Fra medarbejder til merarbejder - OAO
Fra medarbejder til merarbejder - OAO
Fra medarbejder til merarbejder - OAO
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1.0 Indledning<br />
1.1 Baggrund for specialet<br />
Dette speciale er skrevet ved Anvendt KommunalForskning (AKF) og er resultatet af et samarbejde<br />
mellem Jeppe Rasch Christensen, Forvaltning (RUC) og Anders Hjelholt, Statskundskab (KU).<br />
Beslutningen om at skrive specialet sammen har sin baggrund i et fagligt interessefællesskab<br />
relateret <strong>til</strong> offentlig-privat samarbejde (OPS), herunder konkurrenceudsættelse og udlicitering.<br />
1.2 Problemfelt og problemformulering<br />
Tusindvis af <strong>medarbejder</strong>e i den offentlige sektor kan inden for de kommende år se frem <strong>til</strong> at<br />
skifte <strong>til</strong>værelsen som offentlig ansat ud med en s<strong>til</strong>ling i en privat virksomhed. Det skyldes, at<br />
kommuner landet over, grundet politisk pres fra centralt hold og stramme budgetter, udliciterer<br />
stadig flere opgaver i jagten på besparelser. Som noget relativt nyt er kommunerne begyndt at<br />
udlicitere opgaver inden for de ”bløde” områder, der bl.a. tæller dagsinstitutioner og plejecentre<br />
(Udbudsrådet, 2009, 2011), hvor de hid<strong>til</strong> især har udliciteret opgaver på de ”tekniske” områder,<br />
der bl.a. inkluderer vej- og bygningsvedligeholdelse samt renovation (Greve & Hodge,<br />
2007:181;Greve, 2007:10).<br />
Udlicitering har længe været et fokusområde for forskningslitteraturen, der dog – ligesom<br />
politikerne (Sørensen & Bay, 2002:21) – især har fokuseret på det økonomiske<br />
besparelsespotentiale ved udlicitering (Petersen et al., 2011). Det store fokus på økonomi har<br />
imidlertid overskygget en lang række andre områder i relation <strong>til</strong> udlicitering. Ikke mindst har der<br />
været bemærkelsesværdigt lidt fokus på, hvordan besparelserne hentes i de <strong>til</strong>fælde, hvor private<br />
firmaer formår at løse velfærdsopgaverne billigere end det offentlige.<br />
Opgaveoverdragelsen fra offentlig <strong>til</strong> privat har ikke mindst betydning for de berørte <strong>medarbejder</strong>e,<br />
men som en selvstændig gennemgang og kategorisering af litteraturen i specialet viser, har<br />
forskningen på området ind<strong>til</strong> nu været spredt, hvorfor der har manglet systematiske opsamlinger,<br />
der kan være med <strong>til</strong> at skabe overblik over effekterne af udlicitering. Gennemgangen viser, at der<br />
er begrænset viden om, hvilke effekter udlicitering på de bløde områder har for <strong>medarbejder</strong>ne.<br />
Dette fremstår som et paradoks i forhold <strong>til</strong> udviklingen i Danmark, hvor netop de bløde områder i<br />
stigende grad står over for at blive udliciteret.<br />
Medarbejdervinklen er interessant, idet den offentlige sektor i Danmark, særligt på undervisnings-,<br />
sundheds- og ældre/socialområdet, er kendetegnet ved at være meget personaletung<br />
(Finansministeriet, 2003:222). Det betyder, at langt størstedelen af de offentlige udgifter, særligt<br />
på disse områder, er knyttet <strong>til</strong> <strong>medarbejder</strong>nes løn- og arbejdsvilkår (Birch, 2011).<br />
I takt med at en større del af den offentlige opgaveportefølje – med inddragelsen af de bløde<br />
områder – sendes i udbud, vil stadig flere <strong>medarbejder</strong>e blive berørt af udlicitering. Dette bevirker,<br />
at en stor del af effektiviseringsgevinsten ved udlicitering, alt andet lige, skal findes ved at ændre<br />
på <strong>medarbejder</strong>nes løn- og arbejdsforhold og/eller arbejdsgange.<br />
4