Betænkning 728 om anholdelse og varetægt - 1974 - Krim

Bestemmelserne i retsplejelovens § 780 om
fængsling finder direkte kun anvendelse på
varetægt inden domsafsigelsen. Har tiltalte
(sigtede) været fængslet under sagen, og falder
dommen ud til frifindelse, bøde- eller
hæftestraf, bortfalder fængslingen ved dommen,
jfr. § 790 stk. 1, medmindre anklagemyndigheden
anker, og retten bestemmer, at
fængslingen skal vedblive. Dømmes der til
fængselsstraf eller til en frihedsberøvende
særforanstaltning, jfr. straffelovens §§ 68
eller 69, antages varetægtsfængslingen umiddelbart
at løbe videre, uden at ny kendelse
herom er fornøden. Dette gælder også, hvis
dommen ankes, medmindre retten finder, at
fængslingsforlængelsen, under hensyn til at
den idømte fængselsstraf er af kortere varighed,
vil stå i åbenbart misforhold til den
straf, som er eller kan ventes idømt, jfr. §
790, stk. 4. Fremsættes der i forbindelse
med domsafsigelsen i en sag, hvor tiltalte
har været varetægtsfængslet, begæring om
løsladelse, antages retten at skulle træffe bestemmelse
herom på grundlag af principperne
i § 780, stk. 1.
Har domfældte ikke været varetægtsfængslet
under sagen, gælder reglen i retsplejelovens
§ 1002, hvorefter varetægtsspørgsmålet
afgøres af stedets underret, for så vidt forholdene
ikke tilsteder at afvente beslutning
af den ret, der har afsagt dom i sagen i første
instans. Reglerne i fængslingskapitlet finder
anvendelse med de fornødne lempelser.
Udvalget anser det for ønskeligt, at der
sker en afklaring af reglerne om varetægt
efter domsafsigelsen, og at der samtidig træffes
foranstaltninger til imødegåelse af de
lange varetægtsfængslinger under anke, jfr.
side 44). Udvalget foreslår, at reglerne æn-
Kapitel 10.
Varetægt efter dom.
dres, således at en under sagen iværksat varetægt
kun har virkning til domsafsigelsen.
Hvis anklagemyndigheden ønsker den domfældte
fængslet efter dommen, må den fremsætte
begæring herom i forbindelse med
domsafsigelsen. Afgørelsen træffes ved kendelse,
medmindre domfældte erklærer sig
indforstået med at forblive fængslet. Ved frifindende
domme vil der kun ganske undtagelsesvis
kunne blive tale om fortsat fængsling,
men det kan ikke helt udelukkes, at
der kan forekomme enkelte tilfælde, hvor
anklagemyndigheden straks tilkendegiver sit
ønske om at anke, og der er grundlag og
behov for fortsat fængsling. Udvalget foreslår
derfor, at den gældende retstilstand i
§ 790 opretholdes.
Den ulejlighed, der vil blive påført anklagemyndigheden
og rettene ved den foreslåede
ordning, skønnes at ville blive beskeden.
Ved afgørelsen af, om varetægt skal finde
sted efter domsafsigelsen, bør de almindelige
betingelser for varetægt finde anvendelse.
Det må i denne forbindelse nævnes, at det
formentlig er en udbredt opfattelse, at
spørgsmålet om varetægt efter dom hovedsagelig
er afhængig af den idømte strafs størrelse.
Denne opfattelse er ikke i overensstemmelse
med retsplejelovens regler og bør
heller ikke i fremtiden danrie grundlag for
praksis. Det kan ikke udelukkes, at en person,
der er idømt en straf af f. eks. fængsel i
2 år, kan blive på fri fod under anken eller
indtil fuldbyrdelsesordre er givet, medens en
person, der er idømt en ret kortvarig fængselsstraf
ved en upåanket dom, på grund af
sine personlige forhold bør forblive varetægtsfængslet,
indtil afsoning kan påbegyndes.