Cand.negot.ernes Job og karriere - CA a-kasse

ca.dk

Cand.negot.ernes Job og karriere - CA a-kasse

Negot.ernes

Job og karriere

Center for Cand.negot.-studier,

Syddansk Universitet - Odense Universitet


Cand.negot.ernes

Job og karriere

En undersøgelse af

CA , Økonomernes a-kasse og karrriererådgivning

og

Syddansk Universitet – Odense Universitet

af Carsten Strøby Jensen

lektor, dr.scient.soc

København, maj 2001

Gengivelse og citering er kun tilladt med kildeangivelse

CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning – Sværtegade 3 – Postboks 2216 – 1014 København K

Tel. 3314 9045 – Fax 3314 9042 – ca@ca.dk- www.ca.dk

Økonomernes karriererådgivning – Pilestræde 40B – 1112 København K

Tel. 3314 9245 – Fax 3314 9042 – kbh@ca.dk - www.ca.dk

Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet – Odense Universitet

Campusvej 55 - 5230 Odense M - www.sdu.dk


Indhold

Forord

1. Resumé side 4

2. Indledning side 6

3. Hvem er negoterne? side 8

4. Negoterne- Mest i det private og ofte i udlandet side 11

5. Job og karriere side 14

6. Karrieren går fremad - mod nye jobskift? side 18

7. Fremtiden - med på nettet, gerne til udlandet og

opad i hierarkiet side 21

8. Arbejdsløshed og faglig organisering side 23

Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse og repræsentativitet

Bilag 2 Det anvendte spørgeskemaet

Bilag 3 Følgebrevet

Bilag 4 Logoer og adresser

2


Forord

Cand.negot.-uddannelsen er en forholdsmæssig ny uddannelse, idet den første

kandidat blev færdig i 1985 fra Syddansk Universitet – Odense Universitet,

der stadig er den eneste udbyder.

Når vi taler med virksomhedsledere og kandidater, får man indtryk af, at kandidaterne

arbejder i mange forskellige typer virksomheder i ind- og udland, og

i mange forskellige stillingskategorier. Men vi har manglet en egentlig viden

herom, og derfor er Syddansk Universitet og CA, A-kasse & Jobcenter, i anledning

af uddannelsens 20-års jubilæum i år gået sammen om at kortlægge kandidaternes

job- og karriereveje.

Det formelle udgangspunkt har været den spørgeskemaundersøgelse, som CA

i efteråret 2000 lavede af de 25.000 medlemmers job og karriere i den nye

økonomi. Ved samtaler mellem cand.negot.-studienævnet, repræsentanter for

de studerende og kandidaterne er skemaet blevet tilpasset negoternes særlige

forhold, hvorfor vi kan præsentere en kortlægning, der for første gang beskriver

de næsten 1.000 kandidaters veje ind i og rundt i dansk erhvervsliv og

offentlige virksomheder og organisationer. 67,5% af de færdiguddannede har

svaret på skemaet, hvilket giver materialet en høj grad af repræsentativitet.

Vi håber, at rapporten kan skabe større klarhed over kandidaternes karriereforløb

og derved indgå i vejledning af unge, der skal vælge uddannelsesforløb;

af studerende, der skal vælge en jobvej; og af virksomheder, der skal ansætte

højtuddannede medarbejdere.

Den 17. maj 2001

Studieleder Søren Askegaard Direktør Ove Bjørn Petersen

Syddansk Universitet- Odense Universitet CA, A-kasse & Jobcenter

3


1. Resumé

Cand.negot.erne er relativt nye på det danske arbejdsmarked. Den første kandidat

kom i 1985, og siden er det gået slag i slag, så der i dag er næsten 1.000

færdige kandidater.

Negoterne arbejder i bogstaveligt forstand på fuld kraft og tid. Dels har de

færreste deltidsarbejde, dels er de på arbejdet mange timer om ugen. Negoterne

kender ikke til den 37 timers arbejdsuge, der ellers dominerer på det

danske arbejdsmarked. 80% arbejder over 37 timer om ugen i gennemsnit. Og

10% arbejder mere end 50 timer om ugen. Blandt de sidste er mændene i

overvægt. På dette område ligner negoterne mange andre højtuddannede

erhvervsgrupper på arbejdsmarkedet 1 .

Det er i tidens ånd at satse på en karriere, der går opad. Og sådan er det og

for negoterne. Rigtig mange - både mænd og kvinder - har oplevet karrierefremgang,

når deres nuværende job sammenlignes med deres tidligere job.

65% har fået mere i løn, og 50% er blevet placeret i en højere position.

Hvor arbejder de?

Ansættelsesområdet er den private sektor med hovedvægten lagt på industri/fremstilling,

IT- og tele, reklame og marketing. Men negoterne spænder

vidt. Både hvad branche angår, men også hvad angår stilling. Godt 30% af

negoterne befinder sig i en eller anden form for lederjob (projektleder, personalechef,

salgschef, marketingchef, produktchef m.v.), heraf langt de fleste i

mellemlederstillinger (de er endnu ikke så gamle). Blandt de små 70%, der

ikke har lederfunktioner, dominerer de koordinerende, de konsulterende og

de undervisningsorienterede job. Men listen over jobbetegnelser er lang og

afspejler uddannelsens mangesidede potentialer.

Til forskel fra de rene økonomiske erhvervsuddannelser (som fx forskellige

cand.merc.-uddannelser) dominerer de ’klassiske økonomistillinger' ikke

blandt kandidaterne. Selvom nogle gør sig som økonomichefer i virksomhederne,

er flertallet pejlet ind på stillinger, som vægter mere bløde og varierede

kompetencer, som nævnt fx i marketing og personaleafdelinger.

Virksomhederne, hvor negoterne er ansat, er mellemstore og store, idet godt

to ud af tre er ansat på virksomheder med mere end 50 ansatte. Arbejdsstedet

er for langt de fleste selve virksomheden, og hjemmearbejde bruges generelt

af de færreste. De fleste har været ansat mellem to og fem år i deres nuværende

stilling, og 30% af negoterne overvejer jobskifte inden for det næste år.

Omvendt er der næsten 70%, som ikke går med overvejelser om jobskifte; de

forventer at være trofaste over for deres nuværende arbejdsplads.

Udlandet spiller en stor rolle for negoterne. 40% har arbejdet i udlandet i kortere

eller længere perioder. Af disse har 88% arbejdet mere end tre måneder i

udlandet, med Tyskland og Frankrig som topscorerne. Tilsvarende vil 47% af

negoterne gerne i fremtiden arbejde i udlandet i kortere eller længere perio-

1

Her og andre steder er der kort sammenlignet med andre 'erhvervsøkonomiske grupper'.

Sammenligningen knytter an til CA-undersøgelsen: "Job og karriere i den ny økonomi", af lektor,

dr.merc. Steen Scheuer, fra 2000.

4


der. Her er negoterne - i sammenligning med andre længerevarende erhvervsorienterede

uddannelser - helt i top. Den sproglige dimension slår klart igennem

i forhold til lysten og muligheden for at arbejde i udlandet.

Hvordan finder de jobbene?

Negotgruppen er domineret af yngre kvinder, der udgør godt 70% af kandidaterne,

og langt de fleste er under 40 år. Ja, hovedparten befinder sig i aldersgruppen

mellem 30 og 35 år. Mange bor og arbejder enten på Fyn eller i Københavnsområdet.

Det fynske islæt i uddannelsen slår igennem ved, at næsten

hver fjerde fortsat befinder sig på Fyn. Kandidaterne er i hovedsagen dimitteret

i løbet af 1990'erne. Med engelsk, fransk eller tysk som hovedsprog.

Jobbet finder de først og fremmest via traditionelle stillingsopslag i aviser og

fagblade, hvorimod nettet hidtil kun har spillet en meget begrænset rolle. Nettet

er dog blevet en betydelig kilde til job blandt de yngste kandidater. Studiekammerater,

netværk og uopfordrede ansøgninger ligger også højt på listen

over jobgivende kontakter. Blandt kvinderne er det hele 14%, som har fået job

via uopfordrede ansøgninger.

Langt de fleste - nemlig 93% - er med i en a-kasse, og samlet er 67% af de

forsikrede med i CA. Langt de fleste opfatter dog ikke arbejdsløshed som en

trussel, idet 42% angiver, at der ingen risiko er for, at de bliver arbejdsløse,

mens 41% mener, der kun er en ringe risiko. 3% er ledige.

Halvdelen af negoterne er med i en faglig forening, heraf 56% i Civiløkonomerne.

5


2. Indledning

Små tusinde er der blevet uddannet, siden uddannelse blev oprettet i begyndelsen

af 1980'erne. Hvordan er det gået med dem? Har de fået job? Hvor har

de fået job? Hvilket job har de fået? Og hvordan ser det i det hele taget ud med

karrieren og synet på fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som denne

rapport forsøger at give svar på.

Anledningen til denne rapports udarbejdelse er, at det nu er tyve år siden,

cand.negot.-uddannelsen blev oprettet på det daværende Odense Universitet

og nuværende Syddansk Universitet. Rapporten baserer sig på en survey undersøgelse

af de færdiguddannede. Undersøgelsen blev sat i værk af CA , Akasse

& Jobcenter, og Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet

samt SNS (Sammenslutningen af Negot-Studerende) med henblik på at

markere negoternes jubilæum. I den forbindelse er der blevet sendt et spørgeskema

ud til 872 kandidater. Af disse har 589 svaret, hvilket giver en tilfredsstillende

svarprocent på 67,5. Undersøgelsen vurderes til at være repræsentativ

for negot-gruppen som sådan, se bilag 1.

Tværfaglige kompetencer

Sigtet med negot-uddannelserne har siden starten været at opfylde nogle nye

behov for særlige kompetencer i virksomhederne og på arbejdsmarkedet.

Behovene for tværfaglige kvalifikationer har siden slutningen af 1970'erne

været i højsædet på mange virksomheder. Medarbejderne skal ikke alene have

snævre økonomiske kompetencer eller snævre sproglige kompetencer. De

skal kunne det hele. Og på et højt niveau. Det er dette behov, som negotuddannelserne

sigter på at opfylde. Negoterne er mennesker som både behersker

sproglige og økonomiske kompetencer, der gør dem både handlende

og forhandlende, som den latinske titel candidatus negotiandi på kandidatgraden

antyder.

Survey’en, som denne rapport baserer sig på, er et første systematisk forsøg

på at se, om det er gået, som præsten prædikede. Der skal dels ses lidt på,

hvordan den typiske negot 'ser ud'. Dernæst skal der ses lidt på negoternes

jobsituation og forestillinger om fremtiden. Og det er naturligvis især jobsituationen,

der er i centrum for analysen.

Undersøgelsens sigte

Nogle af de spørgsmål, som vil blive søgt besvaret, vedrører forhold som:

Hvilke brancher arbejder negoterne indenfor? Og hvor er det, negoterne arbejder?

Er de offentligt eller privat ansatte? Kommer negoterne meget til udlandet?

Bruger de deres sproglige kompetence? Hvilke lande dominerer som

opholdslande?

Er negoterne med på det nyeste nye, når det handler om internet og e-mail?

Og i fald det er tilfældet, er det både på arbejdspladserne og hjemme? Og er

det især de mandlige, der er på nettet, eller er kvinderne med i samme omfang?

6


Hvordan placerer negoterne sig i jobhierarkiet? Fører uddannelsen til lederjob

og karriereløft i form af bedre løn og bedre positioner i virksomhederne? Og er

prisen i givet fald lange arbejdstider? Eller holder man sig inden for normalarbejdsugen?

Hvor fast sidder negoterne i sadlen i deres job? Frygter de arbejdsløshed? Og

er de i den forbindelse medlem af en a-kasse og af en faglig organisation?

7


3. Hvem er negoterne?

Inden vi giver os i kast med den egentlige analyse af, hvad der karakteriserer

negoternes jobsituation og muligheder i fremtiden, skal vi opholde os lidt ved

negoterne som personer. De centrale spørgsmål er: Hvor mange mænd og

kvinder er der? Hvordan er aldersfordelingen? Hvor bor de?

Hvordan man end vender og drejer det, tiltrækker negot-uddannelsen først og

fremmest kvinder. Som det fremgår af tabel 3.1 er 71% af de færdiguddannede

negoter kvinder, mens 29% er mænd. Kønsfordelingen afspejler selvfølgelig

det forhold, at negot-uddannelserne har udvikling af sproglig kompetence

som et centralt mål. Og sproglige uddannelser domineres traditionelt af kvinder.

På den anden side er det også tydeligt, at de økonomiske og erhvervsøkonomiske

elementer i uddannelsen ikke skræmmer kvinderne.

Tabel 3.1. Negoternes køn.

Kvinder 71%

Mænd 29%

I alt 100%

Kilde: CA-Survey 2001

Til forskel fra de rene økonomistudier, som ofte er præget af en betydelig

overvægt af mænd, virker denne uddannelses kombination af sprog og økonomi

attraktiv for kvinder. Om det så også giver kvinderne muligheder for at

opnå attraktive positioner i samfundet i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed,

vil vi se på i et senere afsnit, når spørgsmålet om jobkarakteristika

og lederstillinger kommer i centrum for analysen.

De unge

Da uddannelsen er relativ ny, betyder det selvfølgelig, at den samlede gruppe

stadig er relativt ung. Langt hovedparten af negoterne er således - som det

fremgår af tabel 3.2 - under 35 år. Det er et ungt studium med unge kandidater

og spørgsmålet, som stiller sig i den forbindelse, er, om dette unge studium

og dets unge kandidater har fået ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet og i

givet fald så på hvilket arbejdsmarked. Det skal der vendes tilbage til senere.

Tabel 3.2. Negoternes alder.

26-30 år 29%

31-35 år 48%

36-40 år 20%

41-60 år 3%

I alt (589)100%

Kilde: CA-Survey 2001

Fyn er fin

’Fyn er fin’ sang Lasse og Mathilde for efterhånden en del år siden. Og det

synes at være et udsagn, som negoterne godt kan skrive under på. I hvert fald

bor der temmelig mange negoter på Fyn, nemlig hele 27%. Kun overgået af det

storkøbenhavnske område, når der ses på fordelingen på Amter i Danmark.

Det ses af tabel 3.3. Sammenlignes de 27% på Fyn med befolkningens forde-

8


ling på regioner i Danmark i almindelighed, så er der cirka 9% bosat på Fyn.

Den betydelige tilstedeværelse på Fyn er dog ikke overraskende, for uddannelsen

ligger kun i Odense, og mange negoter har fynske aner.

Derudover bor negoterne i de regioner, der er præget af store byer. Som

nævnt bor mange i Storkøbenhavn, men også Århus Amt og Vejle Amt er pænt

med. Bopælen nær byområderne hænger givet sammen med, at en lang række

af de potentielle arbejdspladser også ligger i disse områder. Noget tyder dog

også på, at negoterne i provinsen holder sig i overskuelig afstand til Odense.

Skulle virksomheder ønske at ansætte negoter i områder som Nordjyllands

Amt, Ringkøbing Amt og Storstrøms Amt skal man lede en del efter dem. De er

der, men de er få og spredte.

Som det også fremgår af tabel 3.3 har 6% bopæl i udlandet, heraf flest i Frankrig.

Mange flere har dog i løbet af deres arbejdsliv haft arbejde i udlandet i

kortere eller længere perioder. Som det fremgår senere i afsnit 4, har 41% af

negoterne haft arbejde i udlandet.

Tabel 3.3. Negoternes bopæl på region/amt/udlandet.

Storkøbenhavn* 37%

Fyns Amt 27%

Århus Amt 9%

Vejle Amt 5%

Sønderjyllands Amt 4%

Ribe Amt 3%

Frederiksborg Amt 3%

Vestsjællands Amt 2%

Nordjyllands Amt 1%

Roskilde Amt 1%

Viborg Amt 1%

Storstrøms Amt 1%

Ringkøbing Amt 1%

Bornholms Amt -**

Frankrig 2%

England 1%

Tyskland 1%

Andre lande 2%

I alt (585)101%

* København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt.

**- betyder, at der ikke er nogen. 0% betyder, at der er fra 1/2% og ned

til 1 person.

Kilde: CA-Survey

Sprog spiller en central rolle på negot-uddannelsen. Og engelsk, fransk og

tysk er ikke overraskende de sprog, som de fleste negoter har haft som hovedsprog

i deres uddannelse. Det fremgår af tabel 3.4.

9


Mændenes foretrukne hovedsprog er engelsk og tysk, mens kvindernes foretrukne

hovedsprog er engelsk og fransk. 42% af mændene har engelsk som

hovedsprog, mod 35% af kvinderne. Til gengæld har 37% af kvinderne fransk

som hovedsprog, mens det blot gør sig gældende for 22% af mændene. Tysk

som hovedsprog har 31% af mændene mod 23% af kvinderne (fremgår ikke af

tabellen).

Tabel 3.4. Hovedsprog blandt negoterne.

Engelsk 37%

Fransk 33%

Tysk 25%

Spansk 5%

Arabisk 0%

I alt (586) 100%

Kilde: CA-Survey 2001

10


4. Negoterne –

Mest i det private og ofte i udlandet.

Blandt de traditionelle karakteristika som fremhæves, når talen falder på

dansk erhvervsstruktur, er der især to, der falder i øjnene. For det første er det

offentlige arbejdsmarked betydeligt. Godt en trediedel af alle lønmodtagere er

ansat i stat, amter eller kommuner. Og for det andet er dansk erhvervsstruktur

karakteriseret ved mange små virksomheder. Op mod en tredjedel af lønmodtagerne

arbejder på virksomheder med mindre end 25 ansatte.

I forhold til begge disse karakteristika afviger negoterne. For det første arbejder

negoterne generelt på virksomheder, som er, hvad vi i dansk sammenhæng

må betegne som mellemstore. Det fremgår af tabel 4.1. Samtidigt arbejder

langt de fleste negoter i den private sektor. Det fremgår af tabel 4.2.

Godt 40% af negoterne arbejder på virksomheder med mellem 50 og 500 ansatte.

Til gengæld er det blot 7%, som arbejder på virksomheder med mindre

end 10 ansatte. Tallene er på sin vis ikke overraskende. Virksomheder skal

have en vis størrelse, for at negoternes på sin vis relativt specialiserede kompetencer

kommer til sin ret.

Tabel 4.1. Negoter fordelt efter størrelse på virksomheden.

Antal ansatte på virksomheden

1-10 ansatte 7%

11-25 ansatte 13%

26-50 ansatte 8%

51-100 ansatte 13%

101-250 ansatte 17%

251-500 ansatte 11%

501-1000 ansatte 8%

1.001-10.000 ansatte 17%

10.001 + 5%

Total (554)100%

Kilde: CA-Survey 2001

De privatansatte

At relativt få negoter arbejder i den offentlige sektor fremgår som nævnt af

tabel 4.2. 5% arbejder med offentlig administration, og en del af de 8%, der

arbejder med undervisning, gør det givet også inden for den offentlige sektor,

men langt størstedelen af de andre erhverv er knyttet til den private sektor.

Heller ikke dette er vel nogen overraskelse, da uddannelsen tager sigte på at

skabe forretningsfolk med både sproglig og økonomisk kompetence. Hvad

tallene dog viser er, at det er lykkedes at skabe kandidater, der finder deres

job inden for nogle af de områder, som var målet.

11


Industri og fremstillingsvirksomhed er den dominerende branche. 22% er ansat

her indenfor, mens 18% er ansat inden for IT og tele. På samme tid er det

også tydeligt, at handelsdimensionen i uddannelsen slår igennem i forhold til

jobvalget. 16% af negoterne er enten beskæftiget med import/eksport, detailhandel

eller engroshandel.

Tabel 4.2. Negoter fordelt på branche.

Industri/fremstillingsvirksomhed 22%

IT- og tele 18%

Eksport/import 10%

Undervisning 8%

Reklame og marketing 8%

Offentlig administration 5%

Finans, bank, forsikring, realkredit 4%

Detailhandel 4%

Engroshandel 4%

Andre brancher 15%

I alt (569) 98%

Kilde: CA-Survey 2001

Arbejdsplads Fyn, København og udlandet

Ser vi på virksomhedens placering, tegner der sig et billede, som er meget

parallelt til det billede, vi så omkring negoternes bopæl. Storkøbenhavn og

Fyn dominerer i forhold til virksomhedens placering. Og igen er der en række,

som arbejder på virksomheder i udlandet.

Tabel 4.3. Virksomhedens placering på region/amt/udlandet.

Storkøbenhavn* 38%

Fyns Amt 24%

Århus Amt 8%

Vejle Amt 6%

Sønderjyllands Amt 4%

Ribe Amt 3%

Frederiksborg Amt 3%

Vestsjællands Amt 2%

Nordjyllands Amt 1%

Roskilde Amt 1%

Viborg Amt 1%

Storstrøms Amt 1%

Ringkøbing Amt 1%

Bornholms Amt -

Frankrig 2%

England 1%

Tyskland 1%

Andre lande 3%

I alt (589)100%

*København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt.

Kilde: CA-Survey 2001

12


Udlandet spiller i det hele taget en stor rolle for negoterne. 41% har arbejdet i

udlandet i kortere eller længere perioder, så den sproglige kompetence, som

udvikles i studietiden, får mange brug for i den forbindelse. Det fremgår af

tabel 4.4. Igen er det tydeligt, at intentionerne med uddannelsen slår igennem.

Negot-uddannelsen er for mange en adgangsbillet til udlandsophold.

Tabel 4.4. Arbejde i udlandet.

Har arbejdet i udlandet 41%

Har ikke arbejdet i udlandet 58%

Ikke besvaret 1%

I alt (589) 100%

Kilde: CA-Survey 2001

Af dem, der har arbejdet i udlandet, har næsten 90% arbejdet der mere end

fire måneder. Derudover har 16% af dem, der har arbejdet i udlandet, mere

end tre års ophold (fremgår ikke af tabellen). Adskillige har også haft flere

udlandsophold. 36% har været i udlandet i mindst to forskellige perioder.

Negoterne er altså i vidt omfang en gruppe, der har taget verden til sig. Forestillingen

om, at de unge nu om stunder rejser meget, arbejder i udlandet osv.

viser sig her rent faktisk at holde stik.

13


5. Job og karriere

Når vi kigger på unge uddannelser som negot-uddannelsen, er det selvfølgeligt

interessant at tegne et billede af den type job, som kandidaterne befinder

sig i. Og når der så yderligere er tale om en uddannelse, som på en række områder

forsøger at gå på tværs af traditionelle fagopdelinger både på universitetet

og i erhvervslivet, bliver det endnu mere spændende at se resultatet.

Tegner der sig nogle entydige tendenser, hvor bestemte typer af job dominerer,

eller er billedet mere varieret? Det skal vi se lidt på i dette afsnit.

Lad det være sagt med det samme. Det er meget forskellige stillinger, som

negoterne besidder. For at vise spredningen, er der taget alle de stillingskategorier

med, som mindst 1/2% (rundes op til 1% i tabellen) af negoterne har

anført, at de besidder. Det giver de 36 stillingsbetegnelser, se tabel 5.1.

Projektlederne

Den mest almindelige stillingsbetegnelse for negoterne er projektledertitlen.

En tiendedel af negoterne har denne type stilling. Titlens udbredelse afspejler

naturligvis det forhold, at mange arbejdsfunktioner i dag er knyttet til forskellige

former for projektopgaver. De tider er forbi, hvor den ansatte år ud og år

ind sad med samme snævre arbejdsområde. Og hvor det var de samme kollegaer,

der arbejdede sammen. Projektarbejdsformen spiller en betydelig rolle i

dagens virksomheder, og denne undersøgelse peger i retning af, at negoterne

passer godt til denne arbejdsform. Det tværfaglige indhold, som ofte præger

projekter på arbejdspladserne, ligger formentlig godt til negoterne, netop

fordi de - mere end så mange andre - har fået det tværfaglige ind med modermælken.

Ellers ligger stillingskategorier som produktchef og underviser i top. Marketing

og reklamejob er tilsvarende udbredte. Og 5% er enten marketingkoordinator

eller marketingchef.

Web-jobbene er til gengæld ikke noget, der fanger i negot-verdenen, for der er

ingen web-jobbetegnelser blandt de 36 mest brugte stillingskategorier. To

negoter anførte i deres svar, at de var web-koordinatorer, mens ingen satte

kryds i web-master eller web-designer muligheden.

Tabel 5.1. De 36 mest brugte stillingsbetegnelser.

Projektleder 10%

Produktchef 7%

Underviser 5%

Marketingkoordinator 5%

Marketingchef 5%

Konsulent 4%

Direktør 4%

Key Account Manager 3%

Salgschef 3%

Salgskonsulent 2%

Eksportchef 2%

Eksportassistent 2%

Afdelingsleder 2%

Analytiker 1%

14


Controller 1%

Chefkonsulent 1%

Direktionssekretær 1%

Indkøber 1%

Informationsassistent 1%

Indkøbschef 1%

IT-konsulent 1%

Kundeservicemedarbejder 1%

Markedschef 1%

Marketingkonsulent 1%

Personalechef 1%

Personalekonsulent 1%

Personaleudviklingskonsulent 1%

Produktassistent 1%

Projektmedarbejder 1%

Salgsassistent 1%

Salgsdirektør 1%

Sekretær 1%

Trainee 1%

Økonom 1%

Økonomichef 1%

Fuldmægtig 1%

Andet 23%

I alt (569)100%

Kilde: CA-Survey 2001

Leder eller ikke leder

På forhånd kunne man måske forvente, at det var så som så med egentlige

lederjob. Størstedelen af negoterne er som omtalt tidligere mellem 30 og 35

år, og alene det peger vel i retning af, at der må være grænser for antallet af

job med lederansvar. Det tager trods alt nogle år at blive leder på en virksomhed,

selvom ambitionerne og lysten måske er der.

Imidlertid er der relativt mange negoter, som har underordnede i deres nuværende

arbejdsfunktion, og som derfor må siges at have en form for lederansvar.

Det fremgår af tabel 5.2, hvor antallet af underordnede er anført. Mindst

33% har én underordnet i deres nuværende stilling, hvilket peger i retning af,

at negot-uddannelsen giver gode muligheder for at etablere sig som leder i

virksomhederne.

Der er dog en vis forskel på, i hvilket omfang mænd og kvinder bliver ledere.

For kvindernes vedkommende anfører 30%, at de har underordnede, mens

tallet for mændenes vedkommende er 43%. Der er altså en tendens til, at de

mandlige negoter oftere har lederjob end de kvindelige - en tendens, der kendes

fra det danske samfund i almindelighed. Generelt er det dog en betragtelig

del også af kvinderne, som besidder lederjob.

15


Tabel 5.2. Lederstillinger, antal underordnede.

1-5 23%

6-10 5%

11-20 3%

21-50 2%

51-100 0%

Flere end 100 0%

Ingen underordnede 61%

Ikke besvaret 6%

Total (589)100%

Kilde: CA-survey 2001

Negoten arbejder meget

De relativt mange med lederpositioner trods kandidaternes relative unge alder,

afspejler måske, at negoterne arbejder meget. I hvert fald er det tydeligt,

at den 37 timers arbejdsuge, som i almindelighed gælder på det danske arbejdsmarked,

ikke gælder her. Mange arbejder betydeligt mere end 37 timer

om ugen. Det fremgår af tabel 5.4. Samtidigt har også langt de fleste af negoterne

fuldtidsarbejde. Det ses af tabel 5.3. Her ses det, at 86% har fuldtidsarbejde,

mens 4% har deltidsarbejde. Resten har enten orlov (5%) eller er ledige

(3%).

Tabel 5.3. Jobstatus (mand/kvinde).

Total Kvinder Mænd

Fuldtidsarbejde 86% 83% 96%

Deltidsarbejde 4% 6% 1%

På orlov 5% 7% -

Ledig 3% 3% 2%

Andet (under uddannelse,

hjemmegående m.v.)

2% 1% 1%

I alt

Kilde: CA-Survey 2001

(589) 100% (418) 100% 171 (100%)

Ser vi på kønsfordelingen i forhold til, hvem der har fuldtidsarbejde, og hvem

der har deltidsarbejde, er der flest mænd med fuldtidsarbejde. 96% af mændene

har fuldtidsarbejde; kun 1% arbejder på deltid. Blandt kvinderne arbejder

83% på fuldtid, mens 6% er på deltid, og 7% er på (barsels)orlov.

Deltid er altså meget lidt udbredt blandt negoterne, og det gælder både blandt

kvinder og mænd. Når man arbejder, arbejder man på fuldtid. Deltidsarbejdsformen

går tydeligvis ikke sammen med de job, som negoterne har.

At arbejde på fuldtid indebærer dog ikke, at man nøjes med at arbejde 37 timer

om ugen, sådan som normen foreskriver i Danmark. Hele 82% af negoterne

anfører, at de arbejder mere end 37 timer om ugen i gennemsnit. Det ses af

tabel 5.4. Og næsten 30% anfører, at de arbejder mere end 46 timer om ugen.

De lange arbejdstider bekræfter det hidtidige billede af, at negoterne går karriereorienteret

til deres job. Man vil gerne frem og lægger den tid på arbejdet,

som synes nødvendigt.

16


Tabel 5.4. Arbejdstid per uge (mand/kvinde).

Total Kvinder Mænd

0-30 t/u 3% 4% 1%

31-36 t/u 3% 4% 1%

37 t/u 13% 14% 9%

38-40 t/u 26% 29% 19%

41-45 t/u 26% 27% 23%

46-50 t/u 21% 15% 36%

51-60 t/u 8% 7% 10%

61+ t/u 1% 0% 1%

I alt (556)101% (394) 100% (162) 100%

Kilde: CA-Survey 2001

Sammenligner vi mændenes og kvindernes arbejdstid, ses det, at 47% af

mændene anfører, at de arbejder mere end 45 timer om ugen i gennemsnit.

Det tilsvarende tal for kvinderne er 22%. De mandlige negoter arbejder altså

ofte længere end kvinderne (eller også er de bare lidt mindre ærlige i deres

besvarelse af spørgeskemaet).

17


6. Karrieren går fremad - mod

nye jobskift?

Som det blev vist i forrige afsnit arbejder negoterne generelt meget. Det betyder

også, at de i større omfang end lønmodtagere i almindelighed har forventninger

om at kunne se positive tendenser i karriereudviklingen. De lange arbejdstider

skulle gerne komme til syne i lønningsposen og karrieren. Samtidigt

er negoterne samlet så relativt unge, at de endnu ikke kan forventes at

have nået karrierens højdepunkt. Fremtiden ligger stadig foran de fleste af

kandidaterne.

65% har haft lønmæssig fremgang i deres nuværende job i forhold til deres

tidligere job. 6% har dog også oplevet lønnedgang. Det ses af tabel 6.1.

Der er også blevet spurgt til, om den enkelte har oplevet fremgang, for så vidt

angår position. 52% svarer ja til en sådan positionsfremgang i deres nuværende

job i forhold til deres tidligere job.

Billedet tyder på, at negoterne befinder sig i karriereorienterede job. Der skal

dog også her tages hensyn til det forhold, at negoterne er relativt unge. Og da

unge ofte starter relativt lavt i job- og lønhierarkiet, er det forventelig med en

eller anden fremgang.

Tabel 6.1. Karriereudvikling. Er nuværende job på et andet niveau end det

umiddelbart foregående?

Niveau For så vidt angår løn For så vidt angår position

Højere 65% 52%

Samme 11% 24%

Lavere 6% 5%

Intet forudgående job 15% 15%

Intet svar 2% 5%

I alt (569)100% (569) 100%

Kilde: CA-Survey 2001

Mange brancheskift

Når nye job skal søges, søger man så der, hvor man kom fra? Eller søger man

over i nye brancher? Noget tyder på, at negoterne i relativt stort omfang søger

over i nye brancher. Som det ses af tabel 6.2 har godt halvdelen af de jobskiftende

samtidig skiftet branche. Tilsvarende har jobskiftet ikke impliceret et

brancheskift for 45%.

Niveauet for brancheskift er noget større end på arbejdsmarkedet i almindelighed.

Imidlertid er det nødvendigt for grupper med relativt specialiserede

kompetencer at være åbne over for mange virksomheder og mange brancher.

Ellers er der simpelthen ikke job nok. Noget tyder således på, at det mere er

selve jobbets karakter, der binder negoten end brancherne som sådan; et

fænomen, vi også kender fra andre grupper af højtuddannede.

18


Tabel 6.2. Brancheskift ved nyt job. Nyt job i anden eller samme branche.

Fra næstsidste til seneste Fra tredjesidste til næstsidste

job

job

Ny branche 56% 55%

Samme

chebran-

44% 45%

I alt (353) 100% (172) 100%

Kilde: CA-Survey 2001

Netværkeren

Stilles spørgsmålet om, hvordan den enkelte negot har fået sit nuværende job,

så fremgår resultatet af tabel 6.3. I den sammenhæng dominerer de traditionelle

jobsøgningsmåder. Stillingsannoncer i aviser og fagblade er højt placeret

som adgangsgivende til job, mens de nye internettider kun i begrænset omfang

er slået igennem. 5% har fået job ved at søge på internettet, mens 2%

har benyttet en af de mange CV-databaser. Måske relativt få i betragtning af,

at netop disse nye medier henvender sig til grupper som negoter. Ser man dog

på dimittenderne fra de to sidste år, så viser det sig, at 17% af dem fik deres

nuværende job gennem internettet. Unægtelig noget, der peger i retning af, at

nettet er på vej frem.

Sociale netværk er generelt også betydningsfulde for negoternes jobmuligheder.

Næsten hver femte har fået job gennem personlige netværk. Det understreger

betydningen af at etablere og vedligeholde kontakter. Denne netværksorienterede

måde at håndtere karriereudviklingen på kommer også til

udtryk i, hvem negoterne vil rådføre sig med, når karriereplanlægningen skal

sættes i højsædet. På et spørgsmål om, hvem den enkelte vil rådføre sig med

'når det gælder vejen til at nå karrieremål inden for de næste fem år', nævner

29% deres tidligere studiekammerater (fremgår ikke af tabel). Personlige kontakter

er altså overordentlig vigtige for negoterne -både når det drejer sig om

at få nye job, men også når de skal afklare nye muligheder og overveje alternative

job.

Tabel 6.3. Jobsøgning. Hvordan fik du dit nuværende job?

Stillingsopslag i avis eller fagblad 40%

Personligt netværk 18%

Uopfordret ansøgning 12%

Intern rekruttering 8%

Søgning på internettet 5%

Emnebank 3%

CV-database på nettet 2%

Andre måder 11%

I alt (569)100%

Kilde: CA-Survey 2001

Det skal nævnes, at kvinder i højere grad end mændene har fået deres job ved

at lave uopfordrede jobansøgninger, nemlig hele 14% mod kun 7% for mændenes

vedkommende (fremgår ikke af tabellen).

19


På jagt efter nye job

Jobsøgning er en del af negoternes hverdag. Næsten en tredjedel overvejer at

skifte job inden udgangen af dette år. Der er altså et vist ønske om at bevæge

sig fra et job til et andet. Det ses af tabel 6.4. Derimod er der dog også 24%,

som helt afviser muligheden for at skifte job inden for en overskuelig fremtid,

ligesom 43% antageligt ikke vil skifte job. Det peger i retning af, at en stor

gruppe af negoter er meget trofaste over for deres nuværende arbejdsgiver.

Tabel 6.4. Planer om jobskifte inden december 2001.

Ja, helt sikkert 13%

Ja, det er nok muligt 18%

Nej, antagelig ikke 43%

Nej, helt bestemt ikke 24%

Ikke svaret 2%

I alt (589)100%

Kilde: CA-Survey 2001

20


7. Fremtiden - med på nettet,

gerne til udlandet og opad i

hierarkiet

For fem år siden var der ingen - eller i hvert fald meget få - for hvem begreber

som internet og e-mail gav mening. Breve og telefon var stadig de vigtigste

medier til udveksling af informationer. Siden er meget som bekendt forandret.

Og det er et område, hvor negoterne er godt med. Langt de fleste er deltagere

på nettet og bruger e-mail både i arbejdslivet og privat. Det fremgår af tabel

7.1.

95% har adgang til e-mail og internet på arbejdet, mens 84% også har adgangen

derhjemme.

Tabel 7.1. e-mail og internet.

På arbejdet Hjemme

Har adgang til e-mail og internet 95% 84%

Har ikke adgang til e-mail og internet 4% 15%

I alt

Kilde: CA-survey 2001

(583) 99% (588)99%

Forestillingen om, at det i overvejende grad er mænd, der er på nettet, holder

ikke for negoternes vedkommende. Mænd og kvinder har i lige stort omfang

adgang til nettet. Både på arbejdet og derhjemme.

Udlandet trækker

Internationalisering er - som det er fremgået af de tidligere afsnit - ikke ubekendt

for negoterne. Godt 40% har været i udlandet tidligere i forbindelse med

deres arbejde (tabel 4.4). Men der er også mange, der ser udlandsophold som

en del af fremtiden. Så selv om mange fortsat har valgt at placere deres bopæl

på Fyn, udtrykker det ikke generelt en mangel på villighed til mobilitet. 53%

har enten konkrete planer om udlandsophold eller kunne godt tænke sig en

periode i udlandet. Her er der dog også, som andre steder i materialet, forskel

på mænds og kvinders ønsker. Kvinderne ønsker i mindre grad end mændene

at komme til udlandet. 47% af kvinderne har ønsker eller planer om udlandsophold,

mens tallet for mændene er 63% (fremgår ikke af tabellen).

Alt i alt understreger tallene imidlertid endnu engang, at den sproglige dimension

i studiet kommer til sin ret. Mange bruger sproget i forbindelse med udlandsophold

og mange ønsker at bruge det.

Tabel 7.2. Vil gerne til udlandet i fremtiden.

Har ingen planer eller ønsker om periode i udlandet 43%

Kunne godt tænke sig en periode i udlandet 47%

Har konkrete planer om periode i udlandet 6%

Ikke besvaret 4%

I alt (589)100%

Kilde: CA-Survey 2001

21


Opad i hierarkiet

Hvor ser negoterne sig selv karrieremæssigt om nogle år? I survey'en er der

spurgt til, hvor den enkelte ser sig selv stillingsmæssigt om fem år. Og tendensen

er klar. Negoterne vil gerne opad i hierarkiet. Chefstillingerne dominerer

i forestillingerne om fremtiden. Mere end hver tiende ser sig selv som marketingchef

i en virksomhed. Det fremgår af tabel 7.3.

Og 7% ser sig selv i en direktørstilling om fem år. Det er den position, der opnår

den næsthøjeste score blandt negoterne. Her er det dog tydeligt, at det

først og fremmest er mændene, der ser sig selv som direktører om fem år.

20% af mændene har sat kryds ved direktørjobbet, mens det blot er tilfældet

for 2% af kvinderne. Kvinderne hælder i større omfang end mændene mod

mellemlederjobbene.

Projektlederrollen er stadig med som betydningsfuld rolle for fremtidens negoter.

Her er det også 7%, der tror de befinder sig i den position.

Igen tegnes der et billede af, at negoterne generelt er ambitiøse folk. Forventningerne

til fremtiden peger mod pil opad.

Tabel 7.3. Hvilken stilling ser du dig selv i om fem år?

Marketingchef 11%

Direktør 7%

Projektleder 7%

Marketingkoordinator 5%

Produktchef 5%

Konsulent 4%

Eksportchef 4%

Salgschef 4%

Markedschef 4%

Andet 39%

Ikke besvaret 10%

I alt (589)100%

Kilde: CA-Survey 2001

22


8. Arbejdsløshed og faglig

organisering

Ønsket om at gøre karriere og ønsket om at arbejde i udlandet er som nævnt

forhold, der kendetegner mange negoter. Begge dele peger i retning af en stor

tiltro til fremtiden.

Det betyder imidlertid ikke, at fremtiden opfattes som værende uden usikkerhedsmomenter.

Nogle frygter arbejdsløshed, selvom det langt fra er flertallet.

Det ses af tabel 8.1. 9% anfører en betydelig eller en vis risiko for arbejdsløshed

inden for en overskuelig fremtid, mens 83% finder, at der kun er en ringe

eller slet ingen risiko. Det understreger igen, at negoterne ser lyst på fremtiden.

Tabel 8.1. Negoternes vurdering af risiko for arbejdsløshed i kortere eller

længere periode inden december 2001.

Der er betydelig risiko 3%

Der er en vis risiko 6%

Der er kun ringe risiko 41%

Det er der slet ingen risiko for 42%

Det er umuligt at sige 6%

Ikke besvaret 2%

I alt (589)100%

Kilde: CA-Survey 2001

Man kunne tro, at denne risikovurdering i forhold til at miste sit job betød, at

negoterne eksempelvis kun i begrænset omfang meldte sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Det er imidlertid langt fra tilfældet. Snarere tværtimod. 93% er

medlem af en a-kasse, se tabel 8.2. Så selvom tiltroen til fremtiden er stor, så

lurer bekymringen over arbejdsløsheden alligevel. Og det gør sig i nogenlunde

lige stort omfang gældende for både mænd og kvinder. 44% af negoterne har

da også prøvet at være arbejdsløse i perioden siden 1995 (fremgår ikke af

tabellen), så mange har erfaringer med arbejdsløsheden, selvom det for en

stor dels vedkommende givet er i sammenhæng med færddiggørelsen af studierne.

Når så mange er medlem af a-kassen afspejler det givet også det forhold, at

negoterne grundlæggende er ansat i konjunkturfølsomme erhverv og virksomheder.

Når eksporten går godt, er der behov for negoter. Når den går dårligt,

bliver jobbet usikkert; man befinder sig i den forstand i kernen af det private

erhvervsliv med de risici, det indebærer. Og man er bevidst om risiciene

og forsikrer sig herimod.

Tabel 8.2. Negoters medlemskab af a-kasse og faglig forening.

Ja nej I alt

Medlemskab af a-kasse 93% 7% (589) 100%

Medlemskab af faglig forening

Kilde: CA-Survey 2001

50% 50% (589) 100%

23


Tilknytningen til faglige foreninger ligger noget lavere end niveauet for akassemedlemskab.

Og det ligger noget under det niveau, vi i øvrigt kender fra

en dansk sammenhæng. Generelt ligger organisationsgraden på det danske

arbejdsmarked på omkring 80%. For negoternes vedkommende ligger den -

som det fremgår af tabel 8.2 - på 50%. Det er dog velkendt, at funktionærgrupper

og især højere funktionærer generelt er mindre tilbøjelige til at melde

sig ind i en faglig organisation end lønmodtagere i almindelighed. Relativt set

er lidt flere kvinder end mænd medlem af en faglig forening. 52% af kvinderne

er medlem af en faglig forening, mens det tilsvarende tal for mændene er 44%

(fremgår ikke af tabellen).

Civiløkonomerne og DJØF er klart de faglige foreninger, som tiltrækker negoterne

mest. Blandt de organiserede er 56% medlem af Civiløkonomerne og

28% af DJØF.

Tabel 8.3 Tilknytning til faglig forening.

Civiløkonomerne (tidligere FDC) 56%

DJØF 28%

Finansforbundet 2%

HK 2%

Handelsskolernes Lærerforening 2%

Ledernes Hovedorganisation 2%

Andre faglige foreninger 6%

I alt (293) 98%

Kilde: CA-Survey 2001

Som det ses af tabel 8.3 er negoterne generelt medlemmer af mange forskellige

faglige foreninger, om end Civiløkonomerne og DJØF dominerer. Der er altså

en vis grad af organisationsutydelighed omkring kandidaternes tilhørsforhold

til de faglige organisationer. Det kan ikke afvises, at denne organisationsutydelighed

i sig selv er medvirkende til den relativt lave organisationsgrad

blandt negoterne. Internationale erfaringer peger i retning af, at organisationsgraden

generelt er lav i de lande og de sektorer, hvor der flere faglige

organisationer 'kæmper' om de samme faggrupper.

For så vidt angår tilknytningen til en a-kasse, fremgår det af tabel 8.4, at negoterne

først og fremmest foretrækker CA, A-kasse & Jobcenter med 67% af de

forsikrede.

Tabel 8.4 Tilknytning til a-kasse.

CA 67%

AAK 24%

HK, ASE, FTF-A, Lederne, Magistrene, Kristelig a-

6%

kasse (1% på hver)

Udenlandsk a-kasse 1%

Andre a-kasser 1%

I alt (549) 99%

Kilde: CA-Survey 2001

24


Bilag 1

Undersøgelsens gennemførelse

og repræsentativitet

Spørgeskemaet er sendt ud til 872 negot-kandidater. Heraf stammer 782 fra

negot-studiets database over kandidater, mens CA har haft yderligere 90 negoter

registreret. Der er - efter rykkerprocedure - indkommet 589 besvarede

spørgeskemaer. Det giver en svarprocent på 67,5%, hvilket er en god svarprocent

for en undersøgelse af denne karakter. Spørgeskemaet har været sendt

ud i perioden marts-april 2001. Og denne rapport er skrevet i maj 2001. På en

række områder har denne rapport trukket på tidligere erfaringer fra rapporter

udarbejdet i CA-regi. Især rapporten ’Job og karriere i den ny økonomi - en CAundersøgelse’

fra 2000 af lektor, dr.merc. Steen Scheuer har været brugt som

inspiration.

Selvom svarprocenten er tilfredsstillende, er der alligevel en risiko for, at respondenterne

måske udgør et specielt segment af gruppen. Det kunne være,

at kun de kvindelige negoter havde svaret på spørgeskemaet, og at alle de

mandlige negoter havde smidt skemaet i papirkurven. Eller at kun de 'gamle'

kandidater syntes, de ville bruge tid på at udfylde skemaet. Med henblik på at

vurdere om, der på den ene eller anden måde er denne form for systematisk

bortfald, er survey-populationen nedenfor sammenlignet med en række karakteristika

ved den samlede population. Udgangspunktet for sammenligningen

er negot-studiets database på 782 kandidater.

Repræsentativiteten er søgt vurderet med udgangspunkt i negoternes dimmitendår,

køn og valg af hovedsprog.

Som det fremgår af tabel 9.1 er de forskellige dimmitendårgange fint repræsenteret

i survey'et. Der er dog en mindre underrepræsentation af negoter i

survey'et, der er uddannet i perioden 1990-1994.

Tabel 9.1 Repræsentativitet i forhold til dimittendår.

Survey Negot-database

1985-1989 13% 12%

1990-1994 32% 38%

1995-1999 51% 47%

2000 4% 4%

I alt (585)100% (777)101%

Kilde: CA-Survey 2001 og Negot-studiet

25


Tabel 9.2 viser en meget fin overensstemmelse mellem svarpersonernes køn i

survey'et og den kønsrepræsentation, der i almindelighed har været blandt

studiets færdige kandidater.

Tabel 9.2. Repræsentativitet i forhold til køn.

CA-Survey Negot-database

Kvinder 71% 72%

Mænd 29% 28%

I alt

Kilde: CA-Survey 2001 og Negot-studiet

(589)100% (782)100%

Tilsvarende er der en fin overensstemmelse mellem kandidaternes hovedsprog

i survey'et og på uddannelsen i almindelighed. Det fremgår af tabel 9.3.

Tabel 9.3. Repræsentativitet i forhold til hovedsprog.

CA-Survey Negot-database

Engelsk 37% 37%

Fransk 33% 31%

Tysk 25% 27%

Spansk 5% 5%

Arabisk 0% 0%

I alt (586)100% (781)

Kilde: CA-Survey 2001

Alt i alt må det konkluderes, at intet tyder på systematiske bortfaldsmekanismer

i survey-undersøgelsen. Survey'et må således betragtes som udtrykkende

et repræsentativt billede af alle negoters situation.

26


Spørgeskema

Negot.ernes uddannelse, job og karriere

Center for Cand.negot-Studier,

Syddansk Universitet, Odense Universitet

din forsikring din karriere


Din person

1. Hvornår er du født? 19_________________

2. Hvilket køn har du? (sæt én ring) 1. Mand

2. Kvinde

3. Hvor bor du? (skriv ét tal, se boks A) _________________

4. Hvornår dimitterede du? 19__________ Hvilket hovedsprog?____________________

5. Har du taget en efterfølgende uddannelse?

6. Har du e-mail og internet på arbejde? (sæt én ring)

1. Ja, hvilken__________________________________

2. Nej

1. Ja

2.Nej

7. Har du e-mail og internet hjemme? (sæt én ring)

1. Ja

2. Nej

8. Er du medlem af en a-kasse? (Sæt en ring)

1. Ja

2. Nej

9. Er du medlem af en faglig forening? (sæt en ring)

Hvis ja, hvilken?

1. CA

2. AAK

3. HK

4. Anden, hvilken_________________________

1. Ja

2. Nej

10. Jobstatus: Er du for tiden? (sæt én ring)

Dit nuværende job

Hvis ja, hvilken?

1. Civiløkonomerne (tidligere FDC)

2. DJØF

3. Anden (angiv):__________________________

1. I arbejde på fuld tid

2. I arbejde på deltid

3. Ledig

4. I jobtræning

5. På orlov

6. På efterløn

7. Under uddannelse

8. Andet_________________________________

11. Hvad er din stillingsbetegnelse? (skriv ét tal, se boks B) _________________

12. Hvilken branche arbejder du i? (skriv ét tal, se boks C) _________________

13. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?

(Hele den juridiske virksomhed eller koncern. Hvis virksomheden er international, da dog kun antal ansatte i den danske del af

virksomheden)

______________ ansatte

14. Hvor ligger virksomheden? (Den fysiske arbejdsplads, hvor du tilbringer størstedelen af din arbejdstid)

__________________ (skriv ét tal, se boks A)

A

Boks A - Amter

1. Bornholms Amt

2. Frederiksberg Kommune

3. Frederiksborg Amt

4. Fyns Amt

5. Københavns Amt

6. Københavns Kommune

7. Nordjyllands Amt

8. Ribe Amt

9. Ringkøbing Amt

10. Roskilde amt

11. Storstrøms Amt

12. Sønderjyllands Amt

13. Vejle Amt

14. Vestsjællands Amt

15. Viborg Amt

16. Århus Amt

Udlandet, anfør hvilket

__________________

C

Boks C - Brancher

1. Detailhandel

2. Eksport/import

3. Engroshandel

4. Finans, bank, forsikring,

realkredit

5. Hotel og restaurant

6. Interesse- og brancheorganisationer

7. IT- og tele

8. Offentlig administration

9. Reklame og marketing

10. Revision

11. Shipping og transport

12. Industri/fremstillingsvirksomhed

13. Bygge og anlæg

14. Sundhedsvæsenet

15. Undervisning

16. Øvrige, angiv hvilken:

_________________________


15. Har du underordnede og i så fald hvor mange? (Ingen underordnede angives som ‘0’) ____________

underordnede

16. Har du mulighed for at arbejde hjemme? Hvor ofte gør du det i så fald? (sæt én ring)

1. Det meste af ugen 4. Sjældnere

2. 1-2 dage om ugen 5. Kan ikke arbejde hjemme

3. 1-3 gange månedligt

17. Hvor ofte arbejder du ude hos kunder, klienter, eksterne samarbejdspartnere o.lign.?

(sæt én ring)

1. Det meste af ugen 4. Sjældnere

2. 1-2 dage om ugen 5. Slet ikke

3. 1-3 gange månedligt

18. Hvad er din gennemsnitlige, faktiske arbejdstid i din hovedstilling, inklusiv overarbejde mm.?

(Hvis din arbejdstid varierer meget stærkt, angiv da et gennemsnit bedømt over de sidste par måneder)

__________ timer om ugen

Din karriere og din fremtid

19. Hvor længe har du haft dit nuværende job?_________ antal år

20. Er dit nuværende job på et andet niveau mht. løn eller position end det job, du havde

umiddelbart før?

(sæt én ring) Løn 1. Højere 3. Lavere

2. Samme 4. Intet foregående job

(sæt én ring) Position 1. Højere 3. Lavere

2. Samme 4. Intet foregående job

21. Hvordan fik du dit nuværende job? (sæt én ring)

1. Stillingsopslag i avis eller fagblad 5. CV-database på nettet

2. Uopfordret ansøgning 6. Søgning på internettet

3. Personligt netværk 7. Andet

4. Emnebank Hvis andet, angiv da hvordan:

________________________________

22. Hvor mange virksomheder har du været ansat i siden din dimission?_______________________

23. Hvad var dit seneste job?

a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________

b. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________

c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________

d. Hvor længe var du ansat dér?________år

24. Hvad var dit næstsidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________

b. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________

c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________

d. Hvor længe var du ansat dér?__________år

25. Hvad var dit tredjesidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________

b. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________

c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________

d. Hvor længe var du ansat dér?__________år

Boks B - Stillinger

1. Administrationschef

2. Afdelingsleder

3. Analytiker

4. Bankassistent

5. Bankdirektør

6. Bankfuldmægtig

7. Bogholder

8. Chefkonsulent

9. Controller

10. Desktopper

11. Direktionssekretær

12. Direktør

13. Distributionschef

14. Driftsøkonom

15. Eksportassistent

16. Eksportchef

17. Erhvervskonsulent

18. Finansieringsrådgiver

19. Handelsattaché

20. Indkøber

21. Indkøbschef

22. Informationsassistent

23. Informationschef

24. Investeringsrådgiver

25. IT-assistent

26. IT-chef

27. IT-konsulent

28. Key Account Manager

29. Konsulent

30. Kundeservicemedarbejder

31. Kursusleder

32. Kvalitetsmedarbejder

33. Lagerassistent

34. Lagerchef

35. Ledelseskonsulent

36. Logistikassistent

37. Logistikchef

38. Logistikkoordinator

39. Managementkonsulent

40. Markedschef

41. Marketingassistent

42. Marketingchef

43. Marketingkonsulent

44. Marketingkoordinator

45. Medieplanlægger

46. Miljømedarbejder

47. Organisationschef

48. Personaleassistent

49. Personalechef

50. Personalekonsulent

51. Personaleudviklingskons.

52. Planlægningschef

53. Produktassistent

54. Produktchef

55. Projektleder

56. Projektmedarbejder

57. Regnskabschef

58. Regnskabsmedarbejder

59. Reklameassistent

60. Reklamechef

61. Reklamekonsulent

62. Revisor

63. Revisorassistent

64. Sagsbehandler

65. Salgsassistent

66. Salgschef

67. Salgsdirektør

68. Salgskonsulent

69. Sekretær

70. Seniorkonsulent

71. Shippingassistent

72. Skatterevisor

73. Speditør

74. Tekstforfatter

75. Telefoninterviewer

76. Telemarketingassistent

77. Telemarketingchef

78. Trainee

79. Uddannelseskonsulent

80. Underviser

81. Virksomhedsrådgiver

82. Web-designer

83. Web-koordinator

84. Web-master

85. Økonom

86. Økonomichef

87. Økonomidirektør

88. Andet______________

Vend


26. Har du haft arbejde i udlandet? (sæt én ring)

1. Ja

2. Nej

Hvis ja, hvor mange ophold? (sæt én ring)

1. Et

2. To

3. Tre eller flere

Anfør hvor lang tid og hvilket land

Antal måneder _____________ land_____________

Antal måneder _____________ land_____________

Antal måneder _____________ land_____________

27. Har du ønsker eller planer om at arbejde en periode i udlandet? (sæt én ring)

1. Nej, ingen planer eller ønsker

2. Ja, det kunne jeg godt tænke mig

3. Ja, jeg har konkrete planer

28. Fremtiden - Hvilket job ser du dig selv i om fem år?

1. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): ________

2. Branche (skriv ét tal, se boks C): ________

3. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): ________

29. Hvem vil du rådføre dig med, når det gælder vejen til at nå dine egne karrieremål for de næste fem år? (sæt ring om de to vigtigste)

1. Min nærmeste familie 5. Kolleger på nuværende arbejdsplads

2. CA's jobservice, CJ 6. Din arbejdsgiver

3. Min faglige forening 7. Andet sted

4. Tidligere studiekammerater Hvis 'Andet sted', angiv da hvor: _______________________________

30. Har du planer om jobskifte inden december 2001? (sæt én ring)

1. Ja, helt sikkert 3. Nej, antagelig ikke

2. Ja, det er nok muligt 4. Nej, helt bestemt ikke

31. Har du været arbejdsløs efter 1. januar 1995? (sæt én ring)

1. Ja

2. Nej

32. Hvordan vurderer du risikoen for at blive arbejdsløs i en kortere eller længere periode inden december 2001? (sæt én ring)

1. Der er betydelig risiko 4. Det er der slet ingen risiko for

2. Der er en vis risiko 5. Det er umuligt at sige

3. Der er kun en ringe risiko


Bilag 3

Følgebrevet

Kære cand.negot

Odense, marts 2001

Din uddannelse, dit job, din karriere.

28

Odense, marts 2001

Spørgeskema og Rapport

Vi tillader os med dette brev at sende dig et spørgeskema, som vi håber, du vil

tage dig tid til at besvare og returnere i vedlagte frankerede svarkuvert. Det tager

under 10 minutter.

SVARFRIST: 5. APRIL.

Svarene vil blive bearbejdet af arbejdsmarkedsforsker, lektor på Sociologisk Institut,

KøbenhavnsUniversitet, dr.scient.soc. Carsten Strøby Jensen. og blive udgivet

i en rapport med titlen

Cand.negot.’ers uddannelse, job og karriere,

som vil blive præsenteret ved Cand.negot.-studiets 20 årsjubilæum den 1.

juni.

Rapporten kan bestilles ved at returnere vedlagte slip.

Anonyme svar

Skemaet har i øverste højre hjørne et nummer, som vi skal bruge ved en eventuel

rykkerprocedure. Nummeret klipper vi af, straks vi får skemaet fra dig, så besvarelsen

ikke kan føres tilbage til dig. Listen over modtagerne af spørgeskemaet

destruerer vi, når vi har sendt en eventuel rykker i begyndelsen af april måned –

hvis det bliver aktuelt.

Præmie

Hvis du inden fristen torsdag den 5. april sender os skemaet i den frankerede

svarkuvert, deltager du i lodtrækningen om en flaske cognac eller en flaske whisky

–der er 25 flasker i puljen. For at være med må du selvfølgelig opgive navn

og adresse, men det holder vi adskilt fra spørgeskemaet, så vi ikke kan identificere

dig.

Vi håber, at du vil bruge de 10 minutter til at give os de ønskede oplysninger.

Med venlig hilsen

pva studieleder Søren Askegaard

Hjørdis Albrektsen Ove Bjørn Petersen

fuldmægtig direktør

Center for cand.negot.-studier CA, A-kasse og Jobcenter


Bilag 4

Logoer og webadresser

www.ca-forsikring.dk www.okonom-job.dk

www.sdu.dk

www.sdu.dk www.negotnet.dk

29

More magazines by this user
Similar magazines