Fra medarbejder til merarbejder - OAO

ønsker at undgå, hvilket primært kan opnås ved at lægge begrænsninger ned over staten
(Nedergaard, 1991:158). Som Ward skriver: the normative thrust of public choice theory is
towards constitutional limitation of the size and autonomy of the state (Ward, 2002:67). En af
måderne, hvorpå staten og bureaukraternes magt og indflydelse kan begrænses, er ved overlade
flere beslutninger til markedet og den fri konkurrence.
3.1.2 Fraværet af konkurrence i den offentlige sektor
Fra et effektivitetssynspunkt er det optimalt, hvis der bliver brugt så få udgifter som muligt til at
producere et gode. Det er fx tilfældet for en virksomhed, der, udsat for fuld konkurrence, er
tvunget til at skære alle unødvendige omkostninger fra (Bennett & Johnson, 1979:56;Migué &
Bélanger, 1974:45). Fraværet af konkurrenceelementet i den offentlige sektor medfører, at der
ikke eksisterer det samme incitament til at skære i udgifterne, da man altid kan afsætte sine goder
(Wyckoff, 1990:36). Herudover er det vanskeligt at evaluere og vurdere, hvor godt en offentlig
organisation præsterer, da de offentlige organisationers output i vid udstrækning ikke vurderes på
et konkurrencepræget marked, hvor monetære midler anvendes som et objektivt
kvalitetsparameter (Downs, 1964:3).
Det er den manglende konkurrence, der giver bureaukraterne et frirum til at maksimere deres
budget, idet den manglende konkurrence gør det svært for de politisk ansvarlige at gennemskue,
hvilket omkostningsniveau der er passende for den leverede service (Pallesen, 2008:47). Det fører
til en ikke-optimal overproduktion, hvor den offentlige sektor bliver ved med at vokse sig større
(Niskanen, 1971). Derfor kræver en effektivisering af den offentlige sektor et opgør med
sammenblandingen af finansiering, indkøb og produktion, der umuliggør en
prisdannelsesmekanisme. Niskanen argumenter på den baggrund for, at den offentlige sektor skal
skæres ned til kun at omfatte basale funktioner (Greve, 2009:100). Manglen på konkurrence i den
offentlige sektor er sidenhen blevet en katalysator for mange af de ”effektiviseringsreformer”, der
er blevet gennemført (Hodge, 2000:36;Christensen & Lægreid, 2007:8), og hvor hensigten er at
reducere ”slack” i det offentlige.
3.1.3 Slackmaksimering i den offentlige sektor
Slack forstås som forskellen mellem de faktiske og de nødvendige omkostninger i en organisation
(Migué & Bélanger, 1974;Wyckoff, 1990;Pallesen, 1999:167) og udmønter sig blandt
medarbejderne i gode lønninger, få arbejdstimer, lange pauser mv. Slack er med andre ord
ressourcer, som organisationen kunne undvære, uden at organisationens ”ydeevne” – i teorien –
derved ville blive forringet (Migué & Bélanger, 1974:28;Busch, 2002:2).
16