Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Etniske grupper<br />
Kriminalitet og forebyggelse
Etniske grupper<br />
Kriminalitet og forebyggelse<br />
<strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong><br />
Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup<br />
Tlf. 43 44 88 88<br />
Fax 33 43 01 39<br />
Mail dkr@dkr.dk<br />
www.dkr.dk<br />
Rapporten er udarbejdet af<br />
cand.jur. Ida Asmussen.<br />
Supervision af lektor Annika Snare,<br />
Københavns Universitet og<br />
medarbejdere fra <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong><br />
<strong>Råd</strong>s sekretariat<br />
Forsidefoto er fotograferet på<br />
Tec Frederiksberg.<br />
Tak til de unge på fotoet.<br />
Fotograf: Ulla Skov<br />
Oplag: 1000<br />
DKR.nr.: 03-821-0007<br />
ISBN: 87-88789-624<br />
Rigspolitiets trykkeri<br />
Juni 2004
INDLEDNING<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Indhold 4<br />
Begrebsdefinitioner 5<br />
Del I: Kriminalstatistik om etniske minoriteter 7<br />
1. Danmarks Statistiks undersøgelse om kriminalitet og national<br />
oprindelse i år 2000 7<br />
1.1. Undersøgelsens begrænsninger 8<br />
1.2. Disposition for Del I 8<br />
1.3. En særlig kriminel gruppe? 9<br />
1.3.1. Andel af kriminelle enkeltpersoner 9<br />
1.3.2. Antallet af kriminelle forhold 10<br />
1.3.3. Kriminalitetens alvor 11<br />
1.3.4. Sammenfatning 12<br />
1.4. Oprindelseslandets betydning for kriminaliteten 12<br />
1.5. Overhyppighed, når der tages højde for sociale<br />
og økonomiske forskelle 13<br />
1.5.1. Kontanthjælpsmodtagere 15<br />
1.5.2. Sammenfatning 15<br />
1.6. Kriminalstatistik i Sverige og Norge 16<br />
1.6.1. I Sverige er efterkommere mindre kriminelle end indvandrere 17<br />
1.7. Afslutning: målgruppen for det kriminalitetsforebyggende arbejde 19<br />
Del II: Forklaringer på kriminalitet blandt etniske minoriteter 21<br />
2.1. Kulturkonflikt og tilpasningsproblemer 22<br />
2.1.1. Den unges kulturkonflikt 22<br />
2.1.2. Konflikt mellem retsnormer 25<br />
2.1.3. Kulturforskelle 26<br />
2.2. Eksklusion 27<br />
2.2.1. Diskrimination på arbejdsmarkedet 29<br />
2.3. Selektion i retssystemet 30<br />
2.3.1. Øget bevågenhed 31<br />
2.3.2. Selvrapporteringsundersøgelser 33<br />
2.3.3. Kulturelle forskelle på tilbøjeligheden til at tilstå 34<br />
2.3.4.. Selektion afhænger af fremtræden og forhåndsviden 34
Indholdsfortegnelse<br />
2.3.5. Borgernes anmeldelser til politiet 35<br />
2.3.6. Sammenfatning 36<br />
2.4. Selektiv indvandring 36<br />
2.5. Årsagsforklaringerne og overrepræsentationen 37<br />
2.5.1. Unge etniske mænd 37<br />
2.5.2. Kriminalitetsforskellen på personer fra mere<br />
og mindre udviklede lande 38<br />
2.5.3. Kriminalitetsforskellen på første- og andengenerationsindvandrere 39<br />
2.6. Afslutning: teoriernes forklaringsværdi 40<br />
Del III: Tilgange til kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter 45<br />
3.1. Tilgange med afsæt i den socioøkonomiske forklaringsmodel<br />
og teorien om selektiv indvandring 47<br />
3.1.1. Gadeplan 47<br />
3.1.1.1. Fædregrupper 48<br />
3.1.1.2. Ung til ung 48<br />
3.1.2. Produktorientering 49<br />
3.1.2.1. Lommepengeprojektet 50<br />
3.1.2.2. Lektiehjælp 51<br />
3.1.3. Helhedsorientering 51<br />
3.1.3.1. Samarbejde på tværs af myndighederne 51<br />
3.1.3.2. En familie – ét kontaktled til de offentlige myndigheder 52<br />
3.2. Tilgange med afsæt i kulturelle forklaringer 52<br />
3.2.1. Den tosprogede medarbejder 52<br />
3.2.1.1. Rollemodeller 53<br />
3.2.1.1.1. Medfølende, velmenende pædagoger 54<br />
3.2.1.2. Intime familieproblemer 54<br />
3.2.2. Inddragelse af forældrene 54<br />
3.2.2.1. Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene 55<br />
3.2.3. Kulturkendskab 57<br />
3.2.4. Konsekvens og faste rammer 57<br />
3.2.4.1. Samarbejdsaftaler 57<br />
3.2.4.2. Handleplaner 58<br />
3.3. Tilgange med afsæt i forklaringer, der omhandler<br />
eksklusion, stigmatisering og selektion 59<br />
3.3.1. Gruppeidentitet 59<br />
3.3.2. Dialog 60<br />
3.3.2.1. Dialog mellem etniske unge og de sociale myndigheder 60
Indholdsfortegnelse<br />
3.3.2.2. Dialog mellem etniske unge og politiet 61<br />
3.3.2.2.1. Styrkelse af nærpolitiet 61<br />
3.3.2.2.2. Unødvendige konflikter 61<br />
3.4. Afslutning: en flerstrenget og fleksibel forebyggelsesstrategi 62<br />
KONKLUSION 67<br />
Kildemateriale 71<br />
Bilag til Del III 77
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING<br />
Etniske minoriteter og kriminalitet udgør et lille hjørne af det samlede kriminalitetsbillede i<br />
Danmark – godt 10 procent af den kriminalitet, der blev pådømt i år 2000, blev begået af<br />
indvandrere og efterkommere. 1<br />
I 1998 udgav <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong> rapporten, Etniske grupper - kriminalitet og<br />
forebyggelse. Dengang som nu var der tale om et varmt politisk emne, og debatten har ofte været<br />
meget følelsesladet. Der har været en række eksempler på, at konkrete tilfælde af kriminalitet<br />
begået af personer af udenlandsk herkomst er blevet debatteret indgående i medierne, og<br />
kriminalitet har været et væsentligt argument i diskussionen om begrænsning af indvandring. 2<br />
Nogle mener, at debatten i Danmark ligesom i flere andre lande i Vesteuropa har været præget af<br />
det, der undertiden betegnes moral panic. 3 Hermed menes, at etniske minoriteter og kriminalitet<br />
via medieoverskrifter og politiske udtalelser er kommet til at fremstå som et stærkt alarmerende<br />
samfundsproblem, 4 som der må iværksættes tiltag overfor, og at der herved iscenesættes eller<br />
accelereres et problem i form af stempling og stigmatisering.<br />
“Årsakene til at en ungdom stjeler kan opprinnelig være at han eller hun vil leve opp til kameratenes<br />
forventninger og vise sit mot. Men en fortsatt kriminell karriere kan være begrunnet i andre forhold – som<br />
kan tilbakeføres til at man i egne og andres øyne bliver opplevd som kriminel.” 5<br />
Følelsen af at blive opfattet som kriminel er ikke fremmed for de unge indvandrere:<br />
“Når fru Olsen kommer gående på gaden og vi står nogle stykker og snakker, kan jeg mærke, hun er bange<br />
for os. <strong>Det</strong> er ikke nogen rar fornemmelse.” 6<br />
Og at denne følelse kan udmønte sig i kriminalitet synes heller ikke at være utænkelig. En<br />
nydansker formulerer her, hvilke konsekvenser, han mener, det ville få, hvis drengene fra<br />
Blågårds Plads fandt ud af, at nogle betragter dem som en “bande”:<br />
1<br />
Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 1 og Kyvsgaards beregninger i Notat vedrørende Kriminalitet og national<br />
oprindelse 2000.<br />
2<br />
Se f.eks. Kyvsgaard, 2000:70.<br />
3<br />
Begrebet moral panic synes at være nært beslægtet med den socialkonstruktionistiske tankegang: “According to the<br />
constructionist approach, the deviance or criminality of migrants or those attributed to them are to be considered as<br />
the result of interactions among different social actors in defined frames. The main actors are: the government, local<br />
authorities, police and judicial system, mass-media, opinion-makers, citizen commitees and moral entrepreneurs.<br />
Therfore it is a phenomenon or social fact identified and explained by means of the police acts, of the justice<br />
administration, by the analysis of statistics regarding criminality, often reflecting social or racial prejudices as well<br />
as power relations”, Palidda, Frangoulis & Papantoniou, 1999:21.<br />
4<br />
At mange danskere overtager mediernes negative generaliseringer af etniske minoriteter bekræftes ifølge Hansen &<br />
Katznelson af en undersøgelse af Gaasholt & Togeby, 1995. Heraf fremgår, at 80 pct. af den danske befolkning alene<br />
får viden om indvandrere og efterkommere fra medierne, idet de ikke møder etniske minoriteter i deres dagligdag.<br />
5<br />
Hauge, 2001:100.
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
"<strong>Det</strong> værste kunne være, at drengene (fra Blågårds Plads, red.) fandt ud af, at folk synes, at de er en bande<br />
- så de begyndte at kalde sig et eller andet - så er det, de bliver farlige. Prøv at forestil dig 400 unger<br />
dernede fra gjorde sig til en bande - København ville blive et brændende lokum...." 7<br />
Stigmatiseringsproblematikken har været anvendt som begrundelse for, at man slet ikke bør<br />
beskæftige sig med etniske minoriteter og kriminalitet – alene sammenkoblingen af<br />
persongruppen og kriminalitet antages således at kunne bidrage til (yderligere) stempling.<br />
Der er imidlertid også nogle, der indtager det modsatte synspunkt; at det kan være en fordel<br />
at sætte fokus på unge med høje kriminalitetsrater. Leder af Vollsmose-sekretariatet, Lise Færch<br />
mener, at en målrettet og massiv indsats fra myndighedernes side ikke er den eneste forklaring<br />
på, at det på tre år er lykkedes at nedbringe kriminaliteten blandt unge under 17 år i den østlige<br />
bydel af Odense, hvortil Vollsmose hører, med 40 procent. 8 Hun mener, at det har været lige så<br />
afgørende, at den negative fokus fra mediernes side har fået bydelens borgere op på tæerne:<br />
“Den enorme fokus på Vollsmose påvirker i sig selv borgerne i positiv retning. Både de og skolerne og de<br />
øvrige institutioner gør sig simpelthen mere umage, når omverdenen kigger så meget med.” 9<br />
Valgforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener også, at fokus på<br />
indvandrerdebatten kan have positive virkninger:<br />
“Man har diskuteret, om stærk fokus på indvandrerproblematikken virker som ´benzin på bålet´ - eller<br />
som en ´katarsis´, der så at sige ´renser luften´ og afmystificerer emnet. Her viser undersøgelser, at når<br />
indvandrerdebatten blusser op og tingene bliver vendt, er den langsigtede effekt en stigende tolerance.<br />
Folk vænner sig til problematikken og bliver ofte mere tolerante, når de bliver konfronteret med emnet. På<br />
kort sigt kan en intens indvandrerdebat godt betyde, at Dansk Folkeparti går frem i meningsmålingerne.<br />
Men på langt sigt er det typiske, at folk bliver mere positive overfor flygtninge og indvandrere i<br />
dagligdagen.” 10<br />
Når <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong> atter vælger at udgive en rapport om emnet, er det ikke, fordi vi<br />
ønsker at sætte fokus på etniske minoriteter og kriminalitet. Vi mener på den anden side heller<br />
ikke, at man undgår stigmatisering ved at undlade at beskæftige sig med emnet. Vi mener<br />
derimod, at det er vigtigt at informere om emnet på en nøgtern måde, så der skabes et modstykke<br />
til de myter, som fører til stempling og fordømmelse. Der synes da heller ikke at være nogen fare<br />
for at skabe fordomme eller en ny debat - den er allerede i fuld gang. Når <strong>Det</strong><br />
<strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong> udgiver denne rapport, er det, fordi vi opfatter etniske minoriteter og<br />
6 Den 18-årige indvandrer Muhammed, citeret i Berlingske Tidende den 25. juni 1997.<br />
7<br />
Andersen, Mørck, Christensen & Minke, 2001:34. <strong>Det</strong> var netop virkninger som denne, Rigspolitiets<br />
gadebanderapporter fra 1998 og 1999 blev kritiseret for at have, jf. Bai (1999) og Kock (1999). Kritikerne påpegede<br />
således i tråd med stigmatiseringsteorien, at det øgede fokus og defineringen af visse unges gruppetilhørsforhold som<br />
“bander” i sig selv kan skabe eller forstærke problemet.<br />
8<br />
Vollsmosesekretariatet, 2003:9. <strong>Det</strong> skal hertil bemærkes, at kriminaliteten i resten af byen i samme periode faldt<br />
med 17 pct.<br />
9<br />
Politiken den 6. juni 2003.<br />
10<br />
Søndagsavisen den 21. januar 2001.<br />
2
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
kriminalitet som et emne, hvor vi ligesom på en række andre områder, vedvarende må opdatere<br />
den foreliggende viden for derved fortsat at kunne udvikle og forbedre det forebyggende arbejde.<br />
Følgende fremstilling vil vise, at unge mænd med anden etnisk baggrund er<br />
overrepræsenterede i kriminalstatistikken, også selvom der tages højde for arbejdsløshed,<br />
urbanisering, de to gruppers alderssammensætning mv. Så længe der er en overrepræsentation, er<br />
det uhyre vigtigt at overveje hvorfor. Er årsagen, at personkredsen står i en kulturkonflikt, skal<br />
der således forebygges på en anden måde, end hvis årsagsforklaringen f.eks. skal findes i<br />
selektion i politi- og retssystem. Hvis vi af angst for at bidrage til stempling og stigmatisering<br />
undlader at overveje mulige forklaringer, har vi intet holdbart grundlag for at forebygge. Og i så<br />
fald lader vi for alvor de etniske minoriteter i stikken. Endelig kan en afdækning af mulige<br />
årsager lige så vel vaccinere mod stigmatisering:<br />
“<strong>Det</strong> är även möjligt att om folk får en rimlig förklaring till varför en grupp står för en andelsmässigt<br />
större del av brottsligheten, och den förklaringen är att det beror på ojämlikheter och strukturella processer<br />
i samhället och inte gruppen som sådan eller de personer som ingår i den, skulle de uppleva gruppens<br />
brottslighet som mindre problematisk.” 11<br />
<strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong> finder det vigtigt via kriminalstatistikken at afsøge, hvad der<br />
kendetegner den særlige risikogruppe, overveje hvilke årsager den udfundne gruppe kan have til<br />
at begå kriminalitet og på den baggrund skitsere mulige veje i det forebyggende arbejde. <strong>Det</strong><br />
<strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong> er således meget enig med svenske kriminologer i, at der er en mangel<br />
på denne viden:<br />
“<strong>Det</strong> är dock viktigt, inte minst för att motverka konspirationsteoretiska resonemang, att kunskap<br />
produceras inte bara om hur det statistiskt ser ut, utan även om orsaker och möjligheter till förebyggande<br />
arbete, och att en debatt förs.” 12<br />
Når etniske minoriteter her beskrives som én samlet gruppe, er det ikke udtryk for, at de opfattes<br />
som en homogen størrelse. Der er naturligvis store forskelle på de etniske gruppers kultur og<br />
mentalitet, ligesom baggrunden for at have bosat sig i Danmark er væsensforskellig. Tilsvarende<br />
gælder, når bestemte etniske grupper beskrives. Variationen indadtil i en kultur kan således være<br />
langt større end variationen mellem to kulturer. 13 Men man kan sige det samme om fremstillinger<br />
om bestemte køn, aldersgrupper, socioøkonomiske grupper mv.: enhver fremstilling, der forsøger<br />
at pege på nogle fællestræk for bestemte grupper, er således en abstraktion fra det individuelle og<br />
konkrete, som naturligvis må være udgangspunktet for en kriminalpræventiv indsats. Omvendt<br />
kan en generel viden om det at være af anden herkomst end majoriteten bidrage til en bedre<br />
11 Pettersson, 2001:188.<br />
12 Ahlberg & Lööw, 2002:11.<br />
13 Prieur, 1999:35.<br />
3
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
forståelse af, hvad der kan være på spil hos den enkelte. Og det er det, der er hensigten med<br />
denne fremstilling.<br />
Indhold<br />
Formålet med denne rapport er at orientere om emnet kriminalitet og etniske minoriteter med<br />
henblik på at danne grundlag for forebyggelse på området. Rapporten vil stille følgende<br />
spørgsmål:<br />
1) Hvordan ser kriminalitetsbilledet ud?<br />
2) Hvorfor ser det sådan ud?<br />
3) Hvordan kan man forebygge?<br />
Behandlingen af spørgsmålene vil være strukturerende for fremstillingen: Del I vil således<br />
redegøre for kriminalstatistikkens tal kombineret med en række demografiske og<br />
socioøkonomiske data som f.eks. alder og indkomst. Del II vil beskrive de mest centrale<br />
forklaringsmodeller, forskning har peget på med henblik på at forklare, hvorfor etniske<br />
minoriteter er overrepræsenterede. Og Del III vil bestå af en opsamling af en række praktikeres<br />
erfaringer med kriminalprævention blandt etniske minoriteter.<br />
Del I vil vise, at etniske minoriteter oftere registreres for kriminalitet end den øvrige<br />
befolkning. På baggrund af aktuelle kriminalstatistiske undersøgelser vil denne<br />
overrepræsentation blive analyseret ved at besvare spørgsmål som: Er overrepræsentationen<br />
aldersbestemt? Er det af betydning, hvor de etniske minoriteter oprindelig kommer fra? Er der<br />
forskel på kriminalitetsmønsteret blandt de nyankomne og efterkommerne? Reduceres<br />
overrepræsentationen, når sociale og økonomiske forskelle indregnes i statistikken? Endelig vil<br />
situationen i Danmark blive sammenlignet med andre vestlige lande, primært Sverige og Norge.<br />
I Del II beskrives andre mulige forklaringer end socioøkonomiske forskelle på det forhold,<br />
at unge mænd af udenlandsk herkomst forholdsmæssigt oftere registreres for kriminalitet.<br />
Kendskabet til de sociale, psykologiske og kulturelle årsagsforklaringer anses således for et helt<br />
basalt udgangspunkt for den kriminalpræventive indsats.<br />
Del III vil give nogle konkrete bud på, hvilke tilgange, der erfaringsmæssigt har været<br />
brugbare i det forebyggende arbejde med etniske minoriteter. Grundlaget herfor er en række<br />
interviews med socialarbejdere, pædagoger og politifolk, der har erfaring med udsatte børn og<br />
unge af udenlandsk herkomst samt evalueringsrapporter, projektbeskrivelser mv.<br />
4
Begrebsdefinitioner<br />
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Indvandrer* er en person, der er født i udlandet og hvis forældre (eller kun den ene, hvis der<br />
ikke foreligger oplysninger om den anden) begge er udenlandske statsborgere eller født i<br />
udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i<br />
udlandet, kategoriseres personen som indvandrer.<br />
Andengenerationsindvandrer/efterkommer* er en person, der er født i Danmark af forældre,<br />
hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af<br />
forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, kategoriseres personen som efterkommer.<br />
Personer af udenlandsk herkomst/etniske minoriteter/tosprogede/nydanskere og lign. er<br />
indvandrere og efterkommere under ét, jf. definitionerne ovenfor.<br />
Den øvrige befolkning* er personer, der hverken er indvandrere eller efterkommere, dvs.<br />
personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger født i Danmark, uanset personens<br />
eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene,<br />
tilhører personen den øvrige befolkning, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i<br />
Danmark.<br />
Mere udviklede lande* omfatter alle europæiske lande, ekskl. Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan,<br />
Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien.<br />
Desuden indgår USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand som mere udviklede lande.<br />
Mindre udviklede lande* omfatter alle øvrige lande. Opdelingen følger FN´s definition fra 1994<br />
(Developed countries and Less Developed countries).<br />
* Definitionen er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks, 2002:1f.<br />
5
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
6
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Del I<br />
Kriminalstatistik om etniske minoriteter<br />
De seneste år er der i Danmark gennemført en række undersøgelser 14 , der belyser omfanget af<br />
kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med befolkningen som helhed.<br />
Da undersøgelsernes hovedkonklusioner er meget ens, vil følgende fremstilling tage<br />
udgangspunkt i den seneste danske undersøgelse fra Danmarks Statistik (2002) omhandlende år<br />
2000. Andre undersøgelser, herunder fra Sverige og Norge, vil blive inddraget i det omfang, de<br />
indeholder supplerende eller modstridende resultater.<br />
1. Danmarks Statistiks undersøgelse om kriminalitet og national oprindelse i år 2000 15<br />
Danmarks Statistik har hentet oplysninger fra Kriminalregisteret om alle personer, som i år 2000<br />
har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser, og som har et personnummer. 16<br />
Undersøgelsespopulationen vedrører dog kun de 15-64 årige, idet den kriminelle lavalder er 15<br />
år, mens den øvre aldersgrænse skyldes, at meget få mennesker over 65 år begår kriminalitet.<br />
En person figurerer som kriminel, hvis vedkommende i år 2000 blev kendt skyldig i mindst<br />
ét forhold for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller andre særlove. 17 Har en person<br />
modtaget flere afgørelser i løbet af år 2000, er afgørelsen med den alvorligste sanktion udvalgt,<br />
dvs. f.eks. frihedsstraf frem for bøde, af flere frihedsstraffe den længste, og af flere bødestraffe<br />
den højeste.<br />
14<br />
Der sigtes til Danmarks Statistiks undersøgelser vedrørende årene 1995 og 2000 (1998 og 2002) samt<br />
undersøgelser baseret på data fra Danmarks Statistik: Justitsministeriets Forskningsenheds undersøgelse ved<br />
Kyvsgaard vedrørende 1998, og beregningerne vedrørende 1993-1998 foretaget af Rockwool Fondens<br />
Forskningsenhed ved Larsen (2000).<br />
15<br />
Beskrivelsen af undersøgelsens metode og begrænsninger er i det væsentlige også dækkende for Danmarks<br />
Statistiks undersøgelse vedrørende 1995 samt undersøgelsen vedrørende 1998, hvor bearbejdningen af tallene er<br />
foretaget af Justitsministeriets Forskningsenhed.<br />
16<br />
Turister, asylansøgere og personer uden lovligt ophold i Danmark er således ikke omfattet af den personkreds, som<br />
er indeholdt i den del af undersøgelsen, der vil blive præsenteret her.<br />
17<br />
En person anses for skyldig i kriminalitet, hvis overtrædelsen er afgjort med:<br />
- frihedsstraf<br />
- bøde<br />
- tiltalefrafald<br />
- tiltale undladt (bortset fra tiltale undladt i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 – dvs. at de foreliggende<br />
beviser ikke er holdbare, og at videre efterforskning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig) eller<br />
7
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Disse oplysninger er sammenkørt med oplysninger om indvandrerstaus, jf. afsnittet<br />
begrebsdefinitioner ovenfor, og oprindelsesland samt oplysninger om uddannelse, stilling,<br />
indkomst mv. Formålet er at sige noget om omfanget af kriminalitet blandt indvandrere og<br />
efterkommere sammenlignet med den øvrige befolkning, og om hvilken rolle forskellen mellem<br />
gruppernes sociale og økonomiske situation spiller i den henseende.<br />
Da unge uanset etnisk herkomst begår væsentlig mere kriminalitet end de øvrige<br />
aldersgrupper, og alderssammensætningen er forskellig blandt indvandrere, efterkommere og den<br />
øvrige befolkning ville en umiddelbar sammenligning være lidet oplysende. Derfor er de tal, der<br />
beskrives i undersøgelsen og her korrigerede for, at grupperne bestående af henholdsvis<br />
indvandrere, efterkommere og danskere har forskellige aldersprofiler. 18<br />
1.1. Undersøgelsens begrænsninger<br />
Den væsentligste begrænsning ved at anvende domfældelser som måleenhed for kriminalitet er,<br />
at kriminalitet reduceres til de forbrydelser, som både opdages, opklares og bevismæssigt kan<br />
bære en domfældelse. I denne sammenhæng, hvor forskellige etniske grupper skal sammenlignes,<br />
medfører det, at hvis den kriminalitet, en gruppe typisk begår, har en høj opklaringsprocent, vil<br />
gruppen fremtræde som ansvarlig for en større andel af den samlede mængde lovovertrædelser,<br />
end den i virkeligheden er. Omvendt vil en gruppe, der typisk begår kriminalitet, der har en lav<br />
opklaringsprocent, fremtræde som værende mindre kriminel.<br />
Som det vil fremgå af afsnit 2.3. nedenfor, peger visse undersøgelser på, at politi og<br />
retssystem har en øget opmærksomhed mod unge mænd med minoritetsbaggrund, hvilket kan<br />
betyde, at sandsynligheden for at blive opdaget er større, hvis man tilhører denne gruppe. Hvis<br />
unge mænd af anden etnisk herkomst oftere bliver opdaget, vil de også oftere blive domfældt, og<br />
det kan til en vis grad få gruppen til at fremstå som mere kriminel i sammenligning med den<br />
øvrige befolkning, end tilfældet er.<br />
Da tallene for kvinder skal tages med et vist forbehold på grund af det begrænsede antal<br />
registreringer, vil følgende fremstilling koncentreres om den mandlige befolkning. <strong>Det</strong> skal i den<br />
forbindelse erindres, at den begrænsede registrering skyldes, at kvinder generelt - uanset<br />
oprindelse - begår markant mindre kriminalitet end mænd. 19<br />
1.2. Disposition for Del I<br />
For en nærmere analyse af, om en gruppe er mere kriminel end gennemsnittet, må det først og<br />
fremmest undersøges, om gruppen har en forholdsmæssig stor andel af kriminelle enkeltpersoner.<br />
- andre afgørelser (bortset fra frifindelse)<br />
18<br />
Teknisk er det gjort ved at benytte en indirekte aldersstandardisering, idet hyppighederne vises i form af indeks for<br />
hele landet, jf. Danmarks Statistik, 2002:3.<br />
19<br />
Af de 121.197 personer, der i år 2000 blev fundet skyldige i kriminalitet, var 21.711 kvinder, jf. 2002:4. <strong>Det</strong> svarer<br />
til, at ca. hver sjette forbrydelse begås af en kvinde.<br />
8
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Hvis det er tilfældet, kan gruppen dog alligevel være ansvarlig for færre lovovertrædelser end<br />
gennemsnittet, idet de kriminelle enkeltpersoner kan have begået forholdsvis få lovovertrædelser.<br />
Om en gruppe er særlig kriminel må altså også ses i lyset af, hvor mange lovovertrædelser, de<br />
kriminelle i gruppen begår. Selv hvis antallet af lovovertrædelser er højere eller på linje med<br />
landsgennemsnittet, kan man stadig ikke med sikkerhed konkludere, at gruppen er særlig<br />
kriminel, idet selve lovovertrædelsernes art kan være mindre alvorlige. Når man vurderer, om en<br />
gruppe er mere kriminel end gennemsnittet, må man altså i hvert fald forholde sig til følgende tre<br />
spørgsmål:<br />
1) Hvor stor er gruppens andel af kriminelle personer?<br />
2) Hvad er antallet af forhold pr. kriminel person i gruppen?<br />
3) Hvor alvorlig er den kriminalitet, personerne i gruppen begår?<br />
Først vil disse tre spørgsmål blive behandlet med henblik på at besvare om, og i hvilket omfang,<br />
personer af udenlandsk herkomst ifølge kriminalstatistikken udgør en særlig kriminel gruppe.<br />
Som nævnt i indledningen er etniske minoriteter en meget sammensat gruppe, og det spiller en<br />
væsentlig rolle for kriminalitetshyppigheden, hvor indvandrerne/efterkommerne kommer fra.<br />
Derfor vil der herefter følge et afsnit om betydningen af oprindelsesland.<br />
Sandsynligheden for at være kriminel er – uafhængig af etnisk baggrund – størst, hvis man<br />
er en ung mand, der lever i en storby under dårlige sociale og økonomiske forhold. 20 Blandt<br />
personer af udenlandsk herkomst er der flere med netop disse karakteristika, dvs. at man allerede<br />
på denne baggrund må forvente, at gruppen af udenlandsk herkomst har flere kriminelle personer<br />
end etniske danskere. Med henblik på at undersøge, hvorvidt minoritetsnationalitet isoleret set er<br />
af betydning for kriminalitet, skal der derefter ses nærmere på, hvilken rolle socioøkonomiske<br />
forskelle på de to grupper spiller. Endelig vil det skitserede kriminalitetsbillede i Danmark blive<br />
sammenholdt med tilsvarende undersøgelser i Sverige og Norge.<br />
1.3. En særlig kriminel gruppe?<br />
1.3.1. Andel af kriminelle enkeltpersoner<br />
Spørgsmålet er her, hvor stor andelen af kriminelle enkeltpersoner blandt indvandrere og<br />
efterkommere er sammenlignet med den øvrige befolkning.<br />
Både indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i alle aldersgrupper fra 15-64 år. 21<br />
Samlet er overrepræsentationen for kvinder af udenlandsk herkomst på 27 pct., for mænd af<br />
20 Jf. f.eks. Kyvsgaard, 2001:372f.<br />
21 Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 1. Aldersgrupperne er opdelt i 15-19-årige, 20-29-årige, 30-39-årige, 40-<br />
49-årige, 50-59-årige og 60-64-årige. Andelen af mandlige efterkommere i alderen 50-64 år og kvindelige<br />
9
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
udenlandsk herkomst på 38 pct. Overrepræsentationen blandt mændene er primært et resultat af<br />
en særlig høj kriminalitetshyppighed blandt unge mænd af udenlandsk oprindelse. Der er tale om<br />
næsten dobbelt så mange kriminelle blandt mandlige indvandrere og efterkommere i alderen 15-<br />
19 år som blandt øvrige mænd i samme alder.<br />
Procentvis andel af mandlige 15-19 årige, der i år 2000 blev kendt skyldig i en<br />
lovovertrædelse:<br />
Indvandrere: 11,3 pct.<br />
Efterkommere: 11,9 pct.<br />
Øvrige: 6,0 pct.<br />
For de mandlige efterkommere fortsætter det høje kriminalitetsniveau op til 29-årsalderen. Der<br />
er mere end dobbelt så mange kriminelle blandt mandlige efterkommere i alderen 20-29 år.<br />
Kriminalitetshyppigheden blandt mandlige efterkommere i alderen 20-29 år er således 18,5 ud af<br />
100 mod 8,0 ud af 100 blandt den tilsvarende gruppe mænd af dansk oprindelse. Den høje<br />
kriminalitetshyppighed blandt de mandlige efterkommere bør dog ses i lyset af, at det absolutte<br />
antal personer og afgørelser er af begrænset størrelse. <strong>Det</strong> samlede antal mandlige efterkommere i<br />
alderen 15-64 år, der er kendt skyldige i 2000, er således i alt kun 1.478 personer.<br />
Når mandlige indvandrere bliver over 19 år og mandlige efterkommere over 29 år 22 sker der<br />
et markant fald i kriminalitetshyppigheden, og herefter er der kun tale om en mindre grad af<br />
overrepræsentation.<br />
1.3.2. Antallet af kriminelle forhold<br />
Når der skal ses nærmere på antallet af kriminelle forhold blandt indvandrere/efterkommere, er<br />
det med henblik på at afklare, om et lavere antal forhold eventuelt kunne kompensere for den<br />
højere andel af kriminelle enkeltpersoner.<br />
Undersøgelsen vedrørende år 2000 indeholder ikke beregninger af antallet af kriminelle<br />
forhold, men Danmarks Statistiks tidligere undersøgelser vedrørende år 1995 og 1998 indeholder<br />
sammenligninger af antallet af forhold blandt mandlige indvandrere, efterkommere og den<br />
samlede mandlige befolkning. Af undersøgelsen vedrørende 1995 fremgår det, at mandlige<br />
indvandrere havde ca. samme antal forhold pr. kriminel som landsgennemsnittet. <strong>Det</strong> fremgår<br />
endvidere af både undersøgelsen vedrørerende år 1995 og 1998, at de mandlige efterkommere<br />
efterkommere i alderen 30-64 år var dog for små til, at det har været forsvarligt at foretage en opgørelse og<br />
sammenligning med de andre grupper.<br />
22 <strong>Det</strong> er dog ikke på baggrund af denne eller andre statistiske undersøgelser til at vide præcis, hvornår den særlig<br />
høje overrepræsentation falder, idet forskellen ikke er beregnet for hver eneste alderstrin, men i samlede<br />
aldersgrupper, der spænder over 5 eller 10 år. De alderstrin, der nævnes, er derfor alene retningsgivende.<br />
10
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
havde ca. et forhold mere pr. person i forhold til landsgennemsnittet. 23 Antallet af kriminelle<br />
forhold rokker således ikke ved den overrepræsentation, der blev konstateret ovenfor.<br />
1.3.3. Kriminalitetens alvor<br />
Spørgsmålet er endelig, hvor alvorlig den kriminalitet, indvandrere og efterkommere begår, er.<br />
Ser man på typen af lovovertrædelser, har indvandrere og efterkommere en større andel<br />
overtrædelser af straffeloven end den øvrige befolkning. Indvandrere og efterkommere begår især<br />
flere ejendomsforbrydelser, herunder indbrud og tyverier. 24 For mændenes vedkommende,<br />
påkalder også voldsområdet sig særlig opmærksomhed.<br />
Procentvis andel af voldsforbrydelser blandt mænd i år 2000:<br />
Indvandrere: 8,5 pct.<br />
Efterkommere: 11,1 pct.<br />
Øvrige: 4,7 pct.<br />
Indvandrere og efterkommere begår derimod færre overtrædelser af færdselsloven end den øvrige<br />
befolkning, herunder specielt færre overtrædelser af færdselsloven kombineret med spiritus. Især<br />
de mandlige efterkommere adskiller sig fra de indfødte ved at have væsentlig flere<br />
straffelovsovertrædelser og færre færdselslovsovertrædelser. 25<br />
At personer af udenlandsk herkomst begår flere straffelovsovertrædelser er ikke<br />
nødvendigvis et udtryk for, at kriminaliteten er mere alvorlig end blandt den øvrige befolkning.<br />
Et mere præcist parameter kan være andelen af kriminelle personer, der er blevet idømt en<br />
frihedsstraf.<br />
Procentvis andel af mænd, der blev idømt en frihedsstraf i år 2000:<br />
Indvandrere: 19,6 pct.<br />
Efterkommere: 27,1 pct.<br />
Øvrige: 15,4 pct.<br />
Vi ser tilsyneladende samme princip som ovenfor vedrørende kriminelle enkeltpersoner, at både<br />
indvandrere og efterkommere udmærker sig negativt, og herunder især efterkommerne: der er<br />
23<br />
Både undersøgelsen vedrørende 1995 og 1998 viser imidlertid, at kvindelige indvandrere havde færre forhold pr.<br />
person end både efterkommere og øvrige kvinder.<br />
24<br />
Næsten halvdelen af de kriminelle forhold, der begås af indvandrerkvinder er tyverier. Blandt de kvindelige<br />
efterkommere udgør tyverier knap en trediedel af forbrydelserne, mens andelen af tyverier blandt de øvrige kvinder<br />
udgør knap en sjettedel, jf. Danmarks Statistik, 2002:4.<br />
25<br />
Af de lovovertrædelser, som begås af mandlige efterkommere udgør 46 pct. færdselslovsovertrædelser, for<br />
mandlige indvandrere er det 54 pct., mens tallet for den øvrige mandlige befolkning er 69 pct. Omvendt udgør<br />
11
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
flere mandlige efterkommere, der er blevet idømt en frihedsstraf end mandlige indvandrere, men<br />
begge grupper har en højere andel end den øvrige mandlige befolkning.<br />
Tilsvarende er der færre mandlige efterkommere, hvis lovovertrædelse er resulteret i en<br />
bødeafgørelse end mandlige indvandrere, og begge grupper har en mindre andel, der har<br />
modtaget en bødeafgørelse end den øvrige mandlige befolkning. 26<br />
1.3.4. Sammenfatning<br />
Når gruppen af mandlige efterkommere tilsyneladende har flest kriminelle, har flest forhold pr.<br />
kriminel samt har flere personer, der er blevet idømt en frihedsstraf for hovedforholdet, må<br />
konklusionen på ovenstående analyse være, at mandlige efterkommere ifølge den registrerede<br />
kriminalitet udgør en særlig kriminel gruppe. Også gruppen af mandlige indvandrere synes at<br />
have en højere kriminalitetsnorm: den mandlige indvandrergruppe har således flere kriminelle<br />
enkeltpersoner, og de begåede forhold er generelt alvorligere end blandt den øvrige befolkning.<br />
Endelig har vi set, at især de 15-19 årige mandlige indvandrere og 15-29 årige mandlige<br />
efterkommere er overrepræsenterede i kriminalstatistikken.<br />
1.4. Oprindelseslandets betydning for kriminaliteten<br />
Som tidligere nævnt er alder af betydning for overrepræsentationen. Et andet forhold, der spiller<br />
en væsentlig rolle, er, hvor indvandrerne og efterkommerne kommer fra.<br />
Kriminalitetsoverhyppigheden er størst blandt mænd fra de lande, som ifølge FN´s<br />
definition er mindre udviklede; 27 i år 2000 var den gennemsnitlige overhyppighed blandt mænd<br />
fra disse lande 67 pct. højere end landsgennemsnittet. Hvad angår de 15-19 årige og 20-29 årige<br />
mænd fra de mindre udviklede lande, er der tale om en overrepræsentation på henholdsvis 97 og<br />
81 pct. over landsgennemsnittet. Når man ser nærmere på de enkelte landegrupper, fremgår det,<br />
at overhyppigheden er størst blandt de 15-19 årige mænd fra Afrika, Asien og det øvrige Europa<br />
(dvs. Europa eksklusiv EU-landene).<br />
Overhyppighed blandt 15-19 årige mænd fordelt på oprindelseslandegrupper:<br />
Afrika: 110 pct.<br />
Asien: 92 pct.<br />
Øvrige Europa: 75 pct.<br />
straffelovsovertrædelser blandt mandlige efterkommere 43 pct, blandt mandlige indvandrere 35 pct., og kun 22 pct.<br />
blandt de øvrige mænd, jf. Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 3.<br />
26 Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er der også i sammenligning med de øvrige kvinder færre, der har<br />
modtaget en bødeafgørelse og flere, der har modtaget en frihedsstraf, jf. Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 4.<br />
27 For en nærmere definition af mere og mindre udviklede lande, jf. afsnittet Begrebsdefinitioner ovenfor.<br />
12
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Også 15-19 årige mænd fra de mere udviklede lande i verden er overrepræsenterede i forhold til<br />
den tilsvarende gruppe indfødte, om end i mere begrænset omfang (31 pct.). Samlet set er<br />
kriminaliteten blandt personer fra de mere udviklede lande tæt på landsgennemsnittet, for EUlande<br />
og USA endog under landsgennemsnittet. 28<br />
<strong>Det</strong> skal hertil bemærkes, at det blandt kvinder ikke gør nogen væsentlig forskel, om de<br />
kommer fra et mere eller mindre udviklet oprindelsesland. Der er således tale om<br />
overhyppigheder på henholdsvis 25 pct. blandt kvinder fra mere udviklede lande og 29 pct.<br />
blandt kvinder fra de mindre udviklede lande. 29<br />
1.5. Overhyppighed, når der tages højde for sociale og økonomiske forskelle<br />
Quetelet, der på det kriminologiske område er kendt for sit arbejde med demografisk statistik,<br />
påpegede allerede i 1831, at unge mænd, de fattige, de arbejdsløse og de dårligst uddannede<br />
havde den højeste kriminalitetsfrekvens. 30 At denne tankegang stadig har aktualitet udmøntede<br />
sig senest i en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed fra 2003, 31 der viser, at<br />
omfanget af kriminalitet i landets kommuner/politikredse i vidt omfang er proportionalt med<br />
tilstedeværelsen af bl.a. de faktorer, som Quetelet beskrev.<br />
Etniske minoriteter adskiller sig fra den øvrige befolkning ved at have flere unge, flere<br />
arbejdsløse, flere med en lavere indkomst og flere med en lavere eller slet ingen uddannelse. Der<br />
er altså allerede som følge heraf grund til at forvente, at sandsynligheden for at være kriminel er<br />
større blandt personer af udenlandsk herkomst – dvs. på baggrund af forhold, der altså ikke har<br />
med nationalitet at gøre. <strong>Det</strong> er således klart, at det kan være misvisende at sammenligne to<br />
befolkningsgrupper, der på en række andre punkter end herkomst, og herunder i særdeleshed<br />
punkter, der indikerer kriminalitet, adskiller sig fra hinanden. Nedenfor skal ses nærmere på, i<br />
hvilket omfang overrepræsentationen mindskes, når der korrigeres dvs. tages højde for, at<br />
indvandrere og efterkommere er socialt og økonomisk dårligere stillede end indfødte danskere.<br />
Danmarks Statistik har foretaget sammenligninger af personer af dansk og udenlandsk<br />
herkomst med henholdsvis samme familieforhold, indkomst, stilling, uddannelse og<br />
urbaniseringsgrad. Der er endvidere foretaget sammenligninger af personer, der modtager samme<br />
sociale ydelser. 32 Som det vil fremgå, bidrager alle de nævnte faktorer til at forklare<br />
28<br />
Se Larsen (2001) for yderligere oplysninger om de enkelte landes befolkningsgrupper.<br />
29<br />
<strong>Det</strong> kan umiddelbart synes modstridende, at det af Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 7 fremgår, at der blandt<br />
kvinder fra Afrika og Asien, som tilhører kategorien mindre udviklede lande, er en overhyppighed på henholdsvis<br />
139 pct. og 204 pct. Forklaringen er, at det absolutte antal kvinder fra disse lande, er forholdsvis små.<br />
30<br />
Hauge, 2001:26.<br />
31<br />
Clausen & Kyvsgaard, 2003.<br />
32<br />
For en nærmere definition af kategorierne henvises til Danmarks Statistik, 2002:9ff.<br />
13
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
overhyppigheden, undtagen familieforhold. 33 Forskningschef i Justitsministeriet, Britta<br />
Kyvsgaard (2002) har på baggrund af Danmarks Statistiks resultater opstillet en tabel, som vil<br />
blive præsenteret her i en udbygget udgave. Da det er mænd med minoritetsbaggrund, der er<br />
omdrejningspunkt for denne fremstilling, omhandler tabellen alene mænd. (Som nævnt<br />
indeholder samtlige de tal, der her er angivet, korrektion for aldersforskelle på indvandrere,<br />
efterkommere og øvrige. Af hensyn til overskueligheden er aldersforskelle også angivet i<br />
tabellen).<br />
Tabel 1. Mandlige indvandreres og efterkommeres overrepræsentation i forhold<br />
til kriminalitet – ukorrigeret og korrigeret for demografiske og sociale forskelle<br />
14<br />
Procent overhyppighed<br />
Ukorrigeret + 49 %<br />
Korrigeret for aldersforskelle + 38 %<br />
Korrigeret for forskelle mht.<br />
alder og urbaniseringsgrad + 35 %<br />
Korrigeret for forskelle mht.<br />
alder og uddannelse + 33 %<br />
Korrigeret for forskelle mht.<br />
alder og indkomst + 19 %<br />
Korrigeret for forskelle mht.<br />
alder og socioøkonomisk stillingsgruppe + 8 %<br />
Korrigeret for forskelle mht.<br />
alder og modtagelse af sociale ydelser + 7 %<br />
Tabel 1 viser, at overrepræsentationen reduceres betydeligt, når der tages højde for<br />
aldersforskellene i de to befolkningsgrupper. Derudover spiller indkomstforskelle en væsentlig<br />
rolle, idet overhyppigheden halveres fra 38 til 19 pct., når der tages højde herfor. Endnu vigtigere<br />
33 Familieforhold vedrører spørgsmålet om man er enlig, samlevende, samboende eller gift, og om man har<br />
hjemmeboende børn. Korrektionen herfor ændrer næsten ikke overrepræsentationen for hverken mænd eller kvinder,
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
er dog tilknytningen og placeringen på arbejdsmarkedet, der reducerer overhyppigheden til 7 og 8<br />
pct. Herom skriver Kyvsgaard:<br />
“Når denne reduktion bliver så kraftig…hænger det sammen med, at en betydelig andel af personerne med<br />
udenlandsk oprindelse er uden for arbejdsmarkedet og uden beskæftigelse, og at denne gruppe har en noget lavere<br />
kriminalitetshyppighed end den tilsvarende gruppe af dansk oprindelse.” 34<br />
1.5.1. Kontanthjælpsmodtagere<br />
Ser man isoleret på personer, der modtager kontanthjælp, har såvel personer af dansk og<br />
udenlandsk herkomst – som forventeligt – en høj kriminalitetshyppighed. <strong>Det</strong> er derimod<br />
bemærkelsesværdigt, at der både blandt mænd og kvinder er væsentlig færre kriminelle blandt<br />
kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst end blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere.<br />
Blandt mandlige kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst er overhyppigheden således på<br />
111 pct., blandt øvrige mandlige kontanthjælpsmodtagere på 184 pct. (De 15-19-årige mandlige<br />
kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst udgør dog en undtagelse hertil, idet<br />
overhyppigheden i denne gruppe er lidt højere end blandt de øvrige 15-19-årige<br />
kontanthjælpsmodtagere). Blandt kvindelige kontanthjælpsmodtagere er forskellen endnu mere<br />
udtalt: overhyppigheden er på 67 pct. blandt kvindelige kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk<br />
herkomst, på 163 pct. for øvrige kvindelige kontanthjælpsmodtagere.<br />
1.5.2. Sammenfatning<br />
Da Danmarks Statistik ikke har korrigeret for samtlige sociale og demografiske forskelle på én<br />
gang, kan der ikke siges noget præcist om forskellen på kriminalitetshyppigheden mellem<br />
personer af dansk og udenlandsk oprindelse. I den forbindelse skal det bemærkes, at en del af<br />
korrektions-kriterierne i vidt omfang refererer til den samme personkreds, f.eks. indkomst,<br />
socioøkonomisk stillingsgruppe og modtagelse af sociale ydelser. Resultaterne efterlader dog<br />
ingen tvivl om, at det forhold, at indvandrere og efterkommere generelt er socialt og økonomisk<br />
dårligere stillede end gruppen af indfødte i væsentligt omfang forklarer den overrepræsentation,<br />
som fremkommer, når man alene ser på kriminalstatistikkens tal.<br />
<strong>Det</strong> må dog fortsat antages, at unge mænd af anden etnisk herkomst er overrepræsenterede -<br />
det vil sige også, når der tages højde for de sociale og demografiske forskelle. Tabellen viser<br />
således alene den samlede forskel på alle aldersgrupper. Når man ser nærmere på, hvordan<br />
forskellene fordeler sig på aldersgrupperne, fremgår det, at overrepræsentationen blandt de 15-19<br />
årige, og i en vis udstrækning også de 20-29-årige 35 fortsat, altså på trods af indregningen af de<br />
jf. Danmarks Statistik, 2002:10 samt oversigtstabel 9.<br />
34 Kyvsgaard, 2002:3.<br />
35 Når det kun i en vis udstrækning gælder de 20-29-årige mænd, skyldes det, at de har samme begrænsede<br />
overhyppighed, når der korrigeres for alder og socioøkonomisk stillingsgruppe som den samlede gruppe mænd af<br />
udenlandsk herkomst, dvs. en overhyppighed på 8 pct., men at overhyppigheden, når der korrigeres for alder og<br />
15
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
sociale og demografiske forskelle, er væsentlig højere end blandt deres jævnaldrende af dansk<br />
herkomst.<br />
Den tidligere omtalte undersøgelse af kriminalitetsniveauet i danske kommuner og<br />
politikredse foretaget af Justitsministeriets Forskningsenhed 36 kan sætte betydningen af<br />
overrepræsentationen i perspektiv. Undersøgelsen viser, at en høj andel indvandrere og<br />
efterkommere i en kommune ikke i sig selv indikerer et højere kriminalitetsniveau. Derimod<br />
indikerer både en høj andel unge i alderen 15-19 år, en høj andel kontanthjælpsmodtagere og en<br />
høj andel enlige kvinder med børn et højere kriminalitetsniveau. <strong>Det</strong> samme gælder en høj<br />
urbaniseringsgrad. Samtlige de nævnte forhold spiller altså en mere afgørende rolle for<br />
kriminalitetsniveauet i en kommune end antallet af indbyggere med minoritetsbaggrund. Taget i<br />
betragtning, hvor meget indvandrerkriminalitet har fyldt i den offentlige debat, er det<br />
tankevækkende, at alle disse forhold er af større betydning for kriminalitetsomfanget end andelen<br />
af personer med anden etnisk baggrund.<br />
Sammenfattende er overrepræsentationen af etniske minoriteter i kriminalstatistikken altså<br />
væsentlig mindre, når de sociale og økonomiske faktorer indregnes. Set i lyset heraf giver<br />
undersøgelsen fra Danmarks Statistik alene belæg for med sikkerhed at kunne konkludere, at de<br />
15-29-årige mænd med minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i et omfang, der ikke alene<br />
lader sig forklare under henvisning til disse faktorer. Før der med Del II ses nærmere på andre<br />
mulige forklaringer, skal kriminalitetsbilledet af etniske minoriteter og indfødte i de lande, vi<br />
normalt sammenligner os med, belyses.<br />
1.6. Kriminalstatistik i Sverige og Norge<br />
Svenske undersøgelser viser, at indvandrere har en ca. dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som<br />
personer af svensk oprindelse, mens kriminalitetshyppigheden for indvandrernes børn er omkring<br />
50 pct. højere, 37 se mere herom nedenfor. Tilsvarende viser den seneste norske undersøgelse 38 en<br />
overrepræsentation af personer af udenlandsk herkomst i det norske straffesystem på ca. 50 pct.<br />
Der er altså intet, der tyder på, at Danmark skulle have et særligt kriminalitetsproblem i forhold<br />
til etniske minoriteter. 39<br />
Hvad angår det forhold, at en høj kriminalitetshyppighed primært knytter sig til personer fra<br />
de mindre udviklede lande, er samme tendens konstateret i Norge, 40 hvorimod Sverige også har<br />
en væsentlig højere kriminalitetshyppighed blandt personer fra f.eks. andre nordiske lande.<br />
social ydelse er på 14 pct. mod 7 pct. for den samlede gruppe mænd, jf. tabel 1 ovenfor samt Danmarks Statistik,<br />
2002: oversigtstabellerne 10 og 12.<br />
36<br />
Clausen & Kyvsgaard, 2003.<br />
37<br />
Ahlberg, 1996.<br />
38<br />
Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000.<br />
39<br />
Se evt. også Kyvsgaard, 2000:71.<br />
40<br />
Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000:29.<br />
16
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
"Trots att per capita brottsligheten i Finland, Norge och Danmark generelt sett förmodligen är lägre än i<br />
Sverige - och med säkerhet åtminstone inte högre - är andelen invandrade norrmän och danskar som<br />
registrerats för brott nästen dubbelt så hög som motsvarende andel för svenskar." 41<br />
<strong>Det</strong>te interessante og for Sverige særegne resultat vil blive diskuteret nærmere i forbindelse med<br />
årsagsforklaringer på kriminalitet blandt etniske minoriteter, jf. afsnit 2.1.1. og 2.4. nedenfor.<br />
Sverige adskiller sig endvidere fra både Danmark og de øvrige vestlige lande derved, at<br />
andengenerationsindvandrere i Sverige er mindre kriminelle end førstegenerationsindvandrere.<br />
Da dette forhold er særlig interessant for nærværende fremstilling, skal det behandles nærmere<br />
straks nedenfor.<br />
1.6.1. I Sverige er efterkommere mindre kriminelle end indvandrere<br />
Den viden, der findes om indvandrerkriminalitet i Sverige, baserer sig på en undersøgelse af den<br />
svenske kriminolog Jan Ahlberg fra 1996. Han har analyseret kriminaliteten blandt alle personer i<br />
alderen 15-44 år i perioden 1985-1989. Ahlbergs resultater er senere blevet bekræftet af en<br />
mindre undersøgelse ved Kriminologiska Institutionen i Stockholm og af nogle<br />
specialundersøgelser af bestemte forbrydelser. 42 Ahlbergs metode består i at sammenkøre<br />
registeret over borgerne med registeret over “misstänkte” personer. 43 Undersøgelsen viser, at<br />
både første- og andengenerationsindvandrere 44 er overrepræsenterede i forhold til svenskerne.<br />
41 Ahlberg, 1996:89.<br />
42 Ahlberg & Lööw, 2002:11.<br />
43 En person er “misstänkt”, hvis politi eller anklagemyndighed har besluttet at indlede en forundersøgelse. At være<br />
“misstänkt” synes altså at svare til det, der i Danmark kaldes sigtet. Som det vil fremgå af afsnit 2.3.1 nedenfor,<br />
resulterer sigtelser af indvandrere og efterkommere signifikant oftere i påtaleopgivelse eller frifindelse sammenlignet<br />
med personer af dansk herkomst. Såfremt man anvender sigtelse som måleenhed for kriminalitet, ville indvandrere<br />
og efterkommere derfor komme til at fremstå som værende mere kriminelle, end tilfældet reelt er. Uanset om dette<br />
også er tilfældet i Sverige, synes det således mere sikkert at vælge et parameter som f.eks. Danmark Statistiks, hvor<br />
man kun figurerer som kriminel, dersom man er fundet skyldig i en strafbar lovovertrædelse, jf. note 17. Der er dog<br />
ikke enighed på dette punkt. Som beskrevet foretrækker Ahlberg at bruge registeret over “misstänkte” fremfor<br />
registeret over “lagförda”. “Lagförda” defineres som “personer som godkänt strafföreläggande, meddelats<br />
åtalsunderlåtelse eller dömts i brottmål”, se f.eks. Ahlberg (red.), Brottsutvecklingen 1992 och 1993, BRÅ,<br />
Stockholm, 1994. Oversat til dansk betyder det personer, der er fundet skyldige i en strafbar forbrydelse, idet de<br />
enten har erkendt sig skyldige, har fået tiltalefrafald eller er blevet idømt en straf dvs. en definition, der er meget lig<br />
Danmarks Statistiks. Ahlberg anfører, at det sandsynligvis er uden betydning for resultatet af hans undersøgelse, om<br />
registeret over “misstänkta” eller “lagförda” anvendes. Denne opfattelse henfører han til, at man internationalt har<br />
fundet resultater, der tyder på en vis etnisk diskriminering på anklager- og domstolsniveau, men ikke hos politiet.<br />
Ahlberg henviser i den forbindelse til Junger, M., Ethnic Minorities. Crime and Public Policy i Hood, R.<br />
(red.), Crime and Criminal Policy in Europe, Proceedings of European Colloquium 1988, Centre for Criminological<br />
Research, University of Oxford, 1989.<br />
44 Ahlbergs begreb “barn af invandrer” kan dog ikke direkte oversættes til “andengenerationsindvandrer”. “Barn af<br />
invandrer” dækker over personer, der er 15 år eller derover, som er født og tilmeldt folkeregisteret i Sverige og har<br />
mindst én forælder, der er født i udlandet. En person, der har én forælder af dansk herkomst og én<br />
indvandrerforælder vil altså figurere som “barn af invandrer” i Ahlbergs undersøgelse, men ikke som<br />
“efterkommer” i undersøgelsen fra Danmarks Statistik, jf. afsnittet begrebsdefinitioner ovenfor. Eftersom gruppen<br />
med forældre, hvoraf kun den ene er indvandrer, er væsentlig mindre kriminel end gruppen med to<br />
indvandrerforældre, må man altså regne med, at “barn af invandrer”-gruppen hos Ahlberg fremstår noget mindre<br />
kriminel end efterkommergruppen i undersøgelsen fra Danmarks Statistik, 2002.<br />
17
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Som følge af den debat om kriminelle unge mænd af udenlandsk herkomst i storbyerne, der<br />
også har været (og fortsat er) aktuel i Sverige, 45 har Ahlberg inddraget et særligt afsnit om denne<br />
gruppe. I lighed med situationen i Danmark, er unge mænd af udenlandsk herkomst i alderen 15-<br />
24 år markant oftere registreret end grupperne totalt. Ifølge undersøgelsen af unge mænd i<br />
storbyområder var hver fjerde indvandrer, hver sjette barn af indvandrer og hver ottende svensker<br />
registreret for kriminalitet i perioden 1985-1989. Undersøgelsen dokumenterer ligefrem en klar<br />
tendens til, at jo længere tid en indvandrer opholder sig i Sverige, desto mere aftager<br />
kriminaliteten. På denne baggrund beregner Ahlberg, at det gennemsnitligt tager 28 år, før en<br />
indvandrer befinder sig på samme kriminalitetsniveau som en svensker. <strong>Det</strong> skal i denne<br />
sammenhæng understreges, at omfanget af overrepræsentationen af personer af udenlandsk<br />
herkomst er meget lig den, de danske undersøgelser viser, og det er således alene fordelingen af<br />
overrepræsentationen på indvandrere og efterkommere, der er forskellig.<br />
Tendensen til en gradvis “kriminalitetstilpasning” blandt indvandrere i Sverige viser sig<br />
også, når man ser på arten af de kriminelle handlinger; der er en klar tendens til, at indvandrernes<br />
overrepræsentation er større, jo mere alvorlig kriminalitet, der er tale om, og denne tendens ses<br />
ikke hos andengenerationsindvandrerne, der begår kriminalitet af samme grovhedsgrad som de<br />
indfødte svenskere. 46 Også hvad angår aldersmønsteret, er andengenerationsindvandrerne lig<br />
svenskerne, dvs. at udviklingsmønsteret med en relativt stærkt reduceret kriminalitet med<br />
stigende alder er ens for svenskere og andengenerationsindvandrere. Indvandrernes<br />
overrepræsentation er derimod stigende med alderen.<br />
Den svenske undersøgelse vakte international forundring. Studier i en række vestlige lande<br />
har således samstemmende vist det modsatte resultat: at andengenerationen har en højere<br />
kriminalitetsoverhyppighed end førstegenerationen. 47 I forsøget på at forklare, hvordan det er<br />
lykkedes Sverige at reducere “andengenerationseffekten”, har man peget på, at det svenske<br />
velfærdssystem spiller en afgørende rolle for integrationen og dermed for en tilpasning, der<br />
reducerer kriminaliteten. 48 Der synes imidlertid ikke at være iøjnefaldende forskelle på den<br />
danske og svenske velfærdsmodel. Sammenlignende studier af Sverige og Danmark, f.eks. af<br />
hvilke slags immigranter, der modtages i landene, af integrationspolitik og arbejdsmarkedspolitik<br />
ville derfor være interessante.<br />
45<br />
Starten på debatten i Sverige menes at kunne fastsættes meget præcist med Pockettidningen R´s udgivelse af et<br />
nummer om indvandrere i 1978, hvoraf det bl.a. fremgik, at der var flere udenlandske statsborgere end svenske<br />
statsborgere, der var fundet skyldige i en strafbar forbrydelse, Hofer, Sarnecki & Tham,1998:70 samt Pettersson,<br />
2001:180.<br />
46<br />
Hjulmand, 1996:74.<br />
47<br />
Hofer, Sarnecki & Tham,1998:80f og Martens, 1997:226.<br />
48<br />
Tonry, 1997:23.<br />
18
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
1.7. Afslutning: målgruppen for det kriminalitetsforebyggende arbejde<br />
Hvis man i sit daglige arbejde indenfor politi- og retssystem eller i sin journalistiske virksomhed<br />
med kriminalitet som genstandsfelt har en fornemmelse af, at kriminalitetsoverhyppigheden<br />
blandt unge mandlige andengenerationsindvandrere er af nyere dato og eventuelt opleves at være<br />
af mere omfattende karakter end her beskrevet, er det ikke så mærkeligt. Netop nu er årgangen af<br />
unge nemlig usædvanlig stor blandt efterkommerne, 49 og det er velkendt indenfor kriminologien,<br />
at store ungdomsårgange medfører en stigning i kriminalitetsniveauet, da unge generelt begår<br />
væsentlig mere kriminalitet end den voksne befolkning.<br />
Vi har her set, at etniske minoriteter er overrepræsenterede i kriminalstatistikken, og at<br />
indikatorer for en særlig høj kriminalitetshyppighed er at være en ung mand, at komme fra et<br />
mindre udviklet oprindelsesland og at være andengenerationsindvandrer. <strong>Det</strong> er imidlertid også<br />
fremgået, at overrepræsentationen i betydeligt omfang lader sig forklare, når man tager højde for<br />
de sociale og økonomiske forskelle. Den socioøkonomiske forklaring kan imidlertid ikke alene<br />
forklare den markant højere kriminalitetshyppighed blandt unge mænd, blandt indvandrerne de<br />
15-19 årige, og blandt efterkommerne de 15-29-årige. Da grundlaget for det kriminalpræventive<br />
arbejde nødvendigvis må bygge på en grundig overvejelse af årsagerne til overrepræsentationen,<br />
vil Del II beskrive andre mulige forklaringsmodeller.<br />
49 Danmarks Statistik, 2002: figur 1.<br />
19
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
20
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Del II<br />
Forklaringer på kriminalitet blandt etniske minoriteter<br />
Som det er fremgået af Del I, er overrepræsentationen af personer af udenlandsk herkomst i<br />
kriminalstatistikken først og fremmest et udtryk for, at gruppen generelt er socioøkonomisk<br />
ringere stillet – det vil fremover blive kaldt den socioøkonomiske forklaring. Korrektionen for<br />
socioøkonomiske faktorer kan virke kunstig, da der er en række andre faktorer, der adskiller<br />
forholdene for udefra kommende og indfødte, som man ikke kan korrigere for. Man kan f.eks.<br />
ikke foretage en statistisk korrektion for betydningen af etnisk betinget diskrimination.<br />
“Inte heller går det att jämföra upplevelsen av att inte släppas in på krogar och restauranger, att inte få<br />
komma på anställningsintervjuer trots kompetens och så vidare på grund av sin utländska bakgrund,<br />
eftersom svenskar helt enkelt inte upplevar detta.” 50<br />
I det følgende beskrives de årsagsforklaringer, der ikke kan indregnes og opgøres statistisk. <strong>Det</strong><br />
er forhold, der knytter sig til, at etniske minoriteter har en anden kulturbaggrund, spørgsmålet om<br />
en eventuel øget opdagelsesrisiko, diskrimination og om en forholdsmæssig større del af dem, der<br />
udvandrer, i forvejen er kriminelle eller udgør en risikogruppe i forhold til at blive kriminelle.<br />
Del II afsluttes med en vurdering af årsagsforklaringerne set i lyset af hovedkonklusionerne i Del<br />
I.<br />
Som det er fremgået af Del I, er det unge mandlige indvandrere og efterkommere fra de<br />
mindre udviklede lande, der har en særlig høj kriminalitetshyppighed, og det er derfor også først<br />
og fremmest denne gruppe, der bør indtænkes i en forebyggende indsats. Da udgangspunktet for<br />
forebyggelse må være en grundig indsigt i, hvorfor målgruppen begår kriminalitet, vil såvel<br />
årsagsforklaringer (Del II) som kriminalitetsforebyggelse (Del III) primært blive behandlet med<br />
denne målgruppe for øje. Efterhånden anvendes betegnelsen “etnisk” som fællesbetegnelse for<br />
indvandrere og efterkommere fra de mindre udviklede lande. Betegnelsen giver ret beset ikke<br />
nogen mening, idet alle i sagens natur har en “etnisk” oprindelse. For at skabe sproglig enkelhed<br />
vil samme terminologi alligevel blive anvendt her. “Unge etniske mænd” vil altså udgøre<br />
omdrejningspunktet for resten af denne fremstilling og referere til mandlige indvandrere og<br />
efterkommere fra mindre udviklede lande. 51<br />
50 Pettersson, 2001:188.<br />
51 Tilsvarende vil “etnisk” blive anvendt generelt om f.eks. personer, familier, børn osv. fra mindre udviklede lande.<br />
21
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
2.1. Kulturkonflikt og tilpasningsproblemer<br />
2.1.1. Den unges kulturkonflikt<br />
Etniske unge kan opleve en splittelse mellem forældregenerationens traditionelle, religiøse<br />
livsform, hvor familien står i centrum og den moderne danske storbykultur, som omgiver dem<br />
udenfor hjemmet.<br />
Undertiden beskrives den etniske og danske børneopdragelse som henholdsvis<br />
kollektivistisk og individualistisk. Hvor den traditionelle danske børneopdragelse giver barnet<br />
mere og mere frihed, jo ældre det bliver, forholder det sig omvendt i de etniske familier, hvor<br />
barnets frihed gradvist bliver erstattet af en forventning om, at den unge tager ansvar for familien.<br />
“Piger og drenge bliver indprentet, at individet kun er en lille del af en større helhed, at det, der holder<br />
sammen på familien, er den gensidige afhængighed, hvor det først og fremmest gælder fællesskabets<br />
bedste og derefter den enkeltes. <strong>Det</strong> står i skarp kontrast til den danske opdragelse, som sigter på at skabe<br />
selvstændige individer, der selv – i princippet uden familiens hjælp – kan tage vare på deres liv.” 52<br />
Som den palæstinensisk-syriske forfatter og politiker Naser Khader beskriver, ønsker de unge i<br />
indvandrerfamilierne ikke nødvendigvis at være danske, men de bliver påvirkede af at se,<br />
hvordan jævnaldrende danskere lever og vil også bestemme over deres eget liv.<br />
“Danske unge har kærester, må overnatte hos kammerater, deltage i fritidsaktiviteter, fester, kan disponere<br />
over egne lommepenge etc. Den restriktive holdning, der findes i traditionelle indvandrerhjem, kan slet<br />
ikke hamle op med dette. <strong>Det</strong> fører f.eks. til, at piger og drenge har kærester i det skjulte, og at piger føjer<br />
adskillige timer på skoleskemaet for at være sammen med veninder. Med andre ord lever en del unge på<br />
løgne. De får ikke lov til at være både-og (hverken af samfundet eller forældrene), men tvinges til at være<br />
enten-eller.” 53<br />
Sociologen Lisbeth Hansen har beskæftiget sig med denne konflikt i forhold til unge mænd fra<br />
oprindelseslande udenfor Skandinavien og Nordeuropa, dvs. en gruppe, der er meget lig den, som<br />
denne fremstilling omhandler, jf. indledningen til Del II ovenfor. 54 Model A nedenfor er et<br />
koncentrat af Lisbeth Hansens hovedkonklusioner.<br />
52 Khader, 2002:263f.<br />
53 Khader, Politiken, 26. april 1999.<br />
54 Lisbeth Hansen, 1996.<br />
22
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Model A. Kulturelle og normmæssige forskelle på situationen for 15-17 årige<br />
drenge fra henholdsvis lande udenfor Skandinavien/Nordeuropa og Danmark<br />
15-17 ÅRIGE<br />
DRENGE<br />
ETNISKE MINORITETER<br />
FRA LANDE UDENFOR<br />
SKANDINAVIEN OG<br />
NORDEUROPA<br />
FAMILIEN Familien har fortsat en central<br />
rolle. Den unge forventes at tage<br />
ansvar både for sig selv,<br />
kernefamilien og den øvrige slægt.<br />
FADEREN Faderen er familiens overhoved:<br />
han er normsætter og<br />
beslutningstager.<br />
MODEREN Moderen har generelt ingen<br />
forudsætninger for at lære den<br />
unge om danske samfundsnormer.<br />
Moderen fokuserer ofte mere på<br />
den voksne søns ansvar overfor<br />
hende end omvendt.<br />
23<br />
DANSKERE<br />
<strong>Det</strong> forventes, at den unge<br />
frigør sig fra familien.<br />
<strong>Det</strong> autoritære familiemønster<br />
afløses i stigende grad af<br />
forhandling og overenskomst<br />
mellem forældre og barn.<br />
De “normstærke” unge har i<br />
forsker ved<br />
Socialforskningsinstituttet Lilli<br />
Zeuners undersøgelse haft<br />
mødre, som klart og entydigt har<br />
kunnet markere både egne og<br />
samfundsmæssige normer for<br />
adfærd. 55<br />
Anvendelsen af denne model kan let misforstås derhen, at denne fremstilling bygger på en<br />
forestilling om kultur og normer som statiske, uforanderlige størrelser. <strong>Det</strong> er ikke tilfældet,<br />
tværtimod opfattes kultur som et åbent, dynamisk felt under konstant forandring dvs. at de unge i<br />
et vist omfang vil re- og omfortolke deres forældres normer på baggrund af deres aktuelle<br />
livsvilkår. 56 Modellen ovenfor skal altså alene forstås som en skitsering af nogle typiske og<br />
modsætningsfyldte grundstrukturer for de verdener, en ung etnisk mand navigerer i.<br />
Kirsten J. Jeppesens kvalitative interviews med en række unge andengenerationsindvandrere<br />
viser, at en del vælger enten at fortrænge deres egne rødder og blive så danske som mulig eller at<br />
55 Lilli Zeuner viser i Normer i skred: ungdomskriminalitetens sociale og kulturelle aspekter,<br />
Socialforskningsintituttet, 1990, at moderens sociale forhold har langt større betydning end faderens i forhold til den<br />
unges risiko for at gentage eller recidivere til kriminel adfærd.
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
forherlige deres egen kultur og tage afstand fra alt, hvad der er dansk. I sidstnævnte tilfælde sker<br />
det, at de unge bliver endnu mere religiøse end deres forældre. Endelig vælger nogen det, som<br />
antropologen Yvonne Mørck kalder “bindestregsidentiteten”: 57 at leve efter forældrenes værdier<br />
og normer, når de er hjemme og efter det danske samfunds normer, når de er “ude”. Disse<br />
strategier vidner på hver deres måde om en usikker og splittet person, og den kriminelle udvej<br />
kan derfor være nærliggende.<br />
Mange af de unge fortæller, 58 at den mest vellykkede strategi, som i øvrigt ofte er<br />
identificeret hos de pakistansk-danske drenge, 59 er, når den unge formår positivt at vedkende sig<br />
sine rødder. <strong>Det</strong> synes at være en holdbar vej til en åbenhed overfor det danske samfund, hvor det<br />
at tilpasse sig ikke er farligt:<br />
“Den pakistanske kultur er en støtte, fordi den giver fællesskab og selvtillid, og den danske kultur har lært<br />
mig at respektere andres holdninger. Så jeg har glæde af begge kulturer.” 60<br />
En evaluering af en mentorordning for unge straffedømte af anden etnisk herkomst 61 kan<br />
understøtte betydningen af kulturkonflikten i forhold til udviklingen af kriminel adfærd. <strong>Det</strong> viser<br />
sig således, at syv af de ti unge, der interviewes, har oplevet en splittelse i familien eller haft store<br />
konflikter med deres fædre. 62<br />
Også et af Danmarks Statistiks resultater kan understøtte kulturkonfliktens betydning for<br />
kriminalitet. <strong>Det</strong> må antages, at den tosprogede unge mand, der bor hjemme generelt har<br />
kulturkonflikten langt tættere inde på livet end den udeboende. 63 Når man sammenligner<br />
hjemmeboende mænd af udenlandsk herkomst i alderen 15-19 år med hjemmeboende mænd af<br />
dansk herkomst i samme alder, er mændene af udenlandsk herkomst dobbelt så kriminelle, men<br />
sammenligner man samme grupper udeboende, er der færre kriminelle blandt de unge mænd af<br />
anden etnisk herkomst. 64 Man kan således opfatte denne forskel som et udtryk for, at risikoen for<br />
56<br />
Opfattelsen bygger på en Bourdieusk tradition og fremgår f.eks. af Prieur, 1999.<br />
57<br />
Mørck, Y., Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generationer og etnicitet, Forlaget Sociologi, 1998.<br />
58<br />
F.eks. de unge i dokumentarfilmen Kick in the real Flavour - en mosaik om 5 indvandrere i Danmark, 1993.<br />
59<br />
Se f.eks. Jeppesen, 1989:13 og Lindholm & Vinderskovs undersøgelse af unge med en pakistansk, tyrkisk og<br />
kurdisk baggrund, Generationen der blev kulturpendlere: et kvalitativt studie af unge muslimers hverdag, Lund<br />
Universitet, 1997.<br />
60<br />
Jeppesen, 1989:151. For mere herom kan henvises til Eriksen & Arntsen: Kulturforskelle. Kulturmøder i<br />
praksis,1999.<br />
61<br />
I sommeren 2000 blev der på Direktoratet for Kriminalforsorgens initiativ oprettet en mentorordning for<br />
indvandrere og efterkommere mellem 15 og 25 år, der er under prøveløsladelse, er idømt en betinget dom eller er<br />
under tilsyn af Kriminalforsorgen. De unge har altså ofte siddet i fængsel, været anbragt på en sikret institution el.<br />
lign. Mentorerne er voksne mennesker, der skal bidrage til integration af de unge ved at være positive rollemodeller<br />
og yde dem støtte til resocialisering. Ordningen er evalueret i Henriksen & Prieur, 2003.<br />
62<br />
Henriksen & Prieur, 2003:26.<br />
63<br />
Arenas & Singla beskriver således, at en del, fortrinsvis unge mænd, anvender det at flytte hjemmefra som en<br />
handlingsstrategi i forhold til konflikter i eller med familien, 1997:58.<br />
64<br />
Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 9.<br />
24
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
at begå kriminalitet stiger parallelt med omfanget af konfrontationer mellem ude- og<br />
hjemmefronten.<br />
I tråd med dette viser Ahlbergs undersøgelse, at kriminalitetsfrekvensen er lavere blandt<br />
børn, der har én indvandrerforælder end blandt børn med to indvandrerforældre. Ligesom<br />
konflikten mellem normsystemerne må være betydelig mere præsent, når den unge bor hjemme,<br />
må den også være det, når begge forældre er indvandrere.<br />
Antages, at kultur- og normsammenstødet er af afgørende betydning, må man på den anden<br />
side undres over, at indvandrede nordmænd og danskere i Sverige har en næsten dobbelt så høj<br />
kriminalitetshyppighed som svenskerne. 65 <strong>Det</strong> er helt usandsynligt, at den ringe kulturelle forskel<br />
på danskere og nordmænd i forhold til svenskere kan have forårsaget denne betydelige<br />
kriminalitetsforskel. (Andre forklaringer kan imidlertid bidrage til at forklare dette forhold, jf.<br />
afsnit 2.4.). Overrepræsentationen af danskere og nordmænd lader sig bedre forklare ved at<br />
betragte kulturkonflikten i et lidt bredere perspektiv, der også omfatter selve omstillingsprocessen<br />
eller “transplantationsomkostningerne”: 66<br />
“en øget kriminalitetsrisiko (er) ikke alene...knyttet til indvandrere fra fjerne og fremmede kulturer, men<br />
tilsyneladende til det overhovedet at skifte land. <strong>Det</strong> leder tankerne hen på en velkendt kriminologisk<br />
faktor: mobilitet, der - om det er over grænser eller inden for samme land - i stort og småt - kan influere på<br />
vores adfærd, uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra.” 67<br />
2.1.2. Konflikt mellem retsnormer<br />
Den potentielle konflikt mellem retsnormer i mødet mellem to kulturer blev introduceret i 1938<br />
af den svensk-amerikanske kriminolog Thorsten Sellin med publikationen af bogen, Culture<br />
Conflict and Crime. Her anvender Sellin kulturkonflikt – som det også undertiden ses anvendt i<br />
dag - som udtryk for manglende viden om eller forståelse for gældende retsnormer i<br />
tilflytterlandet. 68 F.eks. findes der kulturer, hvor manden har revselsesret over hustru og barn,<br />
mens det i Danmark betragtes som strafbar vold, uanset hvilken relation man måtte have til<br />
offeret. Også synet på blodhævn eller hævn i forbindelse med ærekrænkelser kan blandt nogle af<br />
de etniske grupper, der kommer til Danmark, afvige fra landets normer. Der findes dog kun<br />
enkeltstående eksempler herpå, f.eks. den dom, der blev afsagt den 16. september 2003 ved Østre<br />
Landsret i Næstved, hvor en far blev idømt 14 års fængsel og udvisning for at have myrdet sin<br />
datter ved æresdrab.<br />
65<br />
Ahlberg, 1996:89.<br />
66<br />
Begrebet “transplantationsomkostninger” er Mehmet Ümit Necefs, 2000:11 og henviser til de psykiske og sociale<br />
belastninger, der følger af at befinde sig i en fremmed kultur med andre skikke, normer, værdier, omgangsformer,<br />
regler og moral.<br />
67<br />
Kyvsgaard, 1996:11.<br />
68<br />
Se mere herom i f.eks. Hauge, 2001:119f.<br />
25
2.1.3. Kulturforskelle<br />
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
<strong>Det</strong> er også blevet hævdet, at kulturforskelle i sig selv kan spille en rolle for kriminaliteten. <strong>Det</strong><br />
var særlig omdiskuteret i forbindelse med den mediedebat, der blev affødt af nogle tilfælde af<br />
gruppevoldtægt i løbet af de seneste år. <strong>Det</strong> blev således hævdet, at især nyankomne, som ikke<br />
kender til den danske kultur, kan have svært ved at forstå de danske kvinders signaler. F.eks.<br />
skrev kultursociologen, Mehmet Ûmit Necef:<br />
"en del indvandrere (har) rødder i en traditionel kultur (…) hvor man skelner mellem ærbare og<br />
uanstændige kvinder. Ærbare kvinder i dette univers følger tre regler: De bevarer mødommen indtil<br />
ægteskabet (dvs. ingen førægteskabelig sex), bør ikke færdes i byens offentlige rum uden et specifikt<br />
ærinde og ikke uden et mandligt eller kvindeligt familiemedlem som ledsager (anstandsdame).<br />
Anstændighed opfattes ikke på samme måde i Danmark. Den seksuelle debutalder er ca. 15 i Danmark,<br />
danske unge piger og kvinder færdes i byens offentlige rum, på diskoteker, caféer, gader alene eller i<br />
pigegrupper, og de færdes i det offentlige rum for at more sig, at finde en partner osv. En del traditionelle<br />
indvandrermænd aflæser danske kvinders adfærd som let tilgængelighed. En del indvandrerdrenge, der<br />
sammenligner med deres egne søstre og andre etniske pigers adfærd med danske pigers, kan have den<br />
forkerte opfattelse, at de har fri adgang til danske piger.” 69<br />
<strong>Det</strong> antages endvidere, at kulturforskelle kan spille en rolle for voldskriminaliteten. Khader<br />
beskriver f.eks., at etniske mænd er vokset op med, at man som mand skal værne om familien og<br />
bevise sin mandighed. <strong>Det</strong> betyder, at en fornærmelse af et familiemedlem kan kalde på nogle<br />
meget stærke følelser, og en æresoprejsning let kan resultere i vold. 70 I tråd med dette finder<br />
lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Annick Prieur, at der skal meget lidt til, før en<br />
slåskamp udløses blandt unge mænd med oprindelse udenfor Europa og Nordamerika. 71 Noget<br />
tyder da også på, at fysisk afstraffelse er mere udbredt i de etniske familier. En hollandsk<br />
selvrapporteringsundersøgelse blandt 14-15 årige tosprogede viser således, at hollandske og<br />
etniske børn har været udsat for lige meget fysisk afstraffelse, men hvor udøveren heraf for<br />
majoriteten af de hollandske børn har været en person udenfor familien, var udøveren blandt de<br />
etniske børn i mere end halvdelen af tilfældene en forælder og i 20-30 pct. af tilfældene andre<br />
familiemedlemmer. 72 <strong>Det</strong> skal hertil erindres, at voldsområdet er et af de områder, hvor<br />
overrepræsentationen af mænd af anden etnisk herkomst er særlig markant, jf. Del I, afsnit 1.3.3<br />
ovenfor.<br />
Der kan imidlertid peges på andre grunde til, at unge etniske mænd har flere voldsdomme.<br />
Som vi skal se i afsnittet straks nedenfor, kan den eksklusion, dvs. det at blive holdt udenfor af<br />
det danske samfund, som mange af de unge beskriver, let føre til frustration og aggressioner.<br />
69<br />
Mehmet, 2000:11.<br />
70<br />
Khader, 2002:309.<br />
71<br />
Prieur, 1999:39 ff. Prieur fortolker dette som et specielt kulturelt eller subkulturelt træk udviklet i mødet mellem<br />
minoritetskulturerne og den danske kultur.<br />
26
2.2. Eksklusion<br />
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“Siden vi var helt unge, er vi altid blevet dårligere behandlet. I skolen af lærerne, inde i byen af politiet.<br />
Går vi bare tre sammen, bliver vi nedstirret, og der er frygt i folks øjne. Der er bare forskel. <strong>Det</strong> kan der<br />
ikke laves om på (…) De siger man skal være medlem for at komme ind (på diskoteker, red.). Men<br />
danskerne skal ikke være medlemmer. Vi vil også gerne ind og få kontakt med pigerne. Vi vil danse med<br />
dem, sige søde ting til dem, give dem en drink, se hende, røre hende. Men alt hvad jeg har af tid til at<br />
score hende, er de tre sekunder, hun er på vej til diskoteket, og så de tre sekunder, når hun er på vej ud. Til<br />
sidst bliver jeg vanvittig (…) Hvordan tror du, det er at have siddet med vennerne og glædet sig til at<br />
komme ind til byen, og så gå fra sted til sted lørdag efter lørdag uden at komme ind? Så må man have det<br />
ud. Så går man ud og slår den første den bedste ned. De siger, vi er voldelige, men vi bliver voldelige,<br />
fordi vi ikke kan komme ind.” 73<br />
Som citatet illustrerer, beskriver nogle etniske unge følelsen af at være frygtet, blive set ned på og<br />
holdt udenfor som direkte årsag til voldelig adfærd. Denne årsagsforklaring har en vis lighed med<br />
den sociologisk orienterede kriminologi, som Albert Cohen introducerede med bogen Delinquent<br />
Boys fra 1955. Albert Cohen beskrev bandekriminalitet som arbejderklassens oprør mod den<br />
middelklasse, som de ikke selv kunne blive en del af, og motivet til kriminalitet var derfor i<br />
mange tilfælde at udtrykke foragt for, genere og terrorisere andre. 74 Eksklusion kan også udgøre<br />
en mere indirekte kilde til kriminalitet, forstået på den måde, at det mindreværd og den<br />
frustration, som ofte følger med diskriminerende oplevelser, kan medvirke til kriminel adfærd.<br />
En af de mest grundige undersøgelser af danskernes tolerance overfor og holdninger til<br />
indvandrere og flygtninge viser en klar tendens til negative holdninger og fordomme, ønsker om<br />
social distance samt en opfattelse af, at indvandrere og flygtninge ikke bør tildeles samme<br />
rettigheder som danskere. 75 Og mediedebatten, 76 fremmedkritiske holdninger blandt politikerne<br />
og stemningen blandt befolkningen i almindelighed 77 tyder på, at intolerancen overfor etniske<br />
minoriteter er tiltagende.<br />
I Sverige er rapporteringen af forbrydelser med racistiske eller fremmedfjendske motiver steget<br />
siden slutningen af 80´erne. Tilsvarende er angsten for at blive udsat for en forbrydelse større<br />
blandt udenlandske end svenske borgere. 78 Og dette er bestemt ikke ubegrundet. <strong>Det</strong> er således<br />
dokumenteret, at personer af udenlandsk herkomst oftere er ofre for forbrydelser, herunder især<br />
72<br />
Junger-Tas, Cruyff, van de Looij-Jansen & Reelick, 2003:11, tabel 3. Oversættelsen af “physical abuse” til “fysisk<br />
afstraffelse“ skal ses i forhold til den måde, hvorpå det er blevet defineret i spørgsmålene til børnene: “…extremely<br />
harsh physical discipline, being locked up or being intentionally wounded…:10f.<br />
73<br />
Den 24-årige Murat citeret i Berlingske Tidende, 13. juli 2003.<br />
74<br />
Cohens teori vil blive uddybet nærmere i afsnit 2.6. nedenfor.<br />
75<br />
Gaasholt & Togeby, 1995.<br />
76<br />
Senest f.eks. den artikelserie, som Berlingske Tidende indledte i juli 2003 om etniske minoriteter og kriminalitet.<br />
77<br />
Danske adoptivbørn er f.eks. begyndt at føle sig diskriminerede: “Måske er den tavse fjendtlighed den værste – og<br />
den fortæller mange adoptivbørn om: Der er et blik i danskernes øjne, en mistænksomhed, der ikke var der før, en<br />
fornemmelse af agtpågivenhed…” Politiken den 14. juni 2003. På internationalt niveau kan henvises til rapport fra<br />
Europarådets Kommision mod Racisme og Intolerance, 2001.<br />
78<br />
Hofer, Sarnecki & Tham, 1998:73.<br />
27
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
grove voldsforbrydelser. 79 I Norge har man set tilsvarende tendenser - den seneste større<br />
undersøgelse af indvandrere som ofre og gerningsmænd omhandler perioden 1995-1998 og viser,<br />
at risikoen for at blive registreret som voldsoffer for ikke-vestlige mænd mellem 15 og 24 år er<br />
næsten dobbelt så høj som blandt den tilsvarende gruppe nordmænd. 80<br />
Overrepræsentationen skal dog ses i lyset af, at viktimisering og udøvelse af vold “følger<br />
hverandre som skygger”. 81 Heri ligger, at en hel del af volden foregår i en intern subkultur, f.eks.<br />
i en familie eller omgangskreds, hvor samme personer til tider er gerningsmænd, til tider er ofre.<br />
Undersøgelsen viser således også, at næsten 7 pct. af de norske voldsofre, der blev registreret i<br />
1995-1998 i samme periode blev registreret som gerningsmænd, mens der var tale om lidt over<br />
10 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere. 82<br />
Diskrimineringen er dog ikke ensidig; der findes også fordomme og negative holdninger<br />
blandt etniske minoriteter, f.eks.:<br />
“Jeg vil aldrig giftes med en dansker, så vil jeg hellere dø. <strong>Det</strong> er en helt anden kultur og religion.”<br />
“Danskerne er egoistiske, og der skal hele tiden ske noget.” 83<br />
Desværre tyder meget på, at der flere steder i Vesteuropa – er ved at danne sig en dyb og<br />
selvforstærkende kløft af fordomme mellem visse grupper af indfødte og etniske minoriteter.<br />
“På senare tid har rasismen ökat i Västeuropa. På yttersta högerkanten exploateras medborgarnas oro över<br />
samhällsutvecklingen samtidigt som de statsbärande partierna stiftar hårdare immigrationlagar. <strong>Det</strong>ta<br />
väcker misstro bland minoritetsgrupperna. <strong>Det</strong> finns en risk att “svenskar” och “invandrare” börjar se<br />
varandra med större misstänksamhet. “Svenskar” ser “invandrare” som kriminella, arbetsskygga<br />
välfärdsslukare. “Invandrare” ser “svenskar” som rasister som stöder ett samhälle som exploaterar och<br />
förtrycker människor efter deras ursprung. Samhället risikerar därmed att splittras efter etnicitet.<br />
Brottsfrågans betydelse för denna process är långt ifrån obetydlig.” 84<br />
Eksklusion kan også have en negativ virkning for den sociale kontrol. 85 Herved refereres til<br />
enhver relation til samfundet, der afholder os fra at begå kriminalitet. <strong>Det</strong> kan f.eks. være<br />
moralske relationer, menneskelige relationer eller relationer til myndigheder. Oplevelsen af<br />
eksklusion kan betyde, at tilflytteren bevarer en følelse af fremmedhed, der står i vejen for at<br />
skabe sådanne relationer til det nye samfund. Herved mindskes loyaliteten med det nye samfund,<br />
og den sociale kontrol sættes ud af funktion:<br />
79<br />
Se f.eks. Pettersson 2001:189 ff., som samme sted henviser til en række forskere, der er fremkommet med dette<br />
resultat.<br />
80<br />
Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000:figur 3.13.<br />
81<br />
Med dette citat henviser Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000:23 til Pedersen, W. & Pape, H. Unge<br />
voldsofre i Oslo – et innvandrerproblem?, Tidsskrift for Den Norske lægeforening, 119, 16, 1999.<br />
82<br />
Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000:23. Se evt. også Gundersen, 2000:11ff.<br />
83<br />
Jeppesen, 1989:105f.<br />
84<br />
Estrada, 2001:402.<br />
85<br />
Gottfredsson, M. & Hirschi, T., A General Theory of Crime, Stanford University Press, 1990.<br />
28
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“Hvis man ikke har noget, har man heller ikke noget at miste...Jeg kan sige til mine børn: I skal lade være<br />
med at stjæle cykler, for en blakket straffeattest giver jer vanskeligheder. Men det nytter ikke over for de<br />
unge indvandrere uden en fremtid. En blakket straffeattest er ligegyldig for dem. <strong>Det</strong> samme gælder vore<br />
dårligst socialt stillede unge, der ikke har noget at tabe ved kriminalitet.” 86<br />
2.2.1. Diskrimination på arbejdsmarkedet<br />
Med den socioøkonomiske forklaringsmodel så vi, at arbejdsløshed er en væsentlig indikator for<br />
kriminalitet. Da meget tyder på, at det er sværere for etniske minoriteter at få adgang til<br />
arbejdsmarkedet, se straks nedenfor, vil diskrimination på arbejdsmarkedet også blive behandlet<br />
her.<br />
Sydjysk Universitetscenter foretog i 1997 87 en undersøgelse med det mål at finde ud af,<br />
hvorvidt private og offentlige arbejdsgivere diskriminerer unge danske statsborgere af etnisk<br />
oprindelse ved jobsøgning. Undersøgelsen omfattede 446 “cases”, hvor unge af henholdsvis<br />
tyrkisk, pakistansk og dansk oprindelse ansøgte om jobs – ved telefonisk, personlig og skriftlig<br />
henvendelse. De unge “ansøgere” af tyrkisk og pakistansk oprindelse var født i Danmark og talte<br />
flydende dansk. Samtlige “ansøgere” var veltalende, præsentable og havde en bred<br />
erhvervserfaring, og ved hver enkelte jobsøgning sørgede man endvidere for, at “ansøgerne”<br />
havde samme kvalifikationer. <strong>Det</strong> viste sig, at mere end hver tredje gang en etnisk ung søgte en<br />
stilling, blev han/hun frasorteret alene pga. sit fremmedklingende navn eller anderledes udseende.<br />
Mere præcist blev graden af diskriminering målt til 38 pct. 88<br />
Især hvad angår den personlige jobsøgning, synes der at være anledning til at tage visse<br />
forbehold overfor undersøgelsens gyldighed. Om en person er veltalende, præsentabel og<br />
kvalificeret er således spørgsmål, der i et vist omfang afhænger af en subjektiv vurdering.<br />
Undersøgelsens resultat kan dog betragtes som vejledende, og det er i hvert fald meget lig det,<br />
Rockwool Fondens forskningsenhed nåede frem til i en undersøgelse af den oplevede<br />
diskrimination. 89 Her var fremgangsmetoden at spørge til indvandrernes egen oplevelse af, om de<br />
i forbindelse med afslag på et job havde følt sig diskriminerede på grund af etnisk oprindelse eller<br />
andre forhold. Man nåede frem til, at godt 37 pct. af indvandrerne havde følt, at de fik afslag på<br />
grund af deres etniske herkomst. <strong>Det</strong> skal dog bemærkes, at ligheden mellem to undersøgelser,<br />
der har til hensigt at sige noget om henholdsvis reel og oplevet diskrimination ikke nødvendigvis<br />
bekræfter hinanden i kraft af et enslydende resultat, idet det ikke er usandsynligt, at der kan være<br />
forskel på den reelle og oplevede diskriminering.<br />
86<br />
Eva Smith, citeret i Jyllandsposten den 8. juli1997.<br />
87<br />
Hjarnø & Jensen, 1997.<br />
88<br />
Som Mogensen & Pedersen (2001:1 i bilag) anfører, skal procentangivelsen dog ses i lyset af, at man konsekvent<br />
lod den etniske unge søge først (med henblik på at sikre, at en accept af majoritetsansøgeren ikke udelukkede andre<br />
ansøgere). Af Bovenkerks undersøgelse (1992), hvor den etniske og indfødte unge skiftevis søgte først, og hvis<br />
metode Hjarnø & Jensen oplyser, at de følger (1997:9), blev graden af diskriminering målt til 19 pct.<br />
89<br />
Mogensen & Matthiessen, 2002:119 ff.<br />
29
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Frasorteringen på arbejdsmarkedet kan skyldes, at arbejdsgiveren har forestillinger om, at<br />
etniske minoriteter har dårlige sproglige eller faglige kvalifikationer, men kan også være et<br />
udtryk for en bekymring for, hvordan virksomhedens øvrige medarbejdere vil reagere.<br />
Sidstnævnte forklaring fremsætter arbejdsmarkedsforskeren ved Socialforskningsinstituttet Helle<br />
Holt i forbindelse med et forsøg på at afklare, hvorfor integration af flygtninge og indvandrere på<br />
det danske arbejdsmarked er det område, hvor virksomhederne føler sig mindst ansvarlige: 90<br />
“De private chefers forbeholdne holdning til integration af flygtninge og indvandrere på det danske<br />
arbejdsmarked kunne frygtes at stamme fra en fornemmelse af medarbejdernes reaktion på disse<br />
grupper.” 91<br />
Som et supplement til Helle Holts fortolkning af resultaterne kan tilføjes, at de private<br />
virksomheders holdning måske i lige så høj grad som frygten for medarbejdernes reaktion kan<br />
skyldes frygten for kundernes/klienternes reaktion på ansættelse af en person af anden etnisk<br />
herkomst - en relation, der er langt mere afgørende for private end for offentlige virksomheder.<br />
Diskrimination kan således - alene i kraft af folks bevidsthed om eksistensen af den slags<br />
holdninger kombineret med manglende følelse af ansvar - få vidtrækkende konsekvenser for<br />
personer af udenlandsk herkomst og i yderste konsekvens føre til kriminalitet.<br />
Man skal dog være varsom med at henvise til diskrimination som det eneste og endegyldige<br />
forklaringsmønster på den højere kriminalitetshyppighed blandt unge etniske mænd, fordi der<br />
heri ligger en offergørelse, som kan være hæmmende i forhold til de unges eget ansvar for<br />
situationen.<br />
“Kriminaliteten er et alvorligt problem, og det er meget vigtigt med selverkendelse nu. <strong>Det</strong> har knebet<br />
med at se problemet i øjnene, fordi mange unge med etnisk baggrund vitterligt har det svært i Danmark,<br />
med sproget, med uddannelsen og med at finde et job. Men det er lidt for let at afvise sit eget ansvar ved at<br />
sætte alt under den hat, der hedder “vi bliver holdt ude af samfundet”. Vi har jo mange muligheder for at<br />
mobilisere nogle kræfter selv.” 92<br />
2.3. Selektion i retssystemet<br />
Selektion betyder udvælgelse, og selektionsteorien antager, at etniske minoriteter oftere udvælges<br />
i forbindelse med lovovertrædelser dvs. oftere opdages, anmeldes og retsforfølges end danskere.<br />
<strong>Det</strong> forklares på den måde, at den etniske minoritet typisk vil skille sig mere ud og dermed oftere<br />
vil blive opdaget og husket af vidner og politi.<br />
90 F.eks. mener virksomhederne, at de har et større socialt ansvar i forhold til beskæftigelse af handicappede.<br />
Resultaterne kommer fra en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget med henblik på at kortlægge<br />
danske virksomheders forhold til ansvarlighed overfor forebyggelse og løsning af sociale problemer. Undersøgelsen<br />
er baseret på interviews med 2960 private og offentlige virksomheder, jf. Helle Holt, 1997:39.<br />
91 Helle Holt, 1997:38f.<br />
92 Muharrem Aydas, citeret i Berlingske Tidende den 27. juli 2003.<br />
30
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“Der skal jo ikke megen fantasi til at forestille sig, at kvinder, som via deres klædedragt, udseende og<br />
adfærd klart adskiller sig fra andre kvinder, også i højere grad bliver synlige for butiksdetektiven og de<br />
ansatte – uden at der nødvendigvis ligger racistiske motiver bag.” 93<br />
2.3.1. Øget bevågenhed<br />
Kyvsgaard har belyst spørgsmålet om en eventuel øget bevågenhed af personer af udenlandsk<br />
herkomst med en analyse af sigtelser og afgørelser for straffelovsovertrædelser i 1998. 94<br />
Kyvsgaard måler dette ved at undersøge, om etniske minoriteter hyppigere anholdes og<br />
varetægtsfængsles i forbindelse med en sigtelse, og om disse retlige skridt hyppigere ender med<br />
påtaleopgivelse eller frifindelse. I tabel 2 og 3 nedenfor er opstillet de i denne forbindelse mest<br />
relevante resultater. Procentsatserne i tabellerne angiver, hvor meget oftere (markeret ved +), der<br />
sker påtaleopgivelse/frifindelse samt anholdelse/varetægtsfængsling, når den pågældende er<br />
indvandrer eller efterkommer i forhold til personer af dansk oprindelse.<br />
Tabel 2. Procentforskel mellem personer af dansk oprindelse og henholdsvis<br />
indvandrere og efterkommere i forhold til sigtelser* samt anholdelser og<br />
varetægtsfængslinger, der er endt med påtaleopgivelse eller frifindelse<br />
Indvandrere Efterkommere<br />
Procentvis højere andel sigtelser,* der<br />
er endt med påtaleopgivelse/frifindelse + 35 % + 59 %<br />
Procentvis højere andel anholdelser og<br />
varetægtsfængslinger, der er endt med<br />
påtaleopgivelse/frifindelse + 46 % + 82 %<br />
Tabel 3. Procentforskel mellem personer af dansk oprindelse og henholdsvis<br />
indvandrere og efterkommere i forhold til sigtelser,* der er forbundet med en<br />
anholdelse/varetægtsfængsling<br />
31<br />
Indvandrere Efterkommere<br />
Procentvis højere andel sigtelser,*<br />
der er forbundet med anholdelse/<br />
varetægtsfængsling + 46 % + 49 %<br />
93 Kyvsgaard, 2001:366.<br />
94 Kyvsgaard, 2001.
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
* Sigtelser omfatter både hoved- og bisigtelser.<br />
<strong>Det</strong> fremgår af tabel 2, at personer af anden etnisk herkomst markant oftere end personer af dansk<br />
oprindelse sigtes, anholdes og varetægtsfængsles, uden at dette senere fører til en fældende<br />
afgørelse. 95 <strong>Det</strong> fremgår endvidere, at det især gælder efterkommere, dvs. den gruppe, som vi har<br />
set, særlig ofte er registreret i kriminalstatistikken. Tabel 3 viser, at etniske minoriteter næsten<br />
dobbelt så ofte som majoritetsbefolkningen bliver anholdt eller varetægtsfængslet i forbindelse<br />
med en sigtelse.<br />
Da den markante forskel på anholdelseshyppigheden kan skyldes en forskel på grovheden af<br />
de forbrydelser, som personer af henholdsvis dansk og anden etnisk herkomst begår, undersøger<br />
Kyvsgaard endvidere, om forskellen også gør sig gældende på nogle snævre kategorier af<br />
lovovertrædelser, der alene muliggør en meget begrænset forskel i grovhedsgrad. 96 Da dette er<br />
tilfældet, kan forskellen på anholdelseshyppigheden altså ikke forklares ved en forskel på<br />
grovheden af gruppernes forbrydelser. <strong>Det</strong> skal hertil bemærkes, at der dog alligevel må forventes<br />
en vis forskel på personer af henholdsvis dansk og anden etnisk oprindelse, både hvad angår<br />
tilfælde, der er endt med påtaleopgivelse/frifindelse og sigtelser, der er forbundet med anholdelse<br />
og varetægtsfængsling. Der vil således oftere være risiko for, at indvandrere og efterkommere på<br />
grund af deres tilknytning til et andet land, unddrager sig videre retsforfølgelse. 97<br />
Unddragelsesfare kan være hjemmel for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.<br />
1, og da en forudsætning for varetægtsfængsling normalt er anholdelse, må man også forvente, at<br />
de oftere anholdes med henblik på en eventuel varetægtsfængsling. 98 Dertil kommer, som<br />
Kyvsgaard også selv nævner, at indvandrere og efterkommere ofte opholder sig i større grupper,<br />
hvorfor man også må forvente, at politiet i tilfælde af kriminalitet kan være nødt til umiddelbart<br />
at anholde flere, indtil sagen er nærmere efterforsket. Selv disse forhold taget i betragtning, er<br />
95<br />
Et lignende resultat fremgår af Danmarks Statistik, 1998:7: mens 12 pct. gennemsnitligt blev kendt “ikkeskyldige”<br />
i de forhold, de var sigtet for, blev 18,6 pct. af indvandrerne og 20,5 pct. af efterkommerne kendt “ikkeskyldige”.<br />
Resultatet skal dog ses i lyset af en kommentar, udfærdiget af Foreningen af Politimestre i Danmark af 23.<br />
april 1998 i forbindelse med Justitsministeriets anmodning om en udtalelse om opgørelsen fra Danmarks Stastistik.<br />
Heraf fremgår, at afgørelser efter straffeloven oftere resulterer i tiltaleopgivelse eller frifindelse end afgørelser efter<br />
færdselslovgivningen. Forskellen kan således til dels skyldes det forhold, at mandlige indvandrere og især<br />
efterkommere har forholdsvis flere afgørelser efter straffelovginingen og forholdsvis færre efter<br />
færdselslovgivningen end den øvrige mandlige befolkning, jf. afsnit 1.3.3. ovenfor. <strong>Det</strong>te forhold er imidlertid ikke<br />
relevant i forbindelse med Kyvsgaards resultater, idet hendes undersøgelse af samme grund alene vedrører<br />
straffelovsovertrædelser, Kyvsgaard, 2001:367.<br />
96<br />
Kyvsgaard, 2001:tabel 9.<br />
97<br />
Kyvsgaard nævner alene dette forbehold i relation til personer, der ikke har fast ophold i Danmark, dvs. turister,<br />
asylansøgere mv., 2001:371.<br />
98<br />
Hvad angår den procentvise forskel på andelen af anholdelser og varetægtsfængslinger, der er endt med<br />
påtaleopgivelse/frifindelse, oplyser Kyvsgaard dog, at der i langt de fleste tilfælde, nemlig knap tre fjerdedele af<br />
tilfældene alene er tale om anholdelser. Og at såfremt personen har været anholdt forud for varetægtsfængslingen, er<br />
det varetægtsfængslingen, der indgår i beregningen.<br />
32
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
forskellene dog meget markante og giver således ikke anledning til at udelukke, at etniske<br />
minoriteter er udsat for en øget bevågenhed.<br />
Både hvad angår flere frifindelser og anholdelser/varetægtsfængslinger i forbindelse med<br />
sigtelser, er et tilsvarende mønster set i andre lande, f.eks. i England. 99 I England har man også<br />
undersøgt, om der er forskel på sandsynligheden for at blive visiteret af politiet, og det viser sig,<br />
at sandsynligheden gennemsnitligt er fire gange større for etniske minoriteter end den øvrige<br />
befolkning. 100 <strong>Det</strong> er svært at fortolke sidstnævnte resultat på anden måde end, at der reelt sker en<br />
selektion. Og det er formentlig også en del af forklaringen på Kyvsgaards resultater. Hvis etniske<br />
minoriteter i højere grad end etniske danskere har politiets og retssytemets opmærksomhed, er<br />
der også en større sandsynlighed for, at den kriminalitet, de begår, bliver opdaget og i så fald vil<br />
etniske minoriteters kriminalitet i højere grad være registreret – dvs. at en sammenligning af<br />
kriminaliteten blandt personer af henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst på baggrund af<br />
kriminalstatistikken kan være fordrejet i de etniske minoriteters disfavør.<br />
2.3.2. Selvrapporteringsundersøgelser<br />
Selvrapporteringsundersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor man spørger X antal personer, om de<br />
har begået kriminalitet, og som derfor ikke vil være influerede af en eventuel forskel på<br />
opdagelsesrisikoen, synes at bekræfte, at opdagelsesrisikoen er større for personer af udenlandsk<br />
herkomst. I modsætning til den overrepræsentation af personer af udenlandsk herkomst i<br />
straffesystemet, som fremgår af undersøgelser af den registrerede kriminalitet, viser<br />
selvrapporteringsundersøgelser, at der ikke er forskel mellem udenlandske og landets egne<br />
statsborgere med hensyn til kriminalitet. 101<br />
Som allerede påpeget, kan forklaringen være, at overrepræsentationen i undersøgelser af den<br />
registrerede kriminalitet alene er et resultat af, at personer af udenlandsk herkomst har en større<br />
opdagelsesrisiko. Forklaringen kan imidlertid også være, at selvrapporteringsundersøgelserne er<br />
99<br />
Home Office, Race and the Criminal Justice System, 2000/2001.<br />
100<br />
Home Office, Race and the Criminal Justice System, 2000/2001:introduktionen til kap. 2: Police and Criminal<br />
Evidence Act - Stops and Searches.<br />
101<br />
Martens, P. L., Brottslighet bland ungdomar med indvandrarbakgrund i Wikström, P. H. (red.), Brott och<br />
åtgärder mot brott i stadsmiljön, Brottsförebyggande <strong>Råd</strong>et, Stockholm, 1990:135. Der er alene tale om en generel<br />
tendens. En undtagelse, hvad angår den registrerede kriminalitet, er den norske undersøgelse af Falck,<br />
S., Utlendinger og kriminalitet – en analyse af forholdet mellem straffede norske og udenlandske statsborgere,<br />
Barnverkets Utviklingscenter,1992. Den viser, at fastboende udenlandske statsborgere totalt set har en lavere<br />
registreret kriminalitet end norske statsborgere. En undtagelse, hvad angår selvrapporteringsundersøgelser er Junger-<br />
Tas, Cruyff, van de Looij-Jansen & Reelicks selvrapporteringsundersøgelse (2003) af 14-15 årige fra 6 forskellige<br />
etniske minoritetsgrupper i Rotterdam i Holland, der viser at samtlige minoritetsgrupper - på nær de tyrkiske piger -<br />
er mere kriminelle end deres jævnaldrende. Herhjemme udgør også den seneste selvrapporteringsundersøgelse blandt<br />
børn og unge, jf. Flemming Balvig, RisikoUngdom, <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong>, 2000:46ff, en undtagelse.<br />
Undersøgelsen viser således bl.a., at unge efterkommere i sammenligning med unge, der har forældre, der begge er<br />
født i Danmark, dobbelt så ofte rapporterer, at de har begået kriminalitet. <strong>Det</strong>te billede står i modsætning til en meget<br />
lignende selvrapporteringsundersøgelse gennemført 10 år tidligere, jf. Kyvsgaard, Indvandrere og kriminalitet,<br />
33
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
utroværdige, idet mennesker med forskellig kulturel baggrund ikke vil være lige tilbøjelige til at<br />
svare korrekt på spørgsmål, der - som kriminalitet - er tabubelagte.<br />
2.3.3. Kulturelle forskelle på tilbøjeligheden til at tilstå<br />
Kyvsgaard finder endvidere, at andelen af sigtelser, der ikke har ført til en fældende afgørelse er<br />
større for indvandrere og efterkommere, der kommer fra mindre udviklede lande, end for dem,<br />
der kommer fra de mere udviklede lande. 102 Kyvsgaard anfører, at en af forklaringerne herpå kan<br />
være, at der er kulturelle forskelle med hensyn til tendensen til at tilstå en forbrydelse, og at det er<br />
lettere at få dømt en person, hvis vedkommende tilstår. Kyvsgaard peger i den forbindelse på, at<br />
en hollandsk undersøgelse viser, at mennesker fra muslimske lande er mindre tilbøjelige til at<br />
tilstå de forbrydelser, de har begået. 103 <strong>Det</strong> er i overensstemmelse med erfaringen blandt danske<br />
politifolk. 104<br />
Også forsker ved Brottsförebyggande rådet i Stockholm Peter L. Martens resultater tyder på,<br />
at kulturelle forskelle kan være af betydning. Når han sammenligner sine data over<br />
selvrapporteret kriminalitet med Ahlbergs tidligere beskrevne data over registreret kriminalitet,<br />
viser det sig, at jo større den kulturelle afstand er mellem en indvandrergruppe og svenskerne,<br />
desto større er diskrepansen mellem den selvrapporterede og registrerede kriminalitet. <strong>Det</strong><br />
forklarer Martens på følgende måde:<br />
“Indvandrargrupper, som varit bosatta i Sverige en lång tid, är mer lika svenskarna när det gäller at uppge att de<br />
begått en brottslig handling, medan de grupper, som varit här en kortere tid, är mindre benägna än infödda svenskar<br />
at uppge att de har begått en brottslig handling.” 105<br />
<strong>Det</strong> forekommer sandsynligt, at man vil være mindre tilbøjelig til at fortælle en person/institution<br />
om sine lovovertrædelser, når man er på fremmed grund og har anledning til at føle sig usikker på<br />
konsekvenserne heraf.<br />
2.3.4. Selektion afhænger af fremtræden og forhåndsviden<br />
Der er imidlertid også en anden mulig forklaring på, at andelen af sigtelser, der ikke har ført til en<br />
fældende afgørelse er større for indvandrere og efterkommere, der kommer fra mindre udviklede<br />
lande, end for dem, der kommer fra de mere udviklede lande. <strong>Det</strong> er det forhold, at:<br />
Jurist- og økonomforbundets Forlag, 1992, der stort set ikke viser nogen forskel på kriminalitetsfrekvensen blandt<br />
14-årige af dansk og udenlandsk herkomst.<br />
102<br />
Kyvsgaard, 2001:369. Kyvsgaard anvender FN´s definition af mere og mindre udviklede lande fra 1994, jf.<br />
afsnittet begrebsdefinitioner ovenfor.<br />
103<br />
Kyvsgaard henviser til Junger, M., Ethnic Minorities. Crime and Public Policy i Hood, R. (red.), Crime and<br />
Criminal Policy in Europe, Proceedings of European Colloquium 1988, Centre for Criminological Research,<br />
University of Oxford, 1989.<br />
104<br />
Se f.eks. Holmberg, 1999:131 eller Kyvsgaard, 2001:369.<br />
34
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“…personer fra de mere udviklede lande i højere grad end personer fra mindre udviklede lande både<br />
udseendemæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og økonomisk ligner landets øvrige befolkning. Desuden gør de<br />
det kriminalitetsmæssigt (…) Dermed tiltrækker de sig næppe den samme opmærksomhed fra<br />
retshåndhævende myndigheders side, som personer fra mindre udviklede lande gør.” 106<br />
Synspunktet støttes af antropolog Lars Holmbergs undersøgelser af politiets arbejdsmetoder. En<br />
af hans konklusioner er, at politiet søger dér, hvor de forventer størst gevinst dvs. blandt de typer,<br />
der erfaringsmæssigt begår mest kriminalitet. Om indvandrere og andengenerationsindvandrere,<br />
der stammer fra Tyrkiet, Pakistan eller et mellemøstligt land 107 (dvs. stort set samme gruppe, som<br />
er omdrejningspunkt for denne fremstilling), jf. indledningen til Del II ovenfor, skriver<br />
Holmberg:<br />
“De fleste politifolk anser det jo netop for deres job at kigge efter alle, der skiller sig ud. <strong>Det</strong> er klart, at<br />
mennesker med en anden hud- og/eller hårfarve umiddelbart er iøjnefaldende gennem deres fremtræden,<br />
men det er væsentligt at bemærke, at det ifølge politifolkene selv først og fremmest er forhåndsviden, der<br />
gør udslaget. I det omfang, politiet særligt går efter folk, der ligner indvandrere, er det angiveligt fordi<br />
deres erfaring siger dem, at indvandrere ofte er kriminelle, ikke fordi de er indvandrere i sig selv (…) De<br />
(dvs. politiet, red.) har erfaring for, at der er mange i denne gruppe, der er kriminelle, og der er for<br />
politifolkene ikke nogen kvalitativ forskel på at holde øje med en “typisk Brian” og en typisk<br />
indvandrer.” 108<br />
Trods Holmbergs klare indtryk af, at etniske minoriteter i visse sammenhænge vækker politiets<br />
mistanke alene på grund af deres udseende, tyder hans tal i undersøgelsesmaterialet dog ikke på<br />
nogen væsentlig skævhed i indsatsen. Hans “forsigtige” konklusion er derfor, at politiet ikke<br />
generelt bedriver racistisk motiveret forskelsbehandling, men at de unge alligevel har grund til at<br />
føle sig diskriminerede. <strong>Det</strong> skal forstås på den måde, at de unge indvandrere formentlig har ret i,<br />
at politiet holder særlig øje med dem, også når de ikke foretager sig noget kriminelt. Men at<br />
politiet på den anden side ofte kun har folks udseende at navigere efter, og at denne bevågenhed<br />
ikke nødvendigvis bunder i diskrimination. 109<br />
2.3.5. Borgernes anmeldelser til politiet<br />
<strong>Det</strong> skal endelig nævnes, at det heller ikke kan udelukkes, at borgerne er mere tilbøjelige til at<br />
anmelde unge mænd af anden etnisk herkomst. <strong>Det</strong> synes næsten uundgåeligt, dersom der - som<br />
konstateret i forrige afsnit – findes fordomme overfor etniske minoriteter i befolkningen. I et<br />
eksperiment foretaget af Institut for Psykologi på Stockholms Universitet 110 viste man en gruppe<br />
mennesker forskellige filmede versioner af et butikstyveri. <strong>Det</strong> viste sig, at både når tyven var<br />
105 Martens (1998) citeret i Pettersson, 2001:184.<br />
106 Kyvsgaard, 2001:369.<br />
107 Holmberg foretager en begrebsafgrænsning på side 130f (1999).<br />
108 Holmberg, 1999:137f.<br />
109 For mere om forholdet mellem de etniske unge og politiet kan henvises til Ansel-Henry & Jespersen, 2003 og<br />
denne fremstillings afsnit 3.3.2.2. nedenfor.<br />
110 Lindholm, T. & Christianson, S. Å., Vittnesmål och våldsbrott: Effeker av etnisk gruppetilhörighet hos vittne,<br />
offer och gärningsman, PHS-rapport 1995:1, Polishögskolan.<br />
35
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
blond og nordisk, og når han var mørk og sydeuropæisk, mente mange at have set en mørkhåret<br />
indvandrer. <strong>Det</strong> kan næsten kun fortolkes på den måde, at forsøgspersonerne knytter indvandrere<br />
og kriminalitet sammen. At befolkningens opfattelse af, hvordan en typisk kriminel ser ud, er af<br />
betydning for deres tilbøjelighed til at anmelde den pågældende, fremgår f.eks. af professor i<br />
strafferet Vagn Greves konklusion på, hvad der får butiksindehavere til at anmelde butikstyve til<br />
politiet:<br />
“Et delikt bliver sædvanligvis kun anmeldt til politiet, når gerningsmanden ligner den officielle<br />
kriminalstatistiks typiske forbryderbillede, dvs. når det er en dårligt uddannet ung mand fra byernes<br />
laveste sociale lag.” 111<br />
Greves artikel er fra 1971 og i dag kunne man på baggrund af Kyvsgaards resultater tilføje endnu<br />
et karakteristika til de traditionelle “usual suspects”, nemlig etniske, unge mænd fra de laveste<br />
sociale lag i storbyerne.<br />
2.3.6. Sammenfatning<br />
Meget tyder på, at både kulturelle forskelle med hensyn til at tilstå og selektion i retssystemet<br />
spiller en rolle for modsætningen mellem undersøgelser af den registrerede og selvrapporterede<br />
kriminalitet. Kyvsgaard anfører da også, at kulturforskelle med hensyn til tilståelser ikke alene<br />
kan forklare de markante forskelle mellem personer af dansk og anden etnisk herkomst, jf. tabel 1<br />
og 2. Samlet set mener Kyvsgaard, at hendes resultater tyder på, at de etniske minoriteter i højere<br />
grad end andre har politiets og retssystemets opmærksomhed. Som vist med Holmbergs<br />
undersøgelse vil politiet især søge blandt de grupper, hvor de forventer gevinst. Såfremt dette er<br />
tilfældet, vil det statistiske billede, der blev præsenteret i Del I være fordrejet i den forstand, at<br />
personer af dansk oprindelse vil fremtræde som værende mindre kriminelle end de er, og at<br />
etniske minoriteter vil fremtræde som værende mere kriminelle, end de er.<br />
2.4. Selektiv indvandring<br />
Sidste afsnit omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der foregår en vis selektion i retssystemet.<br />
Her er det spørgsmålet, om der foregår en selektion allerede før bosættelsen i Danmark, dvs. om<br />
en forholdsmæssig større del af dem, som udvandrer, i forvejen er kriminelle eller er i en<br />
risikogruppe for at blive det, f.eks. lavt selvværd eller manglende selvkontrol. F.eks. viser en<br />
svensk undersøgelse, at en stor gruppe finske indvandrere, der kom til Sverige i 1970´erne,<br />
inkluderede en høj andel personer med alvorlige sociale problemer. 112 Undersøgelsesresultatet<br />
111 Greve, 1971:299.<br />
112 Lenke, L., De “socialpolitiska flyktingarna” – ett fall av “selektiv migration” i Eriksson, U.B. & Tham, H.<br />
(red.), Utlänningerna och brottsligheten: 215f, Brottsförebyggande <strong>Råd</strong>et, Stockholm, 1983.<br />
36
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
blev senere bekræftet af Olsson (1986), 113 som studerede samme gruppe og endvidere fandt, at en<br />
del af de sociale problemer, som de finske indvandrere havde, allerede før de kom til Sverige,<br />
skyldtes kriminalitet begået i hjemlandet. 114 Selvom der ikke er gennemført tilsvarende<br />
undersøgelser herhjemme, må man i hvert fald, som Kyvsgaard beskriver det:<br />
“formode, at der vil kunne påvises særlige problemer for visse grupper af flygtninge, der er kommet hertil<br />
fra krigshærgede områder. Især de børn, der er opvokset under meget utrygge og voldsprægede forhold,<br />
kan antages at have problemer, som kan betinge en kriminel/aggressiv adfærd.” 115<br />
I afsnit 1.6. blev det nævnt, at kulturkonfliktforklaringen synes utilstrækkelig i forhold til at<br />
forklare, at indvandrede nordmænd og danskere i Sverige har en næsten dobbelt så høj<br />
kriminalitetshyppighed som svenskerne taget den ringe kulturforskel i betragtning. Teorien om at<br />
en forholdsmæssig større del af dem, som udvandrer i forvejen er kriminelle eller er i en<br />
risikogruppe for at blive det, kan imidlertid bidrage til forklaringen herpå.<br />
2.5. Årsagsforklaringerne og overrepræsentationen<br />
Med henblik på at præcisere, om årsagsforklaringerne kan forklare overrepræsentationen blandt<br />
etniske minoriteter i kriminalstatistikken, vil årsagsforklaringerne her blive sammenholdt med<br />
hovedkonklusionerne i Del I: at kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt<br />
1. unge etniske mænd,<br />
2. personer fra de mindre udviklede lande og<br />
3. efterkommere.<br />
På denne baggrund vil teoriernes forklaringsværdi blive vurderet mere generelt.<br />
2.5.1. Unge etniske mænd<br />
Kulturkonflikt er en problemstilling, der netop knytter sig til det at være ung og befinde sig i en<br />
selvdefineringsproces. Som beskrevet har de etniske familier ofte forventninger om, at deres<br />
drenge tager ansvar for familien, hvilket kan kollidere med den frigørelse og selvstændighed, det<br />
danske samfund forventer. 116<br />
Hvad angår eksklusion er der heller ingen tvivl om, at unge mænd er særlig udsatte, fordi de<br />
opholder sig meget i det offentlige rum. I mange etniske hjem bor der mange mennesker på<br />
113<br />
Olsson, M., Finland tur och retur – om utvisning av finska medborgare, Brottsförebyggande <strong>Råd</strong>et, Stockholm,<br />
1986.<br />
114<br />
Herom Hofer, Sarnecki & Tham, 1998:84.<br />
115<br />
Kyvsgaard, 2001:366.<br />
116<br />
I dette afsnit ses bort fra de mindre væsentlige forklaringer vedrørende konflikt mellem retsnormer og<br />
kulturforskelle, jf. afsnit 2.1.2. og 2.1.3. ovenfor.<br />
37
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
forholdsvis lidt plads 117 , og der er ingen kulturel tradition for “eget værelse”. Dertil kommer, at<br />
de unge indvandrere og efterkommere ofte omgås i større grupper, og de er derfor i vidt omfang<br />
overladt til gaden, butikscentre mv. <strong>Det</strong> er endvidere i det offentlige rum, man kan føle sig<br />
stigmatiseret. Endelig viste afsnittet om selektion, at der er anledning til at forvente, at selektion<br />
især rammer “the usual suspects” dvs. unge etniske mænd fra de laveste sociale lag i storbyerne.<br />
Kun teorien om selektiv indvandring synes ikke umiddelbart at være mere relevant for de<br />
unge. Dog kan man sige, at dersom forholdsvis flere af dem, der kommer til Danmark er<br />
potentielt kriminelle, vil der altid være størst risiko for, at det motiveres og udvikler sig til<br />
kriminalitet hos unge mænd, idet de i langt de fleste kulturer udgør den mest kriminelle gruppe.<br />
Samtlige gennemgåede forklaringsmodeller kan altså bidrage til at forklare, at<br />
kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt unge etniske mænd.<br />
2.5.2. Kriminalitetsforskellen på personer fra mere og mindre udviklede lande<br />
Personer fra de mindre udviklede lande vil i vid udstrækning også være de kulturelt mest<br />
fremmedartede 118 sammenlignet med indfødte danskere, og derfor vil kulturforskellen også være<br />
mest udtalt for personer med oprindelse i de mindre udviklede lande. Jo større kløften mellem<br />
oprindelseslandets og modtagerlandets normsæt er, desto mere kompliceret vil kulturkonflikten<br />
og dermed sandsynligheden for at udvikle en kriminel adfærd være. Man kan sige nøjagtig det<br />
samme om eksklusion. Der er således næppe tvivl om, at diskrimination på baggrund af etnicitet<br />
altid vil gå værst ud over de mennesker, der ser mest anderledes ud, dvs. de mennesker, der<br />
kommer fra de mest fremmedartede lande. Tilsvarende må det antages, at selektion af personer<br />
vil ramme dem, der adskiller sig mest fra den øvrige befolkning, hårdest. <strong>Det</strong> skal i den<br />
forbindelse erindres, at kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt afrikanere, jf. afsnit 1.4.<br />
ovenfor, der i hvert fald udseendemæssigt er særlig synlige. På den anden side har vi også set, at<br />
det blandt kvinder ikke gør nogen væsentlig forskel, om de kommer fra et mere eller mindre<br />
udviklet oprindelsesland, jf. afsnit 1.4. ovenfor. Forklaringen kan være, at det er kendetegnende<br />
for de etniske kvinder, at de i modsætning til mændene opholder sig meget lidt i det offentlige<br />
rum og derfor ikke er lige så eksponerede for diskrimination og selektion; tilsvarende medfører<br />
begrænset deltagelse i det danske samfund, at der ikke i samme grad “inviteres” til kulturkonflikt.<br />
I forbindelse med beskrivelsen af teorien om selektiv indvandring, jf. afsnit 2.4., blev det<br />
betonet, at hvis forholdsmæssigt flere med sociale problemer udvandrer fra deres oprindelsesland,<br />
kunne det bidrage til at forklare, at danskere og nordmænd i Sverige har en næsten dobbelt så høj<br />
kriminalitetshyppighed som svenskerne taget i betragtning, at kulturforskellen er meget<br />
begrænset, og at det er usandsynligt, at danskere og nordmænd udsættes for eksklusion og<br />
117 Jeppesen, 1989:22.<br />
118 Se evt. afsnittet begrebsdefinitioner ovenfor.<br />
38
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
selektion i retssystemet. 119 Selvom teorien således kan spille en rolle for etniske minoriteter,<br />
uanset hvor de kommer fra, kunne man endvidere overveje, om andre forhold betinger, at den<br />
selektive indvandring kan have en særlig betydning for personer fra de mindre udviklede lande.<br />
<strong>Det</strong> er således nærliggende, at motiverne for at emigrere er forskellige for personer fra mere og<br />
mindre udviklede lande. Man kunne forestille sig, at man snarere emigrerer fra et mindre udviklet<br />
land af nød og håb om et bedre liv, hvorimod en person fra et mere udviklet land snarere<br />
emigrerer som følge af arbejde, ægtefælle eller lignende. Sat på spidsen kunne man altså sige, at<br />
når oprindelseslandet er mere udviklet vil der være flere, der emigrerer af overskud, og når<br />
oprindelseslandet er mindre udviklet af underskud. 120 Med dette perspektiv på selektiv<br />
indvandring vil personer fra mindre udviklede lande have dårligere forudsætninger og dermed<br />
større risiko for at blive kriminelle.<br />
Samtlige gennemgåede forklaringsmodeller kan altså bidrage til at forklare, at<br />
kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede<br />
lande.<br />
2.5.3. Kriminalitetsforskellen på første- og andengenerationsindvandrere<br />
Forklaringerne beskriver en række forhold, som generelt marginaliserer etniske minoriteter:<br />
sociale og økonomiske problemer, stigmatisering og en følelse af at være sat udenfor det danske<br />
samfund. På disse punkter er der ingen væsentlige forskelle på første- og<br />
andengenerationsindvandrernes situation.<br />
Førstegenerationen skal derudover kæmpe med en sproglig barriere og eventuelt<br />
“medbragte” sociale problemer eller dårlige oplevelser som f.eks. adskillelse fra sine nærmeste<br />
og traumatiske oplevelser som flugt, ydmygelse eller tortur. Men førstegenerationen vil til<br />
gengæld i mindre omfang end andengenerationen opleve norm- og kulturkonflikten: hvis man<br />
ankommer til et nyt land som teenager eller ældre, vil man typisk opretholde de normsæt, man<br />
har bragt med sig og dermed undgås kulturkonflikten. Er man derimod<br />
andengenerationsindvandrer, dvs. vokset op i Danmark med forældre, der har en anderledes<br />
kulturel baggrund end det øvrige samfund, er problemer med manglende rollemodeller og<br />
kulturkonflikt nærliggende.<br />
Kulturkonflikt synes umiddelbart at være den eneste forklaring, der er mere aktuel for<br />
andengenerationen end førstegenerationen. Flere har derfor stillet spørgsmålet, om<br />
kulturkonfliktforklaringen virkelig alene kan forklare den markant højere kriminalitetsfrekvens<br />
119<br />
Som beskrevet, jf. afsnit 2.1.1. ovenfor, kan det lidt bredere perspektiv på kulturkonflikten vedrørende<br />
omstillingsprocessen dog også bidrage til at forklare den høje kriminalitetshyppighed blandt danskere og nordmænd i<br />
Sverige. Hertil skal erindres, at tendensen er særegen for kriminalitetsbilledet i Sverige.<br />
120<br />
<strong>Det</strong> betyder ikke nødvendigvis, at det er de dårligst stillede, der kommer til Danmark. <strong>Det</strong> kræver således visse<br />
midler og ressourcer at forlade sit hjemland.<br />
39
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
blandt andengenerationsindvandrere. Blandt andre Britta Kyvsgaard, der har sat<br />
andengenerationsindvandrernes situation i et lidt bredere perspektiv:<br />
“første generation kan opleve en umiddelbar forbedring af deres levevilkår i forhold til det, de kom fra. At<br />
anden generation har en højere kriminalitetsfrekvens kan skyldes, at de i højere grad vil vurdere deres<br />
situation i forhold til de aktuelle omgivelser, opleve frustration, vanskeligheder med tilpasning,<br />
kulturkonflikter og måske også diskrimination.” 121<br />
Førstegenerationen er altså ankommet med en bevidsthed om, at deres indvandring i Danmark<br />
har været en nødvendighed og en væsentlig forbedring af deres livssituation. <strong>Det</strong> skaber så at sige<br />
mening at være i Danmark på trods af de problemer, der måtte følge med. Andengenerationen<br />
derimod, har ikke denne erindring med sig og vil formentlig sammenligne sig med danskerne og<br />
opleve frustration over at være anderledes og have sværere ved at opnå de samme mål som<br />
danskerne, f.eks. på arbejdsmarkedet. 122 <strong>Det</strong> fremstår som en “uretfærdighed” at have en anden<br />
etnisk baggrund, hvorimod førstegenerationen måske ligefrem vil føle sig priviligerede, fordi<br />
deres sammenligningsgrundlag vil være deres landsmænd, der måske ikke havde mulighed for at<br />
flygte eller udvandre.<br />
2.6. Afslutning: teoriernes forklaringsværdi<br />
I indledningen til denne Del blev det præciseret, at kun den socioøkonomiske forklarings værdi<br />
kan opgøres, jf. tabel 1, afsnit 1.5. ovenfor. I forbindelse med gennemgangen af de øvrige<br />
forklaringsmodeller er det nævnt, at visse forhold taler for og imod teoriernes forklaringsværdi.<br />
F.eks. er det nævnt i afsnit 2.1.1. ovenfor, at det kan understøtte kulturkonfliktforklaringen, at<br />
Ahlbergs undersøgelse fra Sverige viser, at kriminalitetsfrekvensen er højere for børn med to<br />
indvandrerforældre sammenlignet med børn, der kun har én indvandrerforælder, idet<br />
kulturkonflikten i sidstnævnte tilfælde vil være, om end ikke ikke-eksisterende, så i hvert fald<br />
betydelig mindre præsent. Årsagen kan imidlertid lige så vel være, at børn, der kun har én<br />
indvandrerforælder er bedre integrerede og derfor ikke i samme grad oplever diskrimination og<br />
stigmatisering.<br />
Eksemplet er til illustration af, at der næppe kan siges noget endeligt om teoriernes<br />
forklaringsværdi, eller om hvordan de skal afvejes overfor hinanden. Baggrunden for kriminalitet<br />
er generelt mangefacetteret, og for etniske minoriteter kommer denne række af årsagsforklaringer<br />
så at sige “oveni”, og komplicerer billedet yderligere. Dertil kommer, at det slet ikke er<br />
usandsynligt, at f.eks. kulturkonflikt kan spille en vigtig rolle for én persons kriminalitet, mens<br />
diskrimination er afgørende for en anden persons kriminalitet. Af samme grund bør et<br />
kriminalitetsforebyggende arbejde ikke på forhånd lægge sig fast på én bestemt forklaring på<br />
121<br />
Kyvsgaard, 1992:146.<br />
122<br />
Jf. den såkaldte strainteori, der blev introduceret af den amerikanske sociolog Robert K. Merton i Social Theory<br />
and Social Structure, Free Press, Glencoe, III, 1957.<br />
40
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
kriminalitet blandt etniske minoriteter. Og derfor er det også vigtigt altid at sætte sig ind i den<br />
enkelte unges forhold, og alene anvende denne viden om årsagsforklaringer som en hjælp til at<br />
forstå de individuelle problemstillinger.<br />
<strong>Det</strong> kan dog konstateres, at det samlede billede af årsagerne til kriminalitet blandt unge<br />
etniske mænd har en række lighedstræk med Cohens ovenfor introducerede teori fra 1955 (jf.<br />
afsnit 2.2. ovenfor) om, hvorfor unge mænd fra arbejderklassen begår kriminalitet. Cohen<br />
påpeger, at kriminalitet kan være motiveret af et oprør mod den dominerende værdi- og<br />
normstruktur, som marginaliserer de unge. Cohen taler i den forbindelse om kriminalitet som et<br />
resultat af statusfrustration dvs. færre muligheder for at opnå status f.eks. via uddannelse og<br />
arbejde. Som beskrevet i afsnit 1.5. ovenfor er indvandrere og efterkommere socialt og<br />
økonomisk dårligere stillede end indfødte danskere; med Cohen for øje kan de siges at udgøre en<br />
slags “moderne underklasse”, og dette forhold kombineret med en følelse af generelt at være<br />
ekskluderet af det omgivende samfund betyder, at de unge etniske mænd kan opleve, at det er<br />
svært at opnå anerkendelse og status i det danske samfund. Cohen beskriver også, at gruppen får<br />
en særlig betydning, fordi der i fællesskab opbygges nogle andre og realiserbare kodeks for status<br />
som f.eks. at begå kriminalitet, og for at “dele” og derved reducere den skyldfølelse, der trods alt<br />
følger med en kriminel løbebane. Den stærke gruppeidentitet som ses blandt mange unge etniske<br />
mænd er formentlig i en vis grad kulturbestemt, men er sandsynligvis også et resultat af behovet<br />
for at finde et fællesskab med nogle andre og mere opnåelige værdier. Ifølge Cohen skal<br />
kriminaliteten også ses i lyset af, at de unge er overladt til sig selv og fællesskabet på gaden, og at<br />
de voksne ikke har ressourcer til at kontrollere dem. Den kriminelle kultur videreføres ved, at<br />
gruppen kontinuerligt udskiftes med nye, yngre drenge – tilsvarende taler man i dag i forhold til<br />
etniske unge om at forsøge at bremse “lillebror-effekten”.<br />
Walter B. Miller var i årene 1954-1957 forskningsleder på et projekt, hvis mål var at<br />
forhindre ungdomskriminalitet i nogle slumdistrikter i Boston. Miller kan siges at supplere<br />
Cohens teori ved bl.a. at inddrage, at de unge mænds opvækst er kendetegnet ved manglen på<br />
mandlige rollemodeller. Tilsvarende synes unge etniske mænd at savne mandlige rollemodeller.<br />
F.eks. skriver kultursociolog og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet<br />
Yvonne Mørck:<br />
“Mange fædre i migrantfamilier har mistet deres traditionelle autoritet, og der er ikke nogen dialog<br />
mellem fædre og sønner. En stor del er arbejdsløse, og mange har ikke lært ordentligt dansk eller tilegnet<br />
sig indsigt i, hvordan det danske samfund hænger sammen mv. <strong>Det</strong> betyder, at sønnen er mere vidende og<br />
social kompetent end faderen samtidig med, at manden i huset ikke kan forsørge familien ved et arbejde.<br />
Alt dette er ikke et godt udgangspunkt for at opfatte faderen som rollemodel eller autoritetsideal.” 123<br />
Miller mente, at manglen på mandlige rollemodeller medfører, at den unges behov for at blive<br />
bekræftet i, at han er mand, bliver ekstra stort:<br />
123 Mørck, 1999:55.<br />
41
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“Intensiteten af gjengmedlemmets ønske om å bli opfattet som voksen er så sterk at han må demonstrere<br />
de egenskaper som kjennetegner de voksne (å være tøff, smart og selvstendig) i en langt sterkere grad enn<br />
de voksne arbeiderklassemedlemmer. <strong>Det</strong>te indebærer, at han vil utforske og benytte seg av de veier til<br />
dette som står åpne for ham med langt større intensitet enn de voksne, og med mindre tanke på deres<br />
legitimitet. I denne forstand representerer den ungdommelige variant av arbeiderklassekulturen en<br />
maksimalisert eller mer intens manifestasjon av mange av dens karakteristiske kjennetegn.” 124<br />
I tråd hermed beskriver Prieur som nævnt i afsnit 2.1.3. ovenfor, at der skal meget lidt til, før en<br />
slåskamp udløses blandt unge mænd med oprindelse udenfor Europa og Nordamerika. Årsagen<br />
kan bl.a. være, at de unge etniske mænd netop mangler mandlige rollemodeller og derfor har<br />
dette stærke behov for at udtrykke deres maskulinitet, som Miller beskrev.<br />
Med Cohen og Miller kunne man altså overveje, om kombinationen af statusfrustration,<br />
manglende rollemodeller, gadelivsidentitet, eksklusion og stigmatisering kan forklare den i Del I<br />
beskrevne overrepræsentation af unge etniske mænd i kriminalstatistikken. Hertil kommer, som<br />
vi har set kulturkonflikt- og tilpasningsproblemer samt eventuel selektion i retssystemet og<br />
selektiv indvandring.<br />
<strong>Det</strong> kan virke søgt at nævne samtlige forklaringsmodeller i kombination, men som det er<br />
fremgået af afsnit 2.5.1. og 2.5.2. ovenfor, kan de hver især bidrage til at forklare, hvorfor<br />
kriminalitetshyppigheden er særlig høj blandt de unge og blandt personer fra de mindre udviklede<br />
lande, og det er således på denne baggrund svært hverken at be- eller afkræfte nogle af<br />
forklaringsmodellerne. Kun kulturkonfliktforklaringen og forskellen på hvem man sammenligner<br />
sig med som henholdsvis første- og andengenerationsindvandrer kan imidlertid forklare, at<br />
andengenerationen er registreret for væsentlig mere kriminalitet end førstegenerationen. Heri<br />
kunne ligge en indikation af, at kulturkonflikt, generelle tilpasningsproblemer er særlig vigtige<br />
faktorer at være opmærksom på i forbindelse med etniske minoriteter og kriminalitet. Hertil kan<br />
bemærkes, at de eks-kriminelle etniske unge, der er interviewet i forbindelse med denne<br />
fremstilling, også pegede på kulturkonfliktproblemer (og diskrimination) som kilde til frustration,<br />
forvirring og kriminalitet. 125 <strong>Det</strong> kan endvidere støttes af en analyse af en Psykologisk<br />
<strong>Råd</strong>givning for Indvandrere og Flygtninge, der viser, at langt de fleste sager faldt indenfor<br />
kategorien “konflikter i og med familie”. 126<br />
“Analyser af etniske minoriteter i Storbritannien (Littlewood & Lipsedge, 1989) viser, at mange af de<br />
problemer, der beskrives som familiemæssige, rent faktisk ikke handler om problemer i familien, men om<br />
problemer mellem familien og omverdenen.” 127<br />
124<br />
Hauges oversættelse af Miller, W. B., Lower class culture as a generating milieu of gang delinquency, Journal of<br />
Social Issues, nr. 14, 1958:19 i Hauge, 2001:90.<br />
125<br />
De unge er fra foreningen Shakur i Hillerød, jf. kildemateriale nedenfor.<br />
126 Arenas & Singla, 1997:57.<br />
127 Arenas & Singla, 1997:57.<br />
42
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
En forsigtig konklusion kan således være, at de beskrevne forklaringer formentlig hver især<br />
spiller en vis rolle, muligvis forstærket af ofte at gøre sig gældende på én gang, og at meget tyder<br />
på, at det kan være sværere for andengenerationsindvandrere, der er født og opvokset i Danmark<br />
at føle sig stemplede og diskriminerede, ligesom meget tyder på, at kulturkonflikten spiller en<br />
betydelig rolle.<br />
43
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
44
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Del III<br />
Tilgange til kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter<br />
I Del I blev det konstateret, at etniske minoriteter er overrepræsenterede i kriminalstatistikken, og<br />
at denne overrepræsentation falder væsentligt, når der korrigeres for sociale og økonomiske<br />
forskelle - i et sådant omfang, at der kun med sikkerhed kan siges at være en høj<br />
kriminalitetshyppighed blandt unge etniske mænd. I Del II er givet nogle bud på, hvorfor unge<br />
etniske mænd har en høj kriminalitetshyppighed. <strong>Det</strong> sidste spørgsmål, der vil blive behandlet<br />
her, er, hvad man konkret kan gøre for at nedbringe kriminaliteten for denne gruppe.<br />
Et forebyggende arbejde må gribe ind i og ændre på de forhold, der forårsager, at de unge<br />
bliver kriminelle. <strong>Det</strong> er derfor vigtigt, at man hele vejen gennem en kriminalpræventiv proces, er<br />
opmærksom på de bagvedliggende årsager til kriminalitet. Ellers risikerer man at styre forbi<br />
målet. Derfor vil tilgangene her blive beskrevet på samme måde, som der bør arbejdes i praksis,<br />
dvs. med afsæt i den mest centrale årsagsforklaring. Da den særlige risikogruppe er i alderen 15-<br />
29 år, jf. afsnit 1.3.4. ovenfor, vil det følgende koncentreres om forebyggende tiltag rettet mod<br />
drenge og unge etniske mænd i alderen ca. 10-25 år, der har en særlig høj risiko for at blive<br />
kriminelle, eller som allerede har begået mindre alvorlig kriminalitet og er på vej ind på en<br />
kriminel løbebane. <strong>Det</strong> er ikke udtryk for, at kriminalprævention blandt endnu yngre, ikke ville<br />
være hensigtsmæssig, men alene en fremstillingsmæssig afgrænsning af målgruppen for den<br />
forebyggende indsats.<br />
I forbindelse med vidensindsamlingen til Del III er foretaget en række interviews med SSPkonsulenter,<br />
socialarbejdere, pædagoger og politifolk, der har erfaring med udsatte børn og unge<br />
af udenlandsk herkomst. Som tidligere nævnt er denne rapport en opdatering af en udgivelse fra<br />
1998. Dengang blev der interviewet ni personer, og i forbindelse med opdateringen er der i løbet<br />
af sommeren 2003 interviewet 27 andre professionelle aktører med forskellige tilgangsvinkler til<br />
det sociale og kriminalitetsforebyggende arbejde med unge af anden etnisk baggrund end<br />
dansk. 128<br />
Interviewene var kvalitative og omhandlede praktikerens tilgangsvinkel til etniske unge og<br />
hans/hendes erfaringer med kriminalprævention blandt denne gruppe. I anden interviewrunde i<br />
2003 spurgtes også til den interviewedes holdning til de tilgange til det kriminalpræventive<br />
arbejde, der blev fremlagt i den tidligere udgivelse med henblik på at finde ud af, om de stadig<br />
128 Liste over de interviewede fremgår af kildemateriale nedenfor.<br />
45
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
havde relevans, og om noget i så fald skulle tilføjes. 129 På baggrund af disse interviews og<br />
litteratur om emnet, det vil især sige evalueringsrapporter og projektbeskrivelser (nogle fulgt op<br />
med telefonsamtaler med projektansvarlige), er udledt nogle retningslinjer for det forebyggende<br />
arbejde blandt minoritetsbørn og –unge. Hvordan der sluttes fra konkrete erfaringer og projekter,<br />
til formuleringen af nogle generelle tilgange i det kriminalpræventive arbejde er beskrevet i et<br />
vedlagt bilag, der er en længere udgave af Del III. Bilaget indeholder derfor mere refererende stof<br />
dvs. primært flere beskrivelser af projekter, citater af projektansvarlige mv., men udgør også i det<br />
hele taget en mere uddybende beskrivelse af tilgangene i det forebyggende arbejde. <strong>Det</strong> kan<br />
således siges at udgøre belægget for de konklusioner, der er beskrevet i denne Del.<br />
Som det vil fremgå, har tilgangene i det kriminalpræventive arbejde ikke ændret sig<br />
væsentligt gennem de sidste 5 år. Der er derimod fundet mange nye måder at udforme dem på, og<br />
her er derfor inddraget en række nye projekter.<br />
Desværre er adgangen til viden om fejlslagne strategier og projekter begrænset, idet der er<br />
en klar tilbøjelighed til, at der i højere grad sikres dokumentation for succeser. Da det især er<br />
vigtigt at videregive viden om mulige fejltrin og faldgruber i det kriminalpræventive arbejde, er<br />
der lagt mere vægt på eksterne evalueringsrapporter end f.eks. projektbeskrivelser.<br />
<strong>Det</strong> skal præciseres, at hensigten med denne fremstilling ikke er, at unge af dansk og anden<br />
etnisk herkomst skal behandles forskelligt. <strong>Det</strong> anses derimod for vigtigt at have en indsigt i og<br />
tage højde for de problemstillinger, der er kendetegnende for den målgruppe, man arbejder med,<br />
herunder også når man arbejder med etniske unge.<br />
“<strong>Det</strong> er mao. vigtigt, at opfatte og behandle disse unge som danske samtidig med, at man skal være<br />
sensitiv over for kulturelle særtræk.” 130<br />
Hensigten er at belyse, hvordan de etniske unges særlige behov kan indtænkes i det forebyggende<br />
arbejde: som baggrundsviden for uerfarne på området og som inspirationskilde for de mere<br />
erfarne.<br />
<strong>Det</strong> følgende vil altså alene omhandle erfaringer med kriminalpræventivt arbejde, der har<br />
særlig relevans for etniske unge. Der er f.eks. gjort erfaringer med at anvende tidligere “rødder” i<br />
det forebyggende arbejde blandt unge af både dansk og anden etnisk herkomst. Men da der ikke<br />
er noget, der tyder på, at “eks-rødder” har særlig relevans i forbindelse med det forebyggende<br />
arbejde med en etnisk målgruppe, vil denne fremstilling ikke indeholde et specifikt afsnit om<br />
“eks-rødders” arbejde med etniske unge.<br />
129 <strong>Det</strong> blev dog undladt, når den interviewede på eget initiativ havde berørt emnet, eller der var grund til at forvente,<br />
at den interviewede ikke havde erfaring med bestemte tilgange.<br />
130 Mørck, 1999:57.<br />
46
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
<strong>Det</strong> skal endelig understreges, at denne fremstilling ikke behandler afhjælpning, endsige<br />
helbredelse af psykiske problemer, f.eks. som følge af alvorligt omsorgssvigt eller krigstraumer,<br />
idet sådanne problemer kræver egentlig terapeutisk behandling. 131<br />
Nedenfor vil blive beskrevet ni forskellige tilgange til det kriminalpræventive arbejde med<br />
etniske unge, tre med afsæt i den socioøkonomiske forklaring og teorien om en selektiv<br />
indvandring, fire med afsæt i kulturelle forklaringer, og to med afsæt i eksklusion, stigmatisering<br />
og selektion. Antallet af tilgange i forhold til forklaringer er ikke udtryk for, at f.eks. de kulturelle<br />
forklaringer tillægges en større værdi end den socioøkonomiske forklaring. Antallet af tilgange er<br />
alene udtryk for, hvad interviews, litteratur, evalueringer mv. har givet anledning til at udlede.<br />
3.1. Tilgange med afsæt i den socioøkonomiske forklaringsmodel og teorien om selektiv<br />
indvandring<br />
Den socioøkonomiske forklaringsmodel er det forhold, at der blandt etniske minoriteter er flere,<br />
der er socialt og økonomisk dårligt stillede, og når det i denne sammenhæng er knyttet sammen<br />
med teorien om selektiv indvandring, er det, fordi det bl.a. kan skyldes, at flere af dem, som<br />
kommer til Danmark, i forvejen har sociale problemer.<br />
3.1.1. Gadeplan<br />
Unge med minoritetsbaggrund er ikke i samme omfang som indfødte danskere integrerede i det<br />
etablerede system, dvs. sjældnere tilknyttet en uddannelsesinstitution, et arbejdssted, en<br />
fritidsinstitution el. lign. 132 Dertil kommer en ofte forekommende fremmedgjort holdning til<br />
institutionsmiljøet i forældregenerationen: hvad skal man bruge en pædagog til? - og hvorfor<br />
skulle jeg betale kontingent til en fodboldklub, når min søn kan gå ned i gården og spille<br />
fodbold?<br />
At etniske minoriteter ikke i samme grad er en del af det institutionaliserede system<br />
medfører, at de ikke rigtig har noget sted at være. Som beskrevet i afsnit 2.5.1. ovenfor, bor der<br />
ofte mange mennesker på forholdsvis lidt plads i de etniske hjem, og der er ikke kulturel tradition<br />
for “eget værelse”. <strong>Det</strong> betyder, at etniske drenge og unge mænd opholder sig meget i det<br />
offentlige rum – de betragter det ligefrem som “pigeagtigt” at opholde sig hjemme i fritiden. 133<br />
Gadelivsidentiteten betyder, at der ikke er nogen, der holder øje med dem og griber ind, hvis de<br />
har særlige problemer. Hvis man vil have fat i de udsatte etniske unge, skal man altså arbejde<br />
udenom det etablerede system: man skal ud at møde dem på gadeplan. Derfor er erfaringen også,<br />
131 Hvordan man skal forholde sig til unge traumatiserede tosprogede, kan man læse mere om i Traumatiserede unge<br />
tosprogede, temahæfte 1, udgivet af Heltidslærerforeningen i Ungdomsskolen, 2002.<br />
132 F.eks. viser en undersøgelse af børns og unges fritidsadfærd i Kongens Enghave i København, at mens 17 pct. af<br />
børnene med dansk familiebaggrund ikke går til egentlige organiserede fritidsaktiviteter i bydelen, gælder det for 46<br />
pct. af børnene med pakistansk mor og 54 pct. af børnene med tyrkisk mor, jf. Hansen, F. K., Natursatelitten i<br />
Musikbyen – børn og unges fritid i Kongens Enghave Bydel, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 1999.<br />
133 Khader, 1999:117.<br />
47
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
at de tosprogede drenge og unge mænd strømmer til, hvis man laver (gratis) gadeaktiviteter og<br />
væresteder. 134 Nedenfor følger nogle eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med etniske<br />
unge på gadeplan.<br />
3.1.1.1. Fædregrupper<br />
Fædregrupper bygger på en idé, som startede i Norge og Sverige: forældre færdes frivilligt i de<br />
områder, hvor der ofte opstår konflikter og begås kriminalitet. <strong>Det</strong> primære formål er den<br />
præventive effekt, og det sekundære, at forældrene kan gribe ind, hvis der opstår en konflikt.<br />
På dette idégrundlag samlede Århus Socialforvaltning en gruppe fædre med<br />
minoritetsbaggrund. Når man valgte at bruge fædre med minoritetsbaggrund i Århus, var det for<br />
at tilpasse modellen til unge med minoritetsbaggrund, idet man antog, at den unge ville være<br />
mere lydhør overfor fædre med samme eller lignende kulturelle baggrund. “Fædrene” var iført en<br />
bestemt jakke og havde adgangskort til en række diskoteker og arrangementer. Da erfaringen<br />
viser, at der opstår færre problemer, når “fædrene” er til stede, er konceptet siden blevet anvendt<br />
flere steder i landet.<br />
Man skal dog være meget grundig i sit forarbejde under udviklingen af denne slags<br />
projekter, mener blandt andre vicekriminalkommisær i Århus Politi, Hans Ole Højen. Man skal<br />
forinden have en meget grundig og afsluttet diskussion af, hvilke beføjelser “fædrene” har,<br />
hvilket regelsæt de skal følge, og hvilke krav de skal leve op til. Endvidere skal man, før<br />
projektet igangsættes, sikre et nært samarbejde mellem “fædre” og nærpoliti. Ellers risikerer man,<br />
at det, der kan være et godt kriminalpræventivt supplement til politiets arbejde og kommunernes<br />
gademedarbejdere, i stedet bliver et forstyrrende element, og at “fædrene”, som ikke er uddannet<br />
til at løse konflikter, risikerer at ende i situationer, hvor de ikke aner, hvad de skal og<br />
overhovedet må gøre. I Vollsmose i Odense begik man netop denne fejl (for mere herom, jf. bilag<br />
til Del III, afsnit 4.1.5. nedenfor).<br />
3.1.1.2. Ung til ung<br />
Familiecenter Vest i Gellerup i Århus har i efteråret 2002 startet et projekt op, hvor tanken er, at<br />
velfungerende unge forsøger at ændre kriminelle unges normer. Opfattelsen er, at ung-til-ungkontakt<br />
har en stærkere virkning end voksen til ung kontakt. Baggrunden for projektet var, at man<br />
ville forsøge at nedbringe en markant og stigende kriminalitet blandt somaliske unge i Århus<br />
Vestby. Derfor har man også primært søgt somaliske velfungerende unge, der er eller er blevet<br />
kriminalitetsfri, og som færdes i Vestbyen af Århus. De velfungerende unge skal være synlige<br />
rollemodeller i hverdagen, hvor de skal turde at “sige fra” i belastede situationer og derved<br />
påvirke andre jævnaldrende til en holdningsændring. <strong>Det</strong> kan f.eks. være en situation, hvor der<br />
134 De etniske piger har også brug for et sted at være. Erfaringer fra en ungdoms- og fritidsklub på Nørrebro, hvor<br />
man for 3 1/2 år siden oprettede en pigeklub viser, at der må være lukket for mænd, både blandt ansatte og brugere,<br />
48
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
tilbydes en stjålen mobiltelefon eller en bærbar PC. På nuværende tidspunkt (juni 2003) er der<br />
samlet 15 unge, der bl.a. bliver oplært i at agere rollemodeller og løse konflikter. De får ingen<br />
løn, men der sørges for forplejning ved de månedlige møder, hvis formål er at skabe stabilitet og<br />
tilslutning samt diskutere rammer for projektet, ligesom der afholdes aktiviteter med fokus på<br />
fællesskabs- og tilhørsfølelsen. 135 Også de velfungerende er således en del af projektets<br />
målgruppe:<br />
“<strong>Det</strong> er vigtigt at give de unge mulighed for at danne relationer til andre unge i selve projektet. <strong>Det</strong> kan<br />
være vanskeligt for en ung der tidligere har identificeret sig med kriminalitet og de venner der var en del<br />
af dette at bryde mønsteret hvis der ikke findes et sikkerhedsnet (…) til at give den unge en følelse af<br />
tryghed.” 136<br />
3.1.2. Produktorientering<br />
Blandt etniske minoriteter ses ofte en mere pragmatisk livsholdning. <strong>Det</strong> skyldes formentlig, at en<br />
del indvandrere kommer fra små landsbymiljøer, herunder især tyrkerne, 137 hvor man har været<br />
tættere på livets basale behov end i Danmark. <strong>Det</strong> afspejler sig f.eks. i de etniske minoriteters<br />
uddannelsesvalg. På ungdomsuddannelserne vælger de erhvervsfaglige uddannelser - der i sig<br />
selv er kompetencegivende - fremfor gymnasiale uddannelser, på korte, mellemlange og<br />
videregående uddannelser er de først og fremmest repræsenteret på områderne sundhed og teknik,<br />
og endelig er der et stort underskud af indvandrere og efterkommere på det pædagogiske<br />
område. 138 I forhold til det forebyggende arbejde medfører denne “produktorientering”, at den<br />
etniske unge kan have sværere ved at se pointen med f.eks. et aktiveringskursus, hvis der ikke<br />
kommer et konkret, håndgribeligt produkt ud af det.<br />
At være produktorienteret i forhold til den unge af etnisk herkomst vil først og fremmest<br />
sige at målrette indsatsen mod at sætte den unge i arbejde. Man skal altså snarere forsøge at<br />
formulere et projekt, hvis mål er erhvervsrettet end f.eks. at satse på et mål som at lære at<br />
udtrykke sig kropsligt for nu at sige det meget firkantet. I den forbindelse udtaler Ove Skjelmose,<br />
kontorchef i Ishøj Kommune: “<strong>Det</strong> gælder generelt, men i særdeleshed for indvandrere og<br />
andengenerationsindvandrere, at interessen for at deltage i et projekt er væsentlig større, når der<br />
stilles et arbejde og en løn i sigte”. 139<br />
Tendensen viste sig f.eks. tydeligt, da Hovedstadens Oplysnings Forbund, der fik 2,3<br />
millioner kr. i EU-støtte til et toårigt projekt, som skulle hjælpe unge småkriminelle indvandrere<br />
hvis man skal sikre sig, at de etniske piger benytter klubben.<br />
135<br />
Projektet forventes evalueret i slutningen af år 2003.<br />
136<br />
Nielsen og Salskov, 2003:2.<br />
137<br />
Se f.eks. Moldenhawer, 2001:29.<br />
138<br />
Oplysningerne fremgår af Undervisningsministeriets publikation, Indvandrere og efterkommere i<br />
uddannelsessystemet, Statistiske analyser af uddannelserne nr. 9, 2001. Publikationen kan ses på www.uvm.dk under<br />
“statistik” og herefter under “publikationer”.<br />
139<br />
Citat fra telefoninterview i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere udgave af denne rapport, Asmussen,<br />
1998.<br />
49
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
ind på rette vej i samfundet, ikke kunne finde deltagere. Projektet indbefattede bl.a. en<br />
“opdagelsesrejse” i samfundet dvs. besøg i en række institutioner i Danmark, en måneds ophold i<br />
en dansk familie, en rejse i deres hjemland og et praktikophold i en virksomhed. Projektlederen<br />
var i knap fem måneder på jagt efter deltagere, hvilket bragte hende i kontakt med samtlige 18<br />
kommuner i Storkøbenhavn, diverse socialcentre, politifolk samt skole- og ungdomsvejledere.<br />
Alligevel fandt hun kun ti deltagere, og da det ikke var nok, var man nødt til at opgive at<br />
gennemføre projektet og betale EU-støtten tilbage. 140 Mehmet Umit Necef mener, at den<br />
manglende interesse skyldtes, at mange af de unge er “trætte af velmenende pædagoger og<br />
projekter, der ikke kan give dem det, de allermest ønsker sig: Et fast job”. 141<br />
3.1.2.1. Lommepengeprojektet<br />
Et eksempel på et produktorienteret projekt er lommepengeprojektet på Nørrebro. 142 Baggrunden<br />
for projektet var, at “rødder” i alderen 12-15 år ikke fik lommepenge hjemmefra, og at de ikke<br />
havde mulighed for at skaffe sig fritidsjob, hvilket betød, at de ikke kunne skaffe sig de samme<br />
ting som deres jævnaldrende: f.eks. en discman, mærketøj, rollers eller skateboards. Drengene<br />
havde overfor opsøgende medarbejdere på gaden og i værestedet ”Gadepulsen” givet udtryk for,<br />
at de ikke havde mulighed for at skaffe sig disse goder på lovlig vis, og at de derfor begik<br />
indbrud og butikstyverier. På denne baggrund etablerede man aftaler med lokale om at anvende<br />
de unge som arbejdskraft. <strong>Det</strong> kunne være indkøb for pensionister, hjælp til gårdmænd eller<br />
medborgerhuse. De unge fik lov til at være med til at bestemme, hvilke slags job, de skulle<br />
udføre og arbejdede max. 12 timer per uge. Lønnen var 30 kr. i timen, heraf betalte<br />
arbejdsgiveren den ene halvdel, projektet den anden halvdel.<br />
Tankegangen i lommepengeprojektet var, at man ved at sikre de unge en indtjening ville<br />
fratage incitamentet til at begå kriminalitet. Samtidig lærte de unge at passe et arbejde. Projektet<br />
var ikke møntet direkte på etniske minoriteter, men området har mange beboere af anden etnisk<br />
herkomst end dansk, og projektet synes skræddersyet til drenge med minoritetsbaggrund.<br />
Motivationen er sikret via produktorienteringen i form af indtjeningen. Samtidig fungerer<br />
arbejdet integrationsfremmende: der skabes kontakter til enkeltpersoner og institutioner i det<br />
danske samfund, hvilket kan få umiddelbare virkninger, ligesom den øgede kontaktflade på<br />
længere sigt kan forbedre mulighederne for at få praktikplads eller arbejde. Endelig havde det den<br />
sideeffekt, at pensionisterne lærte de unge at kende, så de holdt op med at være bange for at møde<br />
dem på gaden. Lommepengeprojektets idégrundlag er således et godt eksempel på, hvordan man<br />
kan bruge beskæftigelse som et middel til socialisering, tilpasning og integration.<br />
140<br />
Oplyst ved telefonsamtale med chefen i Hovedstadens Oplysnings Forbund, Anne-Marie Sejer den 22. september<br />
2003.<br />
141<br />
Politiken den 26. januar 1998.<br />
142<br />
Projektet var organiseret under paraplyorganisationen Rabarberlandet.<br />
50
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Lommepengeprojektet blev endeligt afsluttet den 31. december 1999. Årsagen var, at man i<br />
følge oplysninger fra projektkoordinatoren var blevet pålagt at ophøre med udbetalingen af<br />
arbejdsdusører, da der på daværende tidspunkt ikke var lovhjemmel til at udbetale penge til de<br />
unge på det foreliggende grundlag.<br />
3.1.2.2. Lektiehjælp<br />
Projekter møntet på lektiehjælp har også en utvivlsom produktorientering og er meget populære<br />
blandt etniske børn og unge, især blandt pigerne. F.eks. er langt de fleste brugere af en lektiecafé<br />
i boligområdet Islandshøjparken og Nivåhøj i Nivå piger med anden etnisk baggrund end dansk,<br />
primært tyrkisk/kurdisk eller palæstinensisk/libanesisk fra 3. til 7. klasse. I en evaluering af<br />
projektet har man forsøgt at forklare, hvorfor tilbudet især henvender sig til etniske børn og unge:<br />
“Lektiecaféens undervisere har oplevet, at børnene ikke får den fornødne støtte fra deres forældre. <strong>Det</strong> kan<br />
dreje sig om den direkte faglige viden som forældrene ikke har. <strong>Det</strong> kan være børnene er sprogligt svagt<br />
stillede – at de er “bag ud” i forhold til deres klassetrin, både hvad angår at udtrykke sig samt at forstå<br />
diverse fagtermer. Men det kan også skyldes forældrenes manglende grundlæggende forståelse for, hvilke<br />
forventninger den danske folkeskole har til dem som forældre – og den støtte det forventes de skal yde<br />
deres barn.” 143<br />
3.1.3. Helhedsorientering<br />
Som det fremgår af citatet nedenfor, medfører kompleksiteten af problemerne i de etniske<br />
familier et øget behov for samarbejde mellem de involverede myndigheder.<br />
“During recent years, we have come to the realization that because of the complexity of the problems in<br />
specific ethnic families, the problems can not be solved by an approach from within one sector. A more<br />
intensive cooperation is necessary. In this, we must strive to achieve a geared approach whereby<br />
youngsters are followed over the boundaries of the different sorts of work. Cooperation between schools,<br />
school doctors, social services, youth services, compulsary education officials, police, mosques,<br />
immigrant organisations and municipal services of work.” 144<br />
Behovet for samarbejde imødekommes i vid udstrækning af SSP-samarbejdet, men som det vil<br />
fremgå straks nedenfor, er der mulighed for yderligere at intensivere samarbejdet.<br />
3.1.3.1. Samarbejde på tværs af myndighederne<br />
Flere steder i landet, herunder f.eks. i Odense kommune og i Gellerupområdet i Århus kommune,<br />
afholder repræsentanter for politi, socialforvaltning, skole, klubber, brandvæsen,<br />
projektansvarlige mv. faste ugentlige møder for at udveksle oplysninger og diskutere aktuelle<br />
problemstillinger. Hvilke unge er der problemer med? Hvad kan vi gøre? Og hvem tager sig af<br />
det?<br />
143<br />
Evaluering af projektet på www.ctb.dk/Evaluering/lektiecafe.htm:5.<br />
144<br />
Bellaart, 1996.<br />
51
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Struktureringen giver mulighed for at oparbejde en bedre viden om den unges “samlede” liv<br />
og dermed også et bedre grundlag for at tilrettelægge en holdbar og ensartet strategi overfor den<br />
unge og hans familie. Endvidere forebygges mod, at en familie eller ung bliver overset, fordi man<br />
regner med, at andre tager sig af dem, og at myndighederne modarbejder hinanden ved at<br />
udsende forskellige signaler.<br />
3.1.3.2. En familie – ét kontaktled til de offentlige myndigheder<br />
For udsatte etniske familier kan kontakten med myndighederne forekomme mere krævende og<br />
utryghedsskabende end for danske familier, da de ikke har samme grundlæggende kendskab til,<br />
hvad de forskellige institutioner står for og har bemyndigelse til, og kontakten kan være<br />
forbundet med både forståelsesmæssige og sproglige problemer. Set i lyset heraf, er det uheldigt,<br />
at mange af de udsatte minoritetsfamilier er i kontakt med en række forskellige offentlige<br />
myndigheder på én gang, f.eks. boliganvisningskontoret, socialkontoret, arbejdsformidlingen og<br />
integrationsmyndighederne. Dertil kommer en række myndighedspersoner f.eks. lærere,<br />
pædagoger, sundhedsplejersker og eventuelt politi og kriminalforsorgen.<br />
“Når det er 20-30 forskellige myndighedspersoner, man skal forholde sig til – personer som ikke altid<br />
selv kan tage stilling, men først lige skal spørge nogen i deres eget bagland – ja, så er systemet i realiteten<br />
brudt sammen…Den det drejer sig om, bliver totalt mystificeret. Har der ikke før været en følelse af<br />
hjælpeløshed og magtesløshed, så kommer den nu. Han eller hun føler sig fanget i en jungle.” 145<br />
Sådan beskriver psykolog Teddy Hoffbech baggrunden for et projekt i Odense kommune, hvis<br />
formål var at nedsætte antallet af sagsbehandlere, som er i kontakt med de udsatte etniske<br />
familier. Projektet bestod i at opstille handleplaner for de 23 socialt mest belastede familier og<br />
sørge for, at hver familie kun havde én person, der fungerede som kontaktled til det offentlige.<br />
“Herefter kom der orden på dagligdagen. Sygdomme blev behandlet, medicin blev taget, børnene passede<br />
deres skole osv. <strong>Det</strong> blev en stor succes – enkelte kom oven i købet i arbejde.” 146<br />
3.2. Tilgange med afsæt i kulturelle forklaringer<br />
De tilgange, der beskrives nedenfor, er først og fremmest begrundet i, at de etniske unge har en<br />
anden kulturel baggrund.<br />
3.2.1. Den tosprogede medarbejder<br />
Man bruger i stigende grad tosprogede medarbejdere i det sociale og kriminalpræventive arbejde<br />
med etniske minoriteter, idet det indebærer nogle oplagte fordele. Tosprogede medarbejdere vil<br />
ofte have nemmere ved at skabe kontakt til minoritetsforældrene, og forældrene vil typisk føle sig<br />
mere trygge – det kan f.eks. være i forhold til, om kostplanen for de etniske børn og unge bliver<br />
145 Hoffbech interviewet i Hammer, 2002:12.<br />
52
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
overholdt. Den tosprogede medarbejder kan endvidere have en indsigt i det etniske miljø, som<br />
kan være uundværlig. <strong>Det</strong> kan f.eks. være i en situation, hvor man har svært ved at trænge<br />
igennem til en ung, der er i problemer, og det derfor er vigtigt at finde en person, som den unge<br />
har særlig respekt for, og som derfor har en privilegeret adgang til at påvirke den unge, f.eks. via<br />
en samtale. Endelig vil den unge have nemmere ved at identificere sig med den tosprogede<br />
medarbejder – hvilket der især kan være behov for, når det kriminalitetsforebyggende projekt<br />
arbejder på at give de unge nogle positive rollemodeller.<br />
3.2.1.1. Rollemodeller<br />
I det kriminalpræventive projekt ”Erhvervsmotivering – unge der kommer videre” var<br />
målgruppen 40 unge i alderen 14-19 år, fortrinsvis andengenerationsindvandrere, der udgjorde et<br />
tiltagende problem for pædagoger og lokalområdet i det hele taget pga. hashmisbrug og<br />
kriminalitet. Hensigten med projektet var via rollemodeller at ændre de unges normer og adfærd.<br />
Til dette formål brugte man fem politiassistenter, der hver især fik “tildelt” en gruppe unge, som<br />
de skulle forsøge at holdningspåvirke og motivere i retning af et normalt samfundsliv i form af<br />
uddannelse og arbejde. 147 De unges behov for en rollemodel skyldtes, at fædrene ofte var svage<br />
eller fraværende og manglede autoritet 148 , se evt. også afsnit 2.6. ovenfor.<br />
De etniske unge har imidlertid typisk andre familieproblemer end de unge af dansk oprindelse.<br />
Hvor problemerne i de danske familier typisk er omsorgssvigt og forskellige former for misbrug,<br />
drejer problemerne i de etniske familier sig mere om splittelse som følge af indvandring og flugt<br />
eller konflikter på grund af stærkt religiøse fædre. 149 Derfor handler etniske unges behov for en<br />
voksen i mindre grad om et behov for omsorg, og i højere grad om et behov for, at der bliver sat<br />
grænser for dem, når de overskrider danske norm- og værdisæt.<br />
<strong>Det</strong> kan derfor være en fordel at bruge en rollemodel, der er af samme eller lignende<br />
kulturelle baggrund som den unge.<br />
“Hovedparten af ungemedarbejderne i Gadepulsen er tosprogede med anden etnisk baggrund end dansk –<br />
hovedsagelig arabisk. At de kender til den arabiske kultur giver dem særlige muligheder for at forstå<br />
hovedparten af målgruppens kulturelle baggrund, familiemønster og hverdagskultur. <strong>Det</strong> giver<br />
ungemedarbejderne en stor force både i kontakten til de unge fra målgruppen men også til drengenes<br />
forældre.” 150<br />
<strong>Det</strong> synes dog snarere at være en fordel end en nødvendighed, at rollemodellen har<br />
minoritetsbaggrund. F.eks. skabte danske politimænd nære og tillidsfulde relationer til de unge<br />
146 Hoffbech interviewet i Hammer, 2002:13.<br />
147 Leleur & Pedersen, 1999:II.<br />
148 Leleur & Pedersen, 1999:20.<br />
149 Henriksen & Prieur, 2003:21ff.<br />
150 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:109.<br />
53
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
andengenerationsindvandrere i det ovenfor beskrevne projekt ”Erhvervsmotivering – unge der<br />
kommer videre”. Tilsvarende fremgår det af evalueringen af mentorordningen for unge<br />
straffedømte af anden etnisk oprindelse, at mentorer med dansk baggrund lykkes lige så godt i<br />
arbejdet med de unge som mentorer med anden etnisk baggrund, selvom både mentor og den<br />
unge fremhæver en større nærhed og forståelse, når de har fælles etnisk baggrund. 151<br />
3.2.1.1.1. Medfølende, velmenende pædagoger<br />
Flere af de interviewede beskrev, at særlig de etniske unge er trætte af medfølende pædagoger, og<br />
nogle mente, at det kan skyldes, at etniske unge mænd er tilbøjelige til at opfatte det at have det<br />
dårligt som skamfuldt. At de unge har det svært med at være genstand for medlidenhedsfølelse<br />
fremgår også af evalueringen af mentorordningen for unge straffedømte af anden etnisk<br />
oprindelse:<br />
“det er vigtigt, at en mentor ikke har for meget medlidenhed med de unge og ikke omklamrer dem, men<br />
skubber dem videre i livet…” 152<br />
“…du hjælper bedst, ved ikke at vise alt for meget, at du hjælper.” 153<br />
3.2.1.2. Intime familieproblemer<br />
Man kender ofte hinanden i de forskellige etniske miljøer, især indenfor samme kulturkreds eller<br />
oprindelsesland. Når der anvendes tosprogede medarbejdere, må man derfor være opmærksom<br />
på, at det kan være ærekrænkende for familien og dermed også for den unge, at en “landsmand”<br />
får indsigt i intime familieproblemer.<br />
“<strong>Det</strong> viste sig (…) at tolke og tosprogede lærere ikke var så velkomne (…) I nogle tilfælde var holdningen<br />
generel og i andre tilfælde knyttet til bestemte personer. Man ønskede ikke at de blev involveret i de<br />
interne familieproblemer knyttet til de unges kriminalitet. I de forskellige etniske grupperinger er der en<br />
udbredt frygt for rygtedannelse, og en forventning om at rygterne går som løbeild fordi “alle kender alle<br />
og ved alt om hinanden”. Ingen ønsker at udstille sin familie i denne sammenhæng, at tabe ansigt og miste<br />
prestige, og de meget strenge æresbegreber forstærker frygten for at blive genstand for ond sladder!” 154<br />
Om der er grund til at bekymre sig herfor, vil dog være helt afhængigt af den konkrete situation:<br />
problemets karakter, familien og den tosprogede medarbejder.<br />
3.2.2. Inddragelse af forældrene<br />
“Et af de største problemer for børn og unge med anden etnisk baggrund er, at forældrene ofte ikke er i<br />
stand til at hjælpe og støtte deres børn i tilstrækkelig grad. <strong>Det</strong> betyder, at børnene ofte får en dårlig<br />
151 Henriksen & Prieur, 2003:44.<br />
152 Henriksen & Prieur, 2003:42.<br />
153 Henriksen & Prieur, 2003:46.<br />
154 Leleur & Pedersen, 1999:26.<br />
54
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
skolegang og ikke får nogle sunde og konstruktive fritidsinteresser, hvilket kan være den direkte vej ind i<br />
vold og kriminalitet. Vejen frem er at lære forældrene i højere grad at tage ansvar for deres børns liv.” 155<br />
Familiecenter Vest i Gellerup har arbejdet systematisk med forældreinddragelse i forhold til<br />
første- og andengangskriminelle samt særlig unge lovovertrædere. Forældrene opsøges inden 14<br />
dage efter det begåede forhold, og man taler med dem om, hvordan det går med den unge i<br />
skolen, i fritiden osv., og hvad forældrene kan gøre for at hjælpe deres barn med eventuelle<br />
problemer. Familiecenteret understreger, at det i den forbindelse er vigtigt at forklare forældrene,<br />
at den unges fremtid ikke er ødelagt, fordi han har begået kriminalitet.<br />
Taget i betragtning, at de unges problemer ikke nødvendigvis skyldes manglende omsorg for<br />
barnet, som ofte er tilfældet for udsatte danske unge, men snarere manglende viden om, hvordan<br />
man støtter sit barn i det danske samfund, synes projektet meget velegnet.<br />
3.2.2.1. Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene<br />
Igangsættelsen af en kriminalpræventiv indsats efter rollemodelskonceptet, se afsnit 3.2.1.1.<br />
ovenfor, vil i et vist omfang være lig igangsættelsen af en intensiveret integrationsproces. For når<br />
det lykkes at udgøre en rollemodel for den unge med minoritetsbaggrund, vil den unge begynde<br />
at tilegne sig danske normer, og processen vil derfor sætte kulturkonflikten, jf. afsnit 2.1.1.<br />
ovenfor, på spidsen: den unge kan opleve, at der fra det danske systems side bliver arbejdet på, at<br />
den unge skal tilpasse sig de danske samfundsnormer og samtidig, at “hjemmefronten” føler sig<br />
truet og modarbejder udviklingsprocessen. Succeskriteriet, at den unge begynder at integrere det<br />
danske norm- og værdisæt, kan altså have den meget uheldige sideeffekt, at den unge begynder at<br />
fjerne sig fra sin egen familie, og at familien oplever projektet som en trussel imod egne værdier.<br />
<strong>Det</strong> skete f.eks. i Pendlerprojektet, hvis målgruppe fortrinsvis var 15-18 årige tyrkiske drenge.<br />
Projektets mål var at få de unge i ungdomsklubben integreret, at eliminere eller mindske deres<br />
kriminalitet og få de unge til at opføre sig mindre “uhensigtsmæssigt”. 156 Pædagogerne og<br />
projektmagerne var imidlertid ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at projektet kom til at<br />
udvikle sig til en kulturkonflikt mellem de danske pædagogers og de tyrkiske unges<br />
kulturbaggrund og værdier:<br />
“At det var (…) nødvendigt at påvirke de unge i en retning, som i praksis var i retning af pædagogernes<br />
sociale og kulturelle forudsætninger, var imidlertid pædagogernes klare opfattelse. Overordnet drejede det<br />
sig om at hjælpe med til at få de unge integreret i Danmark, og det måtte nødvendigvis betyde, at<br />
pædagogerne skulle påvirke de unge i dansk retning. Og i den forbindelse ikke mindst i retning af dem<br />
selv i og med, de var en væsentlig del af den danske virkelighed, en del af de ungdomsklubber, som de<br />
unge skulle integreres i. <strong>Det</strong> var dem og deres måde at fungere på, de unge skulle vænnes til. Til trods for,<br />
at pædagogerne oplevede sig som loyale over for de unge og lagde meget vægt på at støtte og styrke dem,<br />
kom de herved i praksis til at arbejde på en måde, der kunne ses som et frontalangreb på de unge og de<br />
unges sociale, familiemæssige og kulturelle forudsætninger. <strong>Det</strong> problematiske herved, som vi hæfter os<br />
ved i en evalueringssammenhæng, er, at de unges sociale, familiemæssige og kulturelle forudsætninger<br />
155 Hansen, 2001:37.<br />
156 Sørensen & Dam, 2000:11.<br />
55
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
herved i praksis fik en funktion som modpart og modstander i processen, hvorved den næsten blev dømt<br />
til at mislykkes.” 157<br />
På denne baggrund anbefales, at man indretter projektet på en måde, hvor de unges sociale,<br />
familiemæssige og kulturelle baggrund ikke gøres til modstander, men til en medspiller og<br />
ressource for forandringsprocesser og integration. Af samme grund var man i projektet<br />
“Erhvervsmotivering – Unge der kommer videre” meget bevidst om at undgå at indtage roller,<br />
der kunne konkurrere med forældrenes. De optrådte i stedet som f.eks. ”en ven af huset” eller<br />
”den kloge onkel”. Støttepersonerne tog sig derfor også fortrinsvis af den unges ydre anliggender<br />
og bevægede sig kun med forsigtighed ind på de mere personlige, familiære anliggender. 158<br />
I den forbindelse må man også huske på, at det kriminalpræventive projekts succeskriterium<br />
i forbindelse med indslusning i job eller uddannelse, ikke består i selve placeringen, men i at<br />
fastholde den unge i placeringen og den ikke-kriminelle identitet.<br />
“<strong>Det</strong> mønster, jeg ser hos mange af drengene med anden etnisk baggrund, er, at de har svært ved at<br />
fastholde sig selv i det, man sætter dem i gang med – eller de selv er kommet i gang med. En af grundene<br />
kan være, at de aldrig har været gode nok til noget. At de i hvert fald aldrig er blevet bestyrket i, at de har<br />
været gode til noget.” 159<br />
Forældrene skal kunne støtte den unge efter projektets afslutning, så projektets virkning ikke<br />
slutter med støttepersonens, skolelærerens, socialrådgiverens eller SSP-konsulentens<br />
tilbagetrækning. Er forældrene ikke blevet gjort medansvarlige for den unges proces, risikerer<br />
man at efterlade en ung, muligvis velplaceret, i en uholdbar situation, fordi hans familierelation<br />
kan være invalideret. For at udføre forsvarlig kriminalprævention skal forældrene altså være<br />
trygge ved situationen og have mulighed for at øve reel indflydelse på, hvordan man skal hjælpe<br />
den unge. 160<br />
Eftersom rollemodelskonceptet, som vi har set ovenfor, kan strække sig langt ind i<br />
identitetsspørgsmål - ikke bare hos den unge med minoritetsbaggrund, men også hos forældrene -<br />
vil det formentlig være hensigtsmæssigt at lade den unge deltage i møderne mellem praktikere og<br />
forældre. Den unge vil bedst kunne tackle kultur- og identitetskonflikten gennem en<br />
bevidstgørelse, hvor linjerne er trukket skarpt op, og det vil de ofte være i mødet mellem de to<br />
“verdener”. Derudover er det vigtigt, at den unge ikke føler, at praktikerne arbejder “bag hans<br />
ryg” i forhold til forældrene; især i de tilfælde, hvor man ikke har kunnet undgå skepsis hos<br />
forældrene, og den unge i solidaritetsfølelse med forældrene kan have dårlig samvittighed over at<br />
deltage i et “dansk” projekt.<br />
157 Sørensen & Dam, 2000:150.<br />
158 Leleur & Pedersen, 1999:30.<br />
159 Haseki, 2002:89.<br />
160 For konkrete bud på, hvordan forældrene kan inddrages, se Mouridsen, 2000:27.<br />
56
3.2.3. Kulturkendskab<br />
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
“Kulturforståelse er (…) alfa og omega i arbejdsdagen. <strong>Det</strong> kan i sig selv løse problemer ganske enkelt. At<br />
kende reaktionsmønstre og traditioner. <strong>Det</strong> gælder, når en bil bliver solgt videre fire gange til venner og<br />
bekendte, uden at der omregistreres. Hvornår noget virker ærekrænkende? Eller hvorfor status ofte<br />
betyder, at fars alufælge er vigtigere end børnenes vintertøj.” (Egon Nielsen, nærbetjent i Vollsmose) 161 .<br />
Indsigt i de kulturelle normer spiller en særlig rolle, når man vil skabe et tillidsforhold til<br />
familien. <strong>Det</strong> kan således være en fordel at vide, at det f.eks. i nogle kulturer anses for mangel på<br />
respekt at give hånd på tværs af køn eller, at det i mange muslimske familier er en kilde til<br />
irritation, når besøgende ikke tager skoene af, inden de går ind i et hjem. 162 Særlige<br />
familieforhold kan også betyde, at man skal kontakte en bestemt person, hvis man vil tale med<br />
familien. I visse miljøer kan der også være et modsætningsforhold mellem bestemte etniske<br />
grupper, eller der kan være en særlig etnisk gruppering, der dominerer et område – forhold, som<br />
man er nødsaget til at tage højde for, når man planlægger det forebyggende arbejde.<br />
3.2.4. Konsekvens og faste rammer<br />
“<strong>Det</strong> er vigtigt i dette arbejde, at vi hele tiden er meget tydelige selv. At vi klart giver udtryk for, hvad vi<br />
mener og ikke mener således, at de unge og deres familier kender de rammer vi arbejder indenfor.” (En<br />
opsøgende medarbejder i Kolding kommunes projekt for tosprogede unge) 163 .<br />
Flere af de interviewede beskriver, at de etniske unge har brug for konsekvens og klare signaler i<br />
forhold til aftaler, adfærd og omgangstone.<br />
“Problemet var, at de unge på grund af den ydrestyring, der er en del af deres sociale og kulturelle ballast,<br />
var vænnede til, at et krav, der ikke ledsages af en negativ sanktion, dersom det ikke opfyldes, ikke var et<br />
alvorligt ment krav.” 164<br />
Behovet for konsekvens og faste rammer skal formentlig ses i lyset af den normløshed og<br />
utryghed, der kan være et resultat af tilpasningsproblemer eller mere specifikt kulturkonflikten, jf.<br />
afsnit 2.1.1. ovenfor.<br />
3.2.4.1. Samarbejdsaftaler<br />
En måde, hvorpå man kan arbejde konstruktivt med de unges behov for konsekvens, er ved<br />
anvendelse af klare, individuelle samarbejdsaftaler - det går således igen som et helt centralt,<br />
pædagogisk værktøj i arbejdet med de unge. En individuel samarbejdsaftale kan f.eks. være, at<br />
hvis den unge lader være med at begå kriminalitet, vil den voksne hjælpe ham med at skrive<br />
161 Scharling, 2003:10.<br />
162 For flere konkrete tips om, hvilke forhold man skal være opmærksom på, kan henvises til Degn, D. M.,<br />
Velkommen på dansk og udenlandsk – modtageinitiativer overfor flygtninge og indvandrere i den almene<br />
boligsektor, Center for Tværkulturelt Boligarbejde, 1999.<br />
163 Hansen, 2001:52.<br />
164 Sørensen & Dam, 2000:158.<br />
57
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
praktik-ansøgninger. <strong>Det</strong> er vigtigt, at der bliver stillet krav til den unge, og at han ikke kan være<br />
i tvivl om, hvornår han har brudt en aftale. Hensigten er at lære de unge, at deres opførsel har<br />
konsekvenser, men samtidig at undgå stereotype afvisninger af den unge. Konsekvensen af en<br />
brudt aftale kunne f.eks. være en “skideballe” og / eller at den unge “skylder” sin kontaktperson<br />
en konstruktiv “tjeneste”. <strong>Det</strong> kunne f.eks. være at få afleveret en opgave i skolen.<br />
3.2.4.2. Handleplaner<br />
Lillebror-projektet i Haderslev kommune er rettet mod 9-15 årige tosprogede, der vurderes at<br />
være på vej ind på en kriminel løbebane. Da børnene mangler struktur i deres hverdag, er en<br />
handleplan for den enkelte projektdeltager helt central. Planen beskriver meget nøje, hvad den<br />
enkelte skal foretage sig i løbet af ugen fra skolen stopper kl. 14.00, til de skal være hjemme hos<br />
forældrene ved 21-22 tiden om aftenen, og projektmedarbejderne holder hele tiden øje med, at<br />
handleplanerne bliver fulgt.<br />
“Erfaringerne har vist, at det er meget vigtigt med en fast plan for deres fritid. Hvis der ikke er det, så<br />
begynder de hurtigt at drive rundt, og det øger risikoen for, at de kommer ud i nogle uheldige<br />
sammenhænge.” 165<br />
Blandt de interviewede påpeger flere også handleplanerne som meget vigtige for det<br />
forebyggende arbejde, men der er dog også eksempler på, at man bevidst arbejder på at friholde<br />
de unge fra den struktur og målretning, der følger med handleplanen.<br />
“I Gadepulsen har man bevidst valgt ikke fra starten at udarbejde en handlingsplan for den enkelte unges<br />
jobtræningsforløb eller for den unges aktivering efter jobtræningsforløbet. Man har også bevidst valgt ikke<br />
at stille krav om, at den unge fra starten skal komme med en udmelding om, hvad han godt kunne tænke<br />
sig at være eller blive (…) At der ikke udarbejdes handleplaner fra starten er ifølge ungemedarbejderne en<br />
medvirkende årsag til, at de unge ikke føler sig stressede, og at de ikke føler, at de skal leve op til<br />
bestemte krav for at tilfredsstille systemet. Gadepulsens medarbejdere betragter de unges aktivering som<br />
et tilbud til de unge om en “holdeplads” i livet, hvor de unge gives mulighed for at finde ud af, hvad de<br />
kunne tænke sig af uddannelse, personlig støtte eller andet af betydning for, at de vil kunne forbedre deres<br />
livssituation.” 166<br />
Tilsvarende udtaler en af medarbejderne, at det de unge har brug for er et “fristed”, hvor der<br />
netop ikke stilles krav:<br />
“<strong>Det</strong> er egentlig det, som de unge har brug for – et sted, hvor de unge kan være velkomne, uden der er en,<br />
som farer over dem – uden registrering og gæstepenge, og hvad laver du? Og hvor er du henne socialt i dit<br />
liv?” 167<br />
165 Hansen, 2001:35.<br />
166 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:70f.<br />
167 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:47.<br />
58
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Der er dog ingen grund til at tro, at hverken det ene eller andet valg er mest rigtigt – det kan<br />
meget vel afhænge af projektets konkrete målgruppe.<br />
3.3. Tilgange med afsæt i forklaringer, der omhandler eksklusion, stigmatisering og<br />
selektion<br />
Følgende tilgange hænger primært sammen med de forklaringer på kriminalitet blandt etniske<br />
unge, der handler om at føle sig udenfor, stemplet og diskrimineret.<br />
3.3.1. Gruppeidentitet<br />
I Hundeslædeprojektet 168 skulle man fordele de unge i grupper med hver deres støtteperson. I<br />
forbindelse med inddelingen valgte man at opretholde de gruppestrukturer, som de unge allerede<br />
havde skabt. <strong>Det</strong>te valg blev i evalueringen kommenteret, som følger:<br />
“Man tager gruppen samlet og arbejder med at skifte hele gruppens normsæt. Dermed får man i<br />
gruppeprocessen et arbejdsfelt foræret, hvor indsatsen er selvforstærkende, også fordi gruppen er en meget<br />
kraftig faktor i forhold til den unges identitetsfølelse. Samtidig sikrer man sig en forankring af<br />
holdningsbearbejdelsen, fordi “miljøet følger med”. Endelig er det et signal til de unge om, at man<br />
respekterer deres virkelighed, hvilket alt andet lige er et godt udgangspunkt for en dialog og<br />
påvirkning.” 169<br />
For de unge med minoritetsbaggrund kan det være særlig vigtigt at opretholde allerede<br />
eksisterende grupperinger, idet de typisk indgår i mere veletablerede grupperinger end danske<br />
unge - formentlig fordi de har en “udsathed” til fælles.<br />
“…jo mere stigmatiserede personer er sammen med andre stigmatiserede, jo mere ubehaget ved at være<br />
fordømt føles tyngende for den enkelte, jo stærkere bliver tendensen til at slutte sig sammen i grupper med<br />
ligesindede. Når det er blevet for sent for den enkelte at blive andet “end det de synes jeg er” byder<br />
gruppen sig som en slags social nødværge.” 170<br />
Gruppen er det sted, hvor de kan finde tryghed og accept. 171 <strong>Det</strong> kan derfor være ødelæggende at<br />
tvinge etniske unge ind i danske grupper ud fra idéen om en hurtig integration eller omvendt<br />
tvinge dem sammen med andre etniske unge ud fra en idé om, at “de har brug for hinanden”. <strong>Det</strong><br />
bedste udgangspunkt er at lade de unge med minoritetsbaggrund, ligesom unge med dansk<br />
168 Hundeslædeprojektets målgruppe var ikke etniske unge, men det anses i denne sammenhæng for underordnet, idet<br />
formålet med at inddrage projektet her alene er at sige noget om det at arbejde med én ung i forhold til at arbejde<br />
med en kammeratskabsgruppe.<br />
169 Leleur og Pedersen, 1996:51. <strong>Det</strong> skal bemærkes, at den selvforstærkende effekt indenfor gruppen antagelig også<br />
må kunne virke selvforstærkende i forhold til en eventuel negativ holdning til projektet og derved også kan få<br />
positivt indstillede til at “ryge med i faldet”.<br />
170 Lihme, 1999:13.<br />
171 Se f.eks. Leleur & Pedersen, 1999:21.<br />
59
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
baggrund, blive i de grupper, de selv har valgt. 172 For når man arbejder med udsatte unge,<br />
arbejder man med en gruppe, der er karakteriseret ved at have meget få faste holdepunkter - tager<br />
man det sidste fra dem, vennegruppen, risikerer man derfor at gøre mere skade end gavn.<br />
Der kan dog være særlige situationer, hvor gruppen har en så invaliderende dynamik eller<br />
hvor kriminalitet er det eneste samlingspunkt, at det er hensigtsmæssigt at splitte gruppen i<br />
forbindelse med en kriminalpræventiv indsats.<br />
“…researchers have shown, however, that relationships in criminally active peer groups are often<br />
characterised by an absence of positive relationships and a lack of mutual trust.” 173<br />
Om man skal anvende en splittelsesstrategi må dog altid bero på en konkret vurdering. 174<br />
3.3.2. Dialog<br />
<strong>Det</strong> er velkendt, at manglende viden kan skabe fordomme, hvor kendskab kan bidrage til at<br />
nedbryde fordomme. Dialogen kan derfor være et nyttigt redskab til at skabe forståelse mellem<br />
forskellige kulturer. Dialog kan dog sjældent løse alvorlige konflikter eller ændre adfærd blandt<br />
hårde kriminelle. Men dialogen kan være et forebyggende værktøj eller fungere som et<br />
supplement i den kriminalpræventive indsats.<br />
3.3.2.1. Dialog mellem etniske unge og de sociale myndigheder<br />
I Familiecenter Vest i Gellerup har man tradition for at afholde møder mellem de unge og de<br />
sociale myndigheder, når der er behov for det og inddrage de unge i løsningen af problemerne.<br />
Erfaringen er, at selve det at lytte til de unge og vise, at man tager dem alvorligt, i sig selv kan<br />
være en væsentlig del af løsningen. I februar 2001 afholdtes f.eks. et møde med 50 unge, fordi<br />
der var store problemer med rudeknuseri i det lokale butikscenter og i de institutioner, der lå i<br />
nærheden – over en kort periode var der ødelagt ruder og udøvet hærværk på inventar for et beløb<br />
svarende til 250.000 kr.<br />
“På mødet blev der talt om, hvordan ødelæggelserne ved fælles hjælp kunne forebygges. De unge<br />
fremførte et stort ønske om at have et sted at være – et sted hvor der er voksne til stede. De fortalte, at de<br />
følte sig uønskede alle steder. Centerchef Gitte Krogh fra Socialcenter Vest fortalte de unge, at<br />
ødelæggelserne først skal ophøre, inden hun kan overbevise nogen om, at et mødested for unge kan<br />
etableres. Herefter stoppede ødelæggelserne. Ved senere møder med de unge blev lignende problemer<br />
stoppet på lignende måde.” 175<br />
172<br />
Se hertil også om projekt “Gadepulsen”, hvor det ansås for helt afgørende at kunne se gruppeadfærden i et<br />
konstruktivt og udviklingsorienteret perspektiv, Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:55.<br />
173<br />
Cruyff, Junger-Tas, Reelick & van de Looij-Jansen, 2003:15.<br />
174<br />
For yderligere om at arbejde med grupper, Haseki, 2002.<br />
175<br />
Krogh, 2002:2.<br />
60
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Værestedet er netop startet op, og det er tilrettelagt efter de unges ønsker: stedet er åbent for alle,<br />
og der er mulighed for voksenkontakt.<br />
3.3.2.2. Dialog mellem etniske unge og politiet<br />
En ny undersøgelse af forholdet mellem etnisk minoritetsungdom og politiet, Konflikt på<br />
gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og politi mødes, viser, at begge parter opfatter sig selv<br />
og hinanden som værende i konstant konflikt, og at denne opfattelse tydeligt afspejler sig i deres<br />
daglige omgang med hinanden. 176 De etniske unge opfatter politiet som uprofessionelle, idet de<br />
føler sig diskriminerede og forfulgt på grund af deres etniske baggrund, og politiet opfatter de<br />
etniske unge som voldelige, uforskammede og uden respekt for politiet. <strong>Det</strong>te<br />
modsætningsforhold er en ond cirkel, fordi mange af møderne mellem de to parter fortolkes i<br />
lyset af hver deres opfattelse, og derved let bekræftes igen og igen. Undersøgelsens forfattere<br />
peger på, at en dialog mellem parterne under omstændigheder, der ikke knytter sig til en kriminel<br />
handling eller mistanken om samme, kunne virke opblødende. En måde, hvorpå dialogen kan<br />
fremmes er ved at styrke nærpolitiets rolle.<br />
3.3.2.2.1. Styrkelse af nærpolitiet<br />
“At nærpolitiet gennem den præventive indsats og deres indgående kendskab til og respekt for de unge<br />
kan skabe positive resultater med de unge med anden etnisk baggrund er der næppe nogen tvivl om.<br />
Nærpolitiet arbejder med dialog og personlige relationer, hvilket har positiv effekt på de unges ellers<br />
meget negative billede af politiet. De unge har respekt for og tillid til nærpolitiet, hvilket skaber grobund<br />
for gode relationer mellem politi og etniske unge.” 177<br />
Idéen med at have et nærpoliti er bl.a. at give betjentene mulighed for at opbygge et<br />
lokalkendskab og en erfaring med nærmiljøet, der kan skabe grobund for et forebyggende<br />
politiarbejde. I København er politiet organiseret i en turnusordning, hvor betjentene som<br />
udgangspunkt kun er det samme sted i et år, og forudsætningerne for at skabe dette kendskab er<br />
derfor dårlige. I det socialt belastede indvandrerkvarter Vollsmose har det haft en god virkning<br />
for det forebyggende arbejde at lave turnusser på tre år. 178<br />
3.3.2.2.2. Unødvendige konflikter<br />
En helt anden måde at begrænse konflikterne mellem etniske unge og politiet er ved at overveje,<br />
om man kunne handle anderledes i de situationer, der typisk fører til konflikt mellem etniske<br />
176 Ansel-Henry & Jespersen 2003:12.<br />
177 Ansel-Henry & Jespersen, 2003:75.<br />
178 Tanken om at give nærpolitiet mulighed for en længere turnus er blevet foreslået flere gange. F.eks. af<br />
forhenværende integrationsmedarbejder, Lester Ansel-Henry, jf. den tidligere udgave af denne rapport, Asmussen<br />
1998:42 og senest af Lars Holmberg ved konference om indsatsen mod unges grupperelaterede kriminalitet afholdt<br />
af Rigspolitiet den 12. marts 2003.<br />
61
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
unge og politiet. <strong>Det</strong> er f.eks., når de unge bliver smidt væk fra en gade eller plads, hvor de<br />
opholder sig.<br />
“<strong>Det</strong> kan være en gammel dame, der ringer, fordi det gør hende utryg at en gruppe indvandrer-drenge står<br />
og snakker meget højt og tjatter til hinanden. Så kommer vi til stedet og beder dem om at gå et andet sted<br />
hen. Drengene bliver provokeret og synes, at vi chikanerer dem, fordi de jo i princippet ikke har gjort<br />
noget galt. Men som politi er det vores opgave at sørge for, at alle borgere kan føle sig trygge. De unge<br />
oplever det som magtmisbrug og begynder ofte at svine os til, og så er det, at situationen i nogle tilfælde<br />
udvikler sig og fører til anholdelser.” (En næsten færdiguddannet politimand) 179 .<br />
At disse situationer fører til en tilbagevendende konflikt mellem politi og indvandrere er<br />
forståeligt, men helt unødvendigt. Mon ikke den gamle dame ville føle sig mere tryg, hvis politiet<br />
forklarede hende, at den højrøstede form blot er en kommunikationsform og ikke noget, der er<br />
grund til at blive bange for, i stedet for at bekræfte hendes frygt ved at smide de unge væk? Hvis<br />
politiet lod de unge være, ville man således både give den gamle dame mulighed for at erfare, at<br />
deres ophold ikke nødvendigvis giver anledning til ballade og undgå en tilbagevendende konflikt,<br />
der er ødelæggende for dialogen mellem etniske unge og politiet.<br />
3.4. Afslutning: en flerstrenget og fleksibel forebyggelsesstrategi<br />
Ovenfor er forsøgt udledt en række tilgange til det forebyggende arbejde, der tager højde for de<br />
særlige problemstillinger, som er kendetegnende for etniske unge. Nedenfor følger<br />
hovedkonklusionerne samt eventuelle perspektiver, og afslutningsvis vil tilgangene blive<br />
kommenteret samlet.<br />
Gadeplan knytter sig til det forhold, at mange af de etniske unge ikke er en del af det<br />
etablerede system, og de unge skal derfor opsøges på gaden. I den forbindelse har flere<br />
kommuner gode erfaringer med at etablere “fædregrupper”, dvs. etniske fædre, der færdes i de<br />
områder og på de tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt opstår problemer med de unge. Der er<br />
også erfaringer på vej med at engagere mere velfungerende unge, der kommer i det samme miljø<br />
til at holdningsbearbejde de mindre velfungerende unge. <strong>Det</strong> gælder for alle former for<br />
opsøgende arbejde, at der især i de mindre lokalsamfund, hvor man kender hinanden, kan opstå<br />
en irritation blandt de unge over at være “overvåget” – uafhængigt af om det er af opsøgende<br />
medarbejdere, fædre eller andre unge. Heri kan ligge en fare for, at de unge begynder at begå<br />
kriminalitet, der er mindre synlig og dermed også mere farlig, som f.eks. i rockermiljøet.<br />
Produktorientering handler om at formulere projekter, der har en konkret målsætning, som<br />
de etniske unge kan forholde sig til, f.eks. at komme i uddannelse eller arbejde. Disse<br />
dimensioner har de ovenfor beskrevne eksempler, lektiehjælp og lommepengeprojektet, hvilket<br />
gør dem attraktive for de etniske børn og unge og nemme at forholde sig til for de etniske<br />
forældre. <strong>Det</strong> kan dog ikke helt udelukkes, at projekterne i et vist omfang kan kollidere med, at<br />
179 Citeret i Olsen, 2003:7. Samme situation skitseres som en “typesituation” i Ansel-Henry & Jespersen, 2003:19ff.<br />
62
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
de etniske forældre ofte stiller større krav om, at børn og unge skal bruge deres fritid på at hjælpe<br />
til hjemme. I så fald må barnets projektdeltagelse afpasses derefter.<br />
Arbejdet med etniske minoritetsfamilier må være helhedsorienteret, fordi<br />
problemstillingerne ofte har en høj grad af kompleksitet; mange forskellige offentlige<br />
myndigheder er involverede, og det kan skabe usikkerhed, især når familierne ikke har et<br />
grundlæggende kendskab til, hvad myndighederne står for, og kontakten er forbundet med<br />
forståelsesmæssige og sproglige problemer. Myndighedernes forsøg på at støtte de etniske<br />
familier kan derfor let skabe mere forvirring end gavn. <strong>Det</strong> er derfor vigtigt, at myndighederne<br />
indgår i et tæt samarbejde om problemfamilierne, så der ikke udsendes forskellige signaler,<br />
ligesom det kan være en god idé at begrænse kontakten til familien til én myndighedsperson.<br />
Der er nogle oplagte fordele ved at anvende tosprogede medarbejdere i det sociale og<br />
kriminalitetsforebyggende arbejde med etniske unge. Den tosprogede medarbejder har en<br />
“naturlig” kulturel viden og indsigt i det etniske miljø og vil derfor nemmere kunne skabe et<br />
tillidsforhold til både den unge og hans forældre. Erfaringerne viser, at det er en fordel, men dog<br />
ikke en nødvendighed at bruge tosprogede medarbejdere. I den forbindelse skal man være<br />
opmærksom på, at der kan være konkrete situationer, hvor det kan være ærekrænkende for<br />
familien og den unge at involvere en “landsmand” i så intime familieproblemer som det forhold,<br />
at den unge begår kriminalitet.<br />
Et alternativ til den tosprogede medarbejder kan være, at medarbejderen tilegner sig et vist<br />
kulturkendskab, så man undgår i uvidenhed at overskride grænser eller fornærme den etniske<br />
unge eller hans familie. <strong>Det</strong> kan også være en hjælp for den unge at få støtte til at lære sin egen<br />
baggrund at kende.<br />
Inddragelse af minoritetsforældrene drejer sig om at delagtig- og ansvarliggøre<br />
forældrene i forhold til den unges liv, hvilket synes at være en holdbar måde at skabe varige<br />
resultater på. Som beskrevet kan forældrene mangle ressourcer til at være rollemodeller for den<br />
unge. Da igangsættelse af et kriminalpræventivt projekt efter rollemodelskonceptet ofte vil være<br />
lig igangsættelse af en intensivereret integrationsproces, kan det medføre, at en kulturkonflikt<br />
mellem forældrene og den unge opstår eller forstærkes. Herved kan projektet få den virkning på<br />
forældrene, at de føler sig truede, både i forhold til deres forældrerolle og kulturelle identitet. For<br />
at udføre forsvarlig kriminalprævention, må den, der agerer rollemodel, derfor inddrage og gøre<br />
forældrene medansvarlige for den unges proces. Herved bliver det også nemmere at fastholde den<br />
unge, f.eks. i det uddannelsesforløb, som den unge var kommet i gang med ved det<br />
kriminalpræventive projekts afslutning.<br />
Gruppeidentiteten er særlig central for de stigmatiserede, etniske unge; det er ofte deres<br />
eneste faste holdepunkt. En splittelse af gruppen i forbindelse med et kriminalpræventivt projekt<br />
kan derfor betyde, at den unge trækker sig ind i sig selv og derved bliver svær at påvirke. Selv<br />
med en åbenhed overfor projektet, vil han ofte efter projektets afslutning falde tilbage til gruppen<br />
63
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
og de “uhensigtsmæssige” normer. Man må derfor som udgangspunkt arbejde med hele<br />
kammeratskabsgruppen, og lykkes det at ændre normsættet blandt de toneangivende unge, vil<br />
resultatet til gengæld ofte flerdobles via de unges indbyrdes påvirkning af hinanden. Der kan dog<br />
være situationer, hvor gruppens dynamik er så destruktiv, at en splittelsesstrategi kan være<br />
påkrævet.<br />
Faste rammer og konsekvens synes at være anvendelige pædagogiske værktøjer i arbejdet<br />
med de etniske unge og skal formentlig ses på baggrund af den normløshed og forvirring, jf.<br />
afsnit 2.1.1., der kan være resultatet af kulturkonflikten. Paradoksalt nok kan kulturkonflikten<br />
imidlertid også tale for den omvendte strategi. Set i forhold til de mange og forskelligartede krav,<br />
der stilles til de unge på hjemme- og udefronten, jf. afsnit 2.1.1., kan det således også være<br />
rigtigt, når enkelte socialarbejdere påpeger, at det de unge først og fremmest har brug for er et<br />
“fristed”, hvor der ikke spørges til, hvad de vil med deres liv, om de ikke skulle begynde at dyrke<br />
nogle sunde fritidsaktiviteter eller lignende. De to indstillinger behøver dog ikke nødvendigvis at<br />
være uforenelige i prakis. Man kan således have faste rammer for adfærd og omgangstone og<br />
være konsekvent i overholdelsen heraf, ligesom man i øvrigt kan være konsekvent overfor den<br />
unge uden at sætte hans liv i faste rammer, medmindre han selv ønsker det.<br />
Endelig kan man nå langt i det forebyggende arbejde alene ved at inddrage de unge, der er<br />
en del af det konkrete kriminalitetsproblem i en dialog. <strong>Det</strong> kan helt konkret bestå i, at de sociale<br />
myndigheder eller politiet inviterer de unge og deres forældre til et møde, hvor man diskuterer<br />
problemerne og mulige løsninger heraf. Problemet kan i den sammenhæng være, at de, der skaber<br />
flest problemer, ofte ikke møder op til den slags arrangementer. Men det betyder ikke, at dialogen<br />
mister sin værdi: især i de etniske miljøer taler man sammen indbyrdes, og budskabet vil derfor<br />
ofte blive bragt videre, selvom nøglepersonerne ikke deltager. Endvidere kan dialogen have<br />
skærpet de deltagendes opmærksomhed mod problemfelterne og de eventuelle forholdsregler,<br />
man i fællesskab er nået frem til, hvilket kan have en afsmittende effekt på dem, der ikke har<br />
deltaget. Dialogen kan også skabes mere generelt, for politiets vedkommende via en styrkelse af<br />
nærpolitiet.<br />
Tilgangene: gadeplan, produktorientering, helhedsorientering, forældreinddragelse,<br />
gruppeidentitet, faste rammer og konsekvens samt dialog tager højde for de forhold, der i særlig<br />
grad kendetegner etniske unge, men er også relevante i forhold til udsatte unge af dansk<br />
herkomst. Disse tilgange kan således anvendes i en samlet indsats overfor unge med både dansk<br />
og anden etnisk baggrund. Hvad angår den tosprogede medarbejder og kulturkendskab er disse<br />
tilgange groft sagt alene relevante for de etniske unge og kan anvendes i en indsats, der alene har<br />
etniske minoriteter som målgruppe eller fungere som et supplement til en samlet indsats overfor<br />
udsatte unge generelt.<br />
64
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Som det er fremgået, er der mange mulige veje i det forebyggende arbejde med etniske<br />
unge, hvilket synes helt i overensstemmelse med, at årsagsforklaringerne er mangefacetterede.<br />
De beskrevne tilgange er alene tænkt som inspiration og ikke som fastlåste retningslinier. <strong>Det</strong><br />
skyldes både, som vi har set, at erfaringerne ikke er entydige, til tider ligefrem indbyrdes<br />
modstridende, og at det kriminalpræventive arbejde med mennesker altid må rumme en<br />
fleksibilitet, der tager højde for individet, gruppen og konteksten, som nødvendigvis er under<br />
konstant forandring. Der findes således formentlig også en række uafdækkede tilgange til det<br />
kriminalpræventive arbejde med etniske unge, og det er derfor vigtigt, at der fortsat<br />
eksperimenteres og udvikles nye idéer.<br />
65
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
66
KONKLUSION<br />
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Af Del I fremgår, at indikatorer for en særlig høj kriminalitetshyppighed blandt etniske<br />
minoriteter er at være ung, at være mand, at komme fra et mindre udviklet oprindelsesland og at<br />
være andengenerationsindvandrer. <strong>Det</strong> fremgår endvidere, at den generelle overrepræsentation af<br />
etniske minoriteter i kriminalstatistikken i væsentligt omfang lader sig forklare af det forhold, at<br />
etniske minoriteter socialt og økonomisk er ringere stillede end den indfødte befolkning. Der er<br />
dog to grupper, der - selv når der tages højde for de sociale og økonomiske forskelle - er markant<br />
mere kriminelle end tilsvarende grupper af dansk oprindelse. <strong>Det</strong> drejer sig om unge mænd,<br />
blandt indvandrerne de 15-19 årige, blandt efterkommerne de 15-29 årige.<br />
I Del II beskrives og diskuteres mulige forklaringer på, at disse grupper har en højere<br />
kriminalitetshyppighed. Kulturkonflikten betyder, at de etniske familier ofte forventer, at den<br />
unge mand tager ansvar for familien, hvilket kan komme i konflikt med den frigørelse og<br />
selvstændighed, det danske samfund fordrer. <strong>Det</strong> kan medføre en usikkerhed og forvirring, der<br />
især i kombination med manglende mandlige rollemodeller, kan være befordrende for<br />
udviklingen af en kriminel adfærd. Dertil kommer, at unge mænd som “storforbrugere” af det<br />
offentlige rum, er særlig eksponerede for diskrimination og stigmatisering – mange føler sig i det<br />
hele taget ekskluderet af det danske samfund, i skolen, på diskotekerne og på arbejdsmarkedet.<br />
<strong>Det</strong> betyder, at de bliver opgivende og magtesløse og ikke opbygger loyalitet, men snarere<br />
modvilje, overfor det danske samfund. Endvidere har vi set, at den selektion, der muligvis foregår<br />
i politi og retssystem, formentlig vil gå hårdest udover de unge mænd. Endelig kan man sige, at<br />
hvis teorien om, at forholdsvis flere af dem, der kommer til Danmark i forvejen har sociale<br />
problemer, er korrekt, vil det slå tydeligst igennem blandt unge mænd, idet unge mænd i de fleste<br />
kulturer udgør den mest kriminelle gruppe.<br />
Alle disse forklaringer spiller formentlig en rolle for den samlede overrepræsentation, for én<br />
kan diskrimination være afgørende, for en anden kulturkonflikten. Kriminaliteten kan også være<br />
udløst af flere af årsagsforklaringer på én gang, for atter andre kan årsagen være helt løsrevet fra<br />
minoritetsbaggrunden. Af samme grund kan det være problematisk at lægge sig fast på én<br />
bestemt forklaring på kriminalitet blandt de etniske unge. I det forebyggende arbejde må man<br />
derfor sætte sig ind i den enkelte unges forhold, og alene anvende denne viden om<br />
årsagsforklaringer som en hjælp til at forstå de individuelle problemstillinger.<br />
<strong>Det</strong> er endvidere beskrevet, at samtlige årsagsforklaringer: 180 kulturkonflikt, eksklusion,<br />
selektion og selektiv indvandring er mere præsente for de indvandrere og efterkommere, der<br />
180 I hvilket omfang den socioøkonomiske forklaring spiller en mere væsentlig rolle for indvandrere og efterkommere<br />
fra de mindre udviklede lande, fremgår ikke af beregningerne fra Danmarks Statistik, beskrevet i afsnit 1.5. ovenfor,<br />
idet der ikke i denne sammenhæng skelnes mellem personer fra mere og mindre udviklede lande.<br />
67
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
kommer fra de mindre udviklede lande, hvilket stemmer overens med, at personer fra de mindre<br />
udviklede lande har en højere kriminalitetshyppighed.<br />
<strong>Det</strong> forhold, at der er flere kriminelle blandt andengenerationen end førstegenerationen, kan<br />
undre, da man umiddelbart skulle forvente, at andengenerationsindvandrerne er bedre<br />
integrerede. <strong>Det</strong>te er imidlertid – med Sverige som den eneste undtagelse – i overensstemmelse<br />
med erfaringerne fra de øvrige vestlige lande. Forklaringen herpå kan være, at<br />
modsætningsforholdet eller kulturkonflikten mellem de unge og deres forældre er mere præsent<br />
for de unge andengenerationsindvandrere. Denne forklaring kan dog ikke stå alene, men skal<br />
formentlig ses i lyset af, at det formentlig skaber langt større frustration blandt<br />
andengenerationsindvandrere at føle sig diskriminerede, stigmatiserede og have sværere ved at<br />
opnå samme mål som danskerne, f.eks. på arbejdsmarkedet, i det land, som de er født og<br />
opvokset i. Studier af, hvordan det er lykkedes at reducere “andengenerationseffekten” i Sverige<br />
ville i denne sammenhæng være interessante og brugbare.<br />
Af Del III fremgår, at det er en kompliceret opgave at forebygge kriminalitet blandt de<br />
etniske unge; der er gjort indbyrdes modstridende erfaringer, og der er mange faldgruber. <strong>Det</strong> har<br />
dog alligevel været muligt at pege på nogle overordnede tilgange eller nøgleord for det<br />
kriminalitetsforebyggende arbejde blandt unge etniske mænd: Der skal arbejdes på gadeplan,<br />
idet mange af de etniske unge ikke er en del af det etablerede system. Projekterne skal være<br />
produktorienterede dvs. være rettet mod et konkret mål, f.eks. at den unge kommer i<br />
uddannelse eller arbejde. Processen skal være helhedsorienteret – de mange forskellige<br />
myndigheder, der ofte er involverede i én etnisk familie bør indgå i et tæt samarbejde, så der<br />
udsendes entydige signaler. Minoritetsforældrene skal delagtig- og ansvarliggøres i forhold til<br />
den unges liv. Der skal som udgangspunkt arbejdes med hele vennegruppen, som ofte er de<br />
etniske unges eneste faste holdepunkt. <strong>Det</strong> pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvens<br />
og faste rammer som modstykke til den normløshed og forvirring, der præger de etniske unge.<br />
Via dialog skal de unge inddrages i at løse det kriminalitetsproblem, som de selv er en del af.<br />
Tosprogede medarbejdere kan med fordel inddrages, idet de nemmere kan skabe tillidsforhold<br />
til de unge og deres forældre. <strong>Det</strong> er i det hele taget en fordel at have et vist kulturkendskab i<br />
arbejdet med de unge, ligesom det kan være en fordel at give de unge støtte til at lære deres egen<br />
kulturbaggrund at kende.<br />
<strong>Det</strong> kan ligne en facitliste for kriminalprævention blandt etniske unge, men er blot de<br />
tilgange, der på nuværende tidspunkt kan udledes på et relativt nyt og uprøvet felt. Mere<br />
overordnet viser såvel tilgangene som årsagsforklaringerne, at integration og kriminalprævention<br />
hænger uløseligt sammen. Jo bedre de etniske minoriteter er integrerede, desto færre sociale og<br />
økonomiske forskelle, kulturkonflikter samt tilfælde af eksklusion og selektion.<br />
68
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
Om godt ti år vil der være tre-fire gange så mange andengenerationsindvandrere mellem<br />
15-19 år med oprindelse i de mindre udviklede lande som i dag. 181 Indenfor samme periode vil de<br />
små årgange betyde, at arbejdsløsheden vil være faldende. De kommende år vil derfor rumme<br />
god mulighed for at få integreret de etniske unge på det danske arbejdsmarked, hvilket er et udtalt<br />
ønske blandt de unge og formentlig også det bedste udgangspunkt for integration og<br />
kriminalitetsforebyggelse. Griber vi ikke denne mulighed, er der imidlertid en risiko for, at<br />
etniske minoriteter fortsat gennem tredje- og fjerdegenerationen vil udgøre en marginaliseret,<br />
udstødt gruppe med høj kriminalitetshyppighed, og problemet vil blive større i takt med, at<br />
gruppens tilvækst øges.<br />
181 <strong>Det</strong> fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Se www.statistikbanken.dk under “Befolkning og valg”, herefter<br />
“udlændinge” og herefter “BEF 3”.<br />
69
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse<br />
70
Kildemateriale<br />
KILDEMATERIALE<br />
Ahlberg, J., Indvandreres och indvandreres barns brottslighet, Brottsförebyggande rådet,<br />
Stockholm, 1996:2<br />
Ahlberg, J. & Lööw, H., Invandrare och brott – den svåra frågan, Apropå, nr. 3, 2002<br />
Andersen, M. A., Mørck, R. V., Christensen, S. & Minke, L., Rodet ungdom, unge rødder,<br />
Social kritik, nr. 77, 2001<br />
Andersen, S. M., Afrapportering fra Politimesteren i Århus, Ungdomsgruppen, april 2002<br />
Ansel-Henry, A. & Jespersen, S. B., Konflikt på gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og<br />
politi mødes, Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2003<br />
Arenas, J. G. & Singla, R., Etnisk minoritetsungdom i Danmark, Dansk psykologisk Forlag,<br />
København, 1995<br />
Asmussen, I., Etniske grupper – kriminalitet og forebyggelse, <strong>Det</strong> <strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong>,<br />
1998<br />
Aydas, M., Mellem tradition og det moderne, Social Forskning, temanummer om etniske<br />
minoriteter i velfærdssamfundet, 2000<br />
Babikian, I., De ti bud – særlige metoder i arbejdet med etniske minoriteter, Socialrådgiveren,<br />
nr. 23, Tema om socialt arbejde med etniske minoriteter, 1996<br />
Bai, J., Endnu et kriminalpolitisk trylleord – gadebander, Kriminalistisk Årbog 1999,<br />
Københavns Universitet<br />
Bellaart, H., Resúmé fra Conference Youth at Risk: what makes a succesfull approach?,<br />
Institute for Multicultural Development, september 1996<br />
Carlsen, H., Kruse, L. & Astrup P., Idrættens rummelighed – 14 integrationsprojekter om<br />
foreningslivets muligheder og begrænsninger, Danmarks Idræts-Forbund, Socialministeriet,<br />
2002<br />
Center for Tværkulturelt Boligarbejde, www.ctb.dk<br />
- Bibliotek tilbyder hjælp til jobsøgning<br />
- Rend & Hop i Charlottekvarteret – erfaringer fra et legecontainerprojekt<br />
- Lektiecaféen i Nivå – en evaluering og erfaringsopsamling<br />
Cruyff, M. J. L. F., Junger-Tas, J., Reelick, F. & Van de Looij-Jansen, Ethnic Minorities and<br />
Backgrounds of Antisocial Behaviour, præsenteret på European 3 rd Annual Conference of the<br />
European Society of Crimonology, 2003.<br />
Clausen & Kyvsgaard, Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse – en<br />
modelafprøvning, Justitsministeriets Forskningsenhed, 2003<br />
Dam, H. J & Sørensen, T. B., Pendlerrapporten – Socialpædagogik og kriminelle unge<br />
indvandrere, Forlaget Gestus og Sociologisk Analyse, Århus, 2000<br />
Danmarks Idræts-Forbund, B1909 – projekt Værested. En status, 2002<br />
Danmarks Statistik, Kriminalitet og national oprindelse 1995, Statistiske efterretninger, Social<br />
sikring og retsvæsen, København, 1998<br />
71
Kildemateriale<br />
Danmarks Statistik, Kriminalitet og national oprindelse 2000, Statistiske efterretninger,<br />
Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, København, 2002<br />
Den Lille Prins TV- og videoproduktion: Kick in the real Flavour - en mosaik om 5<br />
indvandrere i Danmark, 25 min., Mellemfolkeligt Samvirkes Bibliotek, 1993.<br />
Estrada, F., Ungdomsvåld – uppmärksamhet och reaktion, kapitel 15 i Estrada, F. & Flyghed,<br />
J. (red.), Den svenska ungdomsbrottsligheten, Studentlitteratur, Lund 2001<br />
Gaasholt, L. & Togeby, Ø, I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere,<br />
Politica, Århus, 1995<br />
Greve, V.: Om anmeldelse af forbrydelser. Nogle betragtninger over et victimologisk studie i<br />
Buhl, J. P. m. fl. (red.), Festskrift til folketingets ombudsmand, Juristforbundets Forlag,<br />
København, 1971<br />
Gundersen, F., Haslund, U., Hustad, A., E. & Stene, R., J., Innvandrere og nordmenn som<br />
offer og gjerningsmenn, Statistisk sentralbyrå, Oslo, 2000<br />
Gundersen, F., Mer vold enn ventet, Statistisk sentralbyrå, Samfunnsspeilet 3, Oslo, 2000<br />
Hammer, O. (red.), Nyt fra udrykningsholdet, nr. 4, september, 2002<br />
Hansen, H. & Olsen, C. B., Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro, Center for<br />
Alternativ Samfundsanalyse, 2001<br />
Hansen, K. (red.), Helt ind under huden, SSP Samrådet, 2001<br />
Hansen, L., Integration af 15-17 årige lovovertrædere – til et normalt voksenliv? – eller til en<br />
ungdom og manddom i fængsler, speciale på den sociale kandidatuddannelse ved Aalborg<br />
Universitet, 1996<br />
Hansen, P. & Katznelson, N., Unge nydanskere i forsvar og politi, Center for<br />
Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2002<br />
Haseki, A., At arbejde med grupper, Social Kritik, nr. 81, 2002<br />
Hauge, R., Kriminalitetens årsaker, 2. udgave, Universitetsforlaget, Oslo, 2001<br />
Henriksen, L. S. & Prieur, A., Arrangerede venskaber – mentorordning for unge straffedømte<br />
af anden etnisk oprindelse, Sociologisk Arbejdspapir, Aalborg Universitet, nr. 15, 2003<br />
Hjarnø, J. & Jensen, T., Diskrimineringen af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning,<br />
Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg, 1997<br />
Hjulmand, O.: Udlændinge og kriminalitet – hvad ved vi?, Dansk Flygtningehjælp, 1996<br />
Hofer, H. v., Sarnecki, J. & Tham, H., Invandrarna och brottsligheten i Hofer, H. v. (red.),<br />
Brottsligheten i Europa, Lund, 1998<br />
Holmberg, L., Inden for lovens rammer, Gyldendal, København, 1999<br />
Holmberg, L. (red.), Kriminologi – en introduktion, Rigspolitichefen, Politiskolen, 2001<br />
Holt, H., En kortlægning af danske virksomheders bidrag til løsning af sociale problemer,<br />
Socialforskningsinstituttet, København, 1997<br />
72
Kildemateriale<br />
Home Office, Race and the Criminal Justice System, A publication under section 95 of the<br />
Criminal Justice Act 1991, 2000/2001 (kan findes på Storbritanniens Indenrigsministeriums<br />
hjemmeside: www.homeoffice.gov.uk)<br />
Jeppesen, K. J., Unge indvandrere - en undersøgelse af andengenerationen fra Jugoslavien,<br />
Tyrkiet og Pakistan, Socialforskningsinstituttet, København, 1989<br />
Khader, N., <strong>Det</strong> er skamfuldt at begå kriminalitet, interview i Søndergaard, P. S., Den hårde<br />
kerne – om bander og kriminelle grupper af unge, CDR-Forlag, Århus, 1998<br />
Khader, N., Ære og skam, 2. udgave, Borgen, København, 2002<br />
Koch, I., Vildledende og sjusket rapport om gadebander, Social kritik, nr. 65/66, 1999<br />
Krogh, G., Projektbeskrivelse vedrørende kontaktsted i Gellerup og Bispehaven i forbindelse<br />
med ansøgning om støtte fra URBAN-programmet, Familiecenter Vest, 2002<br />
Kundakci, Y., Utilpassede unge tosprogede og arbejdsmarkedet, temahæfte 2,<br />
Heltidslærerforeningen i Ungdomsskolen, 2002<br />
Kyvsgaard, B., Indvandrere og kriminalitet, Kriminalistisk Instituts Årbog, 1992<br />
Kyvsgaard, B., Er indvandrere mere kriminelle end danskere?, Samspil, nr. 8, december, 1996<br />
Kyvsgaard, B., Kriminalitet og national oprindelse 1998, samarbejde mellem Danmarks<br />
Statistik og Justitsministeriet (findes på www.politi.dk)<br />
Kyvsgaard, B., Kriminalitet blandt etniske minoriteter, Social Forskning, temanummer om<br />
etniske minoriteter i velfærdssamfundet, 2000<br />
Kyvsgaard, B., Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter, Juristen, nr. 9, 2001<br />
Kyvsgaard, B., Notat vedrørende Kriminalitet og national oprindelse 2000, (findes på<br />
www.jm.dk.)<br />
Larsen, C., Kriminalitet, kapitel 8 i Matthiessen, P. C. & Mogensen, G. V., Integration i<br />
Danmark omkring årtusindskiftet, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Aarhus<br />
Universitetsforlag, 2000<br />
Larsen, C., Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt<br />
henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd, note nr. 4, Rockwool Fondens<br />
Forskningsenhed, København, 2001<br />
Leleur, A. & Pedersen F. R., Hundeslædeprojektet, Københavns Politi, Den<br />
<strong>Kriminalpræventive</strong> Afdeling, København, 1996<br />
Leleur, A. & Pedersen F. R., Erhvervsmotivering – Unge der kommer videre, Københavns<br />
Politi, Den <strong>Kriminalpræventive</strong> Afdeling, København, 1999<br />
Lenler, J., Mentorer støtter minoriteter, Nyhedsbrev om etniske minoriteter, nr. 2-3,<br />
Mellemfolkeligt Samvirke, 2003<br />
Lihme, B., Stigma, Social kritik, nr. 65/66, 1999<br />
Martens, P. L.: Bröttslighed bland ungdomar med indvandrarbakgrund i Wikstrøm, P. H.<br />
(red.), Brott och åtgärder mot brott i stadsmiljön, Brottsförebyggande <strong>Råd</strong>et, Stockholm, 1990<br />
73
Kildemateriale<br />
Martens, P. L., Immigrants, Crime and criminal Justice in Sweden i Tonry, M. (ed.), Ethnicity,<br />
Crime and Immigration - Comparative and Cross-National, The University of Chicago Press,<br />
Chicago & London, 1997<br />
Mogensen, G. V. & Pedersen, S., Teknisk note om dansk empiri ad diskrimination på<br />
arbejdsmarkedet i forbindelse med jobsøgning, note nr. 5, Rockwool Fondens<br />
Forskningsenhed, København, 2001<br />
Moldenhawer, B., En bedre fremtid?: skolens betydning for etniske minoriteter, Hans Reitzels<br />
Forlag, København, 2001<br />
Mouridsen, B., På kant med loven – Ideer til arbejdet med kriminelle unge, Arbejdsmarkedets<br />
Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter, 1999<br />
Mouridsen, B., Mod på livet – Nye veje i arbejdet med unge indvandrere, ACIU, København,<br />
2000<br />
Mørck, Y., Faktisk er Blågårds Plads utrolig smuk – hårde drenge på Nørrebro, Social kritik,<br />
nr. 65/66, 1999<br />
Necef, M. Ü., Hvem er bange for kultur?, Information om Indvandrere, Syddansk Universitet<br />
Odense, 4. Årgang, nr. 6, 2000<br />
Nielsen, T. & Salskov, B., Projekt unge for unge, projektbeskrivelse, Familiecenter Vest i<br />
Århus kommune, 2003<br />
Nielsen, J. G., Vesterbirk, M. & Jespersen, S. B., Gadepulsen, Udviklings- og<br />
Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge, København, 2002<br />
Nordisk Ekspert Forum, Seminarrapport, afholdt den 3.-5. januar 2003<br />
Odense kommune, Projektbeskrivelse for Drop In – arbejdsmarkedsrettet Vejledning og<br />
Uddannelse af Unge mellem 15 og 25 år, 2003<br />
Olsen, P., Vores magt provokerer dem, Socialrådgiveren, nr. 11, 2003<br />
Palidda, S., Frangoulis, M. & Papantoniou, A., Deviant Behaviour and Criminalisation of<br />
Immigrants, European Commision, Bruxelles, 1999<br />
Petersen, H. & Sørensen, T., Jobtræning der lykkes, Socialrådgiveren, nr. 23, Tema om socialt<br />
arbejde med etniske minoriteter, 1996<br />
Pettersson, T., Etnicitet och ungdomsbrottslighet, kap. 8 i Estrada, F. & Flyghed, J. (red.), Den<br />
svenska ungdomsbrottsligheten, Studentlitteratur, Lund 2001<br />
PLS Rambøll Management og Socialforskningsinstituttet, Grupperelateret kriminalitet i<br />
Danmark, København, 2002<br />
Prieur, A., Maskulinitet, kriminalitet & etnicitet, Social kritik, nr. 65/66, 1999<br />
Projektbeskrivelse af “Brændt Gummi”, 2003. Der henvises til Jakob og Kasper (der ønskede<br />
at bevare en vis anonymitet), kontaktpersoner i Høje-Taastrup Kommunes faste støtte- og<br />
kontaktkorps.<br />
Rasmussen, T. R., God, ond og farlig viden – om indvandrere, tabuer og statistik, Økonomi &<br />
Politik, nr. 2, Juni, 72. årgang, 1999<br />
74
Kildemateriale<br />
Scharling, N., Nærbetjentene fra Vollsmose, Dansk Politi, nr. 3, 2003<br />
Schultz Jørgensen, P. m. flere, Særligt truede unge fra etniske minoritetsgrupper, debatoplæg,<br />
1999<br />
Schultz-Nielsen, M. L., Hvorfor er så mange indvandrere uden beskæftigelse?, kapitel 3 i<br />
Matthiessen, P. C. & Mogensen, G. V., Indvandrerne og arbejdsmarkedet: mødet med det<br />
danske velfærdssamfund, Rockwool Fondens Forskningsenhed, København, 2002<br />
Skoropa, A. & Thomson, F., Kriminalitet og kriminalprævention blandt unge under 18 år – på<br />
Nørrebro og i Vollsmose, Speciale på den juridiske kandidateksamen ved Københavns<br />
Universitet, 2000<br />
Tireli, Ü., I søgen efter identitet – refleksioner over minoritetsunge, Social Forskning,<br />
temanummer om etniske minoriteter i velfærdssamfundet, 2000<br />
Tonry, M., Ethnicity, Crime and Immigration i Tonry, M. (ed.), Ethnicity, Crime and<br />
Immigration - Comparative and Cross-National, The University of Chicago Press, Chicago &<br />
London, 1997<br />
Vollsmosesekretariatet, Årsberetning 2002, Odense kommune, 2003<br />
Qvortrup Jensen, S., Subkulturel pædagogik – snarere end kulturel pædagogik med vilde unge,<br />
Social Kritik, nr. 80, 2002<br />
Interviewede i 1998:<br />
Hanne Bergstrøm, daværende politiassistent og koordinator for det kriminalpræventive<br />
projekt, “Erhvervsmotivering – unge der kommer videre”<br />
Birger Mosholt, daværende SSP-konsulent i Hvidovre Kommune<br />
Lester Ansel-Henry, daværende integrationsmedarbejder i Nørrebros Bydelsråd<br />
Ahmet Demir, daværende leder og Hanne Pedersen, daværende souschef i “Blæksprutten”<br />
Salih Alp, daværende formand for indvandrerrådet i Tåstrupgård og Ingeborg Hjortsballe,<br />
boligrådgiver i Tåstrupgård<br />
Jens Ahm, daværende unge-koordinator på Socialforvaltningen på indre Nørrebro.<br />
Bent Tullberg og Tage Andersen, daværende pædagogiske konsulenter i <strong>Det</strong><br />
<strong>Kriminalpræventive</strong> <strong>Råd</strong>.<br />
Interviewede i 2003:<br />
Niels Sandemann, afdelingsleder for Ungerådgivningen, Benjamin Sibbesen, kriminal- og<br />
socialrådgiver, Trine Nielsen & Britt Saltskov, familierådgivere, Familiecenter Vest, Århus<br />
Anders Glahn, leder af fritids- og ungdomsklub i Gellerup, Århus Vest<br />
Allan Aarslev, leder af Ungdomsgruppen i Århus Politi<br />
Lise Færch, leder af Vollsmosesekretariatet<br />
Kenn Due, leder af Fodboldklubben B1909 i Vollsmose<br />
75
Kildemateriale<br />
Christian Frederiksen, projektleder & Paul Hansen, koordinator for de “operationelle<br />
indsatser”, Odense Kommune<br />
Tom Boisen, daglig leder af projekt “Drop In” i Odense Kommune<br />
Kim Thyssen, politiassistent i Vollsmose, tidligere i Balkanpatruljen<br />
Svenn Petersen, SSP-konsulent i Hillerød Kommune<br />
Laila Gardezi, Ahmed Osman & Saif El Zokm samt en række andre, der ønskede at bevare<br />
deres anonymitet, fra den nyoprettede ungdomsforening Shakur, Hillerød<br />
Jean-Jacques Royal, SSP-koordinator i Høje-Tåstrup Kommune<br />
Carsten & Kasper, kontaktpersoner i Høje-Taastrup Kommunes faste støtte- og kontaktkorps,<br />
“Brændt Gummi”<br />
Oguz Han Turan, projektleder i Høje-Taastrup Kommune<br />
René Johansen & Christian Corfixen, hhv. leder og pædagog i ungdoms- og fritidsklubben<br />
Kvisten på Nørrebro<br />
Karsten Bo Baden, SSP-koordinator i Helsingør Kommune<br />
Marie-Louise Jørgensen, projektleder i Kriminalforsorgen og idéudvikler af<br />
Kriminalforsorgens mentorordning for straffedømte af anden etnisk oprindelse<br />
76
Bilag til Del III<br />
BILAG TIL DEL III<br />
For en beskrivelse af grundlaget for dette bilag henvises til indledningen til Del III.<br />
Nedenfor vil blive beskrevet elleve forskellige tilgange til det kriminalpræventive<br />
arbejde med etniske minoriteter. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering, den er<br />
vilkårlig; der er tale om en række ligestillede tilgange, der til en vis grad overlapper hinanden og<br />
kan kombineres.<br />
4.1. Gadeplan<br />
Unge med minoritetsbaggrund er ikke i samme omfang som indfødte danskere integrerede i det<br />
etablerede system, dvs. sjældnere tilknyttet en uddannelsesinstitution, et arbejdssted, en<br />
fritidsinstitution el. lign. 182 Dertil kommer en ofte forekommende fremmedgjort holdning til<br />
institutionsmiljøet i forældregenerationen: hvad skal man bruge en pædagog til? - og hvorfor<br />
skulle jeg betale kontingent til en fodboldklub, når min søn kan gå ned i gården og spille<br />
fodbold?<br />
At de etniske minoriteter i mindre omfang er en del af det institutionaliserede system<br />
medfører, at de ikke rigtig har noget sted at være. I mange etniske hjem bor der mange<br />
mennesker på forholdsvis lidt plads 183 , og der er ingen kulturel tradition for “eget værelse”.<br />
Dertil kommer, at de unge indvandrere og efterkommere ofte omgås i større grupper, og de er<br />
derfor i vidt omfang overladt til gaden, butikscentre mv. For de etniske drenge kan det ligefrem<br />
forekomme “pigeagtigt” at opholde sig hjemme i fritiden 184 . Tendensen til at strejfe omkring på<br />
gaden er også blevet fortolket som en bevidst, territorial manifestation.<br />
“Ved at strejfe rundt i det konkrete fysiske byrum kommer de unge til at besidde rummet. De vilde unge<br />
får ved at “skanne” byens pladser, gader og stræder en form for magt over rummet og en form for<br />
overblik over, hvad der sker hvor.” 185<br />
De etniske unge mænds gadelivsidentitet betyder, at der ikke er nogen, der holder øje med dem<br />
og griber ind, hvis de har særlige problemer. Hvis man vil have fat i de udsatte etniske unge,<br />
skal man altså arbejde udenom det etablerede system: man skal ud at møde dem på gadeplan.<br />
Derfor er erfaringen også, at de tosprogede drenge og unge mænd strømmer til, hvis man laver<br />
(gratis) gadeaktiviteter og væresteder. F.eks. fremgår det af en redegørelse 186 for “Gadepulsen”,<br />
et værested for unge på indre Nørrebro, at brugerne udelukkende er drenge og unge mænd, og at<br />
80 pct. er af anden etnisk baggrund end dansk; arabere, jordanere, pakistanere, tyrkere,<br />
palæstinensere og marokkanere. I “Gadepulsen” er indstillingen, at værestedet skal være et<br />
sted, hvor de unge bogstavelig talt skal have mulighed for bare at “være”:<br />
“<strong>Det</strong> er egentlig det, som de unge har brug for – et sted, hvor de unge kan være velkomne, uden at der er<br />
en, som farer over dem – uden registrering og gæstepenge, og hvad laver du? Og hvor er du henne socialt<br />
i dit liv?” 187<br />
Kontakten til de unge skabes på gaden. Gadeplansarbejdet består i at tale med de unge, rådgive<br />
dem og inddrage dem i “Gadepulsen”s aktiviteter.<br />
“Gadeplansarbejderne havde de etniske minoritetetsunges tillid eller vandt den. De er kendt i miljøet og<br />
var på mange måder de unges forbilleder og kunne derfor komme ind på livet af de unge og få skabt en<br />
182<br />
F.eks. viser en undersøgelse af børns og unges fritidsadfærd i Kongens Enghave i København, at mens<br />
17 pct. af børnene med dansk familiebaggrund ikke går til egentlige organiserede fritidsaktiviteter i<br />
bydelen, gælder det for 46 pct. af børnene med pakistansk og 54 pct. af børnene med tyrkisk mor, jf.<br />
Hansen, F. K., Natursatelitten i Musikbyen – børn og unges fritid i Kongens Enghave Bydel, Center for<br />
Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 1999.<br />
183<br />
Jeppesen, 1989:22.<br />
184<br />
Khader, 1999:117.<br />
185<br />
Qvortrup Jensen, 2002:7.<br />
186<br />
Redegørelse til Sundhedsstyrelsen af 15.6.1998 samt midtvejsafrapportering til Socialministeriet af<br />
30.7.1998, refereret i Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:43.<br />
187<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:47.<br />
77
Bilag til Del III<br />
positiv kontakt mellem de unge og myndighederne, f.eks. om at passe en uddannelse, et arbejde<br />
og holde op med at lave kriminalitet.” 188<br />
“Gadepulsen” og gadeplansarbejdet er nu overgået fra at være et eksternt finansieret<br />
projekt til at være et offentligt forankret tilbud. Herved risikerer gadeplansarbejderne at blive så<br />
integrerede i systemet, at det kan være svært at bevare den mobilitet og fleksibiliet, der skal til<br />
for at matche de unges strejfen, og en evaluering udtrykker derfor bekymring for, at<br />
omlægningen vil skabe en distance i forhold til de unge. 189<br />
Udegående og opsøgende medarbejdere bruges over hele landet, ikke nødvendigvis som<br />
beskrevet ovenfor - som rollemodeller med nære, personlige relationer til de unge med henblik<br />
på at påvirke deres sociale og personlige udvikling, men også for at give de unge nogle positive<br />
oplevelser og skabe et alternativ til ungdomskriminalitet.<br />
F.eks. har man i Vollsmosekvarteret ansat tre halvtidsmedarbejdere til gennem<br />
opsøgende arbejde at få foreningsløse børn og unge til at melde sig ind i foreninger/klubber og<br />
herefter støtte dem i at fastholde tilbudet. Der er endvidere etableret en fritidsbutik, der<br />
informerer om fritids-, sports-, kultur- og foreningslivet i Vollsmose.<br />
<strong>Det</strong> opsøgende gadearbejde foretages dog ikke alene for at få fat i de etniske unge, men<br />
i erkendelse af, at det generelt gælder, at de særlig udsatte unge typisk ikke er en del af det<br />
etablerede system.<br />
4.1.1. Pigerne<br />
De etniske piger har også brug for et sted at være, mest for at tale med voksne om de ting, som<br />
de ikke kan tale med forældrene om. Erfaringer fra en ungdoms- og fritidsklub på Nørrebro,<br />
hvor man for 3 1/2 år siden oprettede en pigeklub viser, at der må være lukket for mænd, både<br />
blandt ansatte og brugere, hvis man skal sikre sig, at de etniske piger benytter klubben.<br />
4.1.2. Børnene<br />
Også de etniske børn er hyppige brugere af gratis aktiviteter på gadeplan. I Charlottekvarteret i<br />
Hedehusene har projekt Rend & Hop opstillet to skibscontainere fyldt med udendørs legetøj og<br />
sportsrekvisitter, der gratis lånes ud til alle børn i kvarteret. For at kunne låne skal børnene være<br />
skrevet op som lånere, hvilket sker ved fremvisning af et sygesikringbevis. Alle børn, der<br />
skønnes at være gamle nok til at passe på legetøjet, dvs. ca. 5 år og opefter kan blive lånere.<br />
Legecontainerne er bemandet af to kontanthjælpsmodtagere i aktivering, der sørger for at åbne<br />
containerne, vedligeholde legetøjet og organisere udlånet. Knap 3/4 af de hyppige brugere har<br />
etnisk minoritetsbaggrund, primært kurdisk eller tyrkisk, de er i alderen 6-7 år, og der er lidt<br />
flere drenge end piger. 190<br />
4.1.3. Opsøgende politi<br />
Århus Politi har oprettet en Ungdomsgruppe, som primært arbejder med unge op til 18 år og<br />
hvis arbejde bl.a. består i forebyggende, opsøgende arbejde på gadeplan. Politiets erfaringer<br />
svarer meget til socialarbejdernes.<br />
“Som en række staldtips til godt opsøgende arbejde kan som nøgleord nævnes dialog-søgende, udvise<br />
respekt og interesse for de unge, søge løsninger frem for at fremprovokere konflikter, kontinuerlig<br />
kontakt og opfølgning på de unge og de aftaler som er lavet.” 191<br />
Jørgen Hansen, der har evalueret arbejdet, påpeger som en væsentlig fordel ved, at netop politiet<br />
varetager denne opgave, at de unge ved, at det har konsekvenser, hvis de ikke lytter til, hvad<br />
politiet siger. En politiassistent fra ungdomsgruppen gør imidlertid opmærksom på, at det til<br />
gengæld har den ulempe, at de unge kan opleve, at der er “to slags politi”:<br />
“En særlig problemstilling blev tydelig, idet “den opsøgende politimand” i Ungdomsgruppen overvejende<br />
definerede sit grundlag og sin tilgang til mødet med de unge som forskelligt fra den klassiske, reaktive<br />
politirolle. Da ungdomsgruppens personale overvejende vælger at arbejde i civilt tøj, ligger der en fare i,<br />
at der i de unges bevidsthed opstår to slags politi. Ungdomsgruppen, der i civilt arbejder med en<br />
forebyggende social dimension og det uniformerede politi, der er reaktivt grænsesættende. Praksis har<br />
188 Olsen & Hansen, 2001:13.<br />
189 Olsen & Hansen, 2001:13.<br />
190 Evaluering foretaget af Center for Tværkulturelt Boligarbejde. Den kan findes på<br />
www.ctb.dk/Evaluering/rendoghop.htm:1.<br />
191 Nordisk Ekspert Forum, 2003:19.<br />
78
Bilag til Del III<br />
vist, at denne problemstilling er reel, hvilket sætter en intern grænse for hvor langt politiet kan bevæge sig<br />
ud i opsøgende/socialt arbejde.” 192<br />
For at skabe klarhed i rollefordelingen går Ungdomsgruppen i dag med uniformer igen.<br />
4.1.4. Opsøgende beskæftigelsesvejledere<br />
På Nørrebro har man også fået beskæftigelsesvejlederen til at møde de unge på gadeplan:<br />
“I Gadepulsens arbejde har det spillet en stor rolle, at beskæftigelsesvejlederen har mødt de unge, der<br />
hvor de var. I bogstaveligste forstand; ved at møde de unge på gaden, spise sin frokost på Blågårds Plads,<br />
hvor ungemålgruppen opholder sig, komme i værestedet osv., har han fået skabt en kontakt og relation til<br />
de unge.” 193<br />
4.1.5. Fædregrupper<br />
Fædregrupper bygger på en idé, som startede i Norge og Sverige: forældre færdes frivilligt i de<br />
områder, hvor der ofte opstår konflikter og begås kriminalitet. <strong>Det</strong> primære formål er den<br />
præventive effekt, og det sekundære, at forældrene kan gribe ind, hvis der opstår en konflikt.<br />
På dette idégrundlag samlede Århus Socialforvaltning en gruppe fædre med<br />
minoritetsbaggrund. Når man valgte at bruge fædre med minoritetsbaggrund i Århus, var det for<br />
at tilpasse modellen til unge med minoritetsbaggrund, idet man antog, at den unge ville være<br />
mere lydhør overfor fædre med samme eller lignende kulturelle baggrund. “Fædrene” var iført<br />
en bestemt jakke og havde adgangskort til en række diskoteker og arrangementer. Konceptet er<br />
siden blevet anvendt flere steder i landet. I Sønderborg kommune, hvor man har etableret en<br />
arabisk fædregruppe betones vigtigheden af, at fædrene repræsenterer det samme kulturelle<br />
miljø. En af fædrene fortæller:<br />
“Jeg tror, det betyder meget, at vi er kendte ansigter i den arabiske verden her i Sønderborg. De unge ved<br />
godt, at vi går den direkte vej til deres forældre, hvis de laver ballade eller er frække over for os. Og det<br />
har de tydeligvis respekt for.” 194<br />
Der skal imidlertid andre midler til for at nå de familier, hvor problemerne er særlig store. En<br />
anden af fædrene fra Fædregruppen fortæller:<br />
“Vi har flere gange oplevet, at nogle bestemte arabiske fædre er blevet vrede på os, når vi har kontaktet<br />
dem, fordi der har været ballade med deres børn. <strong>Det</strong> er de forældre, der enten ikke magter at opdrage<br />
deres børn, eller som er fuldstændig ligeglade med dem.” 195<br />
Man skal dog være meget grundig i sit forarbejde under udviklingen af denne slags projekter,<br />
mener blandt andre vicekriminalkommisær i Århus Politi, Hans Ole Højen. Man skal forinden<br />
have en meget grundig og afsluttet diskussion af, hvilke beføjelser “fædrene” har, hvilket<br />
regelsæt de skal følge, og hvilke krav de skal leve op til. Endvidere skal man, før projektet<br />
igangsættes, sikre et nært samarbejde mellem “fædre” og nærpoliti. Ellers risikerer man, at det,<br />
der kan være et godt kriminalpræventivt supplement til politiets arbejde og kommunernes<br />
gademedarbejdere, i stedet bliver et forstyrrende element, og at “fædrene”, som ikke er<br />
uddannet til at løse konflikter, risikerer at ende i situationer, hvor de ikke aner, hvad de skal og<br />
overhovedet må gøre.<br />
I Vollsmose i Odense begik man netop denne fejl. “Fædrene” var ikke fra start blevet<br />
undervist i, hvordan de skulle tackle de situationer, der kunne opstå. Dertil kom, at<br />
fædregruppen var selvbestaltet, dvs. at det ikke via en udvælgelsesprocedure var sikret, at<br />
fædrene var tilstrækkelig ressourcestærke til at kunne agere rollemodeller for de unge. Endelig<br />
blandede de sig i politiets arbejde på en meget uheldig måde, f.eks. ved at intervenere i politiets<br />
anholdelser, når det drejede sig om deres egne børn eller børn, de kendte godt. 196<br />
192<br />
Andersen, 2002:2.<br />
193<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:134.<br />
194<br />
Hansen, 2001:58.<br />
195<br />
Hansen, 2001:60.<br />
196<br />
Skoropa & Thomsen, 2000:42.<br />
79
Bilag til Del III<br />
Endvidere viser erfaringer fra fædregruppen på Indre Nørrebro, at fædregruppen må<br />
være repræsentativt sammensat af de forskellige nationaliteter, så der ikke opstår jalousi mellem<br />
de etniske grupper. 197<br />
4.1.6. Ung til ung<br />
Familiecenter Vest i Gellerup i Århus har i efteråret 2002 startet et projekt op, hvor tanken er, at<br />
velfungerende unge forsøger at ændre kriminelle unges normer. Opfattelsen er, at ung til ung<br />
kontakt har en stærkere virkning end voksen til ung kontakt. Baggrunden for projektet var, at<br />
man ville forsøge at nedbringe en markant og stigende kriminalitet blandt somaliske unge i<br />
Århus Vestby. Derfor har man også primært søgt somaliske velfungerende unge, der er eller er<br />
blevet kriminalitetsfri, og som færdes i Vestbyen af Århus. Men på sigt er det meningen at også<br />
andre grupper af unge skal involveres. De velfungerende unge skal være synlige rollemodeller i<br />
hverdagen, hvor de skal turde at “sige fra” i belastede situationer og derved påvirke andre<br />
jævnaldrende til en holdningsændring. <strong>Det</strong> kan f.eks. være en situation, hvor der tilbydes en<br />
stjålen mobiltelefon eller en bærbar PC. På nuværende tidspunkt er der samlet 15 unge, der f.eks<br />
bliver oplært i at agere rollemodeller og løse konflikter. De får ingen løn, men der sørges for<br />
forplejning ved de månedlige møder, hvis formål er at skabe stabilitet og tilslutning samt<br />
diskutere rammer for projektet, ligesom der afholdes aktiviteter med fokus på fællesskabs- og<br />
tilhørsfølelsen 198 . Også de velfungerende er således en del af målgruppen:<br />
“<strong>Det</strong> er vigtigt at give de unge mulighed for at danne relationer til andre unge i selve projektet. <strong>Det</strong> kan<br />
være vanskeligt for en ung der tidligere har identificeret sig med kriminalitet og de venner der var en del<br />
af dette at bryde mønsteret hvis der ikke findes et sikkerhedsnet (…) til at give den unge en følelse af<br />
tryghed.” 199<br />
Ung-til-ung-konceptet har også vist sig anvendeligt i forbindelse med formidling af aktiviteter<br />
og arrangementer til de unge, der ikke er en del af det etablerede system:<br />
“Vi bruger ikke det at sætte plakater op. Vi ved også, at vi rammer dem, som vi gerne vil ramme, når det<br />
får lov til at køre fra gadedrengenes mund til mund. Så rammer vi ikke dem fra alle mulige institutioner,<br />
som går i f.eks. ungdomsklubberne – så får vi kun dem, som hænger på legepladsen og som laver<br />
ballade.” 200<br />
GAM3, der i maj 2003 modtog integrationsprisen for at få fat i de unge fra belastede<br />
boligkvarterer ved at lave basket-træning på gadeplan, ofte med kendte udenlandske<br />
basketballspillere, formidler også deres projekt på de unges præmisser:<br />
“Vi forsøger at nå dem via internettet, med flyers, klistermærker og plakater. Avisannoncer holder vi os<br />
fra. Vores målgruppe er unge i en forbrugerkultur, der køber mobiltelefoner og smart tøj. De skal synes,<br />
at GAM3 er for cool…” 201<br />
4.2. Fritidsaktiviteter<br />
“Opfattelsen - og til dels erfaringen – er, at deltagelse i idræt forebygger den proces, der kan føre til<br />
kriminalitet, fordi idrætten skaber muligheder og rum, hvor den unge møder andre unge, nye<br />
rollemodeller, disciplin og en ny chance.” 202<br />
GAM3, som er nævnt ovenfor, er et blandt flere eksempler på aktiviteter, hvormed man forsøger<br />
at give de unge et alternativ til gaden og kriminaliteten og bidrage positivt til deres selvtillid.<br />
<strong>Det</strong> har formentlig spillet en rolle for de etniske unge, at GAM3 har involveret udenlandske<br />
basketballnavne i træningen. <strong>Det</strong> gør tilbudet mere attraktivt, men det kan også give de unge<br />
bedre muligheder for at identificere sig med sporten. I hvert fald virkede det også efter<br />
hensigten, da en ungdomsklub i Aalborg ansatte en professionel, sort basketballspiller som<br />
trækplaster for de unge med minoritetsbaggrund. <strong>Det</strong> førte til, at flere etniske unge begyndte at<br />
bruge klubben til daglig.<br />
197<br />
For yderligere erfaringer fra fædregruppen på Indre Nørrebro, se Mouridsen, 1999:35f.<br />
198<br />
Projektet forventes evalueret i slutningen af år 2003.<br />
199<br />
Nielsen og Salskov, 2003:2.<br />
200<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:121.<br />
201<br />
En af de tre bag projektet, Simon Prahm citeret i Politiken den 10 august 2003.<br />
202 Olsen & Hansen, 2001:52.<br />
80
Bilag til Del III<br />
4.2.1. Hårde, fysiske aktiviteter<br />
Der er også flere eksempler på, at bokseklubber har tiltrukket mange etniske unge, og flere<br />
praktikere mener, at det skyldes, at hårde, mandlige aktiviteter appellerer bedst til de unge.<br />
Fysisk hårdhed er også et af de særtræk, som lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Annick<br />
Prieur nævner som kendetegnende for den maskulinitetsform, der eksisterer i nogle urbane<br />
miljøer med mange fyre med minoritetsbaggrund. 203 Fysisk hårdhed giver endvidere de unge<br />
mulighed for at udleve aggressioner, der ellers let kan føre til kriminalitet. Andre praktikere<br />
mener det modsatte: at de unge allerede overdyrker et macho-image, og at man derfor skal<br />
forsøge at iværksætte nogle helt andre aktiviteter, f.eks. aktiviteter, der kan skabe en indre ro.<br />
4.2.2. Dansk idrætstradition<br />
Idrætsforeningerne i områder som f.eks. Vollsmose har svære betingelser, både fordi det kræver<br />
noget ekstra at få de etniske børn og unge til at møde op, og fordi de etniske familier ikke<br />
kender dansk foreningskultur, der er baseret på, at forældrene frivilligt påtager sig en række<br />
opgaver. F.eks. at køre til kampe, skiftes til at vaske kamptrøjer, sørge for, at deres barn<br />
kommer til træning mv. 204 Uden denne bistand fra forældrene er det svært at motivere og<br />
fastholde både drengene og frivillige holdledere og trænere.<br />
“Er der ikke denne sammenhæng mellem foreningens forventninger og den konkrete indsats, er det vores<br />
erfaring, at der hurtigt opstår alt for mange problemer som de frivillige ledere og trænere må løse på<br />
individuel vis. <strong>Det</strong> betyder desværre, at mange frivillige forlader foreningerne. Individuelt baserede<br />
problemer spænder lige fra forældre, som må opsøges for at inddrage kontingent, til svigtede og asociale<br />
børn, som tager så megen af trænernes tid, at der ikke bliver tid til de øvrige børn og selve samværet om<br />
idrætten.” 205<br />
Når det alligevel har været muligt at drive idrætsforeninger i Vollsmose, f.eks. fodboldklubben<br />
B1909, hvor omkring 85 pct. er af anden etnisk herkomst, skyldes det, at man konsekvent har<br />
sigtet mod at fritage de frivillige fra de individuelle, sociale problemer. 206<br />
I fodboldklubben i fritids- og ungdomsklubben i Gellerup har man brugt helt andre<br />
midler. Man har bevidst arbejdet på at engagere etniske forældre, der har høj status i det etniske<br />
miljø, hvilket har medført, at de andre forældre også er blevet deltagende og at den danske<br />
foreningstradition er fastholdt.<br />
4.2.3. Aktiviteter som afsæt for et dyberegående tiltag<br />
En aktivitet kan også bruges som udgangspunkt for et videregående arbejde med de unge.<br />
Baggrunden for projektet “Brændt Gummi” var et ønske om at bremse kriminaliteten i<br />
boligområdet Tåstrupgård. Man ville forsøge at ændre kursen for unge med en potentiel eller<br />
begyndende kriminel løbebane ved at skabe bedre opvækstvilkår og integration i kommunens<br />
fritidstilbud, uddannelse og erhverv. <strong>Det</strong> arbejdedes der på via projektmedarbejdernes kontakt<br />
med den enkelte unge, hvor de problemer, der stod i vejen for integration, f.eks. fagligt eller<br />
socialt i skolen, søgtes afhjulpet. I dette projekt brugte man gokartkørsel som middel til at<br />
komme ind under huden på de unge, og gokartbanen som et miniaturebillede på det ikkekriminelle<br />
samfund, som de unge skulle lære at begå sig i:<br />
“<strong>Det</strong> er under kørslen, at projektmedarbejderne har mulighed for at lære de unge noget om regler,<br />
seriøsitet, sammenhold og gruppeopgaveløsning. Og det er når man er ude på de forskellige motorbaner,<br />
der læres noget om respekt for andre udøvere af sporten, samt generel opførsel overfor andre når man er i<br />
en gruppe, da det er her de unge mangler rigtig meget. Under vedligeholdelsen og klargøring af<br />
gokartene, lærer de unge noget om respekt for materiel og brug af værktøj i et afslappet værkstedsmiljø.<br />
Her er det muligt at komme meget tæt på de unge og virkelig holdningsbearbejde, ved at tage forskellige<br />
emner op. De unge får opbygget deres selvværd gennem små succeser, når de f.eks. kan håndtere en<br />
gokart på en bane eller selv kan justere og vedligeholde materiellet. Den fornyede selvtillid de oplever når<br />
de mestrer nye funktioner er første skridt på vejen til et nyt handleberedskab, og kan overføres direkte når<br />
de unge skal ud i andre nye situationer.” 207<br />
203 Prieur, 1999:43.<br />
204 Se hertil også Hansen, 2001:82.<br />
205 Carlsen, Kruse & Astrup, 2002:9.<br />
206 Danmarks Idrætsforbund, 2002:6.<br />
207 Projektbeskrivelse af Brændt Gummi, 2003:10f.<br />
81
Bilag til Del III<br />
Efter to års arbejde har de to projektmedarbejdere fået et indgående kendskab til<br />
problemfamilierne i Tåstrupgård, hvilket betyder, at der kan sættes tidligt ind overfor de yngre<br />
brødre. Endvidere kan de ældre brødre bruges direkte i det pædagogiske arbejde, når de yngre<br />
brødre skal fastholdes i indgåede aftaler med projektmedarbejderne. Projektets succes har ført<br />
til, at “Brændt Gummi” er blevet udvidet til fem medarbejdere og er blevet et fast tilbud i hele<br />
Høje Tåstrup Kommune. 208<br />
4.2.4. Ture væk fra gaden<br />
Der er også gjort mange gode erfaringer med at trække de unge væk fra gaden og kriminaliteten<br />
ved at arrangere ture ud i naturen. Nogle praktikere mener, at det er vigtigt, at turene byder på<br />
actionprægede oplevelser, der kan konkurrere med spændingen ved at begå kriminalitet, f.eks.<br />
bungy-jump, rapelling, klatring. Andre mener, at en skovtur eller fisketur i virkeligheden er<br />
bedre, fordi det afgørende er at skabe rum for et fortroligt samvær mellem den unge og den<br />
voksne. Endelig lægger nogen vægt på, at aktiviteterne skal lære de unge at samarbejde og give<br />
mulighed for at få nogle succesoplevelser. En praktiker nævner, at det vigtigste er nogle<br />
engagerede voksne, og at det derfor også er værd at overveje, hvad de voksne har lyst til at lave.<br />
Der er dog enighed om, at det kan være befordrende for relationen mellem den unge og voksne<br />
og for den unges ansvars- og selvværdsfølelse at trække ham væk fra det vante gademiljø. Man<br />
skal dog være indstillet på, at omstillingsprocessen kan være svær:<br />
“<strong>Det</strong> at bevæge sig uden for de vante omgivelser blev oplevet af de unge som uoverskueligt, og deres<br />
reaktion var ekstrem. De sloges i bussen og forsøgte at stikke af. På kanoturen gik de unge til angreb på<br />
hinanden med pagajer, smed deres bestik væk, tørrede tøj over bålet, så tøjet brændte af, og spredte ilden.<br />
Situationen var uoverskuelig, hvorfor vi besluttede os for at dele os i mindre grupper. Men midt i<br />
ødemarken var der plads til nærhed. Når musklerne var ømme, var der tid til massage og berøringer. <strong>Det</strong><br />
blev muligt at sige ordentlig godnat og legalt at give knusere. Da grupperne blev mindre – to voksne til<br />
to-tre drenge – sagde en af de unge, at det var ligesom en familie. <strong>Det</strong> blev muligt at skabe nærhed og<br />
give plads til at snakke sammen én ung til én voksen. Overskueligheden og trygheden var genetableret, og<br />
dagligdagen fik en genkendelig struktur med en fast dagsrytme.” 209<br />
4.3. Gruppeidentitet<br />
I “Hundeslædeprojektet” skulle man fordele de unge i grupper med hver deres støtteperson. I<br />
forbindelse med inddelingen valgte man at opretholde de gruppestrukturer, som de unge<br />
allerede havde skabt. <strong>Det</strong>te valg kommenterede evaluatorerne, som følger:<br />
“Man tager gruppen samlet og arbejder med at skifte hele gruppens normsæt. Dermed får man i<br />
gruppeprocessen et arbejdsfelt foræret, hvor indsatsen er selvforstærkende 210 , også fordi gruppen er en<br />
meget kraftig faktor i forhold til den unges identitetsfølelse. Samtidig sikrer man sig en forankring af<br />
holdningsbearbejdelsen, fordi “miljøet følger med”. Endelig er det et signal til de unge om, at man<br />
respekterer deres virkelighed, hvilket alt andet lige er et godt udgangspunkt for en dialog og<br />
påvirkning.” 211<br />
Nogle af de interviewede peger på, at det for de unge med minoritetsbaggrund kan være særlig<br />
vigtigt at opretholde allerede eksisterende grupperinger, fordi de unge etniske minoriteter typisk<br />
indgår i mere veletablerede grupperinger end danske unge - formentlig fordi de har en<br />
“udsathed” til fælles.<br />
“…jo mere stigmatiserede personer er sammen med andre stigmatiserede, jo mere ubehaget ved at være<br />
fordømt føles tyngende for den enkelte, jo stærkere bliver tendensen til at slutte sig sammen i grupper<br />
med ligesindede. Når det er blevet for sent for den enkelte at blive andet “end det de synes jeg er” byder<br />
gruppen sig som en slags social nødværge.” 212<br />
208<br />
I dag hedder projektet “Høje-Taastrup Kommunes faste støtte/kontakt korps – Brændt Gummi”.<br />
209<br />
Mouridsen, 2000:18 f.<br />
210<br />
<strong>Det</strong> skal tilføjes, at den selvforstærkende effekt indenfor gruppen også kan virke selvforstærkende i<br />
forhold til en eventuel negativ holdning til projektet, og dermed kan få positivt indstillede til at “ryge med<br />
i faldet”.<br />
211<br />
Leleur og Pedersen, 1996:51.<br />
212<br />
Lihme, 1999:78.<br />
82
Bilag til Del III<br />
Gruppen er det sted, hvor de kan finde tryghed og accept. 213 <strong>Det</strong> kan derfor være ødelæggende at<br />
tvinge etniske unge ind i danske grupper ud fra idéen om en hurtig integration eller omvendt<br />
tvinge dem sammen med andre etniske unge ud fra en idé om, at “de har brug for hinanden”.<br />
<strong>Det</strong> bedste udgangspunkt er at lade de unge med minoritetsbaggrund, ligesom unge med dansk<br />
baggrund, blive i de grupper, de selv har valgt. 214 For når man arbejder med udsatte unge,<br />
arbejder man med en gruppe, der er karakteriseret ved at have meget få faste holdepunkter -<br />
tager man det sidste fra dem, vennegruppen, risikerer man derfor at gøre mere skade end gavn.<br />
Der kan dog være særlige situationer, hvor gruppen har en så invaliderende dynamik<br />
eller hvor kriminalitet er det eneste samlingspunkt, at det er hensigtsmæssigt at splitte gruppen i<br />
forbindelse med en kriminalpræventiv indsats.<br />
“…researchers have shown, however, that relationships in criminally active peer groups are often<br />
characterised by an absence of positive relationships and a lack of mutual trust.” 215<br />
Om man skal anvende en splittelsesstrategi må dog altid bero på en konkret vurdering, ligesom<br />
man må sætte sig nøje ind i den enkelte gruppe for at danne sig et overblik over, hvordan<br />
arbejdet konkret skal gribes an. 216<br />
I “Erhvervsmotivering – Unge der kommer videre” hvor 40 unge, fortrinsvis<br />
andengenerationsindvandrere skulle fordeles på 5 støttepersoner, kunne man ikke gå ud fra<br />
eksisterende klikedannelser, fordi der var tale om en stor gruppe unge med en diffus og løst<br />
sammenhængende struktur. Man valgte derfor at anvende et sprog- og søskendekriterium. <strong>Det</strong><br />
havde nogle indlysende fordele, da det reducerede samarbejdsrelationer til tolke, og det familieog<br />
kulturkendskab, støttepersonen skulle oparbejde. Som det fremgår af evalueringen af<br />
projektet kunne man også med fordel have indledt projektet med en fase, hvor man holdt<br />
gruppen af unge og støttepersoner samlet, så man havde mulighed for at finde ud af, hvor der<br />
var en “god personlig kemi”.<br />
“Den spontant opståede og som oftest gensidige sympati er bestemt ikke uvæsentlig for det resultat man<br />
opnår med de unge, og navnlig en af grupperne har faktisk lidt noget under at denne faktor har manglet<br />
for flere af de unges vedkommende.” 217<br />
Den ofte fasttømrede gruppeidentitet kan betyde, at arbejdet med en enkelt ung i praksis er et<br />
arbejde med hele vennegruppen:<br />
“<strong>Det</strong> er vigtigt at bevare balancen mellem den enkelte og gruppen f.eks ved, at gadeplansarbejderen ikke<br />
behandler den unge, han er kontaktperson for, anderledes end de andre i gruppen. Han snakker også med<br />
andre i gruppen alene, hvis de har problemer. <strong>Det</strong> vigtigste er, at de andre ikke føler sig forfordelt, fordi<br />
det kan skabe splid.” 218<br />
4.4. Produktorientering<br />
Blandt etniske minoriteter ses ofte en mere pragmatisk livsholdning. <strong>Det</strong> skyldes formentlig, at<br />
en del indvandrere kommer fra små landsbymiljøer, herunder især tyrkerne 219 , hvor man har<br />
været tættere på livets basale behov end i Danmark. <strong>Det</strong> afspejler sig f.eks. i de etniske<br />
minoriteters uddannelsesvalg. På ungdomsuddannelserne vælger de erhvervsfaglige uddannelser<br />
- der i sig selv er kompetencegivende - fremfor gymnasiale uddannelser, på korte, mellemlange<br />
og videregående uddannelser er de først og fremmest repræsenteret på områderne sundhed og<br />
teknik, og endelig er der et stort underskud af indvandrere og efterkommere på det pædagogiske<br />
område. 220 I forhold til det forebyggende arbejde medfører denne “produktorientering”, at den<br />
213<br />
Se f.eks. Leleur & Pedersen, 1999:21.<br />
214<br />
Se hertil også om projekt “Gadepulsen”, hvor det ansås for helt afgørende at kunne se gruppeadfærden<br />
i et konstruktivt og udviklingsorienteret perspektiv, jf. Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:55.<br />
215<br />
Cruyff, Junger-Tas, Reelick & van de Looij-Jansen, 2003:15.<br />
216<br />
For yderligere om at arbejde med grupper, Haseki, 2002.<br />
217<br />
Leleur & Pedersen, 1999:24.<br />
218<br />
Olsen & Hansen, 2001:45 f.<br />
219<br />
Se f.eks. Moldenhawer, 2001:29.<br />
220<br />
Oplysningerne fremgår af Undervisningsministeriets publikation, Indvandrere og efterkommere i<br />
uddannelsessystemet, Statistiske analyser af uddannelserne nr. 9, 2001. Publikationen kan ses på<br />
www.uvm.dk under “statistik” og herefter under “publikationer”.<br />
83
Bilag til Del III<br />
etniske unge kan have sværere ved at se pointen med f.eks. et aktiveringskursus, hvis der ikke<br />
kommer et konkret, håndgribeligt produkt ud af det.<br />
At være produktorienteret i forhold til den unge af etnisk herkomst vil først og fremmest<br />
sige at målrette indsatsen mod at sætte den unge i arbejde. Man skal altså snarere forsøge at<br />
formulere et projekt, hvis mål er erhvervsrettet end f.eks. at satse på et mål som at lære at<br />
udtrykke sig kropsligt for nu at sige det meget firkantet. I den forbindelse siger Ove Skjelmose,<br />
kontorchef i Ishøj Kommune: “<strong>Det</strong> gælder generelt, men i særdeleshed for indvandrere og<br />
andengenerationsindvandrere, at interessen for at deltage i et projekt er væsentlig større, når der<br />
stilles et arbejde og en løn i sigte”. 221<br />
Tendensen viste sig f.eks. tydeligt, da Hovedstadens Oplysnings Forbund, der fik 2,3<br />
millioner kr. i EU-støtte til et toårigt projekt, som skulle hjælpe unge småkriminelle indvandrere<br />
ind på rette vej i samfundet, ikke kunne finde deltagere. 222 Projektet indbefattede bl.a. en<br />
“opdagelsesrejse” i samfundet dvs. besøg i en række institutioner i Danmark, en måneds ophold<br />
i en dansk familie, en rejse i deres hjemland og et praktikophold i en virksomhed.<br />
Projektlederen var i knap fem måneder på jagt efter deltagere, hvilket bragte hende i kontakt<br />
med samtlige 18 kommuner i Storkøbenhavn, diverse socialcentre, politifolk samt skole- og<br />
ungdomsvejledere. Alligevel fandt hun kun ti deltagere, og da det ikke var nok, var man nødt til<br />
at opgive at gennemføre projektet og betale EU-støtten tilbage. 223 Mehmet Umit Necef mener, at<br />
den manglende interesse skyldes, at mange af de unge er “trætte af velmenende pædagoger og<br />
projekter, der ikke kan give dem det, de allermest ønsker sig: Et fast job” 224 .<br />
4.4.1. Lommepengeprojektet<br />
Et eksempel på et produktorienteret projekt er lommepengeprojektet på Nørrebro. 225<br />
Baggrunden for projektet var, at “rødder” i alderen 12-15 år ikke fik lommepenge hjemmefra,<br />
og at de ikke havde mulighed for at skaffe sig fritidsjob, hvorfor de ikke kunne skaffe sig de<br />
samme ting som deres jævnaldrende: mærketøj, rollers, skateboards eller disc-man. Drengene<br />
havde overfor opsøgende medarbejdere på gaden og i værestedet, “Gadepulsen”, givet udtryk<br />
for, at de ikke havde mulighed for at skaffe sig disse goder på lovlig vis, og at de derfor begik<br />
indbrud eller butikstyverier. Hensigten med projektet var at etablere aftaler med lokale om at<br />
anvende unge potentielle rødder som arbejdskraft. <strong>Det</strong> kunne være indkøb for pensionister,<br />
hjælp til gårdmænd eller medborgerhuse. De unge fik lov til at være med til at bestemme, hvilke<br />
slags job, de skulle udføre og arbejdede max. 12 timer per uge. Lønnen var 30 kr. i timen, heraf<br />
betalte arbejdsgiveren den ene halvdel, projektet den anden halvdel.<br />
Tankegangen i lommepengeprojektet var, at man ved at sikre de unge en indtjening ville<br />
fratage incitamentet til at begå kriminalitet. Samtidig lærte de unge at passe et arbejde. Projektet<br />
var ikke møntet direkte på etniske minoriteter, men området har mange beboere af anden etnisk<br />
herkomst end dansk. Og projektet synes skræddersyet til drenge med minoritetsbaggrund.<br />
Motivationen er sikret via produktorienteringen i form af indtjeningen. Samtidig fungerer<br />
arbejdet integrationsfremmende: der skabes kontakter til enkeltpersoner og institutioner i det<br />
danske samfund, hvilket kan få umiddelbare virkninger, ligesom den øgede kontaktflade på<br />
længere sigt kan forbedre mulighederne for at få praktikplads eller arbejde. Endvidere har de<br />
unge af anden etnisk baggrund end dansk ofte brug for at lære de danske normsæt at kende, og i<br />
den proces kunne lederne og projektets medarbejdere fungere som positive rollemodeller.<br />
Endelig havde det den sideeffekt, at pensionisterne lærte de unge at kende, så de holdt op med at<br />
være bange for at møde dem på gaden. Lommepengeprojektets idégrundlag er således et godt<br />
eksempel på, hvordan man kan bruge beskæftigelse som et middel til socialisering, tilpasning og<br />
integration.<br />
Dermed ikke sagt, at det ikke også er et godt projekt i forhold til danske unge. Projektet<br />
var faktisk så populært, at områdets klubber gav udtryk for en vis irritation over projektet, fordi<br />
det fratog dem “deres unge”. <strong>Det</strong> kunne altså have været en god idé at inddrage de institutioner,<br />
der har samme målgruppe for derved at undgå en interessekonflikt. 226<br />
Lommepengeprojektet blev endeligt afsluttet den 31.12.1999. Årsagen var, at man i<br />
følge oplysninger fra projektkoordinatoren var blevet pålagt at ophøre med udbetalingen af<br />
221<br />
Citat fra telefoninterview i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere udgave af denne rapport, jf.<br />
Asmussen, 1998:32.<br />
222<br />
Politiken, 26. januar 1998.<br />
223<br />
Oplyst ved telefonsamtale med chefen i Hovedstadens Oplysnings Forbund, Anne-Marie Sejer den 22.<br />
September 2003.<br />
224<br />
Politiken, 26. Januar 1998.<br />
225<br />
Projektet var organiseret under paraplyorganisationen Rabarberlandet.<br />
226<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:86.<br />
84
Bilag til Del III<br />
arbejdsdusører, da der på daværende tidspunkt ikke var lovhjemmel til at udbetale penge til de<br />
unge på det foreliggende grundlag,<br />
I Sønderborg har SSP-samarbejdet etableret et meget lignende projekt for 15-17 årige.<br />
Projektet er organiseret på den måde, at arbejdsgiverne får refunderet hele den første halvanden<br />
måneds løn. Arbejdsgiveren skal herefter vurdere, om han ønsker at fortsætte<br />
ansættelsesforholdet på almindelige betingelser. SSP-konsulenten fortæller:<br />
“At det er en succes kan vi (…) måle på tilbagemeldingerne. Indtil videre har jeg faktisk kun fået positive<br />
tilbagemeldinger fra både arbejdsgiverne og de unge selv.” (Hansen, 2001:63).<br />
4.4.2. Lektiehjælp<br />
Projekter møntet på lektiehjælp har også en utvivlsom produktorientering og er meget populære<br />
blandt etniske børn og unge, især blandt pigerne. F.eks. er langt de fleste brugere af en<br />
lektiecafé i boligområdet Islandshøjparken og Nivåhøj i Nivå piger med anden etnisk baggrund<br />
end dansk, primært tyrkisk/kurdisk eller palæstinensisk/libanesisk fra 3. til 7. klasse. I en<br />
evaluering af projektet har man forsøgt at forklare, hvorfor tilbudet især henvender sig til<br />
etniske børn og unge:<br />
“Lektiecaféens undervisere har oplevet, at børnene ikke får den fornødne støtte fra deres forældre. <strong>Det</strong><br />
kan dreje sig om den direkte faglige viden som forældrene ikke har. <strong>Det</strong> kan være børnene er sprogligt<br />
svagt stillede – at de er “bag ud” i forhold til deres klassetrin, både hvad angår at udtrykke sig samt at<br />
forstå diverse fagtermer. Men det kan også skyldes forældrenes manglende grundlæggende forståelse for,<br />
hvilke forventninger den danske folkeskole har til dem som forældre – og den støtte det forventes de skal<br />
yde deres barn. Interviewene med to familier i denne evaluering giver indtryk af, at forældrene gerne vil<br />
støtte deres børn, og HAR ambitioner om, at deres børn får en uddannelse, men at de samtidig erkender,<br />
at de som forældre – fagligt og sprogligt – ikke er i stand til at yde denne støtte.” 227<br />
<strong>Det</strong> fremgår endvidere af evalueringen, at det store antal brugere tyder på, at der har været et<br />
reelt behov, at det har været afgørende for brugerne, at lektiecaféen er en “café”, dvs. et sted<br />
hvor der er plads til at sidde og hygge sig, og at den ligger i boligområdet, tæt på børnenes hjem.<br />
4.5. Erhvervsintegration<br />
Et middel til at forebygge kriminalitet blandt unge med minoritetsbaggrund kan også være på<br />
mere direkte vis at lette adgangen til arbejdsmarkedet. 228<br />
4.5.1. Virksomhederne<br />
I flere kommuner har integrationskonsulenter besøgt større virksomheder i kommunen for at<br />
orientere om mulighederne for at ansætte folk med anden etnisk baggrund end dansk. I den<br />
forbindelse fokuseres der på de positive ressourcer, som personer af anden etnisk herkomst end<br />
dansk ofte har: f.eks. at de taler to sprog og har et indgående kendskab til to kulturer.<br />
Netop disse kvaliteter blev meget indbringende for seks små og halvstore virksomheder<br />
i området omkring Vejle og Århus, der brugte bosniske medarbejdere som isbrydere, tolke og<br />
kontaktpersoner i forbindelse med etableringen af en samarbejdsrelation mellem Danmark og<br />
Bosnien. I dansk industri siger man, at der er mange af denne slags succeshistorier, men at man<br />
ikke har ressourcer til at opsamle erfaringerne. 229<br />
“Gadepulsen” har også samarbejdet direkte med virksomheder for at få unge i<br />
beskæftigelse, bl.a. Tivoli. Baggrunden for samarbejdet var, at Tivoli rettede henvendelse til<br />
“Gadepulsen” i en helt anden forbindelse. Der havde været nogle problemer med nogle grupper<br />
af unge indvandrere i haven, og man bad om hjælp til at løse problemerne.<br />
“Gadepulsens forslag til Tivoli var bl.a., at gøre unge med anden etnisk baggrund mere synlige blandt<br />
Tivolis personale. Projektets ungemedarbejdere har erfaring med, at dette har haft en positiv effekt på<br />
andre service-arbejdspladser, fordi de ansatte med etnisk minoritetsbaggrund fremstår som positive<br />
rollemodeller for de unge besøgende/kunder. Tivoli gik med på idéen, hvilket har betydet, at 6 unge med<br />
227 Evalueringen kan findes på www.ctb.dk/Evaluering/lektiecafe.htm. Citatet er fra side 5.<br />
228 For virksomheder, der er i tvivl om forretningsgangen, når man hjælper en utilpasset ung med at<br />
komme ind på arbejdsmarkedet, kan henvises til UFC-Unges publikation fra Socialministeriet: Udsatte<br />
unges integration på arbejdsmarkedet, 2003.<br />
229 Nyhedsbrev om indvandrere og flygtninge, nr. 8, oktober 1997.<br />
85
Bilag til Del III<br />
anden etnisk baggrund til dato (efteråret 2000) er blevet aktiveret/har fået beskæftigelse i Tivoli gennem<br />
Gadepulsen – f.eks. som kontrollører.” 230<br />
4.5.2. Positiv særbehandling<br />
En anden måde at skabe arbejdspladser til de etniske minoriteter er via positiv særbehandling.<br />
Der findes delte meninger om, hvorvidt man skal gennemføre positiv særbehandling for de<br />
etniske minoriteter. Hovedsynspunktet er på den ene side, at man ved positiv særbehandling<br />
effektivt kan sikre, at de etniske minoriteter får fodfæste på arbejdsmarkedet. På den anden side<br />
at det vil være utilfredsstillende for den etniske minoritet at blive ansat pga. herkomst i stedet<br />
for kvalifikationer. En kompromisløsning, der imødekommer dette argument kunne være, at<br />
man ansætter den tosprogede, når man har valget mellem to lige kvalificerede.<br />
4.5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning<br />
En tredje måde at fremme erhvervsintegration blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk<br />
er at imødekomme deres særlige behov for en skærpet uddannelses- og erhvervsvejledning. På<br />
Gellerup Bibliotek i Århus er der indrettet et “jobhjørne”, der skiftevis er bemandet af<br />
bibliotekarer og konsulenter fra beskæftigelsesafdelingen og AF. I jobhjørnet kan man få hjælp<br />
til at lave et CV, skrive ansøgninger, gode råd til jobsamtalen samt assistance til at finde ledige<br />
jobs. Der er mange ledige med etnisk minoritetsbaggrund, der bruger jobhjørnet:<br />
“Der er utroligt mange mennesker herude i Gellerup, som gerne vil have et arbejde. Men de har svært ved<br />
at orientere sig og er skræmte. For kan de nu noget, og er der overhovedet nogen, der vil have dem? Vi<br />
forsøger at lukke deres øjne op for egne ressourcer og hjælper dem med at præsentere sig selv bedst<br />
muligt. Vi spørger ind til, hvad de vil, hvornår de vil det, og hvad der er realistisk. Vi hjælper dem til at<br />
blive mere målrettede i deres jobsøgning.” 231<br />
De etniske unge har ofte nogle meget urealistiske forestillinger om, hvad de kan komme til at<br />
lave. 232 <strong>Det</strong> skyldes formentlig et dårligt kendskab til det danske samfund og dermed en<br />
manglende forståelse af, hvilke muligheder egne kvalifikationer kan føre til. <strong>Det</strong> kan derfor<br />
være ekstra ressourcekrævende at hjælpe unge mænd med minoritetsbaggrund i gang, fordi man<br />
skal overbevise den unge om, at planen er urealistisk samtidig med, at man skal<br />
opbygge/fastholde en motivation hos den unge. Henrik Petersen og Tove Sørensen fra Jobteam<br />
bruger derfor følgende strategi:<br />
“for at fastholde motivationen og samarbejdet er det tit nødvendigt at følge deltagerens umiddelbare<br />
ønsker og mål. Ved at gå med til relevante myndigheder, studievejledere mv. skabes der hos deltageren en<br />
afklaring og forståelse for de realistiske muligheder, således at han til sidst selv giver afkald på en<br />
urealistisk erhvervsplan og bliver indstillet på et kompromis.” 233<br />
<strong>Det</strong> er imidlertid ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at den unge bliver overbevist om, hvad der er<br />
realistisk. I etniske minoritetsfamilier er den unges ønsker nemlig ofte et udtryk for forældrenes<br />
ønsker, 234 og det kan derfor være lige så vigtigt at inddrage forældrene i forløbet.<br />
“Ens forældre vil jo helst at man bliver læge eller advokat eller ingeniør. <strong>Det</strong> er det eneste der du´r (…)<br />
Derfor ´punker´ de børnene til noget, som børnene måske ikke har kapacitet til. Så går det galt. Børnene<br />
føler sig pressede, de kan ikke opnå det, som forældrene vil ha´, at de skal opnå, og så dropper de<br />
fuldstændig ud.” 235<br />
Endvidere kan man via en individuel erhvervsvejledning begrænse omfanget af fejlplaceringer.<br />
Fejlplaceringer giver ofte unødige nederlagsoplevelser og manglende tillid til det danske<br />
system, hvilket kan ødelægge fremtidige muligheder for at placere den unge. <strong>Det</strong> samme gælder<br />
230<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen:74 f.<br />
231<br />
Projektbeskrivelsen kan findes på www.urbanbydel.dk. Citatet er fra side 1.<br />
232<br />
En erfaring man også gjorde sig i projekt Højstrup i Odense kommune, jf. Evaluering af Projekt<br />
Højstrup:7.<br />
233<br />
Petersen & Sørensen, 1996:11.<br />
234<br />
Jf. f.eks. Hansen & Katznelson, 2002:kapitel 3 samt Kundakci m. flere, 2002:6.<br />
235<br />
Citat af kvinde med oprindelse i Tyrkiet, jf. Jakobsen:27. Se herom også Katznelson, 2002, kapitel 3.<br />
86
Bilag til Del III<br />
placering af en ung, som endnu ikke er rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. 236 <strong>Det</strong><br />
afspejler sig f.eks. i projekt “Drop In” i Odense kommune, som er en arbejdsmarkedsrettet<br />
vejledning og uddannelse af unge mellem 15 og 25 år, der står uden for de normale muligheder<br />
for arbejde eller uddannelse, f.eks. pga. kriminalitet. <strong>Det</strong> er således først, når den unge kan<br />
håndtere socialt samvær, er stabil og eventuelle problemer med andre unge eller på<br />
hjemmefronten, er løst, at det kan komme på tale at tilbyde den unge f.eks. en<br />
erhvervspraktikplads.<br />
Ledige etniske minoriteter anvender imidlertid ikke nødvendigvis på eget inititativ de<br />
eksisterende tilbud om hjælp til at komme i uddannelse eller job. I erkendelse heraf, har man i<br />
Århus kommune i foråret 2003 ansat to “jobguider”, der skal være opsøgende overfor ledige<br />
flygtninge og indvandrere, som man ikke allerede har kontakt med. Jobguiderne skal afdække<br />
de lediges kvalifikationer med henblik på at finde ud af, hvordan de vil kunne passe ind på<br />
arbejdsmarkedet. Herefter er det tanken, at kommunens jobkonsulenter skal tage over, dvs. at<br />
jobguiderne får en slags “pipelinefunktion” i forhold til kommunens virksomhedsrettede indsats.<br />
4.5.4. Mentorordning for nyansatte<br />
Lykkes det at få en ung i arbejde, har både danske og amerikanske virksomheder gode<br />
erfaringer med at tilknytte en fast mentor til en medarbejder med anden etnisk baggrund, dvs. en<br />
medarbejder fra virksomheden, der hjælper den nyansatte fagligt og ikke mindst socialt. 237 <strong>Det</strong><br />
er så forskellige virksomheder som Slagteriet Danish Crown, biotekproducenten Novozymes,<br />
Industrimuseet i Horsens og den københavnske renovationsvirksomhed R98, der bruger<br />
mentorer, når de ansætter medarbejdere med anden etnisk baggrund.<br />
“På biotekvirkssomheden Novozymes arbejder en mentor eksempelvis direkte sammen med en afghaner,<br />
der har en ph.d.-grad. Afghaneren kommer fra en arbejdskultur, hvor en chef fra dag til dag fortæller,<br />
hvilke opgaver, der skal løses. Jobbet på Novozymes kræver derimod, at medarbejderen selv sætter sit<br />
arbejde i system. Afghaneren frygtede at lave fejl, fordi han ikke var vant til at arbejde på egen hånd.<br />
Derfor fortalte mentoren om sine egne fejl gennem tiden. Hun illustrerede ved at bruge sig selv som<br />
eksempel, at det er i orden at kikse en opgave. Den nye medarbejder kunne så at sige spejle sig i sin<br />
mentor. Og mentoren kunne genkende sine egne problemer i medarbejderen.” 238<br />
4.6. Den tosprogede medarbejder<br />
Man bruger i stigende grad tosprogede medarbejdere i det sociale og kriminalpræventive<br />
arbejde med etniske minoriteter.<br />
4.6.1. Rollemodel<br />
Med det kriminalpræventive projekt Hundeslædeprojektet 239 tog man for alvor konsekvensen af<br />
de udsatte unges behov for en rollemodel. Projektet var ikke møntet på unge med<br />
minoritetsbaggrund, men idéen og brugen af rollemodeller er siden blevet anvendt bl.a. i<br />
projekter med etniske unge som målgruppe. 240 Hundeslædeprojektets målsætning var at bringe<br />
27 kriminelt belastede unge fra Amager i gang med arbejde, skolegang eller læreplads. <strong>Det</strong><br />
skulle realiseres ved at skabe et stabilt tyngdepunkt i de unges liv. Man udvalgte derfor en<br />
række politifolk og personer med socialpædagogisk baggrund, der fik til opgave at skabe et<br />
tillidsforhold til de unge. Målet var, at de voksne skulle fungere som rollemodeller og dermed<br />
som “døråbnere” til et ikke-kriminelt liv. Denne rolle kaldes også støtteperson, bonus pater 241<br />
eller mentor 242 . Samme koncept blev anvendt i det kriminalpræventive projekt<br />
“Erhvervsmotivering – unge der kommer videre”, men i dette projekt var målgruppen fortrinsvis<br />
andengenerationsindvandrere. De unges behov for en rollemodel skyldtes, at fædrene ofte var<br />
236<br />
Der er naturligvis også nogen, som aldrig bliver rustede til arbejdsmarkedet, og som man derfor i<br />
stedet må arbejde på at gøre til “gode bistandsklienter”.<br />
237<br />
Lenler, 2003:2ff.<br />
238<br />
Lenler, 2003:3f.<br />
239<br />
Hundeslædeprojektet er evalueret i Leleur & Pedersen, 1996.<br />
240<br />
Se f.eks. Leleur & Pedersen, 1999.<br />
241<br />
Begrebet bonus pater familias refererer til den almindelige fornuftige familiefar/mand og anvendes<br />
oftest i forbindelse med erstatningsrettens culpavurdering, jf. f.eks. Krüger Andersen m. flere, Dansk<br />
pivatret, 10. udgave, 1997:109.<br />
242<br />
Begrebet mentor udspringer af den græske mytologi. Da Odysseus drog ud for at erobre Troja,<br />
overdrog han ansvaret for sin søns udvikling til sin vise ven Mentor.<br />
87
Bilag til Del III<br />
svage eller fraværende og manglede autoritet. 243 Erfaringen er helt i tråd med kultursociolog og<br />
lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Yvonne Mørcks beskrivelse af de<br />
etniske fædre:<br />
“mange fædre har mistet deres traditionelle autoritet, og der er ikke nogen dialog mellem fædre og<br />
sønner. En stor del er arbejdsløse, og mange har ikke lært ordentligt dansk eller tilegnet sig indsigt i,<br />
hvordan det danske samfund hænger sammen mv. <strong>Det</strong> betyder, at sønnen er mere vidende og social<br />
kompetent end faderen samtidig med, at manden i huset ikke kan forsørge familien ved et arbejde. Alt<br />
dette er ikke et godt udgangspunkt for at opfatte faderen som rollemodel eller autoritetsideal.” 244<br />
De udsatte etniske unge har imidlertid typisk nogle andre familieproblemer end de udsatte unge<br />
af dansk oprindelse. Hvor sidstnævnte ofte har oplevet alvorlige omsorgssvigt og forskellige<br />
former for misbrug, drejer problemerne i de etniske familier sig mere om splittelse som følge af<br />
indvandring og flugt eller konflikter på grund af stærkt religiøse fædre. Derfor handler deres<br />
behov for en voksen i mindre grad om et behov for omsorg, og i højere grad om et behov for, at<br />
der bliver sat grænser for dem, når de overskrider danske norm- og værdisæt.<br />
I de etniske familier er der tradition for kollektiv opdragelse. Heri ligger bl.a., at det<br />
forventes, at ikke bare forældrene, men andre voksne opdrager på drengene, som ofte opholder<br />
sig på gader og stræder. 245 I Danmark opdrager voksne mennesker ikke på andre folks børn, og<br />
det er derfor vigtigt, at nogen griber ind og irettesætter de unge.<br />
“Jeg opfatter det lidt sådan, at det er som dengang i 1950´erne, hvor man stod med store årgange og der<br />
ikke var plads til dem i lejlighederne. <strong>Det</strong> er lidt den samme situation, som vores indvandrere lever i, for<br />
der er ikke plads til dem. Der er ikke plads til drengene. Fra de bliver sluppet på fritidshjemmet, bliver de<br />
i høj grad opdraget på gaden.” 246<br />
Og det er som tidligere beskrevet netop på gaden, de unge skal have mulighed for at træffe en<br />
mere troværdig rollemodel end den smarte kriminelle eller bandeleder. I den forbindelse giver<br />
det næsten sig selv, at jo større muligheder den unge har for at identificere sig med<br />
støttepersonen, dvs. fornemmer at personen selv har været i den unges situation og derfor kan<br />
forstå ham, desto bedre er chancen for, at den unge vil bruge ham som rollemodel. I<br />
etableringen af denne relation kan det derfor være en fordel at bruge en person, der er af samme<br />
eller lignende kulturelle baggrund som den unge.<br />
“Hovedparten af ungemedarbejderne i Gadepulsen er tosprogede med anden etnisk baggrund end dansk –<br />
hovedsagelig arabisk. At de kender til den arabiske kultur giver dem særlige muligheder for at forstå<br />
hovedparten af målgruppens kulturelle baggrund, familiemønster og hverdagskultur. <strong>Det</strong> giver<br />
ungemedarbejderne en stor force både i kontakten til de unge fra målgruppen, men også til drengenes<br />
forældre.” 247<br />
Med “Gadepulsen” gik man endog skridtet videre, idet de fleste ungemedarbejdere udover at<br />
have minoritetsbaggrund var “eksrødder” og derfor kendte det pres og de fristelser, som de unge<br />
kan være udsat for. Herved kunne ungemedarbejderne fungere som foregangseksempler på et<br />
“normalt” og kriminalitetsfrit liv trods minoritetsbaggrund og en blakket straffeattest. <strong>Det</strong> er<br />
dog på den anden side ikke nødvendigt, at støttepersonen er hverken “eksrod” eller etnisk; i<br />
“Erhvervsmotivering – unge der kommer videre” skabte danske politimænd nære og tillidsfulde<br />
relationer til de unge. Tilsvarende fremgår det af evalueringen af mentorordningen for unge<br />
straffedømte af anden etnisk oprindelse, at mentorer med dansk baggrund lykkes lige så godt i<br />
arbejdet med de unge som mentorer med anden etnisk baggrund, selvom både mentor og den<br />
unge fremhæver en større nærhed og forståelse, når de har fælles etnisk baggrund.<br />
Der er dog også gjort erfaringer, der peger i den modsatte retning. Et eksempel herpå er<br />
et mentorprogram for hovedsagelig unge flygtninge fra Mellemøsten og Somalia, som var<br />
kommet til Danmark i løbet af 10 år, og som i stigende grad var begyndt at organisere sig i<br />
bandelignende grupperinger i Århus. 248 I dette program var en af mentorens hovedopgaver at<br />
243 Leleur & Pedersen, 1999:20.<br />
244 Mørck, 1999:55.<br />
245 Khader, 1998:117.<br />
246 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:85.<br />
247 Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:109.<br />
248 Mouridsen, 1999:37ff.<br />
88
Bilag til Del III<br />
lære de unge gældende normer og regler, så de kunne begå sig i det danske samfund. I dette<br />
program var det af stor betydning for kontakten med familien og den unge, at mentorerne var fra<br />
samme kulturkreds. De forskellige erfaringer kan være en tilfældighed, da de bygger på<br />
forholdsvis få undersøgelsesenheder, men de kan også sige noget om, at det muligvis er<br />
vigtigere, at mentoren har samme eller lignende kulturelle baggrund som den unge, når den<br />
unge kun har opholdt sig i landet i et kortere tidsrum.<br />
<strong>Det</strong> skal bemærkes, at det som udgangspunkt ikke vil være nogen god idé at anvende et<br />
familiemedlem som rollemodel. Evaluatorerne af Kriminalforsorgens mentorordning begrunder<br />
det på følgende vis:<br />
“De unge har tit problemer eller konflikter i familien, de behøver hjælp til at bearbejde, og til dette vil<br />
kontakt med en udenforstående person utvivlsomt være at foretrække. Videre er den kompetence og de<br />
netværksressourcer, vi har set mange mentorer bidrager med, af stor betydning for de unge, og hvis et<br />
familiemedlem kunne have bidraget med det samme, ville vedkommende formentlig allerede have gjort<br />
det.” 249<br />
4.6.1.1. Rollemodellens køn<br />
<strong>Det</strong> er typisk faren, der bestemmer over sønnen og varetager dialogen udadtil, og da faren typisk<br />
vil være mere tilbøjelig til at lytte til en mand, kan det i forhold til kontakten med forældrene<br />
være en fordel, at støttepersonen er en mand. <strong>Det</strong> er endvidere spørgsmålet, om en kvinde<br />
overhovedet har samme mulighed for at agere rollemodel overfor den etniske unge mand. <strong>Det</strong><br />
spørgsmål er f.eks. stillet i Kriminalforsorgens mentorordning:<br />
“Om de ville kunne bruge en kvinde i denne rolle er mere usikkert. Et par sagsbehandlere lægger vægt på,<br />
at mentoren skal være mand, enten fordi en del af disse unge foragter kvinder, eller fordi de behøver et<br />
mandligt forbillede. Vi synes nok, vi kan ane, at der i de fleste mentorrelationer dannes en form for<br />
mandsfællesskab, og at der for de unge ligger noget meget værdifuldt i denne nærhed til en voksen og<br />
fornuftig mand.” 250<br />
Nogle mener ligefrem, at dialogen med unge etniske mænd kræver, at de mennesketyper, der<br />
anvendes i det socialpædagogiske arbejde, er ekspressivt maskuline, eventuelt som tidligere<br />
berørt selv tidligere rødder. 251 På den anden side er erfaringen fra et andet projekt, at drengene<br />
kan bruge kvinderne til noget andet. Her udtaler SSP-konsulenten fra Vejle Kommune sig om<br />
erfaringer fra opsøgende arbejde i forhold til børn og unge med anden etnisk baggrund:<br />
“…de opsøgende medarbejdere har også oplevet, at flere af drengene og de unge mænd gerne vil tale med<br />
en kvindelig medarbejder, hvis de har brug for omsorg og én at snakke personligt med.” 252<br />
<strong>Det</strong> skal indskydes, at kvindelige medarbejdere kan være en absolut nødvendighed, hvis man<br />
skal have fat i de etniske piger. 253<br />
4.6.1.2. De medfølende, velmenende pædagoger<br />
Evalueringen peger på en anden vigtig pointe, som flere af de interviewede også nævnte: at<br />
særlig de etniske unge er meget trætte af medfølende, velmenende pædagoger, hvilket kan<br />
skyldes, at flere opfatter det at have det dårligt som skamfuldt. Herom udtales f.eks.:<br />
“det er vigtigt, at en mentor ikke har for meget medlidenhed med de unge og ikke omklamrer dem, men<br />
skubber dem videre i livet” 254<br />
“…du hjælper bedst, ved ikke at vise alt for meget, at du hjælper.” 255<br />
249 Henriksen & prieur, 2003:62.<br />
250 Henriksen & prieur, 2003:44.<br />
251 Qvortrup Jensen, 2002:12.<br />
252 Hansen, 2001:69.<br />
253 Se f.eks. Hansen, 2001:69.<br />
254 Henriksen & prieur, 2003:42.<br />
255 Henriksen & prieur, 2003:46.<br />
89
Bilag til Del III<br />
4.6.2. Medarbejdere i et kriminalpræventivt projekt<br />
Praksis har vist, at man skal være opmærksom på visse forhold ved anvendelsen af tosprogede<br />
medarbejdere i et kriminalpræventivt projekt.<br />
I projektet “Erhvervsmotivering – unge der kommer videre” ville man bruge tosprogede<br />
lærere som indgangsvinkel og brobyggere mellem støttepersonen og familien, dvs. som<br />
udgangspunkt kun i den indledende fase, hvor parterne skulle lære hinanden at kende.<br />
“de tosprogede lærere (gjorde) gældende, at hvis man skulle fungere som døråbner i en familie, satte man<br />
sin “troværdighed” ind på det, og gav dermed familien en personlig garanti for projektet. Hvis der<br />
efterfølgende viste sig problemer for familien i tilknytning til projektet, ville den tosprogede lærer blive<br />
draget personligt til ansvar herfor, og hans troværdighed vil være beklikket. Derfor ønskede man ikke<br />
pludselig at befinde sig ude på et sidespor i projektet, hvor man ikke længere var medansvarlig og fuldt<br />
informeret.” 256<br />
I praksis blev problemstillingen ganske enkelt løst ved, at de tosprogede lærere efter behov<br />
bistod støttepersonen. <strong>Det</strong> viste sig imidlertid, at støttepersonerne trods deres danske<br />
kulturbaggrund med et minimum af kulturkendskab og almindelig situationsfornemmelse kunne<br />
skabe en god kontakt til de etniske familier.<br />
4.6.3. Projektleder, koordinator eller konsulent<br />
I forbindelse med idéudviklingen og planlægningen af det kriminalpræventive arbejde er det en<br />
stor fordel at inddrage etniske minoriteter. <strong>Det</strong> er oplagt, at jo bedre man formår at sætte sig ind<br />
i de unges tankegang, desto nemmere kan man få en idé, der er passende for målgruppen,<br />
ligesom det vil være nemmere at styre processen og vide, hvad man skal gøre, hvis der opstår<br />
problemer. Og man må arbejde på, at repræsentanter for den specifikke minoritetsgruppe, der<br />
udgør målgruppen så vidt muligt deltager i planlægningen, således at man fra start undgår at<br />
skabe unødige problemer på grund af manglende kulturel indsigt.<br />
I Høje-Tåstrup har man f.eks. en “ungdomsgruppe” bestående af to indvandrere og tre<br />
af dansk herkomst. De er alle en del af miljøet og ved, hvad der rører sig, nogle er “eks-rødder”,<br />
andre “almindelige” unge. Gruppen fungerer frivilligt som en slags konsulenter i forbindelse<br />
med projektudvikling og kommer også selv med idéer til projekter.<br />
4.6.4. Tolk<br />
“Brug altid tolk, også selvom klienten har tilegnet sig et pænt dansk, specielt hvor mere følelsesmæssige<br />
emner skal behandles. Man må aldrig benytte et barn, en ven, et familiemedlem som tolk. Tolken kender<br />
begge kulturer og kan bidrage med væsentlige informationer som kulturformidler” 257<br />
Som det fremgår her, er det vigtigt, at man aldrig bruger den unge selv som tolk. Den unge får<br />
herved mulighed for at lave “subjektiv oversættelse” ved at censurere det, som han ikke synes<br />
den ene eller anden skal vide, hvilket kan skabe misforståelser og tillidsbrud mellem praktikeren<br />
og forældrene. Dertil kommer, at man sætter den unge i en meget svær situation: hvis<br />
praktikeren eller forælderen siger noget kritisk til den anden, kan det være konfronterende og<br />
ubehageligt for den unge at foretage en direkte oversættelse. Endelig påpeger nogle, at det kan<br />
være problematisk at bruge den unge, fordi den unge derved bliver sat i en position, hvor han<br />
har højere status end sine forældre.<br />
4.6.5. Intime familieproblemer<br />
Uanset på hvilket niveau, der anvendes tosprogede meadarbejdere, er det vigtigt at være<br />
opmærksom på, at man ofte kender hinanden i de etniske miljøer, især indenfor samme<br />
kulturkreds eller oprindelsesland. <strong>Det</strong> kan derfor være ærekrænkende for familien og dermed<br />
også for den unge, at en “landsmand” får indsigt i intime familieprolemer.<br />
“<strong>Det</strong> viste sig også omvendt, at tolke og tosprogede lærere ikke var så velkomne i nogle af familierne i<br />
denne forbindelse. I nogle tilfælde var holdningen generel og i andre tilfælde knyttet til bestemte<br />
personer. Man ønskede ikke, at de blev involveret i de interne familieproblemer knyttet til de unges<br />
kriminalitet. I de forskellige etniske grupperinger er der en udbredt frygt for rygtedannelse, og en<br />
forventning om at rygterne går som løbeild fordi “alle kender alle og ved alt om hinanden”. Ingen ønsker<br />
256 Leleur & Pedersen, 1999:25f. Se eventuelt også Henriksen & prieur:61.<br />
257 Babikian, 1996:4.<br />
90
Bilag til Del III<br />
at udstille sin familie i denne sammenhæng, at tabe ansigt og miste prestige, og de meget strenge<br />
æresbegreber forstærker frygten for at blive genstand for ond sladder!” 258<br />
Samme problemstilling kan gøre sig gældende for medarbejdere i klubber, projekter mv. I disse<br />
roller har det på den anden side også vist sig at være helt afgørende at have medarbejdere med<br />
minoritetsbaggrund. F.eks. var man med projektet “Blæksprutten” i Avedøre Stationsby, der<br />
især henvendte sig til tosprogede, dybt afhængig af en tyrkisk medarbejder som<br />
kommunikationsled mellem de unge og deres forældre 259 . <strong>Det</strong> kan skabe en tryghed for<br />
forældrene at møde en med samme eller lignende etniske baggrund, ligesom de rent praktisk<br />
kan føle sig mere overbeviste om, at kostplaner mv. bliver overholdt i overensstemmelse med<br />
deres ønsker.<br />
I en fritidsklub i Gellerup har det givet mulighed for en indsigt i det etniske miljø, som<br />
har været uundværlig, f.eks. kan det være vigtigt at finde en person, som en ung med problemer<br />
har en særlig respekt for – i den forbindelse kan det være vigtigt at vide, hvem der repræsenterer<br />
den samme kulturelle baggrund og har høj status indenfor den relevante etniske gruppering.<br />
Sammenfattende må det betragtes som en klar fordel at anvende tosprogede medarbejdere, når<br />
man dog er opmærksom på, at det i visse konkrete situationer kan være hensigtsmæssigt, at den<br />
tosprogede medarbejder holder sig tilbage.<br />
4.7. Inddragelse af forældrene<br />
“Et af de største problemer for børn og unge med anden etnisk baggrund er, at forældrene ofte ikke er i<br />
stand til at hjælpe og støtte deres børn i tilstrækkelig grad. <strong>Det</strong> betyder, at børnene ofte får en dårlig<br />
skolegang og ikke får nogle sunde og konstruktive fritidsinteresser, hvilket kan være den direkte vej ind i<br />
vold og kriminalitet. Vejen frem er at lære forældrene i højere grad at tage ansvar for deres børns liv.” 260<br />
Familiecenter Vest i Gellerup har arbejdet systematisk med forældreinddragelse i forhold til<br />
første- og andengangskriminelle samt de særlig unge. Forældrene opsøges inden 14 dage efter<br />
det begåede forhold, og man taler med dem om, hvordan det går med den unge i skolen, i<br />
fritiden osv., og hvad forældrene kan gøre for at hjælpe deres barn med eventuelle problemer.<br />
Familiecenteret understreger, at det i den forbindelse er vigtigt at forklare forældrene, at den<br />
unges fremtid ikke er ødelagt, fordi han har begået kriminalitet.<br />
I Gellerupparken har man endvidere netop iværksat det såkaldte ambassadørprojekt<br />
med samme målsætning om at bevidstgøre og ansvarliggøre forældrene i forhold til deres børn.<br />
Der er uddannet 13 tosprogede ambassadører til at fortælle de etniske forældre, at de aktivt kan<br />
gøre en forskel for deres børns fremtid. De vil f.eks. orientere om, hvorfor det er vigtigt, at<br />
forældrene kommer til forældremøder i børnehaven og på skolen, at de tager del i arbejdet i<br />
fritids- og sportsklubber samt beboerforeninger.<br />
Taget i betragtning, at de unges problemer altså ikke nødvendigvis skyldes manglende<br />
omsorg, som det er tilfældet blandt udsatte danske unge, men snarere manglende viden om,<br />
hvordan man støtter sit barn i det danske samfund, synes disse projekter meget velegnede som<br />
forebyggende middel mod frustration og usikkerhed hos den unge.<br />
4.7.1. Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene<br />
Igangsættelsen af en kriminalpræventiv indsats efter støttepersonskonceptet vil i et vist omfang<br />
være lig igangsættelsen af en intensiveret integrationsproces. For når det lykkes for<br />
støttepersonen at udgøre en rollemodel for den unge med minoritetsbaggrund, vil den unge<br />
begynde at tilegne sig danske normer, og processen vil derfor sætte kulturkonflikten på spidsen:<br />
den unge kan opleve, at der fra det danske systems side bliver arbejdet på, at den unge skal<br />
tilpasse sig de danske samfundsnormer og samtidig, at “hjemmefronten” kan føle sig truet og<br />
modarbejde udviklingsprocessen. Vellykkethedskriteriet, at den unge begynder at integrere det<br />
danske norm- og værdisæt, kan altså samtidig få den meget uheldige sideeffekt, at den unge<br />
begynder at fjerne sig fra sin egen familie, og at familien oplever projektet som en trussel imod<br />
egne værdier. <strong>Det</strong> skete f.eks. i Pendlerprojektet, hvis målgruppe fortrinsvis var 15-18 årige<br />
tyrkiske drenge. Projektets formelle mål var at få de unge i ungdomsklubben integreret, at<br />
eliminere eller mindske deres kriminalitet og få de unge til at opføre sig mindre<br />
258 Leleur & Pedersen, 1999:26.<br />
259 <strong>Det</strong> skal nævnes, at Ahmet Demir især var uundværlig i forbindelse med hjemmebesøgene, hvilket -<br />
taget ovenstående kritik af brug af tosprogede som støttepersoner i betragtning - viser, at erfaringerne på<br />
området ikke er entydige.<br />
260 Hansen, 2001:37.<br />
91
Bilag til Del III<br />
“uhensigtsmæssigt”. Pædagogerne og projektmagerne var ikke tilstrækkeligt opmærksomme på,<br />
at projektet kom til at udvikle sig til en kulturkonflikt mellem de danske pædagogers kultur og<br />
værdier og de tyrkiske unges kultur og sociale forudsætninger:<br />
“At det var (…) nødvendigt at påvirke de unge i en retning, som i praksis var i retning af pædagogernes<br />
sociale og kulturelle forudsætninger, var imidlertid pædagogernes klare opfattelse. Overordnet drejede det<br />
sig om at hjælpe med til at få de unge integreret i Danmark, og det måtte nødvendigvis betyde, at<br />
pædagogerne skulle påvirke de unge i dansk retning. Og i den forbindelse ikke mindst i retning af dem<br />
selv i og med, de var en væsentlig del af den danske virkelighed, en del af de ungdomsklubber, som de<br />
unge skulle integreres i. <strong>Det</strong> var dem og deres måde at fungere på, de unge skulle vænnes til. Til trods for,<br />
at pædagogerne oplevede sig som loyale over for de unge og lagde meget vægt på at støtte og styrke dem,<br />
kom de herved i praksis til at arbejde på en måde, der kunne ses som et frontalangreb på de unge og de<br />
unges sociale, familiemæssige og kulturelle forudsætninger. <strong>Det</strong> problematiske herved, som vi hæfter os<br />
ved i en evalueringssammenhæng, er, at de unges sociale, familiemæssige og kulturelle forudsætninger<br />
herved i praksis fik en funktion som modpart og modstander i processen, hvorved den næsten blev dømt<br />
til at mislykkes.” 261<br />
<strong>Det</strong> anbefales derfor, at man indretter projektet på en måde, hvor de unges sociale,<br />
familiemæssige og kulturelle baggrund ikke gøres til modstander, men til en medspiller og<br />
ressource for forandringsprocesser og integration. Af samme grund var man i projektet<br />
“Erhvervsmotivering – Unge der kommer videre” meget bevidst om at undgå at indtage roller,<br />
der kunne konkurrere med forældrenes. Støttepersonerne optrådte derfor som f.eks. “en ven af<br />
huset” eller “den kloge onkel”. Endvidere tog de sig fortrinsvis af den unges ydre anliggender<br />
og bevægede sig kun med forsigtighed ind på de mere personlige, familiære anliggender, omend<br />
det i særlige tilfælde var nødvendigt at intervenere i forhold til familien. 262<br />
I den forbindelse må man også huske på, at det kriminalpræventive projekts<br />
succeskriterium i forbindelse med indslusning i job eller uddannelse, ikke består i selve<br />
placeringen, men i at fastholde den unge i placeringen og den ikke-kriminelle identitet.<br />
“<strong>Det</strong> mønster, jeg ser hos mange af drengene med anden etnisk baggrund, er, at de har svært ved at<br />
fastholde sig selv i det, man sætter dem i gang med – eller de selv er kommet i gang med. En af grundene<br />
kan være, at de aldrig har været gode nok til noget. At de i hvert fald aldrig er blevet bestyrket i, at de har<br />
været gode til noget.” 263<br />
Forældrene skal altså kunne støtte den unge efter projektets afslutning, så projektets virkning<br />
ikke slutter med støttepersonens, skolelærerens, socialrådgiverens eller SSP-konsulentens<br />
tilbagetrækning. Er forældrene ikke blevet gjort medansvarlige for den unges proces (eventuelt<br />
fordi det ikke var muligt) risikerer man at efterlade en ung, muligvis velplaceret, men i en<br />
uholdbar situation, fordi hans familierelation kan være invalideret. For at udføre en forsvarlig<br />
kriminalprævention skal forældrene altså være trygge ved situationen og have mulighed for at<br />
øve reel indflydelse på, hvad man vil gøre i forhold til den unge. 264<br />
Eftersom det dyberegående kriminalpræventive tiltag (støtteperson-modellen) kan<br />
strække sig så langt ind i identitetsspørgsmål - ikke bare hos den unge med minoritetsbaggrund,<br />
men også hos forældrene - vil det formentlig være hensigtsmæssigt at lade den unge deltage i<br />
møderne mellem praktikere og forældre. Den unge vil bedst kunne tackle kultur- og<br />
identitetskonflikten gennem en bevidstgørelse, hvor linjerne er trukket skarpt op, og det vil de<br />
ofte være i mødet mellem de to “verdener”. Derudover er det vigtigt, at den unge ikke føler, at<br />
praktikerne arbejder “bag hans ryg” i forhold til forældrene. Især fordi den unge i<br />
solidaritetsfølelse med forældrene kan have dårlig samvittighed over at deltage i et<br />
“dansk” projekt.<br />
4.7.2. Forældreinddragelse i praksis<br />
Ved etableringen af kontakten til familien kan hjemmebesøget være en god indgangsvinkel.<br />
“Et hjemmebesøg kan opveje ti møder på kontoret. Mange af vores etniske minoriteter er meget gæstfrie<br />
og oplever et besøg som en ære i modsætning til et besøg hos en dansk klient, som måske kan opfatte det<br />
261 Sørensen & Dam, 2000:150.<br />
262 Leleur & Pedersen, 1999:30.<br />
263 Haseki, 2002:89.<br />
264 Yderligere erfaringer og pointer er beskrevet i Mouridsen, 2000:27.<br />
92
Bilag til Del III<br />
som kontrol. I hjemmet er der en større lighed mellem klient og sagsbehandler og mulighed for en<br />
uformel snak, hvor man kan komme til at kende sin klient bedre og på en anden måde” 265<br />
Når man taler med forældrene, må man sørge for at fastholde produktorienteringen, jf. afsnit<br />
4.4. De etniske forældre vil ofte have svært ved at forholde sig til en skitsering af, hvordan man<br />
vil håndtere psykologiske og identitetsmæssige problemstillinger. <strong>Det</strong> er formentlig heller ikke<br />
et tillidsvækkende udgangspunkt at sige, at man kommer, fordi sønnen er kriminel. Man kan i<br />
stedet fortælle, at man kommer, fordi sønnen er set i dårligt selskab, og man gerne vil høre, om<br />
der er noget man kan hjælpe med, f.eks. orientering om fritidstilbud. Man kan også – hvis det er<br />
tilfældet - fortælle, at man er kommet for at hjælpe deres søn i gang med uddannelse eller<br />
arbejde.<br />
Hvis det har været svært at skabe kontakt til forældrene, har man i Helsingør kommune haft god<br />
erfaring med at involvere en person, som familien har tillid til og bruge vedkommende som<br />
“døråbner” til familien.<br />
4.8. Kulturkendskab<br />
4.8.1. De kulturelle spilleregler<br />
“Kulturforståelse er (…) alfa og omega i arbejdsdagen. <strong>Det</strong> kan i sig selv løse problemer ganske enkelt.<br />
At kende reaktionsmønstre og traditioner. <strong>Det</strong> gælder, når en bil bliver solgt videre fire gange til venner<br />
og bekendte, uden at der omregistreres. Hvornår noget virker ærekrænkende? Eller hvorfor status ofte<br />
betyder, at fars alufælge er vigtigere end børnenes vintertøj. Eller hvorfor det måske ville være<br />
problematisk for en kvindelig nærbetjent at arbejde i området.”<br />
(Egon Nielsen, der er citeret her er nærbetjent i Vollsmose) 266 .<br />
Indsigt i de kulturelt betingede grænser, især for hvornår nogen føler sig intimideret, spiller en<br />
særlig rolle, når man vil skabe et tillidsforhold til familien. <strong>Det</strong> kan derfor være en fordel at<br />
vide, at det f.eks. i nogle kulturer anses for mangel på respekt at give hånd på tværs af køn eller<br />
at det i mange muslimske familier er en kilde til irritation, når besøgende ikke tager skoene af,<br />
inden de går ind i et hjem. 267 Der kan også være familieforhold, der gør, at det f.eks. er en<br />
bestemt person, man skal kontakte, hvis man vil tale med familien. I visse miljøer kan der også<br />
være et modsætningsforhold mellem bestemte etniske grupper, eller der kan være en særlig<br />
dominerende etnisk gruppering, som man er nødsaget til at tage højde for, når man planlægger<br />
et kriminalpræventivt projekt.<br />
I forbindelse med etableringen af “Balkanpatruljen” 268 , en politienhed, der arbejder med<br />
etniske unge i Odense, blev der foretaget en rejse til en række flygtningelejre i Libanon. <strong>Det</strong> gav<br />
både et godt indblik i den arabiske/muslimske verden, som mange af de unge kom fra, og det<br />
var ligeledes et godt udgangspunkt for en dialog mellem politiassistenterne og de unge. 269<br />
Balkanpatruljen har også brugt imamer til løsning af konflikter. F.eks. henvendte man<br />
sig til en imam i forbindelse med, at der var der opstået voldelige og tilsyneladende uløselige<br />
konfrontationer mellem to etniske grupper i Vollsmose. Imamen afholdt et møde med begge<br />
etniske grupper og deres forældre. På mødet, hvor der deltog ca. 400 mennesker, blev konflikten<br />
løst ved, at imamen sagde, at hvis nogen skulle slå på nogen, måtte de slå på ham (imamen).<br />
Imamen er også flere gange blevet anmodet om at tage opståede problemer med i fredagsbønnen<br />
– uden at imamen har fået oplyst navne på de implicerede. Man skal dog være forsigtig og<br />
orientere sig grundigt i miljøet, før man henvender sig til en imam, idet alle og enhver i<br />
princippet kan slå sig ned som imam. Der kan endvidere være forskel på, hvilken imam de<br />
forskellige etniske grupper opfatter som en “rigtig” imam.<br />
Et vist kulturkendskab kan også forhindre, at praktikeren bliver “snørret” af de unge.<br />
Nogle af de interviewede fortæller således, at de unge er tilbøjelige til at bruge deres kultur som<br />
undskyldning for f.eks. at skulle have bestemt mad eller slippe for at gøre bestemte ting.<br />
265<br />
Babikian, 1996:5.<br />
266<br />
Scharling, 2003:10.<br />
267<br />
For flere konkrete tips om, hvilke forhold man skal være opmærksom på kan henvises til Degn, 1999.<br />
268<br />
Dem, der startede Balkanpatruljen op og arbejdede i enheden i knap 10 år, har i dag oprettet<br />
foredragsfirmaet, Team Balkan. Deres foredrag beskriver erfaringer og løsningsmodeller blandt unge i det<br />
etniske miljø, se eventuelt www.team-balkan.dk.<br />
269<br />
Da kulturelle normer er under konstant udvikling kan f.eks. tyrkisk kultur i princippet udvikle sig<br />
forskelligt fra by til by i Danmark.<br />
93
Bilag til Del III<br />
4.8.2. Den kulturelle identitet<br />
Som nævnt i afsnit 4.7.1. er det vigtigt, at man ikke anvender en kriminalpræventiv<br />
integrationsstrategi, der konkret vil fordre en fralæggelse af den kulturelle baggrund, som<br />
forældrene tilhører. Tværtimod må man forsøge at hjælpe den unge med at fastholde et positivt<br />
forhold til sin kulturelle baggrund, og kriminalprævention kan således også bestå i at hjælpe den<br />
unge med at lære sin baggrund bedre at kende.<br />
“Første gang jeg rejste til Palæstina var i 1994. Da jeg kom hjem, havde jeg et helt ændret syn på livet,<br />
end før jeg rejste derned. Jeg ændrede mig totalt og aldeles og fik bl.a. en anden holdning til danskere og<br />
til livet generelt. Når man kommer derned, ser man det med et andet syn og fra en helt anden vinkel. <strong>Det</strong><br />
er ikke så romantisk mere. <strong>Det</strong> var lige pludselig blevet meget realistisk. Man sidder f.eks. overfor en<br />
landsmand, som er ved at dø af sult. <strong>Det</strong> hele var en virkelig stærk oplevelse for mig, og samtidig blev jeg<br />
mindre fanatisk. <strong>Det</strong> har spillet en afgørende rolle for mit liv at blive konfronteret med mine rødder.” 270<br />
I “Speed-projektet”, som henvendte sig til unge palæstinensere, brugte man dilemmaspørgsmål<br />
med henblik på at bevidstgøre de unge om deres egen identitet. F.eks. blev de spurgt, hvordan<br />
de ville stille sig, hvis en af pigerne i projektet blev skilt. En traditionel muslim må mene, at<br />
pigen burde udelukkes fra projektet, men de unge var enige om, at pigen sagtens kunne deltage,<br />
og at de ville behandle hende, som de plejede. Tanken var, at spørgsmål og svar skulle bidrage<br />
til en erkendelse af, at de havde påtaget sig danske normer og derved afproblematisere<br />
konflikten mellem den oprindelige og danske kultur.<br />
4.9. Dialog<br />
<strong>Det</strong> er velkendt, at manglende viden kan skabe fordomme, hvor kendskab kan være med til at<br />
nedbryde fordomme. Derfor kan dialogen være et nyttigt redskab i forbindelse med etableringen<br />
af kendskab og forståelse mellem personer af henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst.<br />
Dialogen kan dog sjældent løse alvorlige konflikter eller ændre adfærd blandt hårde kriminelle.<br />
Men dialogen kan være et forebyggende værktøj eller fungere som et supplement i den<br />
kriminalpræventive indsats.<br />
4.9.1. Dialog mellem etniske unge og de sociale myndigheder<br />
I Familiecenter Vest i Gellerup har man tradition for at afholde møder mellem de unge og de<br />
sociale myndigheder, når der er behov for det og inddrage de unge i løsningen af problemerne.<br />
Erfaringen er, at selve det at lytte til de unge og vise, at man tager dem seriøst, i sig selv kan<br />
være en væsentlig del af løsningen. I februar 2001 afholdtes f.eks. et møde med 50 unge, fordi<br />
der var store problemer med rudeknuseri i det lokale butikscenter og i de institutioner, der lå i<br />
nærheden – over en kort periode var der ødelagt ruder og udøvet hærværk på inventar for et<br />
beløb svarende til 250.000 kr.<br />
“På mødet blev der talt om, hvordan ødelæggelserne ved fælles hjælp kunne forebygges. De unge<br />
fremførte et stort ønske om at have et sted at være – et sted hvor der er voksne til stede. De fortalte, at de<br />
følte sig uønskede alle steder. Centerchef Gitte Krogh fra Socialcenter Vest fortalte de unge, at<br />
ødelæggelserne først skal ophøre, inden hun kan overbevise nogen om, at et mødested for unge kan<br />
etableres. Herefter stoppede ødelæggelserne. Ved senere møder med de unge blev lignende problemer<br />
stoppet på lignende måde.” 271<br />
Værestedet er netop startet op, og det er tilrettelagt efter de unges ønsker: stedet er åbent for<br />
alle, og der er mulighed for voksenkontakt.<br />
4.9.2. Dialog mellem etniske grupperinger<br />
Susanne Bøgelund, aktivitetsmedarbejder i Herredsvang 272 - et boligområde, hvor der bor ca.<br />
5000 mennesker, hvoraf ca. en tredjedel er af anden etnisk baggrund end dansk - har gode<br />
erfaringer med at skabe dialog. Efter gentagne konflikter mellem nogle danske og somaliske<br />
beboere arrangerede hun et dialogmøde. Derved fik begge parter mulighed for at fortælle,<br />
hvordan konlikten så ud fra hver deres synspunkt, og det skabte faktisk det fornødne<br />
forståelsesgrundlag for, at konflikterne hørte op.<br />
270 Citeret i Mouridsen, 1999:23.<br />
271 Krogh, 2002:2.<br />
272 Herredsvang er en del af Århus Vest.<br />
94
Bilag til Del III<br />
Ofte er det sådan, at de, der skaber flest problemer, ikke møder op til den slags<br />
arrangementer. Men det betyder ikke, at dialogen mister sin værdi: især minoritetsfamilierne<br />
taler sammen indbyrdes, og budskabet vil derfor ofte blive bragt videre, selvom<br />
nøglepersonerne ikke deltager. Endvidere kan dialogen have skærpet de deltagende beboeres<br />
opmærksomhed mod problemfelterne og de eventuelle forholdsregler, man i fællesskab er nået<br />
frem til, hvilket kan have en afsmittende effekt på dem, der ikke har deltaget.<br />
4.9.3. Dialog til generel forebyggelse<br />
En mere permanent måde at sikre dialog på er at nedsætte lokale indvandrerråd. De kan fungere<br />
som en frugtbar mulighed for at introducere tosprogede til de demokratiske<br />
beslutningsprocesser - en vigtig grundsten for forståelsen af den måde det danske samfund er<br />
indrettet på. 273 Man kan meget vel forestille sig, at man via indvandrerrådene har mulighed for<br />
at få en række tosprogede i tale, som ikke ville have deltaget uden denne “trygge”<br />
indgangsvinkel. F.eks. de relativt store grupper, som kun har kontakt med danskere på<br />
“klientniveau”, dvs. kun i en sammenhæng, hvor forholdet er asymmetrisk: møder på<br />
arbejdsformidlingen, socialkontoret osv.<br />
4.9.4. Dialog mellem etniske unge og politiet<br />
En ny undersøgelse af forholdet mellem etnisk minoritetsungdom og politiet, Konflikt på<br />
gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og politi mødes, viser, at begge parter opfatter sig selv<br />
og hinanden som værende i konstant konflikt, og at denne opfattelse tydeligt afspejler sig i deres<br />
daglige omgang med hinanden. 274 De etniske unge opfatter politiet som uprofessionelle, idet de<br />
føler sig diskriminerede og forfulgt på grund af deres etniske baggrund, og politiet oplever<br />
manglende respekt blandt de etniske unge og opfatter dem som voldelige. <strong>Det</strong>te<br />
modsætningsforhold er en ond cirkel, fordi mange af møderne mellem de to parter fortolkes i<br />
lyset af hver deres opfattelse og derved bekræftes igen og igen.<br />
“Undersøgelsen illustrerer, at de unge er sikre på, at politiet intervenerer overfor netop dem på grund af<br />
racisme og manglende professionalisme. Politiet bliver dermed ofte en institution som de ikke stoler på,<br />
og ikke har respekt for.” 275<br />
Undersøgelsens forfattere peger på, at en dialog mellem parterne under omstændigheder, der<br />
ikke knytter sig til en kriminel handling eller mistanken om samme, kunne virke opblødende. I<br />
forbindelse med undersøgelsen iværksatte man derfor et pilotprojekt med konflikthåndtering.<br />
“Der blev indbudt en konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning til et møde mellem tre unge fra<br />
undersøgelsens område og tre unge betjente fra forskellige politikredse i Storkøbenhavn. På selve mødet<br />
diskuterede de to parter efter oplæg fra undersøgelsens forskere de typer af møder, der hyppigst fører til<br />
verbale konfrontationer. Mødet var frugtbart i og med at begge parter gik derfra med en oplevelse af<br />
større forståelse af og indsigt i “modpartens” dispositioner og tankemønstre.” 276<br />
Et lignende resultat blev opnået med Police Training Project 277 , et tredages, ikke-frivilligt<br />
kursus for politifolk, der har hyppig kontakt med etniske minoriteter. På kurset beskrev unge<br />
indvandrere, hvordan politiet og det danske samfund i det hele taget, tager sig ud fra deres<br />
synspunkt, hvilket gav anledning til en udveksling af parternes opfattelse af hinanden og en<br />
række konflikt-situationer.<br />
4.9.4.1. Styrkelse af nærpolitiet<br />
<strong>Det</strong> understreges i rapporten, at konflikterne anses for uundgåelige, men at der dog kan arbejdes<br />
på en bedre relation mellem de etniske unge og politiet, f.eks. via en styrkelse af nærpolitiets<br />
rolle:<br />
273<br />
Hos Center for Tværkulturelt Boligarbejde kan rekvireres en folder om etniske minoriteter og<br />
beboerarbejde. Se eventuelt også www.ctb.dk.<br />
274<br />
Ansel-Henry & Jespersen 2003:12.<br />
275<br />
Ansel-Henry & Jespersen, 2003:77.<br />
276<br />
Ansel-Henry & Jespersen, 2001:79f.<br />
277<br />
Kurset blev arrangeret af Dokumentations- og <strong>Råd</strong>givningscenteret om Racediskrimination (DRC) i<br />
samarbejde med Københavns Politi, Københavns Politiforening, Politiskolen samt minoritetsforeningerne<br />
Akelin og SOS mod racisme.<br />
95
Bilag til Del III<br />
“At nærpolitiet gennem den præventive indsats og deres indgående kendskab til og respekt for de unge<br />
kan skabe positive resultater med de unge med anden etnisk baggrund er der næppe nogen tvivl om.<br />
Nærpolitiet arbejder med dialog og personlige relationer, hvilket har positiv effekt på de unges ellers<br />
meget negative billede af politiet. De unge har respekt for og tillid til nærpolitiet, hvilket skaber grobund<br />
for gode relationer mellem politi og etniske unge.” 278<br />
Idéen med at have et nærpoliti er bl.a., at give betjentene mulighed for at opbygge et<br />
lokalkendskab og en erfaring med nærmiljøet, der kan skabe grobund for et forebyggende<br />
politiarbejde. I København er politiet organiseret i en turnusordning, hvor betjentene som<br />
udgangspunkt kun er det samme sted i et år, og forudsætningerne for at skabe dette kendskab er<br />
derfor dårlige. I det socialt belastede kvarter, Vollsmose, har det haft en god virkning for det<br />
forebyggende arbejde at lave turnusser på tre år. Susanne Branner Jespersen, der har været med<br />
til at lave rapporten er enig i, at en længerevarende turnusordning er nødvendig for at få<br />
nærpolititet til at virke efter hensigten 279 .<br />
4.9.4.2. Unødvendige konflikter<br />
Som et kuriosum skal knyttes en bemærkning til en situation, der ofte fører til konflikt mellem<br />
etniske unge og politiet. <strong>Det</strong> er, når de unge bliver smidt væk fra en gade eller plads, hvor de<br />
opholder sig.<br />
“<strong>Det</strong> kan være en gammel dame, der ringer, fordi det gør hende utryg at en gruppe indvandrer-drenge står<br />
og snakker meget højt og tjatter til hinanden. Så kommer vi til stedet og beder dem om at gå et andet sted<br />
hen. Drengene bliver provokeret og synes, at vi chikanerer dem, fordi de jo i princippet ikke har gjort<br />
noget galt. Men som politi er det vores opgave at sørge for, at alle borgere kan føle sig trygge. De unge<br />
oplever det som magtmisbrug og begynder ofte at svine os til, og så er det, at situationen i nogle tilfælde<br />
udvikler sig og fører til anholdelser” 280<br />
At disse situationer fører til en tilbagevendende konflikt mellem politi og indvandrere synes helt<br />
unødvendigt. Mon ikke den gamle dame ville føle sig mere tryg, hvis politiet forklarede hende,<br />
at den højrøstede form blot er deres måde at kommunikere på og ikke er noget at være bange<br />
for, i stedet for at bekræfte hendes frygt ved at smide de unge væk? Hvis politiet lod de unge<br />
være, ville man således både undgå konflikten, og give den gamle dame mulighed for at erfare,<br />
at deres ophold ikke nødvendigvis giver anledning til ballade.<br />
4.10. Konsekvens og faste rammer<br />
“<strong>Det</strong> er vigtigt i dette arbejde, at vi hele tiden er meget tydelige selv. At vi klart giver udtryk for, hvad vi<br />
mener og ikke mener således, at de unge og deres familier kender de rammer vi arbejder indenfor.” 281<br />
(En opsøgende medarbejder i Kolding kommunes projekt for tosprogede unge).<br />
Flere af de interviewede beskriver, at de etniske unge har brug for konsekvens og meget klare<br />
signaler i forhold til aftaler, adfærd og omgangstone. <strong>Det</strong> udtalte behov for faste rammer skal<br />
formentlig ses i lyset af den normløshed og utryghed, der kan være et resultat af<br />
kulturkonflikten.<br />
4.10.1. Handleplaner<br />
Lillebror-projektet i Haderslev kommune er rettet mod 9-15 årige tosprogede, der vurderes at<br />
være på vej ind på en kriminel løbebane. Mange af børnenes forældre kan ikke tale dansk og<br />
koncentrerer sig primært om at tage sig af de mindste søskende, og der er ikke ressourcer til at<br />
støtte børnene i skolegang og fritidsaktiviteter. Medarbejderne arbejder derfor på at integrere de<br />
unge på alle niveauer: i skolen, idrætsforeninger, ungdomsskolen samt i det private erhvervsliv.<br />
278<br />
Ansel-Henry & Jespersen, 2003:75.<br />
279<br />
Tanken om at give nærpolitiet mulighed for en længere turnus er blevet foreslået flere gange. F.eks. af<br />
forhenværende integrationsmedarbejder, Lester Ansel-Henry, jf. den tidligere udgave af denne rapport,<br />
Asmussen 1998:42 og senest af Lars Holmberg ved konference om indsatsen mod unges grupperelaterede<br />
kriminalitet afholdt af Rigspolitiet i DGI-byen den 12. marts 2003.<br />
280<br />
En næsten færdiguddannet politimand, citeret i Olsen 2003:7. Samme situation skitseres som en<br />
“typesituation” i Ansel-Henry & Jespersen, 2003:19ff.<br />
281<br />
Hansen, 2001:52.<br />
96
Bilag til Del III<br />
“Medarbejderne følger med de unge ud i foreninger og på job de første gange for at sikre, at der ikke<br />
opstår sproglige eller andre misforståelser, som kan være blokerende for, at den unge går i gang med<br />
aktiviteten” 282<br />
Da børnene mangler struktur i deres hverdag, er en handleplan for den enkelte projektdeltager<br />
helt central. Planen beskriver meget nøje, hvad den enkelte skal foretage sig i løbet af ugen fra<br />
skolen stopper kl. 14.00, til de skal være hjemme hos forældrene ved 21-22 tiden om aftenen, og<br />
projektmedarbejderne følger hele tiden op på, at handleplanerne bliver fulgt.<br />
“Erfaringerne har vist, at det er meget vigtigt med en fast plan for deres fritid. Hvis der ikke er det, så<br />
begynder de hurtigt at drive rundt, og det øger risikoen for, at de kommer ud i nogle uheldige<br />
sammenhænge.” 283<br />
Projektet har haft en meget positiv effekt, og det har smittet af på de øvrige familier i området,<br />
der ikke er med i projektet, hvis børn er begyndt at stille krav om at få de samme muligheder<br />
som børnene i projektet.<br />
Blandt de interviewede påpeger flere også handleplanerne som meget vigtige for det<br />
forebyggende arbejde 284 , men der er dog også eksempler på, at man bevidst arbejder på at<br />
friholde de unge fra den struktur og målretning, der følger med handleplanen.<br />
“I Gadepulsen har man bevidst valgt ikke fra starten at udarbejde en handlingsplan for den enkelte unges<br />
jobtræningsforløb eller for den unges aktivering efter jobtræningsforløbet. Man har også bevidst valgt<br />
ikke at stille krav om, at den unge fra starten skal komme med en udmelding om, hvad han godt kunne<br />
tænke sig at være eller blive (…) At der ikke udarbejdes handleplaner fra starten er ifølge<br />
ungemedarbejderne en medvirkende årsag til, at de unge ikke føler sig stressede, og at de ikke føler, at de<br />
skal leve op til bestemte krav for at tilfredsstille systemet. Gadepulsens medarbejdere betragter de unges<br />
aktivering som et tilbud til de unge om en “holdeplads” i livet, hvor de unge gives mulighed for at finde<br />
ud af, hvad de kunne tænke sig af uddannelse, personlig støtte eller andet af betydning for, at de vil kunne<br />
forbedre deres livssituation.” 285<br />
Der er dog ingen grund til at tro, at hverken det ene eller andet valg er mest rigtigt – det kan<br />
meget vel afhænge af projektets målgruppe.<br />
4.10.2. Samarbejdsaftaler<br />
<strong>Det</strong> kan være svært på den ene side at gå i dialog med de unge, på den anden side at være<br />
konsekvent overfor dem.<br />
“Problemet var, at de unge på grund af den ydrestyring, der er en del af deres sociale og kulturelle ballast,<br />
var vænnede til, at et krav, der ikke ledsages af en negativ sanktion, dersom det ikke opfyldes, ikke var et<br />
alvorligt ment krav. For pædagogerne var denne reaktionsmåde hos de unge et problem, men det kunne<br />
også vendes til en ressource. Ønsket fra de unges side om konsekvens kan også ses som åbenhed og<br />
lydhørhed over for denne form for adfærdsregulering, hvilket kunne bruges i forbindelse med retledning<br />
af de unge, både konkret i relation til deres adfærd i ungdomsklubberne og mere generelt. En af grundene<br />
til at pædagogerne ofte veg tilbage herfor var, at de ikke ønskede at udelukke unge fra projektet. Man<br />
kunne imidlertid godt forestille sig andre og mere afmålte sanktionsmuligheder end den ultimative<br />
sanktion: Udelukkelsen.” 286<br />
Mange af de interviewede arbejder netop konstruktivt med de unges behov for konsekvens.<br />
Anvendelse af klare, individuelle samarbejdsaftaler går således igen som et helt centralt,<br />
pædagogisk værktøj i arbejdet med de unge. En individuel samarbejdsaftale kan f.eks. være, at<br />
hvis den unge lader være med at begå kriminalitet, vil den voksne hjælpe ham med at skrive en<br />
praktik-ansøgning. <strong>Det</strong> er vigtigt, at der bliver stillet krav til den unge, og at han ikke kan være i<br />
282<br />
Hansen, 2001:33.<br />
283<br />
Hansen, 2001:35.<br />
284<br />
<strong>Det</strong> gælder f.eks. projekt “Drop In” i Odense kommune. “Drop In” er en arbejdsmarkedsrettet<br />
vejledning og uddannelse af unge mellem 15 og 25 år, der står uden for de normale muligheder for<br />
arbejde eller uddannelse.<br />
285<br />
Nielsen, Vesterbirk & Jespersen, 2002:70f.<br />
286<br />
Sørensen & Dam, 2000:158.<br />
97
Bilag til Del III<br />
tvivl om, hvornår han har brudt en aftale. Hensigten er at lære de unge, at deres opførsel har<br />
konsekvenser, men samtidig at undgå stereotype afvisninger. Konsekvensen af en brudt aftale<br />
kunne f.eks. være en “skideballe” og / eller at den unge “skylder” sin kontaktperson en<br />
konstruktiv “tjeneste”. <strong>Det</strong> kunne være at få afleveret en opgave i skolen, sørge for, at hans<br />
lillebror ikke laver ballade eller lignende.<br />
4.11. Helhedsorientering<br />
“During recent years, we have come to the realization that, because of the complexity of the problems in<br />
specific ethnic families, the problems can not be solved by an approach from within one sector. A more<br />
intensive cooperation is necessary. In this, we must strive to achieve a geared approach whereby<br />
youngsters are followed over the boundaries of the different sorts of work. Cooperation between schools,<br />
school doctors, social services, youth services, compulsary education officials, police, mosques,<br />
immigrant organisations and municipal services of work. The prevention of drop-outs is the main aim<br />
here.” 287<br />
Som det fremgår af citatet, medfører kompleksiteten af problemerne i især de etniske familier et<br />
øget behov for samarbejde på tværs af myndighederne. <strong>Det</strong>te behov imødekommes i vid<br />
udstrækning af SSP-samarbejdet, men der er mulighed for yderligere at intensivere samarbejdet.<br />
4.11.1. Samarbejde på tværs af myndighederne<br />
Flere steder i landet, herunder f.eks. i Odense kommune og i Gellerupområdet i Århus<br />
kommune, afholder repræsentanter for politi, socialforvaltning, skole, klubber, brandvæsen,<br />
projektansvarlige mv. faste ugentlige møder for at udveksle oplysninger og diskutere aktuelle<br />
problemstillinger. Hvilke unge er der problemer med? Hvad kan vi gøre? Og hvem tager sig af<br />
det?<br />
Struktureringen giver mulighed for at oparbejde en bedre viden om den unges “samlede” liv og<br />
dermed også et bedre grundlag for at tilrettelægge en holdbar og ensartet strategi overfor den<br />
unge og hans familie. Endvidere forebygges mod, at en familie eller ung bliver overset, fordi<br />
man regner med, at andre tager sig af dem, og at myndighederne modarbejder hinanden ved at<br />
udsende forskellige signaler.<br />
4.11.2. En familie – ét kontaktled til de offentlige myndigheder<br />
For de udsatte etniske unge kan kontakten med myndighederne forekomme mere krævende og<br />
utryghedsskabende end for danske unge, da de ikke har samme grundlæggende kendskab til,<br />
hvad de forskellige institutioner står for og har bemyndigelse til, og kontakten kan derfor være<br />
forbundet med både forståelsesmæssige og sproglige problemer. Set i lyset heraf, er det<br />
uheldigt, at mange af de udsatte minoritetsfamilier er i kontakt med en række forskellige<br />
offentlige myndigheder på én gang, f.eks. boliganvisningskontoret, socialkontoret,<br />
arbejdsformidlingen og integrationsmyndighederne. Dertil kommer en række<br />
myndighedspersoner f.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og eventuelt politi og<br />
kriminalforsorgen.<br />
“Når det er 20-30 forskellige myndighedspersoner, man skal forholde sig til – personer som ikke altid<br />
selv kan tage stilling, men først lige skal spørge nogen i deres eget bagland – ja, så er systemet i realiteten<br />
brudt sammen…Den det drejer sig om, bliver totalt mystificeret. Har der ikke før været en følelse af<br />
hjælpeløshed og magtesløshed, så kommer den nu. Han eller hun føler sig fanget i en jungle” 288<br />
Sådan beskriver psykolog Teddy Hoffbech baggrunden for et projekt i Odense kommune, hvis<br />
formål var at nedsætte antallet af sagsbehandlere, som er i kontakt med de udsatte etniske<br />
familier. <strong>Det</strong> gennemføres ved at opstille handleplaner for de 23 socialt mest belastede familier<br />
og sørge for, at hver familie kun havde én person, der fungerede som kontaktled til det<br />
offentlige.<br />
“Herefter kom der orden på dagligdagen. Sygdomme blev behandlet, medicin blev taget, børnene passede<br />
deres skole osv. <strong>Det</strong> blev en stor succes – enkelte kom oven i købet i arbejde” 289<br />
287 Bellaart, 1996.<br />
288 Teddy Hoffbech interviewet i Hammer, 2002:12.<br />
289 Teddy Hoffbech interviewet i Hammer, 2002:13.<br />
98