2005-11-01. Evaluering af nul-valent jern til ... - NorthPestClean

Teori
er den kontinuerte væg og funnel-and-gate (tragt-og-port) væggen. I figur 3.1.6 ses princippet i
de to hoveddesign (Gusmão et al., 2004).
Figur 3.1.6: De to hoveddesign for permeable reaktive jernvægge. Til venstre er den kontinuerte væg og til højre er
funnel-and-gate væggen (Gusmão et al., 2004).
Den kontinuerte væg er det mest brugte design, og dens udbredelse i akviferen strækker sig over
hele den forurenede fanes bredde og dybde, og den kan eventuelt være forankret i et impermeabelt
lag. Funnel-and-gate væggen bruger en tragt af impermeable vægge til at lede det forurenede
grundvand igennem porten, der består det reaktive materiale. Designet kan udvides til at bestå af
flere porte og tragte. Denne metode kan bruges, hvis forureningsfanen er for udbredt til, at det er
økonomisk attraktivt at bruge reaktivt materiale i hele bredden. Til gengæld vil den øgede strømningshastighed
igennem væggen resultere i en kortere opholdstid i den reaktive væg, der derfor
skal være tykkere. Desuden påvirker designet strømningerne i akviferen på en sådan måde, at det
er nødvendigt at forankre væggen i et impermeabelt lag, hvis det skal sikres at der ikke strømmer
forurenet grundvand under væggen. Dette design gør også, at udfældninger i den reaktive væg
ikke er nær så kritiske som for den kontinuerte væg, da grundvandet ikke har samme mulighed
for at strømme udenom den reaktive væg (Gusmão et al., 2004).
Efter at et vægdesign er valgt, kan bredden (B), dybden (D) og tykkelsen (T) af den permeable
reaktive jernvæg dimensioneres. Bredden og dybden vil udover vægdesignet afhænge af forureningsfanens
udbredelse. Tykkelsen afhænger derimod af den nødvendige opholdstid, θ, i den
reaktive jernvæg og grundvandets strømningshastighed, v, gennem væggen på følgende måde:
T = v · θ (3.1.12)
Der kan desuden ganges en sikkerhedsfaktor på, såsom en faktor 2-2,5 for at korrigere for forskelle
mellem nedbrydningskinetikken bestemt i laboratoriet og den reelle i felten på grund af
temperaturforskelle (Gavaskar, 1999), eller en faktor for at korrigere for et eventuelt fald i jernets
reaktivitet med tiden (Klausen et al., 2003).
Det tredje trin i processen er at vælge en konstruktionsmetode. En af de mest betydende faktorer i
denne forbindelse er den nødvendige dybde af den reaktive væg, siden dybere konstruktioner
kræver mere specialiseret udstyr. Herudover har akviferens geologi en stor betydning, da denne
er afgørende for om der skal etableres afstivning under gravearbejdet. Desuden er det af betydning
om der kun skal konstrueres permeable vægge, eller om der også skal være impermeable
vægge.
22