Oldetopia artikelsamling

Tema: Historie > Alderdommen i medicinhistorien …
www.oldetopia.dk
Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007.
Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse.
Må ikke anvendes til videresalg.
vene. I alle dyrs vækstproces blev dele af kroppen
repareret, men når vækstprocessen senere i livet
ophørte, fandt denne reparation ikke længere sted.
Livskraften, blodet og fedtet kunne genskabes, men
ikke de tørre dele af kroppen som brusk, knogler, kar
og stort set alle organerne. Det er en tese, der stadig
er interessant for nutidens biologiske aldringsteorier.
Men Bacon var stadig påvirket af den antikke teori,
idet han mente, at døden indtraf, fordi reparations-
værktøjerne til sidst blev ødelagt, dels af livsånden,
der som en stille flamme forbrændte kroppen, og
dels af den ydre luft, som udtørrede kroppen.
Man forsøgte altså så småt at gøre op med de
antikke teorier og arbejde sig videre frem mod nogle
nye i renæssancens Europa. Men som det fremgår af
ovenstående endte man alligevel tit med at læne sig
op ad de antikke mestre og de tidligere opfattelser
af kroppens udvikling og aldring.
Det fornuftige menneske
Perioden fra omkring 1700-1800, oplysningstiden var
præget af en optimistisk tro på, at fornuft og uddan-
nelse af befolkningen kunne gøre verden til et bedre
sted. Oplysningstiden havde sin videnskabelige og
filosofiske baggrund i 1600-tallet, men i Danmark
slog den igennem i 1700-tallet. Videnskabsmænd
og filosoffer anvendte nu den empiriske metode,
det vil sige, at man drog sine konklusioner på bag-
grund af eksperimenter. Den grundlæggende tanke
var, at mennesket var et fornuftigt individ og kunne
tænke selvstændigt. Samtidig var mennesket godt
og kunne derfor udvikles gennem oplysning. For
oplysningsmennesket var Gud skaber af verden, men
han blandede sig ikke i dens gang.
Flere videnskabelige opdagelser blev gjort i
denne periode. Teleskopet havde i 1600-tallet bragt
himmellegemerne tættere på menneskene. Med Isaac
Newtons (1642-1727) opdagelse af tyngdekraften
og de mekaniske love ændredes meget af grundlaget
for videnskab. Det var nu blevet nemmere at forstå
naturen.
Indenfor lægevidenskaben havde William Harvey
opdaget blodets kredsløb og hjertets funktion som
pumpe. Mikroskopet blev introduceret, hvilket gav
lægerne mulighed for at kigge ind i kroppen, og der
blev nu offentliggjort arbejder om sædceller, de røde
blodlegemer og muskulaturen.
Fuldskab og fedme
Side 23 af 54 (artikel slutter side 25)
Den britiske læge George Cheyne (1671-1743) havde
som ung tit drukket sig fuld i Londons værtshuse,
samtidig med at han spiste sig fed med sine patien-
ter. Det havde gjort ham til en populær læge. Men
da han i en ung alder var tæt på at få et slagtilfælde,
skiftede han livsstil. Han flyttede på landet og spiste
en mådeholden kost, og han udgav den populære
bog: „Regler til at vedligeholde Sundhed og Midler
til at forlænge Livet saa meget mueligt,“ som også
blev oversat til dansk i 1800.
Fra: Regler til at vedligeholde Sundhed og Midler til
at forlænge Livet saa meget som mueligt.
Gamle folk bør, saa meget som mueligt er, søge
at undgå det onde Veirligt, og tillige i Forhold til
deres højere Alder gøre sig et mådeligt Afbræk
i Fødemidlerne.
§1: De bør undgaae det onde Veirligt.
Gamle Folk har et svagt, seit Blod; de uddunste lidet
eller intet, og deres Fordøjelseskræfter ere meget
svage; følgeligen føle de mere til det mindste slette
Veirligt, end unge Folk.
Gamle Folk skulde altsaa blive hjemme og forsyne