Lokaliteten der foretages 200 m kystsikring, med stenkastning mellem Vesterhavet og det spunsindfattede område (www.ringamt.dk). Dette arbejde var udbudt <strong>til</strong> prækvalifikation i foråret <strong>2005</strong>, med den hensigt at det skulle udføres i løbet <strong>af</strong> sommeren, men blev senere <strong>af</strong>lyst og udskudt <strong>til</strong> 2006. Dette skyldes, at arbejdet ellers ville komme <strong>til</strong> at strække sig ind i vintermånederne, hvilket på grund <strong>af</strong> vejret ikke ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt (www.ringamt.dk). 12
3 Teori Teori Det planlagte <strong>til</strong>tag, med etablering <strong>af</strong> en overdækket indspunsning <strong>af</strong> forureningen, er ikke en langsigtet løsning på forureningsproblemet på feltlokaliteten, men blot en midlertidigt fiksering <strong>af</strong> forureningen. Det er derfor nødvendigt at finde en metode, hvorved den forurenede lokalitet kan oprenses, hvilket der som nævnt er flere potentielle metoder <strong>til</strong>. Endnu en metode <strong>til</strong> oprensning <strong>af</strong> feltlokaliteten kunne være brugen <strong>af</strong> <strong>nul</strong>-<strong>valent</strong> <strong>jern</strong>. Dette skyldes, at permeable reaktive <strong>jern</strong>vægge har vist sig effektive <strong>til</strong> at behandle forureningsfaner fra diverse DNAPL kildeområder, hvorved etableringen <strong>af</strong> en reaktiv <strong>jern</strong>væg i stedet for et stykke <strong>af</strong> spunsvæggen kan være en egnet metode <strong>til</strong> at rense det forurenede grundvand. Desuden har injektion <strong>af</strong> nano- og mikro<strong>jern</strong>partikler vist et lovende potentiale for oprensning <strong>af</strong> selve DNAPL kildeområdet, hvorved det eventuelt kan være muligt at f<strong>jern</strong>e selve den frie organiske fase. I det følgende gennemgås derfor teorien for brugen <strong>af</strong> <strong>nul</strong>-<strong>valent</strong> <strong>jern</strong>, både i form <strong>af</strong> etablering <strong>af</strong> en permeabel reaktiv væg og injektion <strong>af</strong> nano- eller mikropartikler. Desuden gennemgås det, hvordan toksicitetsbestemmelser kan bruges <strong>til</strong> at vurdere effektiviteten <strong>af</strong> en metode <strong>til</strong> <strong>af</strong>værgning <strong>af</strong> jord- og grundvandsforurening. 3.1 Permeable reaktive <strong>jern</strong>vægge Permeable reaktive <strong>jern</strong>vægge har været genstand for kr<strong>af</strong>tig forskning, siden Waterloo Universitet i slutningen <strong>af</strong> 1980’erne begyndte at undersøge evnen <strong>af</strong> <strong>nul</strong>-<strong>valent</strong>e metaller <strong>til</strong> f<strong>jern</strong>else <strong>af</strong> forurening med klorerede forbindelser (Gusmão et al., 2004) Siden da er der internationalt blevet publiceret talrige videnskabelige artikler, og EnviroMetal Technologies Inc. (ETI), der har patenteret <strong>af</strong>værgemetoden udviklet <strong>af</strong> Waterloo Universitet, har etableret permeable reaktive <strong>jern</strong>vægge på over 100 lokaliteter verden over (www.eti.ca). Den første kommercielt konstruerede permeable reaktive <strong>jern</strong>væg blev etableret i Sunnyvale i Californien i 1995 (Schüth et al., 2003). Den brugte metode er en passiv langsigtet in situ <strong>af</strong>værgemetode mod jord- og grundvandsforurening og er udviklet som et alternativ <strong>til</strong> den konventionelle pump-and-treat metode. Passiviteten <strong>af</strong> metoden består i, at den er designet <strong>til</strong>, at grundvandsstrømningen sørger for transport <strong>af</strong> de forurenende forbindelser hen <strong>til</strong> den permeable reaktive <strong>jern</strong>væg. Dette resulterer i, at metoden ikke kræver den store arbejds- og energiindsats, ud over moniteringsarbejde, når først den permeable reaktive <strong>jern</strong>væg er etableret. Da metoden er langsigtet er den velegnet <strong>til</strong> rensning <strong>af</strong> lokaliteter med persistente forbindelser, hvor fanen fra forureningen vil være <strong>til</strong> stede mange år ind i fremtiden (Gavaskar, 1999). Grunden <strong>til</strong> at klorerede forbindelser har været i fokus i forskningen er, at forbindelserne er persistente og har mange mulige anvendelser i industrien. Som følge her<strong>af</strong> er mange lokaliteter forurenet med forbindelserne. Mange <strong>af</strong> forbindelserne er desuden kendt eller mistænkt for at være toksiske, kræftfremkaldende og/eller mutagene (Novak et al., 1998). De er placeret højt på USA's nationale prioriterings liste over toksiske kemikalier (Novak et al., 1998) og anset som et <strong>af</strong> de alvorligste jord- og grundvandsforureningsproblemer i de industrialiserede lande (www.mst.dk). Dette <strong>af</strong>snit inkluderer en generel gennemgang <strong>af</strong> processerne, der foregår i de permeable reaktive <strong>jern</strong>vægge, samt design og konstruktion <strong>af</strong> de reaktive vægge. Denne gennemgang er <strong>af</strong> de ovenfor nævnte grunde hovedsageligt baseret på erfaringer med klorerede forbindelser, men <strong>af</strong>- 13
Change language