Oldetopia artikelsamling

Recommendations

Info

Tema: Biologi > Alderen ned i mindste detalje … www.oldetopia.dk Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007. Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse. Må ikke anvendes til videresalg. Forskerne undersøger aldringsprocessen på det molekylærbiologiske plan, hvor de undersøger cel- lernes kemiske processer. Det har de senere år givet mange nye indsigter i DNA-et og proteiners rolle i aldringsprocessen. I laboratorierne udforskes aldringen både gennem eksperimenter med menneskeligt vævsmateriale og ved hjælp af forsøgsdyr, der bruges som eksperimentelle modeller. De såkaldte model- organismer kan være encellede organismer, som fx gærceller, og mere komplekse organismer som orme, bananfluer og mus. Genetik og aldring Nogle aldringsforskere tager udgangspunkt i ge- netikken, hvor de søger efter genmutationer, der påvirker livslængden. De mener, at det er generne, der kontrollerer og igangsætter aldringen. Men det er endnu kun dårligt belyst, hvilke genetiske faktorer der spiller en rolle for aldring og livslængde. I de sidste 10 år har man identificeret enkle genmutationer, som kan forlænge livet for visse dyrearter. Vi ligner rundormen For at få større kendskab til aldringens genetik foreta- ger aldringsforskere blandt andet eksperimenter på rundormen Caenorhabditis elegans. Når den bliver gammel, bevæger den sig langsomt, bliver infertil og dens ydre, som er lavet af collagen, bliver rynket lige som vores hud. Rundormen lever blot 2-3 uger og er kun ca. 1 mm. lang. Rundormens arvemateriale består af 6 kromosomer, der indeholder ca. 18.000 gener. Til sammenligning har mennesket 46 kromosomer med omkring 30.000 gener. I forskningen gælder det om at udføre ekspe- rimenterne i kontrollerede forsøg, hvor der tages højde for fejlkilder, der kan give afvigende resultater. Rundormen er en god modelorganisme, fordi den formerer den sig selv, og dermed er dens afkom genetisk identisk med moderorganismen. Samtidig er den nem at have med at gøre, og det gør den til en god modelorganisme. Dyremodeller i aldringsforskningen Michael Klass og Tom Johnson fra University of Colorado foretog i 1988 den første livsforlængende ændring (mutation) i et gen på rundormen. Genmu- tationen forøgede rundormens livslængde med 65%, Side 2 af 54 (artikel slutter side 3) hvilket var et meget overraskende resultat. Det som især undrede forskerne var, hvordan en enkelt genmutation kunne forårsage så store foran- dringer i livslængden? Forskerne har dog fundet ud af, at rundormen kan gå i en slags dvale, hvor dens stofskifte sænkes markant, og hvor den er modstands- dygtig overfor stress. Det er sandsynligvis i denne tilstand, at mutationen hos rundormen virker. Derfor kan dette nok ikke direkte overføres til mennesker. Det er mere bemærkelsesværdigt, at forskere har fundet en anden livsforlængende mutation i rundormen, som findes i et gen, der minder meget om et gen i mennesket. Dette gen har betydning for insulins virkning. En aldersrelateret sygdom hos mennesket er netop lidelser i insulin-sukkerstofskiftet. Derfor kan en lille, knap synlige rundorm måske i fremtiden være meget afgørende for forståelsen af menneskets aldringsproces og sygdomme. Bananfluen og genmanipulation Aldringsforskere har også udført genmanipulationer med bananfluer, Drosophila melanogaster. Bananflu- ens genetik er meget velbeskrevet. Den har 13.000 gener. Problemet med bananfluer i forhold til rund- orme, Caenorhabditis elegans, er, at livslængden hos fluer varierer meget modsat rundormens livslængde, der er mere konstant. Afvejningsteorien Forskeren Michael Rose ønskede at teste en aldrings- teori, afvejningsteorien, på bananfluer. Afvejningsteorien er meget omdiskuteret indenfor aldringsforskningen. Den bygger på antagelsen om, at gener der er gode for én tidligt i livet, kan skade én senere i livet. Ifølge denne teori er balancen mellem forplantning og vedligeholdelse af kroppen styrende for aldringsprocessen. Teorien bygger på iagttagelsen af, at de dyr, der lever farligt, må kunne reproducere sig hurtigt, hvis de skal kunne sikre artens overlevelse. Til gengæld bruger disse dyr ikke meget energi på at vedligeholde sig selv. Dyr der ikke lever særligt farligt, som elefanter og mennesker, har derimod brugt deres energi på at udvikle reparations- og vedligeholdelsessystemet. Derfor kan mennesker leve lang tid, men får til gengæld ikke meget afkom.
Tema: Biologi > Alderen ned i mindste detalje … www.oldetopia.dk Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007. Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse. Må ikke anvendes til videresalg. Eksperimentel testning af afvejningsteorien Men hvordan kunne Michael Rose eksperimentelt teste afvejningsteorien? Han havde to populationer bananfluer, og han havde dem i mange bananflue- generationer. I den første population blev æggene fra de bananfluer, der forplantede sig tidligst, indsamlet. Herefter blev de brugt til at skabe den næste generation, hvis første æg blev indsamlet. Dette gentog sig generation efter generation. I den anden population blev æg fra bananfluer, der forplantede sig sent, indsamlet og disse dannede basis for den næste generation osv. osv. Resultatet var, som ventet ud fra afvejningsteorien, at den gennemsnitlige livslængde blev forøget hos de fluer, der nedstammede fra de sent forplantende fluer. Livslængdens gennemsnit blev forøget fra 33 til 43 dage hos hunfluer og fra 39 til 43 dage hos hanfluer. Forsøgets resultater bekræftede afvejningsteorien samt hypotesen om, at livslængden kunne forlænges ved hjælp af genetik. Resultatet pegede også på, at bananfluer i den vilde natur har udviklet en kortere livslængde for hurtigere at kunne reproducere sig. Kilder og videre læsning: ɶ Kaare Christensen: Hvorfor ældes vi forskelligt? Gyldendal, 2001. ɶ Gems, David: Lecture 2: Investigating ageing using animal models. Biology c339/c3a/b, 2005. ɶ Mette Sørensen, Tinna Stevnsner og Vilhelm A. Bohr: „Aldringens molekylærbiologi.“ <strong>Oldetopia</strong> - en udstilling om alder og aldring (Katalog), Medicinsk Museion, 2007. ɶ Karina Trankjær Simonsen: Supermodeller http://www.biokemi.org/biozoom/2005_3/bz_0305l.htm Side 3 af 54 (artikel slutter side 3) Karakterer med mellemrum (uden billed- og kildetekst): 5213
Page 1: www.oldetopia.dk Undervisningsmater
Page 5 and 6: Tema: Biologi > Alderen ned i minds
Page 7 and 8: Tema: Biologi > Alderen ned i minds
Page 9 and 10: Tema: Biologi > Den aldrende befolk
Page 11 and 12: Tema: Biologi > Den aldrende befolk
Page 13 and 14: Tema: Biologi > Den aldrende krop
Page 21 and 22: Tema: Historie > Alderdommen i medi
Page 33 and 34: Tema: Historie > Aldring i mentalit
Page 47 and 48: Tema: Historie > Drømmen om et evi
Page 53 and 54:
Tema: Historie > Drømmen om et evi
show all

Oldetopia artikelsamling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?