Cand.negot.ernes Job og karriere - CA a-kasse

Negot.ernes 

Job og karriere 

Center for Cand.negot.-studier, 

Syddansk Universitet - Odense Universitet

Cand.negot.ernes 

Job og karriere 

En undersøgelse af 

CA , Økonomernes a-kasse og karrriererådgivning 

og 

Syddansk Universitet – Odense Universitet 

af Carsten Strøby Jensen 

lektor, dr.scient.soc 

København, maj 2001 

Gengivelse og citering er kun tilladt med kildeangivelse 

CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning – Sværtegade 3 – Postboks 2216 – 1014 København K 

Tel. 3314 9045 – Fax 3314 9042 – ca@ca.dk- www.ca.dk 

Økonomernes karriererådgivning – Pilestræde 40B – 1112 København K 

Tel. 3314 9245 – Fax 3314 9042 – kbh@ca.dk - www.ca.dk 

Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet – Odense Universitet 

Campusvej 55 - 5230 Odense M - www.sdu.dk

Indhold 

Forord 

1. Resumé side 4 

2. Indledning side 6 

3. Hvem er negoterne? side 8 

4. Negoterne- Mest i det private og ofte i udlandet side 11 

5. Job og karriere side 14 

6. Karrieren går fremad - mod nye jobskift? side 18 

7. Fremtiden - med på nettet, gerne til udlandet og 

opad i hierarkiet side 21 

8. Arbejdsløshed og faglig organisering side 23 

Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse og repræsentativitet 

Bilag 2 Det anvendte spørgeskemaet 

Bilag 3 Følgebrevet 

Bilag 4 Logoer og adresser 

2

Forord 

Cand.negot.-uddannelsen er en forholdsmæssig ny uddannelse, idet den første 

kandidat blev færdig i 1985 fra Syddansk Universitet – Odense Universitet, 

der stadig er den eneste udbyder. 

Når vi taler med virksomhedsledere og kandidater, får man indtryk af, at kandidaterne 

arbejder i mange forskellige typer virksomheder i ind- og udland, og 

i mange forskellige stillingskategorier. Men vi har manglet en egentlig viden 

herom, og derfor er Syddansk Universitet og CA, A-kasse & Jobcenter, i anledning 

af uddannelsens 20-års jubilæum i år gået sammen om at kortlægge kandidaternes 

job- og karriereveje. 

Det formelle udgangspunkt har været den spørgeskemaundersøgelse, som CA 

i efteråret 2000 lavede af de 25.000 medlemmers job og karriere i den nye 

økonomi. Ved samtaler mellem cand.negot.-studienævnet, repræsentanter for 

de studerende og kandidaterne er skemaet blevet tilpasset negoternes særlige 

forhold, hvorfor vi kan præsentere en kortlægning, der for første gang beskriver 

de næsten 1.000 kandidaters veje ind i og rundt i dansk erhvervsliv og 

offentlige virksomheder og organisationer. 67,5% af de færdiguddannede har 

svaret på skemaet, hvilket giver materialet en høj grad af repræsentativitet. 

Vi håber, at rapporten kan skabe større klarhed over kandidaternes karriereforløb 

og derved indgå i vejledning af unge, der skal vælge uddannelsesforløb; 

af studerende, der skal vælge en jobvej; og af virksomheder, der skal ansætte 

højtuddannede medarbejdere. 

Den 17. maj 2001 

Studieleder Søren Askegaard Direktør Ove Bjørn Petersen 

Syddansk Universitet- Odense Universitet CA, A-kasse & Jobcenter 

3

1. Resumé 

Cand.negot.erne er relativt nye på det danske arbejdsmarked. Den første kandidat 

kom i 1985, og siden er det gået slag i slag, så der i dag er næsten 1.000 

færdige kandidater. 

Negoterne arbejder i bogstaveligt forstand på fuld kraft og tid. Dels har de 

færreste deltidsarbejde, dels er de på arbejdet mange timer om ugen. Negoterne 

kender ikke til den 37 timers arbejdsuge, der ellers dominerer på det 

danske arbejdsmarked. 80% arbejder over 37 timer om ugen i gennemsnit. Og 

10% arbejder mere end 50 timer om ugen. Blandt de sidste er mændene i 

overvægt. På dette område ligner negoterne mange andre højtuddannede 

erhvervsgrupper på arbejdsmarkedet 1 . 

Det er i tidens ånd at satse på en karriere, der går opad. Og sådan er det også 

for negoterne. Rigtig mange - både mænd og kvinder - har oplevet karrierefremgang, 

når deres nuværende job sammenlignes med deres tidligere job. 

65% har fået mere i løn, og 50% er blevet placeret i en højere position. 

Hvor arbejder de? 

Ansættelsesområdet er den private sektor med hovedvægten lagt på industri/fremstilling, 

IT- og tele, reklame og marketing. Men negoterne spænder 

vidt. Både hvad branche angår, men også hvad angår stilling. Godt 30% af 

negoterne befinder sig i en eller anden form for lederjob (projektleder, personalechef, 

salgschef, marketingchef, produktchef m.v.), heraf langt de fleste i 

mellemlederstillinger (de er endnu ikke så gamle). Blandt de små 70%, der 

ikke har lederfunktioner, dominerer de koordinerende, de konsulterende og 

de undervisningsorienterede job. Men listen over jobbetegnelser er lang og 

afspejler uddannelsens mangesidede potentialer. 

Til forskel fra de rene økonomiske erhvervsuddannelser (som fx forskellige 

cand.merc.-uddannelser) dominerer de ’klassiske økonomistillinger' ikke 

blandt kandidaterne. Selvom nogle gør sig som økonomichefer i virksomhederne, 

er flertallet pejlet ind på stillinger, som vægter mere bløde og varierede 

kompetencer, som nævnt fx i marketing og personaleafdelinger. 

Virksomhederne, hvor negoterne er ansat, er mellemstore og store, idet godt 

to ud af tre er ansat på virksomheder med mere end 50 ansatte. Arbejdsstedet 

er for langt de fleste selve virksomheden, og hjemmearbejde bruges generelt 

af de færreste. De fleste har været ansat mellem to og fem år i deres nuværende 

stilling, og 30% af negoterne overvejer jobskifte inden for det næste år. 

Omvendt er der næsten 70%, som ikke går med overvejelser om jobskifte; de 

forventer at være trofaste over for deres nuværende arbejdsplads. 

Udlandet spiller en stor rolle for negoterne. 40% har arbejdet i udlandet i kortere 

eller længere perioder. Af disse har 88% arbejdet mere end tre måneder i 

udlandet, med Tyskland og Frankrig som topscorerne. Tilsvarende vil 47% af 

negoterne gerne i fremtiden arbejde i udlandet i kortere eller længere perio- 

1 

Her og andre steder er der kort sammenlignet med andre 'erhvervsøkonomiske grupper'. 

Sammenligningen knytter an til CA-undersøgelsen: "Job og karriere i den ny økonomi", af lektor, 

dr.merc. Steen Scheuer, fra 2000. 

4

der. Her er negoterne - i sammenligning med andre længerevarende erhvervsorienterede 

uddannelser - helt i top. Den sproglige dimension slår klart igennem 

i forhold til lysten og muligheden for at arbejde i udlandet. 

Hvordan finder de jobbene? 

Negotgruppen er domineret af yngre kvinder, der udgør godt 70% af kandidaterne, 

og langt de fleste er under 40 år. Ja, hovedparten befinder sig i aldersgruppen 

mellem 30 og 35 år. Mange bor og arbejder enten på Fyn eller i Københavnsområdet. 

Det fynske islæt i uddannelsen slår igennem ved, at næsten 

hver fjerde fortsat befinder sig på Fyn. Kandidaterne er i hovedsagen dimitteret 

i løbet af 1990'erne. Med engelsk, fransk eller tysk som hovedsprog. 

Jobbet finder de først og fremmest via traditionelle stillingsopslag i aviser og 

fagblade, hvorimod nettet hidtil kun har spillet en meget begrænset rolle. Nettet 

er dog blevet en betydelig kilde til job blandt de yngste kandidater. Studiekammerater, 

netværk og uopfordrede ansøgninger ligger også højt på listen 

over jobgivende kontakter. Blandt kvinderne er det hele 14%, som har fået job 

via uopfordrede ansøgninger. 

Langt de fleste - nemlig 93% - er med i en a-kasse, og samlet er 67% af de 

forsikrede med i CA. Langt de fleste opfatter dog ikke arbejdsløshed som en 

trussel, idet 42% angiver, at der ingen risiko er for, at de bliver arbejdsløse, 

mens 41% mener, der kun er en ringe risiko. 3% er ledige. 

Halvdelen af negoterne er med i en faglig forening, heraf 56% i Civiløkonomerne. 

5

2. Indledning 

Små tusinde er der blevet uddannet, siden uddannelse blev oprettet i begyndelsen 

af 1980'erne. Hvordan er det gået med dem? Har de fået job? Hvor har 

de fået job? Hvilket job har de fået? Og hvordan ser det i det hele taget ud med 

karrieren og synet på fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som denne 

rapport forsøger at give svar på. 

Anledningen til denne rapports udarbejdelse er, at det nu er tyve år siden, 

cand.negot.-uddannelsen blev oprettet på det daværende Odense Universitet 

og nuværende Syddansk Universitet. Rapporten baserer sig på en survey undersøgelse 

af de færdiguddannede. Undersøgelsen blev sat i værk af CA , Akasse 

& Jobcenter, og Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet 

samt SNS (Sammenslutningen af Negot-Studerende) med henblik på at 

markere negoternes jubilæum. I den forbindelse er der blevet sendt et spørgeskema 

ud til 872 kandidater. Af disse har 589 svaret, hvilket giver en tilfredsstillende 

svarprocent på 67,5. Undersøgelsen vurderes til at være repræsentativ 

for negot-gruppen som sådan, se bilag 1. 

Tværfaglige kompetencer 

Sigtet med negot-uddannelserne har siden starten været at opfylde nogle nye 

behov for særlige kompetencer i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. 

Behovene for tværfaglige kvalifikationer har siden slutningen af 1970'erne 

været i højsædet på mange virksomheder. Medarbejderne skal ikke alene have 

snævre økonomiske kompetencer eller snævre sproglige kompetencer. De 

skal kunne det hele. Og på et højt niveau. Det er dette behov, som negotuddannelserne 

sigter på at opfylde. Negoterne er mennesker som både behersker 

sproglige og økonomiske kompetencer, der gør dem både handlende 

og forhandlende, som den latinske titel candidatus negotiandi på kandidatgraden 

antyder. 

Survey’en, som denne rapport baserer sig på, er et første systematisk forsøg 

på at se, om det er gået, som præsten prædikede. Der skal dels ses lidt på, 

hvordan den typiske negot 'ser ud'. Dernæst skal der ses lidt på negoternes 

jobsituation og forestillinger om fremtiden. Og det er naturligvis især jobsituationen, 

der er i centrum for analysen. 

Undersøgelsens sigte 

Nogle af de spørgsmål, som vil blive søgt besvaret, vedrører forhold som: 

Hvilke brancher arbejder negoterne indenfor? Og hvor er det, negoterne arbejder? 

Er de offentligt eller privat ansatte? Kommer negoterne meget til udlandet? 

Bruger de deres sproglige kompetence? Hvilke lande dominerer som 

opholdslande? 

Er negoterne med på det nyeste nye, når det handler om internet og e-mail? 

Og i fald det er tilfældet, er det både på arbejdspladserne og hjemme? Og er 

det især de mandlige, der er på nettet, eller er kvinderne med i samme omfang? 

6

Hvordan placerer negoterne sig i jobhierarkiet? Fører uddannelsen til lederjob 

og karriereløft i form af bedre løn og bedre positioner i virksomhederne? Og er 

prisen i givet fald lange arbejdstider? Eller holder man sig inden for normalarbejdsugen? 

Hvor fast sidder negoterne i sadlen i deres job? Frygter de arbejdsløshed? Og 

er de i den forbindelse medlem af en a-kasse og af en faglig organisation? 

7

3. Hvem er negoterne? 

Inden vi giver os i kast med den egentlige analyse af, hvad der karakteriserer 

negoternes jobsituation og muligheder i fremtiden, skal vi opholde os lidt ved 

negoterne som personer. De centrale spørgsmål er: Hvor mange mænd og 

kvinder er der? Hvordan er aldersfordelingen? Hvor bor de? 

Hvordan man end vender og drejer det, tiltrækker negot-uddannelsen først og 

fremmest kvinder. Som det fremgår af tabel 3.1 er 71% af de færdiguddannede 

negoter kvinder, mens 29% er mænd. Kønsfordelingen afspejler selvfølgelig 

det forhold, at negot-uddannelserne har udvikling af sproglig kompetence 

som et centralt mål. Og sproglige uddannelser domineres traditionelt af kvinder. 

På den anden side er det også tydeligt, at de økonomiske og erhvervsøkonomiske 

elementer i uddannelsen ikke skræmmer kvinderne. 

Tabel 3.1. Negoternes køn. 

Kvinder 71% 

Mænd 29% 

I alt 100% 

Kilde: CA-Survey 2001 

Til forskel fra de rene økonomistudier, som ofte er præget af en betydelig 

overvægt af mænd, virker denne uddannelses kombination af sprog og økonomi 

attraktiv for kvinder. Om det så også giver kvinderne muligheder for at 

opnå attraktive positioner i samfundet i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed, 

vil vi se på i et senere afsnit, når spørgsmålet om jobkarakteristika 

og lederstillinger kommer i centrum for analysen. 

De unge 

Da uddannelsen er relativ ny, betyder det selvfølgelig, at den samlede gruppe 

stadig er relativt ung. Langt hovedparten af negoterne er således - som det 

fremgår af tabel 3.2 - under 35 år. Det er et ungt studium med unge kandidater 

og spørgsmålet, som stiller sig i den forbindelse, er, om dette unge studium 

og dets unge kandidater har fået ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet og i 

givet fald så på hvilket arbejdsmarked. Det skal der vendes tilbage til senere. 

Tabel 3.2. Negoternes alder. 

26-30 år 29% 

31-35 år 48% 

36-40 år 20% 

41-60 år 3% 

I alt (589)100% 


Fyn er fin 

’Fyn er fin’ sang Lasse og Mathilde for efterhånden en del år siden. Og det 

synes at være et udsagn, som negoterne godt kan skrive under på. I hvert fald 

bor der temmelig mange negoter på Fyn, nemlig hele 27%. Kun overgået af det 

storkøbenhavnske område, når der ses på fordelingen på Amter i Danmark. 

Det ses af tabel 3.3. Sammenlignes de 27% på Fyn med befolkningens forde- 

8

ling på regioner i Danmark i almindelighed, så er der cirka 9% bosat på Fyn. 

Den betydelige tilstedeværelse på Fyn er dog ikke overraskende, for uddannelsen 

ligger kun i Odense, og mange negoter har fynske aner. 

Derudover bor negoterne i de regioner, der er præget af store byer. Som 

nævnt bor mange i Storkøbenhavn, men også Århus Amt og Vejle Amt er pænt 

med. Bopælen nær byområderne hænger givet sammen med, at en lang række 

af de potentielle arbejdspladser også ligger i disse områder. Noget tyder dog 

også på, at negoterne i provinsen holder sig i overskuelig afstand til Odense. 

Skulle virksomheder ønske at ansætte negoter i områder som Nordjyllands 

Amt, Ringkøbing Amt og Storstrøms Amt skal man lede en del efter dem. De er 

der, men de er få og spredte. 

Som det også fremgår af tabel 3.3 har 6% bopæl i udlandet, heraf flest i Frankrig. 

Mange flere har dog i løbet af deres arbejdsliv haft arbejde i udlandet i 

kortere eller længere perioder. Som det fremgår senere i afsnit 4, har 41% af 

negoterne haft arbejde i udlandet. 

Tabel 3.3. Negoternes bopæl på region/amt/udlandet. 

Storkøbenhavn* 37% 

Fyns Amt 27% 

Århus Amt 9% 

Vejle Amt 5% 

Sønderjyllands Amt 4% 

Ribe Amt 3% 

Frederiksborg Amt 3% 

Vestsjællands Amt 2% 

Nordjyllands Amt 1% 

Roskilde Amt 1% 

Viborg Amt 1% 

Storstrøms Amt 1% 

Ringkøbing Amt 1% 

Bornholms Amt -** 

Frankrig 2% 

England 1% 

Tyskland 1% 

Andre lande 2% 

I alt (585)101% 

* København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt. 

**- betyder, at der ikke er nogen. 0% betyder, at der er fra 1/2% og ned 

til 1 person. 

Kilde: CA-Survey 

Sprog spiller en central rolle på negot-uddannelsen. Og engelsk, fransk og 

tysk er ikke overraskende de sprog, som de fleste negoter har haft som hovedsprog 

i deres uddannelse. Det fremgår af tabel 3.4. 

9

Mændenes foretrukne hovedsprog er engelsk og tysk, mens kvindernes foretrukne 

hovedsprog er engelsk og fransk. 42% af mændene har engelsk som 

hovedsprog, mod 35% af kvinderne. Til gengæld har 37% af kvinderne fransk 

som hovedsprog, mens det blot gør sig gældende for 22% af mændene. Tysk 

som hovedsprog har 31% af mændene mod 23% af kvinderne (fremgår ikke af 

tabellen). 

Tabel 3.4. Hovedsprog blandt negoterne. 

Engelsk 37% 

Fransk 33% 

Tysk 25% 

Spansk 5% 

Arabisk 0% 

I alt (586) 100% 


10

4. Negoterne – 

Mest i det private og ofte i udlandet. 

Blandt de traditionelle karakteristika som fremhæves, når talen falder på 

dansk erhvervsstruktur, er der især to, der falder i øjnene. For det første er det 

offentlige arbejdsmarked betydeligt. Godt en trediedel af alle lønmodtagere er 

ansat i stat, amter eller kommuner. Og for det andet er dansk erhvervsstruktur 

karakteriseret ved mange små virksomheder. Op mod en tredjedel af lønmodtagerne 

arbejder på virksomheder med mindre end 25 ansatte. 

I forhold til begge disse karakteristika afviger negoterne. For det første arbejder 

negoterne generelt på virksomheder, som er, hvad vi i dansk sammenhæng 

må betegne som mellemstore. Det fremgår af tabel 4.1. Samtidigt arbejder 

langt de fleste negoter i den private sektor. Det fremgår af tabel 4.2. 

Godt 40% af negoterne arbejder på virksomheder med mellem 50 og 500 ansatte. 

Til gengæld er det blot 7%, som arbejder på virksomheder med mindre 

end 10 ansatte. Tallene er på sin vis ikke overraskende. Virksomheder skal 

have en vis størrelse, for at negoternes på sin vis relativt specialiserede kompetencer 

kommer til sin ret. 

Tabel 4.1. Negoter fordelt efter størrelse på virksomheden. 

Antal ansatte på virksomheden 

1-10 ansatte 7% 

11-25 ansatte 13% 

26-50 ansatte 8% 

51-100 ansatte 13% 

101-250 ansatte 17% 

251-500 ansatte 11% 

501-1000 ansatte 8% 

1.001-10.000 ansatte 17% 

10.001 + 5% 

Total (554)100% 


De privatansatte 

At relativt få negoter arbejder i den offentlige sektor fremgår som nævnt af 

tabel 4.2. 5% arbejder med offentlig administration, og en del af de 8%, der 

arbejder med undervisning, gør det givet også inden for den offentlige sektor, 

men langt størstedelen af de andre erhverv er knyttet til den private sektor. 

Heller ikke dette er vel nogen overraskelse, da uddannelsen tager sigte på at 

skabe forretningsfolk med både sproglig og økonomisk kompetence. Hvad 

tallene dog viser er, at det er lykkedes at skabe kandidater, der finder deres 

job inden for nogle af de områder, som var målet. 

11

Industri og fremstillingsvirksomhed er den dominerende branche. 22% er ansat 

her indenfor, mens 18% er ansat inden for IT og tele. På samme tid er det 

også tydeligt, at handelsdimensionen i uddannelsen slår igennem i forhold til 

jobvalget. 16% af negoterne er enten beskæftiget med import/eksport, detailhandel 

eller engroshandel. 

Tabel 4.2. Negoter fordelt på branche. 

Industri/fremstillingsvirksomhed 22% 

IT- og tele 18% 

Eksport/import 10% 

Undervisning 8% 

Reklame og marketing 8% 

Offentlig administration 5% 

Finans, bank, forsikring, realkredit 4% 

Detailhandel 4% 

Engroshandel 4% 

Andre brancher 15% 

I alt (569) 98% 


Arbejdsplads Fyn, København og udlandet 

Ser vi på virksomhedens placering, tegner der sig et billede, som er meget 

parallelt til det billede, vi så omkring negoternes bopæl. Storkøbenhavn og 

Fyn dominerer i forhold til virksomhedens placering. Og igen er der en række, 

som arbejder på virksomheder i udlandet. 

Tabel 4.3. Virksomhedens placering på region/amt/udlandet. 

Storkøbenhavn* 38% 

Fyns Amt 24% 

Århus Amt 8% 

Vejle Amt 6% 

Sønderjyllands Amt 4% 

Ribe Amt 3% 

Frederiksborg Amt 3% 

Vestsjællands Amt 2% 

Nordjyllands Amt 1% 

Roskilde Amt 1% 

Viborg Amt 1% 

Storstrøms Amt 1% 

Ringkøbing Amt 1% 

Bornholms Amt - 

Frankrig 2% 

England 1% 

Tyskland 1% 

Andre lande 3% 

I alt (589)100% 

*København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt. 


12

Udlandet spiller i det hele taget en stor rolle for negoterne. 41% har arbejdet i 

udlandet i kortere eller længere perioder, så den sproglige kompetence, som 

udvikles i studietiden, får mange brug for i den forbindelse. Det fremgår af 

tabel 4.4. Igen er det tydeligt, at intentionerne med uddannelsen slår igennem. 

Negot-uddannelsen er for mange en adgangsbillet til udlandsophold. 

Tabel 4.4. Arbejde i udlandet. 

Har arbejdet i udlandet 41% 

Har ikke arbejdet i udlandet 58% 

Ikke besvaret 1% 

I alt (589) 100% 


Af dem, der har arbejdet i udlandet, har næsten 90% arbejdet der mere end 

fire måneder. Derudover har 16% af dem, der har arbejdet i udlandet, mere 

end tre års ophold (fremgår ikke af tabellen). Adskillige har også haft flere 

udlandsophold. 36% har været i udlandet i mindst to forskellige perioder. 

Negoterne er altså i vidt omfang en gruppe, der har taget verden til sig. Forestillingen 

om, at de unge nu om stunder rejser meget, arbejder i udlandet osv. 

viser sig her rent faktisk at holde stik. 

13

5. Job og karriere 

Når vi kigger på unge uddannelser som negot-uddannelsen, er det selvfølgeligt 

interessant at tegne et billede af den type job, som kandidaterne befinder 

sig i. Og når der så yderligere er tale om en uddannelse, som på en række områder 

forsøger at gå på tværs af traditionelle fagopdelinger både på universitetet 

og i erhvervslivet, bliver det endnu mere spændende at se resultatet. 

Tegner der sig nogle entydige tendenser, hvor bestemte typer af job dominerer, 

eller er billedet mere varieret? Det skal vi se lidt på i dette afsnit. 

Lad det være sagt med det samme. Det er meget forskellige stillinger, som 

negoterne besidder. For at vise spredningen, er der taget alle de stillingskategorier 

med, som mindst 1/2% (rundes op til 1% i tabellen) af negoterne har 

anført, at de besidder. Det giver de 36 stillingsbetegnelser, se tabel 5.1. 

Projektlederne 

Den mest almindelige stillingsbetegnelse for negoterne er projektledertitlen. 

En tiendedel af negoterne har denne type stilling. Titlens udbredelse afspejler 

naturligvis det forhold, at mange arbejdsfunktioner i dag er knyttet til forskellige 

former for projektopgaver. De tider er forbi, hvor den ansatte år ud og år 

ind sad med samme snævre arbejdsområde. Og hvor det var de samme kollegaer, 

der arbejdede sammen. Projektarbejdsformen spiller en betydelig rolle i 

dagens virksomheder, og denne undersøgelse peger i retning af, at negoterne 

passer godt til denne arbejdsform. Det tværfaglige indhold, som ofte præger 

projekter på arbejdspladserne, ligger formentlig godt til negoterne, netop 

fordi de - mere end så mange andre - har fået det tværfaglige ind med modermælken. 

Ellers ligger stillingskategorier som produktchef og underviser i top. Marketing 

og reklamejob er tilsvarende udbredte. Og 5% er enten marketingkoordinator 

eller marketingchef. 

Web-jobbene er til gengæld ikke noget, der fanger i negot-verdenen, for der er 

ingen web-jobbetegnelser blandt de 36 mest brugte stillingskategorier. To 

negoter anførte i deres svar, at de var web-koordinatorer, mens ingen satte 

kryds i web-master eller web-designer muligheden. 

Tabel 5.1. De 36 mest brugte stillingsbetegnelser. 

Projektleder 10% 

Produktchef 7% 

Underviser 5% 

Marketingkoordinator 5% 

Marketingchef 5% 

Konsulent 4% 

Direktør 4% 

Key Account Manager 3% 

Salgschef 3% 

Salgskonsulent 2% 

Eksportchef 2% 

Eksportassistent 2% 

Afdelingsleder 2% 

Analytiker 1% 

14

Controller 1% 

Chefkonsulent 1% 

Direktionssekretær 1% 

Indkøber 1% 

Informationsassistent 1% 

Indkøbschef 1% 

IT-konsulent 1% 

Kundeservicemedarbejder 1% 

Markedschef 1% 

Marketingkonsulent 1% 

Personalechef 1% 

Personalekonsulent 1% 

Personaleudviklingskonsulent 1% 

Produktassistent 1% 

Projektmedarbejder 1% 

Salgsassistent 1% 

Salgsdirektør 1% 

Sekretær 1% 

Trainee 1% 

Økonom 1% 

Økonomichef 1% 

Fuldmægtig 1% 

Andet 23% 

I alt (569)100% 


Leder eller ikke leder 

På forhånd kunne man måske forvente, at det var så som så med egentlige 

lederjob. Størstedelen af negoterne er som omtalt tidligere mellem 30 og 35 

år, og alene det peger vel i retning af, at der må være grænser for antallet af 

job med lederansvar. Det tager trods alt nogle år at blive leder på en virksomhed, 

selvom ambitionerne og lysten måske er der. 

Imidlertid er der relativt mange negoter, som har underordnede i deres nuværende 

arbejdsfunktion, og som derfor må siges at have en form for lederansvar. 

Det fremgår af tabel 5.2, hvor antallet af underordnede er anført. Mindst 

33% har én underordnet i deres nuværende stilling, hvilket peger i retning af, 

at negot-uddannelsen giver gode muligheder for at etablere sig som leder i 

virksomhederne. 

Der er dog en vis forskel på, i hvilket omfang mænd og kvinder bliver ledere. 

For kvindernes vedkommende anfører 30%, at de har underordnede, mens 

tallet for mændenes vedkommende er 43%. Der er altså en tendens til, at de 

mandlige negoter oftere har lederjob end de kvindelige - en tendens, der kendes 

fra det danske samfund i almindelighed. Generelt er det dog en betragtelig 

del også af kvinderne, som besidder lederjob. 

15

Tabel 5.2. Lederstillinger, antal underordnede. 

1-5 23% 

6-10 5% 

11-20 3% 

21-50 2% 

51-100 0% 

Flere end 100 0% 

Ingen underordnede 61% 


Total (589)100% 

Kilde: CA-survey 2001 

Negoten arbejder meget 

De relativt mange med lederpositioner trods kandidaternes relative unge alder, 

afspejler måske, at negoterne arbejder meget. I hvert fald er det tydeligt, 

at den 37 timers arbejdsuge, som i almindelighed gælder på det danske arbejdsmarked, 

ikke gælder her. Mange arbejder betydeligt mere end 37 timer 

om ugen. Det fremgår af tabel 5.4. Samtidigt har også langt de fleste af negoterne 

fuldtidsarbejde. Det ses af tabel 5.3. Her ses det, at 86% har fuldtidsarbejde, 

mens 4% har deltidsarbejde. Resten har enten orlov (5%) eller er ledige 

(3%). 

Tabel 5.3. Jobstatus (mand/kvinde). 

Total Kvinder Mænd 

Fuldtidsarbejde 86% 83% 96% 

Deltidsarbejde 4% 6% 1% 

På orlov 5% 7% - 

Ledig 3% 3% 2% 

Andet (under uddannelse, 

hjemmegående m.v.) 

2% 1% 1% 

I alt 


(589) 100% (418) 100% 171 (100%) 

Ser vi på kønsfordelingen i forhold til, hvem der har fuldtidsarbejde, og hvem 

der har deltidsarbejde, er der flest mænd med fuldtidsarbejde. 96% af mændene 

har fuldtidsarbejde; kun 1% arbejder på deltid. Blandt kvinderne arbejder 

83% på fuldtid, mens 6% er på deltid, og 7% er på (barsels)orlov. 

Deltid er altså meget lidt udbredt blandt negoterne, og det gælder både blandt 

kvinder og mænd. Når man arbejder, arbejder man på fuldtid. Deltidsarbejdsformen 

går tydeligvis ikke sammen med de job, som negoterne har. 

At arbejde på fuldtid indebærer dog ikke, at man nøjes med at arbejde 37 timer 

om ugen, sådan som normen foreskriver i Danmark. Hele 82% af negoterne 

anfører, at de arbejder mere end 37 timer om ugen i gennemsnit. Det ses af 

tabel 5.4. Og næsten 30% anfører, at de arbejder mere end 46 timer om ugen. 

De lange arbejdstider bekræfter det hidtidige billede af, at negoterne går karriereorienteret 

til deres job. Man vil gerne frem og lægger den tid på arbejdet, 

som synes nødvendigt. 

16

Tabel 5.4. Arbejdstid per uge (mand/kvinde). 

Total Kvinder Mænd 

0-30 t/u 3% 4% 1% 

31-36 t/u 3% 4% 1% 

37 t/u 13% 14% 9% 

38-40 t/u 26% 29% 19% 

41-45 t/u 26% 27% 23% 

46-50 t/u 21% 15% 36% 

51-60 t/u 8% 7% 10% 

61+ t/u 1% 0% 1% 

I alt (556)101% (394) 100% (162) 100% 


Sammenligner vi mændenes og kvindernes arbejdstid, ses det, at 47% af 

mændene anfører, at de arbejder mere end 45 timer om ugen i gennemsnit. 

Det tilsvarende tal for kvinderne er 22%. De mandlige negoter arbejder altså 

ofte længere end kvinderne (eller også er de bare lidt mindre ærlige i deres 

besvarelse af spørgeskemaet). 

17

6. Karrieren går fremad - mod 

nye jobskift? 

Som det blev vist i forrige afsnit arbejder negoterne generelt meget. Det betyder 

også, at de i større omfang end lønmodtagere i almindelighed har forventninger 

om at kunne se positive tendenser i karriereudviklingen. De lange arbejdstider 

skulle gerne komme til syne i lønningsposen og karrieren. Samtidigt 

er negoterne samlet så relativt unge, at de endnu ikke kan forventes at 

have nået karrierens højdepunkt. Fremtiden ligger stadig foran de fleste af 

kandidaterne. 

65% har haft lønmæssig fremgang i deres nuværende job i forhold til deres 

tidligere job. 6% har dog også oplevet lønnedgang. Det ses af tabel 6.1. 

Der er også blevet spurgt til, om den enkelte har oplevet fremgang, for så vidt 

angår position. 52% svarer ja til en sådan positionsfremgang i deres nuværende 

job i forhold til deres tidligere job. 

Billedet tyder på, at negoterne befinder sig i karriereorienterede job. Der skal 

dog også her tages hensyn til det forhold, at negoterne er relativt unge. Og da 

unge ofte starter relativt lavt i job- og lønhierarkiet, er det forventelig med en 

eller anden fremgang. 

Tabel 6.1. Karriereudvikling. Er nuværende job på et andet niveau end det 

umiddelbart foregående? 

Niveau For så vidt angår løn For så vidt angår position 

Højere 65% 52% 

Samme 11% 24% 

Lavere 6% 5% 

Intet forudgående job 15% 15% 

Intet svar 2% 5% 

I alt (569)100% (569) 100% 


Mange brancheskift 

Når nye job skal søges, søger man så der, hvor man kom fra? Eller søger man 

over i nye brancher? Noget tyder på, at negoterne i relativt stort omfang søger 

over i nye brancher. Som det ses af tabel 6.2 har godt halvdelen af de jobskiftende 

samtidig skiftet branche. Tilsvarende har jobskiftet ikke impliceret et 

brancheskift for 45%. 

Niveauet for brancheskift er noget større end på arbejdsmarkedet i almindelighed. 

Imidlertid er det nødvendigt for grupper med relativt specialiserede 

kompetencer at være åbne over for mange virksomheder og mange brancher. 

Ellers er der simpelthen ikke job nok. Noget tyder således på, at det mere er 

selve jobbets karakter, der binder negoten end brancherne som sådan; et 

fænomen, vi også kender fra andre grupper af højtuddannede. 

18

Tabel 6.2. Brancheskift ved nyt job. Nyt job i anden eller samme branche. 

Fra næstsidste til seneste Fra tredjesidste til næstsidste 

job 

job 

Ny branche 56% 55% 

Samme 

chebran- 

44% 45% 

I alt (353) 100% (172) 100% 


Netværkeren 

Stilles spørgsmålet om, hvordan den enkelte negot har fået sit nuværende job, 

så fremgår resultatet af tabel 6.3. I den sammenhæng dominerer de traditionelle 

jobsøgningsmåder. Stillingsannoncer i aviser og fagblade er højt placeret 

som adgangsgivende til job, mens de nye internettider kun i begrænset omfang 

er slået igennem. 5% har fået job ved at søge på internettet, mens 2% 

har benyttet en af de mange CV-databaser. Måske relativt få i betragtning af, 

at netop disse nye medier henvender sig til grupper som negoter. Ser man dog 

på dimittenderne fra de to sidste år, så viser det sig, at 17% af dem fik deres 

nuværende job gennem internettet. Unægtelig noget, der peger i retning af, at 

nettet er på vej frem. 

Sociale netværk er generelt også betydningsfulde for negoternes jobmuligheder. 

Næsten hver femte har fået job gennem personlige netværk. Det understreger 

betydningen af at etablere og vedligeholde kontakter. Denne netværksorienterede 

måde at håndtere karriereudviklingen på kommer også til 

udtryk i, hvem negoterne vil rådføre sig med, når karriereplanlægningen skal 

sættes i højsædet. På et spørgsmål om, hvem den enkelte vil rådføre sig med 

'når det gælder vejen til at nå karrieremål inden for de næste fem år', nævner 

29% deres tidligere studiekammerater (fremgår ikke af tabel). Personlige kontakter 

er altså overordentlig vigtige for negoterne -både når det drejer sig om 

at få nye job, men også når de skal afklare nye muligheder og overveje alternative 

job. 

Tabel 6.3. Jobsøgning. Hvordan fik du dit nuværende job? 

Stillingsopslag i avis eller fagblad 40% 

Personligt netværk 18% 

Uopfordret ansøgning 12% 

Intern rekruttering 8% 

Søgning på internettet 5% 

Emnebank 3% 

CV-database på nettet 2% 

Andre måder 11% 

I alt (569)100% 


Det skal nævnes, at kvinder i højere grad end mændene har fået deres job ved 

at lave uopfordrede jobansøgninger, nemlig hele 14% mod kun 7% for mændenes 

vedkommende (fremgår ikke af tabellen). 

19

På jagt efter nye job 

Jobsøgning er en del af negoternes hverdag. Næsten en tredjedel overvejer at 

skifte job inden udgangen af dette år. Der er altså et vist ønske om at bevæge 

sig fra et job til et andet. Det ses af tabel 6.4. Derimod er der dog også 24%, 

som helt afviser muligheden for at skifte job inden for en overskuelig fremtid, 

ligesom 43% antageligt ikke vil skifte job. Det peger i retning af, at en stor 

gruppe af negoter er meget trofaste over for deres nuværende arbejdsgiver. 

Tabel 6.4. Planer om jobskifte inden december 2001. 

Ja, helt sikkert 13% 

Ja, det er nok muligt 18% 

Nej, antagelig ikke 43% 

Nej, helt bestemt ikke 24% 

Ikke svaret 2% 

I alt (589)100% 


20

7. Fremtiden - med på nettet, 

gerne til udlandet og opad i 

hierarkiet 

For fem år siden var der ingen - eller i hvert fald meget få - for hvem begreber 

som internet og e-mail gav mening. Breve og telefon var stadig de vigtigste 

medier til udveksling af informationer. Siden er meget som bekendt forandret. 

Og det er et område, hvor negoterne er godt med. Langt de fleste er deltagere 

på nettet og bruger e-mail både i arbejdslivet og privat. Det fremgår af tabel 

7.1. 

95% har adgang til e-mail og internet på arbejdet, mens 84% også har adgangen 

derhjemme. 

Tabel 7.1. e-mail og internet. 

På arbejdet Hjemme 

Har adgang til e-mail og internet 95% 84% 

Har ikke adgang til e-mail og internet 4% 15% 

I alt 

Kilde: CA-survey 2001 

(583) 99% (588)99% 

Forestillingen om, at det i overvejende grad er mænd, der er på nettet, holder 

ikke for negoternes vedkommende. Mænd og kvinder har i lige stort omfang 

adgang til nettet. Både på arbejdet og derhjemme. 

Udlandet trækker 

Internationalisering er - som det er fremgået af de tidligere afsnit - ikke ubekendt 

for negoterne. Godt 40% har været i udlandet tidligere i forbindelse med 

deres arbejde (tabel 4.4). Men der er også mange, der ser udlandsophold som 

en del af fremtiden. Så selv om mange fortsat har valgt at placere deres bopæl 

på Fyn, udtrykker det ikke generelt en mangel på villighed til mobilitet. 53% 

har enten konkrete planer om udlandsophold eller kunne godt tænke sig en 

periode i udlandet. Her er der dog også, som andre steder i materialet, forskel 

på mænds og kvinders ønsker. Kvinderne ønsker i mindre grad end mændene 

at komme til udlandet. 47% af kvinderne har ønsker eller planer om udlandsophold, 

mens tallet for mændene er 63% (fremgår ikke af tabellen). 

Alt i alt understreger tallene imidlertid endnu engang, at den sproglige dimension 

i studiet kommer til sin ret. Mange bruger sproget i forbindelse med udlandsophold 

og mange ønsker at bruge det. 

Tabel 7.2. Vil gerne til udlandet i fremtiden. 

Har ingen planer eller ønsker om periode i udlandet 43% 

Kunne godt tænke sig en periode i udlandet 47% 

Har konkrete planer om periode i udlandet 6% 


I alt (589)100% 


21

Opad i hierarkiet 

Hvor ser negoterne sig selv karrieremæssigt om nogle år? I survey'en er der 

spurgt til, hvor den enkelte ser sig selv stillingsmæssigt om fem år. Og tendensen 

er klar. Negoterne vil gerne opad i hierarkiet. Chefstillingerne dominerer 

i forestillingerne om fremtiden. Mere end hver tiende ser sig selv som marketingchef 

i en virksomhed. Det fremgår af tabel 7.3. 

Og 7% ser sig selv i en direktørstilling om fem år. Det er den position, der opnår 

den næsthøjeste score blandt negoterne. Her er det dog tydeligt, at det 

først og fremmest er mændene, der ser sig selv som direktører om fem år. 

20% af mændene har sat kryds ved direktørjobbet, mens det blot er tilfældet 

for 2% af kvinderne. Kvinderne hælder i større omfang end mændene mod 

mellemlederjobbene. 

Projektlederrollen er stadig med som betydningsfuld rolle for fremtidens negoter. 

Her er det også 7%, der tror de befinder sig i den position. 

Igen tegnes der et billede af, at negoterne generelt er ambitiøse folk. Forventningerne 

til fremtiden peger mod pil opad. 

Tabel 7.3. Hvilken stilling ser du dig selv i om fem år? 

Marketingchef 11% 

Direktør 7% 

Projektleder 7% 

Marketingkoordinator 5% 

Produktchef 5% 

Konsulent 4% 

Eksportchef 4% 

Salgschef 4% 

Markedschef 4% 

Andet 39% 


I alt (589)100% 


22

8. Arbejdsløshed og faglig 

organisering 

Ønsket om at gøre karriere og ønsket om at arbejde i udlandet er som nævnt 

forhold, der kendetegner mange negoter. Begge dele peger i retning af en stor 

tiltro til fremtiden. 

Det betyder imidlertid ikke, at fremtiden opfattes som værende uden usikkerhedsmomenter. 

Nogle frygter arbejdsløshed, selvom det langt fra er flertallet. 

Det ses af tabel 8.1. 9% anfører en betydelig eller en vis risiko for arbejdsløshed 

inden for en overskuelig fremtid, mens 83% finder, at der kun er en ringe 

eller slet ingen risiko. Det understreger igen, at negoterne ser lyst på fremtiden. 

Tabel 8.1. Negoternes vurdering af risiko for arbejdsløshed i kortere eller 

længere periode inden december 2001. 

Der er betydelig risiko 3% 

Der er en vis risiko 6% 

Der er kun ringe risiko 41% 

Det er der slet ingen risiko for 42% 

Det er umuligt at sige 6% 


I alt (589)100% 


Man kunne tro, at denne risikovurdering i forhold til at miste sit job betød, at 

negoterne eksempelvis kun i begrænset omfang meldte sig ind i en arbejdsløshedskasse. 

Det er imidlertid langt fra tilfældet. Snarere tværtimod. 93% er 

medlem af en a-kasse, se tabel 8.2. Så selvom tiltroen til fremtiden er stor, så 

lurer bekymringen over arbejdsløsheden alligevel. Og det gør sig i nogenlunde 

lige stort omfang gældende for både mænd og kvinder. 44% af negoterne har 

da også prøvet at være arbejdsløse i perioden siden 1995 (fremgår ikke af 

tabellen), så mange har erfaringer med arbejdsløsheden, selvom det for en 

stor dels vedkommende givet er i sammenhæng med færddiggørelsen af studierne. 

Når så mange er medlem af a-kassen afspejler det givet også det forhold, at 

negoterne grundlæggende er ansat i konjunkturfølsomme erhverv og virksomheder. 

Når eksporten går godt, er der behov for negoter. Når den går dårligt, 

bliver jobbet usikkert; man befinder sig i den forstand i kernen af det private 

erhvervsliv med de risici, det indebærer. Og man er bevidst om risiciene 

og forsikrer sig herimod. 

Tabel 8.2. Negoters medlemskab af a-kasse og faglig forening. 

Ja nej I alt 

Medlemskab af a-kasse 93% 7% (589) 100% 

Medlemskab af faglig forening 


50% 50% (589) 100% 

23

Tilknytningen til faglige foreninger ligger noget lavere end niveauet for akassemedlemskab. 

Og det ligger noget under det niveau, vi i øvrigt kender fra 

en dansk sammenhæng. Generelt ligger organisationsgraden på det danske 

arbejdsmarked på omkring 80%. For negoternes vedkommende ligger den - 

som det fremgår af tabel 8.2 - på 50%. Det er dog velkendt, at funktionærgrupper 

og især højere funktionærer generelt er mindre tilbøjelige til at melde 

sig ind i en faglig organisation end lønmodtagere i almindelighed. Relativt set 

er lidt flere kvinder end mænd medlem af en faglig forening. 52% af kvinderne 

er medlem af en faglig forening, mens det tilsvarende tal for mændene er 44% 

(fremgår ikke af tabellen). 

Civiløkonomerne og DJØF er klart de faglige foreninger, som tiltrækker negoterne 

mest. Blandt de organiserede er 56% medlem af Civiløkonomerne og 

28% af DJØF. 

Tabel 8.3 Tilknytning til faglig forening. 

Civiløkonomerne (tidligere FDC) 56% 

DJØF 28% 

Finansforbundet 2% 

HK 2% 

Handelsskolernes Lærerforening 2% 

Ledernes Hovedorganisation 2% 

Andre faglige foreninger 6% 

I alt (293) 98% 


Som det ses af tabel 8.3 er negoterne generelt medlemmer af mange forskellige 

faglige foreninger, om end Civiløkonomerne og DJØF dominerer. Der er altså 

en vis grad af organisationsutydelighed omkring kandidaternes tilhørsforhold 

til de faglige organisationer. Det kan ikke afvises, at denne organisationsutydelighed 

i sig selv er medvirkende til den relativt lave organisationsgrad 

blandt negoterne. Internationale erfaringer peger i retning af, at organisationsgraden 

generelt er lav i de lande og de sektorer, hvor der flere faglige 

organisationer 'kæmper' om de samme faggrupper. 

For så vidt angår tilknytningen til en a-kasse, fremgår det af tabel 8.4, at negoterne 

først og fremmest foretrækker CA, A-kasse & Jobcenter med 67% af de 

forsikrede. 

Tabel 8.4 Tilknytning til a-kasse. 

CA 67% 

AAK 24% 

HK, ASE, FTF-A, Lederne, Magistrene, Kristelig a- 

6% 

kasse (1% på hver) 

Udenlandsk a-kasse 1% 

Andre a-kasser 1% 

I alt (549) 99% 


24

Bilag 1 

Undersøgelsens gennemførelse 

og repræsentativitet 

Spørgeskemaet er sendt ud til 872 negot-kandidater. Heraf stammer 782 fra 

negot-studiets database over kandidater, mens CA har haft yderligere 90 negoter 

registreret. Der er - efter rykkerprocedure - indkommet 589 besvarede 

spørgeskemaer. Det giver en svarprocent på 67,5%, hvilket er en god svarprocent 

for en undersøgelse af denne karakter. Spørgeskemaet har været sendt 

ud i perioden marts-april 2001. Og denne rapport er skrevet i maj 2001. På en 

række områder har denne rapport trukket på tidligere erfaringer fra rapporter 

udarbejdet i CA-regi. Især rapporten ’Job og karriere i den ny økonomi - en CAundersøgelse’ 

fra 2000 af lektor, dr.merc. Steen Scheuer har været brugt som 

inspiration. 

Selvom svarprocenten er tilfredsstillende, er der alligevel en risiko for, at respondenterne 

måske udgør et specielt segment af gruppen. Det kunne være, 

at kun de kvindelige negoter havde svaret på spørgeskemaet, og at alle de 

mandlige negoter havde smidt skemaet i papirkurven. Eller at kun de 'gamle' 

kandidater syntes, de ville bruge tid på at udfylde skemaet. Med henblik på at 

vurdere om, der på den ene eller anden måde er denne form for systematisk 

bortfald, er survey-populationen nedenfor sammenlignet med en række karakteristika 

ved den samlede population. Udgangspunktet for sammenligningen 

er negot-studiets database på 782 kandidater. 

Repræsentativiteten er søgt vurderet med udgangspunkt i negoternes dimmitendår, 

køn og valg af hovedsprog. 

Som det fremgår af tabel 9.1 er de forskellige dimmitendårgange fint repræsenteret 

i survey'et. Der er dog en mindre underrepræsentation af negoter i 

survey'et, der er uddannet i perioden 1990-1994. 

Tabel 9.1 Repræsentativitet i forhold til dimittendår. 

Survey Negot-database 

1985-1989 13% 12% 

1990-1994 32% 38% 

1995-1999 51% 47% 

2000 4% 4% 

I alt (585)100% (777)101% 

Kilde: CA-Survey 2001 og Negot-studiet 

25

Tabel 9.2 viser en meget fin overensstemmelse mellem svarpersonernes køn i 

survey'et og den kønsrepræsentation, der i almindelighed har været blandt 

studiets færdige kandidater. 

Tabel 9.2. Repræsentativitet i forhold til køn. 

CA-Survey Negot-database 

Kvinder 71% 72% 

Mænd 29% 28% 

I alt 

Kilde: CA-Survey 2001 og Negot-studiet 

(589)100% (782)100% 

Tilsvarende er der en fin overensstemmelse mellem kandidaternes hovedsprog 

i survey'et og på uddannelsen i almindelighed. Det fremgår af tabel 9.3. 

Tabel 9.3. Repræsentativitet i forhold til hovedsprog. 

CA-Survey Negot-database 

Engelsk 37% 37% 

Fransk 33% 31% 

Tysk 25% 27% 

Spansk 5% 5% 

Arabisk 0% 0% 

I alt (586)100% (781) 


Alt i alt må det konkluderes, at intet tyder på systematiske bortfaldsmekanismer 

i survey-undersøgelsen. Survey'et må således betragtes som udtrykkende 

et repræsentativt billede af alle negoters situation. 

26

Spørgeskema 

Negot.ernes uddannelse, job og karriere 

Center for Cand.negot-Studier, 

Syddansk Universitet, Odense Universitet 

din forsikring din karriere

Din person 

1. Hvornår er du født? 19_________________ 

2. Hvilket køn har du? (sæt én ring) 1. Mand 

2. Kvinde 

3. Hvor bor du? (skriv ét tal, se boks A) _________________ 

4. Hvornår dimitterede du? 19__________ Hvilket hovedsprog?____________________ 

5. Har du taget en efterfølgende uddannelse? 

6. Har du e-mail og internet på arbejde? (sæt én ring) 

1. Ja, hvilken__________________________________ 

2. Nej 

1. Ja 

2.Nej 

7. Har du e-mail og internet hjemme? (sæt én ring) 

1. Ja 

2. Nej 

8. Er du medlem af en a-kasse? (Sæt en ring) 

1. Ja 

2. Nej 

9. Er du medlem af en faglig forening? (sæt en ring) 

Hvis ja, hvilken? 

1. CA 

2. AAK 

3. HK 

4. Anden, hvilken_________________________ 

1. Ja 

2. Nej 

10. Jobstatus: Er du for tiden? (sæt én ring) 

Dit nuværende job 

Hvis ja, hvilken? 

1. Civiløkonomerne (tidligere FDC) 

2. DJØF 

3. Anden (angiv):__________________________ 

1. I arbejde på fuld tid 

2. I arbejde på deltid 

3. Ledig 

4. I jobtræning 

5. På orlov 

6. På efterløn 

7. Under uddannelse 

8. Andet_________________________________ 

11. Hvad er din stillingsbetegnelse? (skriv ét tal, se boks B) _________________ 

12. Hvilken branche arbejder du i? (skriv ét tal, se boks C) _________________ 

13. Hvor mange ansatte er der i virksomheden? 

(Hele den juridiske virksomhed eller koncern. Hvis virksomheden er international, da dog kun antal ansatte i den danske del af 

virksomheden) 

______________ ansatte 

14. Hvor ligger virksomheden? (Den fysiske arbejdsplads, hvor du tilbringer størstedelen af din arbejdstid) 

__________________ (skriv ét tal, se boks A) 

A 

Boks A - Amter 

1. Bornholms Amt 

2. Frederiksberg Kommune 

3. Frederiksborg Amt 

4. Fyns Amt 

5. Københavns Amt 

6. Københavns Kommune 

7. Nordjyllands Amt 

8. Ribe Amt 

9. Ringkøbing Amt 

10. Roskilde amt 

11. Storstrøms Amt 

12. Sønderjyllands Amt 

13. Vejle Amt 

14. Vestsjællands Amt 

15. Viborg Amt 

16. Århus Amt 

Udlandet, anfør hvilket 

__________________ 

C 

Boks C - Brancher 

1. Detailhandel 

2. Eksport/import 

3. Engroshandel 

4. Finans, bank, forsikring, 

realkredit 

5. Hotel og restaurant 

6. Interesse- og brancheorganisationer 

7. IT- og tele 

8. Offentlig administration 

9. Reklame og marketing 

10. Revision 

11. Shipping og transport 

12. Industri/fremstillingsvirksomhed 

13. Bygge og anlæg 

14. Sundhedsvæsenet 

15. Undervisning 

16. Øvrige, angiv hvilken: 

_________________________

15. Har du underordnede og i så fald hvor mange? (Ingen underordnede angives som ‘0’) ____________ 

underordnede 

16. Har du mulighed for at arbejde hjemme? Hvor ofte gør du det i så fald? (sæt én ring) 

1. Det meste af ugen 4. Sjældnere 

2. 1-2 dage om ugen 5. Kan ikke arbejde hjemme 

3. 1-3 gange månedligt 

17. Hvor ofte arbejder du ude hos kunder, klienter, eksterne samarbejdspartnere o.lign.? 

(sæt én ring) 

1. Det meste af ugen 4. Sjældnere 

2. 1-2 dage om ugen 5. Slet ikke 

3. 1-3 gange månedligt 

18. Hvad er din gennemsnitlige, faktiske arbejdstid i din hovedstilling, inklusiv overarbejde mm.? 

(Hvis din arbejdstid varierer meget stærkt, angiv da et gennemsnit bedømt over de sidste par måneder) 

__________ timer om ugen 

Din karriere og din fremtid 

19. Hvor længe har du haft dit nuværende job?_________ antal år 

20. Er dit nuværende job på et andet niveau mht. løn eller position end det job, du havde 

umiddelbart før? 

(sæt én ring) Løn 1. Højere 3. Lavere 

2. Samme 4. Intet foregående job 

(sæt én ring) Position 1. Højere 3. Lavere 

2. Samme 4. Intet foregående job 

21. Hvordan fik du dit nuværende job? (sæt én ring) 

1. Stillingsopslag i avis eller fagblad 5. CV-database på nettet 

2. Uopfordret ansøgning 6. Søgning på internettet 

3. Personligt netværk 7. Andet 

4. Emnebank Hvis andet, angiv da hvordan: 

________________________________ 

22. Hvor mange virksomheder har du været ansat i siden din dimission?_______________________ 

23. Hvad var dit seneste job? 

a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________ 

b. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________ 

c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________ 

d. Hvor længe var du ansat dér?________år 

24. Hvad var dit næstsidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________ 



d. Hvor længe var du ansat dér?__________år 

25. Hvad var dit tredjesidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________ 



d. Hvor længe var du ansat dér?__________år 

Boks B - Stillinger 

1. Administrationschef 

2. Afdelingsleder 

3. Analytiker 

4. Bankassistent 

5. Bankdirektør 

6. Bankfuldmægtig 

7. Bogholder 

8. Chefkonsulent 

9. Controller 

10. Desktopper 

11. Direktionssekretær 

12. Direktør 

13. Distributionschef 

14. Driftsøkonom 

15. Eksportassistent 

16. Eksportchef 

17. Erhvervskonsulent 

18. Finansieringsrådgiver 

19. Handelsattaché 

20. Indkøber 

21. Indkøbschef 

22. Informationsassistent 

23. Informationschef 

24. Investeringsrådgiver 

25. IT-assistent 

26. IT-chef 

27. IT-konsulent 

28. Key Account Manager 

29. Konsulent 

30. Kundeservicemedarbejder 

31. Kursusleder 

32. Kvalitetsmedarbejder 

33. Lagerassistent 

34. Lagerchef 

35. Ledelseskonsulent 

36. Logistikassistent 

37. Logistikchef 

38. Logistikkoordinator 

39. Managementkonsulent 

40. Markedschef 

41. Marketingassistent 

42. Marketingchef 

43. Marketingkonsulent 

44. Marketingkoordinator 

45. Medieplanlægger 

46. Miljømedarbejder 

47. Organisationschef 

48. Personaleassistent 

49. Personalechef 

50. Personalekonsulent 

51. Personaleudviklingskons. 

52. Planlægningschef 

53. Produktassistent 

54. Produktchef 

55. Projektleder 

56. Projektmedarbejder 

57. Regnskabschef 

58. Regnskabsmedarbejder 

59. Reklameassistent 

60. Reklamechef 

61. Reklamekonsulent 

62. Revisor 

63. Revisorassistent 

64. Sagsbehandler 

65. Salgsassistent 

66. Salgschef 

67. Salgsdirektør 

68. Salgskonsulent 

69. Sekretær 

70. Seniorkonsulent 

71. Shippingassistent 

72. Skatterevisor 

73. Speditør 

74. Tekstforfatter 

75. Telefoninterviewer 

76. Telemarketingassistent 

77. Telemarketingchef 

78. Trainee 

79. Uddannelseskonsulent 

80. Underviser 

81. Virksomhedsrådgiver 

82. Web-designer 

83. Web-koordinator 

84. Web-master 

85. Økonom 

86. Økonomichef 

87. Økonomidirektør 

88. Andet______________ 

Vend

26. Har du haft arbejde i udlandet? (sæt én ring) 

1. Ja 

2. Nej 

Hvis ja, hvor mange ophold? (sæt én ring) 

1. Et 

2. To 

3. Tre eller flere 

Anfør hvor lang tid og hvilket land 

Antal måneder _____________ land_____________ 



27. Har du ønsker eller planer om at arbejde en periode i udlandet? (sæt én ring) 

1. Nej, ingen planer eller ønsker 

2. Ja, det kunne jeg godt tænke mig 

3. Ja, jeg har konkrete planer 

28. Fremtiden - Hvilket job ser du dig selv i om fem år? 

1. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________ 

2. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________ 

3. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________ 

29. Hvem vil du rådføre dig med, når det gælder vejen til at nå dine egne karrieremål for de næste fem år? (sæt ring om de to vigtigste) 

1. Min nærmeste familie 5. Kolleger på nuværende arbejdsplads 

2. CA's jobservice, CJ 6. Din arbejdsgiver 

3. Min faglige forening 7. Andet sted 

4. Tidligere studiekammerater Hvis 'Andet sted', angiv da hvor: _______________________________ 

30. Har du planer om jobskifte inden december 2001? (sæt én ring) 

1. Ja, helt sikkert 3. Nej, antagelig ikke 

2. Ja, det er nok muligt 4. Nej, helt bestemt ikke 

31. Har du været arbejdsløs efter 1. januar 1995? (sæt én ring) 

1. Ja 

2. Nej 

32. Hvordan vurderer du risikoen for at blive arbejdsløs i en kortere eller længere periode inden december 2001? (sæt én ring) 

1. Der er betydelig risiko 4. Det er der slet ingen risiko for 

2. Der er en vis risiko 5. Det er umuligt at sige 

3. Der er kun en ringe risiko

Bilag 3 

Følgebrevet 

Kære cand.negot 

Odense, marts 2001 

Din uddannelse, dit job, din karriere. 

28 

Odense, marts 2001 

Spørgeskema og Rapport 

Vi tillader os med dette brev at sende dig et spørgeskema, som vi håber, du vil 

tage dig tid til at besvare og returnere i vedlagte frankerede svarkuvert. Det tager 

under 10 minutter. 

SVARFRIST: 5. APRIL. 

Svarene vil blive bearbejdet af arbejdsmarkedsforsker, lektor på Sociologisk Institut, 

KøbenhavnsUniversitet, dr.scient.soc. Carsten Strøby Jensen. og blive udgivet 

i en rapport med titlen 

Cand.negot.’ers uddannelse, job og karriere, 

som vil blive præsenteret ved Cand.negot.-studiets 20 årsjubilæum den 1. 

juni. 

Rapporten kan bestilles ved at returnere vedlagte slip. 

Anonyme svar 

Skemaet har i øverste højre hjørne et nummer, som vi skal bruge ved en eventuel 

rykkerprocedure. Nummeret klipper vi af, straks vi får skemaet fra dig, så besvarelsen 

ikke kan føres tilbage til dig. Listen over modtagerne af spørgeskemaet 

destruerer vi, når vi har sendt en eventuel rykker i begyndelsen af april måned – 

hvis det bliver aktuelt. 

Præmie 

Hvis du inden fristen torsdag den 5. april sender os skemaet i den frankerede 

svarkuvert, deltager du i lodtrækningen om en flaske cognac eller en flaske whisky 

–der er 25 flasker i puljen. For at være med må du selvfølgelig opgive navn 

og adresse, men det holder vi adskilt fra spørgeskemaet, så vi ikke kan identificere 

dig. 

Vi håber, at du vil bruge de 10 minutter til at give os de ønskede oplysninger. 

Med venlig hilsen 

pva studieleder Søren Askegaard 

Hjørdis Albrektsen Ove Bjørn Petersen 

fuldmægtig direktør 

Center for cand.negot.-studier CA, A-kasse og Jobcenter

Bilag 4 

Logoer og webadresser 

www.ca-forsikring.dk www.okonom-job.dk 

www.sdu.dk 

www.sdu.dk www.negotnet.dk 

29

Cand.negot.ernes Job og karriere - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?