Skole – 4.947 vælgere 

Valgdistriktet svarer til det nuværende Ny Holte og Dronninggård 

3. Nærum, Nærum Skole – 5.080 vælgere 

Valgdistriktet svarer til det nuværende Nærum og en del af Skodsborg 

4. Sjælsø, Sjælsøskolen – 5.578 vælgere 

51/58

Valgdistriktet svarer til skoledistriktet og det nuværende Høsterkøb 

5. Toftevang, Toftevangskolen – 5.986 vælgere 

Valgdistriktet svarer til skoledistrikterne Toftevang og Bistrup 

6. Trørød, Trørødskolen – 4.209 vælgere 

Valgdistriktet svarer til det nuværende Gl. Holte 

7. Vangebo, Vangeboskolen – 5.662 vælgere 

Valgdistriktet svarer til det nuværende Søllerød og Skovly 

8. Vedbæk, Vedbæk Skole – 4.338 vælgere 

Valgdistriktet svarer til det nuværende Vedbæk og en del af Skodsborg 

De 5 afstemningssteder der foreslås nedlagt er: 

9. Bistrup, som bliver en del af Ttoftevang 

10. Dronninggård, som sammenlægges med Ny Holte 

11. Høsterkøb, som bliver en del af Sjælsø 

12. Skodsborg, som deles mellem Vedbæk og Nærum 

13. Skovly, som sammenlægges med Vangebo 

Afstemningsstedet på Kajerødskolen nedlægges og Sjælsøskolen bliver afstemningssted 

for Sjælsø valgdistrikt. 

Bilag 

1 Forslag til valgdistrikter.pdf 

Indstilling 

Direktionen foreslår, at forvaltningens forslag til ændrede valgdistrikter godkendes. 


ØU der tiltræ Direktionens forslagØKONOMIUDVALGET udsatte sagen med henblik på yderligere oplysninger. 


52/58



17 Kommunalvalget 2013 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

11/31652 

Resumé 

Der holdes valg til kommunalbestyrelsen tirsdag den 19. november 2013. 

Forberedelserne til kommunalvalget er begyndt og forvaltningen orienterer om følgende 

aktuelle emner forud for valget. 


1. Informationsfolder om myter og fakta i kommunalpolitik 

KL har som tidligere udarbejdet en informationsfolder om myter og fakta i kommunalpolitik. 

Folderen er tænkt som inspiration til de personer, der overvejer at 

stille op til kommunalvalget, men kan også bruges som afsæt til en mere generel 

debat om, hvad det vil sige at arbejde med kommunalpolitik. 

Folderen kan ses på 

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_54141/scope_0/ImageVaultHandler.aspx 

Der vedlægges et papireksemplar af folderen. Yderligere eksemplarer kan rekvireres 

via Sekretariatet. 

2. Valgkommissionens betænkning 

Økonomi- og Indenrigsministeren har den 6. marts 2012 orienteret kommunerne 

om Valgkommissionens betænkning. Valgretskommission har udarbejdet en betænkning 

om mulige ændringer i deltagelsesformer, afstemningsformer og valgretsalderen 

med henblik på at styrke unges demokratiske deltagelse. 

Der henvises til www.valgretskommissionen.dk samt til vedlagte bilag med 

oversigt over de 28 forslag som ministeriet har udarbejdet på baggrund af betænkningen. 

3. Digitale valg 

Indenrigs- og Økonomiministeren har meddelt 12 kommuner, at regeringen i efteråret 

2012 fremsætter lovforslag om forsøg med digitale valg fra 2013. Rudersdal 

Kommune er ikke blandt de 12 kommuner, som har ansøgt om at afprøve 

digitale valg, men forvaltningen er opmærksom på, hvornår det vil være relevant 

for Rudersdal Kommune at gennemføre digitale valg. 

4. Antal medlemmer af kommunalbestyrelsen 

Medlemstallet i kommuner med over 20.000 indbyggere skal være ulige og 

mindst 19 og højst 31. I Rudersdal Kommunalbestyrelse er der i denne periode 

23 medlemmer. 

Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Ændring i 

53/58

styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, skal 

være vedtaget af kommunalbestyrelsen senest den 1. september 2013 for at få 

virkning for valgperioden 2014 – 2017. 

5. Kommunalbestyrelsens konstituering 

Som optakt til kommunalvalget 2013 opfordrer KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet 

alle kommunalbestyrelser til at udarbejde et kodeks for god konstitueringsskik. 

I den forbindelse er der udarbejdet en redegørelse om kommunalbestyrelsens 

konstituering. 

Redegørelsen kan ses på http://www.oim.dk/indhold/Kommunalbestyrelsenskonstituering.pdf 

Der vedlægges et papireksemplar af redegørelsen. 

Bilag 

1 Valgretskommissionens betænkning.pdf 

2 Valgretskommissionens 28 forslag 

Indstilling 

Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning og at økonomiudvalget tilkendegiver, 

om orienteringen giver anledning til, at forvaltningen skal arbejde videre med et 

eller flere af orienteringspunkterne. 


ØU der tiltræ Direktionens forslagØKONOMIUDVALGET tog pkt. 1, 2, 3 og 5 til efterretning. Spørgsmålet om antal medlemmer 

af kommunalbestyrelsen, jvf. pkt. 4 udsættes til et kommende møde. 


54/58



18 Gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelse 2013 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

12/12248 

Resumé 

Det foreslås, at der i begyndelsen af 2013 gennemføres en ny borgertilfredshedsundersøgelse 

efter samme analysekoncept, som blev anvendt ved borgertilfredshedsundersøgelsen 

i 2009. 

Sagen behandles i Økonomiudvalget. 


Økonomiudvalget fik i 2009 gennemført en generel borgertilfredshedsundersøgelse, 

som blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 13. maj 2009. 

Det indgik som en forudsætning for valg af undersøgelseskoncept for denne undersøgelse, 

at den skulle gennemføres med et koncept, der kan udgøre rammen også 

for efterfølgende borgertilfredshedsundersøgelser, således at der kan ske sammenligninger 

af tilfredsheden i Rudersdal Kommune over tid. 

Det foreslås på denne baggrund, at der i første kvartal 2013 gennemføres en ny bor- 

gertilfredshedsundersøgelsen, som bygger på samme undersøgelseskoncept, som blev an- 

vendt ved undersøgelsen i 2009. 

Undersøgelsen i 2009 blev gennemført med bistand af et analysefirma, som dels 

bidrog til udvikling og kvalitetssikring af det anvendte spørgeskema og dels stod for 

udsendelse af spørgeskema og indsamling af besvarelser, hvorved de blev garant 

for borgernes anonymitet i forhold til kommunen. Der var tale om en bred borgerundersøgelse, 

som sigtede på en måling af borgernes generelle tilfredshed med kommunens 

service. Der er således ikke tale om en brugerundersøgelse, der går i dybden 

med brugernes vurdering af konkrete servicetilbud. Brugerundersøgelser gennemføres 

i de enkelte fagområder som mere afgrænsede og målrettede målinger. 

Forslag til tidsplan 

Maj-august 2012 

Der indgås - efter annoncering af opgaven på www.udbud.dk - aftale med et analysefirma 

om gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i 

samme spørgeskema og analysemetode som blev anvendt ved borgertilfredshedsundersøgelsen 

i 2009. Nedenstående foreløbige tidsplan for undersøgelsens gen- 

55/58

nemførelse fastlægges endeligt efter indgåelse af aftale. 

August-oktober 2012 

Spørgeskemaet forberedes. 

14.11.2012 

Forelæggelse for de relevante fagudvalg af forslag til spørgeskema. 

21.11.2012 

Økonomiudvalget godkender spørgeskema til udsendelse til borgerne. 

Medio januar 2013 

Spørgeskema udsendes til borgerne. 

Medio februar 2013 

Dataindsamlingen slutter. 

April 2013 

Endelig rapport med borgertilfredshedsundersøgelsens resultater præsenteres for 

Kommunalbestyrelsen og offentliggøres. 

Gennemførelse. 

Det foreslås at lade et analysefirma stå for gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen 

på samme måde som i 2009, idet der nedsættes en styregruppe for 

undersøgelsen med følgende sammensætning: 

Kommunaldirektør Bjarne Pedersen (formand) 

Økonomichef Finn Hansen 

Kommunikationschef Mette Dyrby Kloch 

Chefkonsulent Mette Fihl-Jensen (projektleder) 

Økonomi. 

Udgifterne til gennemførelse af en borgertilfredshedsundersøgelse efter samme 

koncept som 2009 forventes at ville udgøre ca. 400.000 kr., som indarbejdes i budget 

2013. 

Bilag 

1 Oplæg til borgertilfredsundersøgelse 2013 

Indstilling 

Direktionen foreslår, at der i første kvartal 2013 gennemføres en borgertilfredsundersøgelse 

som beskrevet. 


56/58

ØU tiltræ 

der Direktionens forslagØKONOMIUDVALGET tiltræder Direktionens forslag. Forud for godkendelse af 

spørgeskemaet i november 2012 undersøger forvaltningen muligheder for elektronisk 

besvarelse ligesom formålet med borgerundersøgelsen vil blive uddybet. 


57/58



19 Valg af tema for INDBLIK nr. 6 

ØU 23.05.2012 

Sagsnr. 

11/15114 

Resumé 

Økonomiudvalget besluttede den 24.08.2011 rammer for udgivelse af temaopslag i 

Rudersdal Avis til styrkelse af borgerkommunikationen om de langsigtede udfordringer 

og politiske prioriteringer. På mødet vælger Økonomiudvalget temaet for IND- 

BLIK nr. 6 med udgivelse september 2012. 


Økonomiudvalget fastlægger på mødet temaet for INDBLIK nr. 6. De tidligere udgaver 

af INDBLIK har haft følgende temaer: 

INDBLIK nr. 1: Generel introduktion til idéen bag INDBLIK 

INDBLIK nr. 2: Skole 

INDBLIK nr. 3: Dagtilbud og mini-SFO 

INDBLIK nr. 4: Sundhed 

INDBLIK nr. 5: Trafik (udgives medio juni 2012) 

Indstilling 

Direktionen indstiller 

- at Økonomiudvalget fastlægger temaet for INDBLIK nr. 6 til udgivelse ultimo september 

2012. 


ØU Direktionens der tiltræ forslagØKONOMIUDVALGET beslutter at emnet for Indblik nr. 6 er Budget 2013. 

Jens Bruhn (A), Vibeke Peschardt (B) og Daniel E. Hansen (V) deltog ikke i sagens 

behandling. 

58/58

ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser - Rudersdal ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?