Medlemsblad for rideklubben TVISTUR Årgang 2005 - Nr. 1 - marts

men hver gang fik jeg at vide, at han jo ikke var til salg, da naboen ikke solgte
sine heste, før de var tilredet.
Om søndagen, som jeg havde fødselsdag om tirsdagen, måtte vi hjælpe
naboen med at fange heste. Det viste sig at han havde fået en unghest hjem
til træning, som han sagde……. og den blev trykket ud af de to ældre herrer
”Blettur” og ”Kolbein”.
Da tirsdagen kom, havde vi (min mand og jeg) taget fri. Vi, mine forældre, min
mand og jeg fik først morgenkaffe med rundstykker og hele ”mollevitten”.
Derefter skulle jeg pakke gaver op. Jeg var spændt på, hvad min mand havde
fundet på, efter flere måneders ”mobning” med hvad gaven indeholdte.
Jeg fik de bedste gaver nogensinde. Af min mand fik jeg, som den sidste en
speciel – designet brochenål (lavet af guldsmeden Sonja i Støvring). Det var
en töltende islænder på en plade, hvor der var graveret Òfeigur på, og så
måtte jeg selv gætte resten. Jeg blev vildt rørt, for jeg vidste godt at det var
”vores hest”, som jeg for sjov havde kaldt ham.
Inden mine forældre skulle køre, for at komme på arbejde, skulle vi ned og se
”Det lille vidunder”. Han stod i en boks nede ved naboen, de havde striglet
ham, og han havde fået røde sløjfer i manen og pandelokken, hvilket han var
bedøvende ligeglad med.
I dag er han 3½ år og stor og
sund. Han står opstaldet på
”Geysir” (ved Heidi og Dennis),
da vi fandt ud af, at min mand
desværre ikke kan tåle heste.
På Geysir stortrives vores store
vallak. Han er blevet en rolig,
nysgerrig, legesyg og social
hest. Han er blevet en rigtig
”hyggehest”. Han kommer hver
gang, der kommer nogle, som
skal hente en af de andre heste.
Han vil gerne snakkes med.
Til sommer 2005 er han 4½ og
stor/voksen/moden nok til at
blive tilredet. Det glæder jeg mig
til. Det bliver spændende, om
han er ligeså rolig til den tid.
Hilsen Marianne og ”Òfeigur fra
Ellidshøj”
12