Når skolen lukker og slukker - Thisted Museum

Når skolen lukker og slukker
Rasmus læser en bog om nordisk mytologi. Det er en stor bog på 400 sider, og den tager lang tid at læse,
men det kan han godt lide, og derfor har han valgt den, fortæller han. Han har også læst flere bøger om
nordisk mytologi.
I et efterfølgende interview forklarer Rasmus, at én af de gode ting ved Skjoldborg Skole er, at man har så
megen frilæsning. ”Det kan jeg godt lide, og man kan også veksle mellem at bruge computeren og læse. Så
keder man sig ikke så meget. Heroppe på skolen får man også læst noget mere. Hjemme læser man måske
indtil man kommer til noget kedeligt, og så holder man op. Hvis man har læst 100 sider og kommer til noget
kedeligt, så holder man bare op. Her fortsætter man, også selv om det måske ikke lige er så spændende.
Når det er på skolen, så bliver man nødt til at læse videre. Eller man kommer til noget spændende her på
skolen, og så kan man læse videre hjemme. Ellers ville jeg nok ikke få læst så meget”.
Hos de yngste laver børnehaveklassen gækkebreve sammen med Solveig Goul, mens de andre har dansk
med Susanne Mortensen. Børnehaveklassen sidder på række langs væggen, hvor de danner deres egen lille
afdeling. Nogle sidder på bordet, andre på stolen – men alle arbejder koncentreret med papir og saks.
De andre elever finder deres læsebøger frem, og der bliver læst op. Hver især læser et stykke højt. De er
ivrige og stiller mange spørgsmål og kommenterer teksten, men også andre ting. Der er stor forskel på
evnen til at koncentrere sig. Nogle gaber – det er stadig tidligt. En skov af fingre rækkes i vejet for at
markere, at de gerne vil læse højt.
Der er mere snak om teksten, som foregår i gamle dage; blandt andet indgår ordet ”spanskrør” i teksten, og
Susanne spørger, om de ved hvad ordet betyder. Det er der mange, som godt ved. Susanne fortæller: ”I
gamle dage, da Skjoldborg Skole blev bygget, da måtte læreren godt slå børnene. Man regnede det næsten
som en pligt og god opdragelse at slå, hvis børnene for eksempel ikke hørte efter eller ikke sad stille. Men i
1967 kom der en lov, som forbød at slå børn i skolen”.
Hun inddrager også spørgsmålet om fars og mors ret til at slå deres børn og fortæller: ”For ikke så mange år
siden kom der så en lov, som sagde, at det var forbudt for forældre at slå deres egne børn”. Hun forklarer,
at man i gamle dage øvede salmevers – uden helt at kunne forstå, hvad de betød. Man skulle bare kunne
remse dem op; det var måden, man lærte på i gamle dage.
Også bogstaverne var anderledes i gamle dage i farfars læsebog, fortæller Susanne. ”Ole saa en Aal”, skriver
hun op på tavlen. Man brugte nemlig dobbelt-a, som så senere blev til bolle-å. Men det kan være man
afskaffer bolle-å igen, for det er svært at bruge på computeren, og i andre lande kender de det ikke,
forklarer Susanne.
Efter frikvarteret er der matematik på skemaet hos de ældste. Alice Odgaard går rundt og sætter i gang.
Eleverne skal arbejde med passer og trekant. Alice hjælper blandt andet med at læse og forstå opgaven, så
eleverne kan finde ud af, hvad der spørges om. De arbejder med radius, omkreds og diameter. Hun snakker
med dem om hvad de forskellige begreber dækker over.
Det er også en træning i at bruge værktøj; de skal f.eks. hellere bruge en lineal end at tegne i hånden.
Eleverne arbejder sammen med sidemanden, dvs. én, der er nået til sådan cirka det samme sted. Der
snakkes meget, og der forhandles om hvordan man løser opgaven.
40