Praksisundersøgelse om boligindretning - Ankestyrelsen
Praksisundersøgelse om boligindretning - Ankestyrelsen
Praksisundersøgelse om boligindretning - Ankestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER<br />
oplysninger, at afgørelsen ville blive ændret, og sagen hjemvist til fornyet behandling, hvis<br />
det havde været en klagesag i <strong>Ankestyrelsen</strong>.<br />
Udover manglende lægelige oplysninger, er det <strong>Ankestyrelsen</strong>s opfattelse, at et mangelfuldt<br />
oplysningsgrundlag ofte skyldes indforstået sagsbehandling. Det vil sige, at sagsbehandleren<br />
glemmer at skrive i journalerne, hvad der for sagsbehandleren er indlysende oplysninger. Det<br />
kunne for eksempel være, hvad borgeren fejler, eller hvorfor der er søgt <strong>om</strong><br />
<strong>boligindretning</strong>en. Eksempelvis har en k<strong>om</strong>mune i forbindelse med indsendelse af sagen til<br />
undersøgelsen anført, at k<strong>om</strong>munen har givet mundtligt tilsagn til en bevilling af<br />
<strong>boligindretning</strong>, men at dette tilsagn ikke er journaliseret.<br />
Det er generelt vanskeligt for en ny sagsbehandler eller en anden myndighed at sætte sig ind i<br />
en sag, hvis der er høj grad af indforstået sagsbehandling i sagen. Udover, at det ofte betyder<br />
mangelfulde oplysninger, er det også et problem, at flere af disse sager fremstår så rodede og<br />
ustrukturerede, at det er nødvendigt at læse sagen flere gange for at få sammenhæng i alle<br />
oplysninger. Det er derfor vigtigt, at k<strong>om</strong>munen er opmærks<strong>om</strong> på, at det kan tage<br />
uforholdsmæssigt lang tid for en ny sagsbehandler eller en anden myndighed, at få overblik<br />
over en tilstrækkelig oplyst, men ustruktureret og rodet sag.<br />
<strong>Ankestyrelsen</strong> anbefaler, at der indhentes og nedskrives væsentlige oplysninger i sagen.<br />
3.2.2 Sagseksempler<br />
Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt<br />
Sag nr. 066 En 61 årig kvinde har følger efter blodprop i form af nedsat gangfunktion. Derudover har hun følger af<br />
et tidligere alkoholmisbrug i form af balanceforstyrrelser. Hun er faldet flere gange, og kan ikke ved egen hjælp<br />
k<strong>om</strong>me op ad trappen i hjemmet. Hun har derfor søgt <strong>om</strong> en trappelift. K<strong>om</strong>munen indhenter oplysninger fra<br />
kvindens læge, herunder specifikt en vurdering af, <strong>om</strong> hun psykisk og kognitivt evner en selvstændig betjening af<br />
en trappelift. Her udover får k<strong>om</strong>munen lægens vurdering af kvindens demens tilstand, og hvordan denne forventes<br />
at udvikle sig.<br />
<strong>Ankestyrelsen</strong> vurderer, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt. Der foreligger en helbredsattest i sagen, s<strong>om</strong><br />
meget præcist redegør for patientens sygd<strong>om</strong>sforløb, herunder udsigten til progression og oplysninger <strong>om</strong>, hvorvidt<br />
kvinden kan betjene en trappelift. Herudover indeholder sagen en god beskrivelse af kvindens bolig inklusiv billeder<br />
af trappeforholdene.