56 fælde rejst klager over for retten, <strong>og</strong> hele administrative apparat, s<strong>om</strong> egentlige lokalklageordningen har ikke givet anledning til nævn vedr. <strong>varetægt</strong>sfængsler ville være, <strong>og</strong> offentlig kritik. Udvalget finder herefter, at udvalget foreslår derfor at reglen i retsplejehensynet til <strong>varetægt</strong>sfængslede ikke kan be- lovens § 793 i det væsentligste overføres grunde oprettelsen af det ret <strong>om</strong>fattende uændret til lovudkastet (§ 773).
I. Anvendelse. Anholdelse er den foreløbige frihedsberøvelse, s<strong>om</strong> inden for strafferetsplejen kan iværksættes for et tidsrum af indtil 24 timer, jfr. grundlovens § 71, stk. 3. Anholdelsen kan ved beslutning af en d<strong>om</strong>mer opretholdes i yderligere 3 X 24 timer. Det følger af definitionen, at frihedsberøvelse, der ikke er led i strafferetsplejen, men s<strong>om</strong> sker med henblik på f. eks. tvangsindlæggelse af sindssyge efter lov nr. 118 af 13. april 1938 eller fremstilling af skyldnere for f<strong>og</strong>edretten, jfr. retsplejelovens § 520, stk. 2, falder uden for emnet for denne betænkning. Det samme gælder detentionsanbringelse, der må antages at ske i henhold til politiets generalfuldmagt (retsplejelovens § 108) <strong>og</strong> nødretsgrundsætninger, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> normalt ikke medfører efterfølgende straffesag. Spørgsmålet <strong>om</strong>, i hvilket <strong>om</strong>fang <strong>anholdelse</strong>sreglerne bør finde anal<strong>og</strong> anvendelse på disse frihedsberøvelser, er ikke drøftet i denne betænkning. Antallet af <strong>anholdelse</strong>r for overtrædelser af straffeloven andrager ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik <strong>om</strong>kring 20.000 årligt, således i 1970: 19.492, i 1971: 23.227, i 1972: 21.527 <strong>og</strong> i 1973: 23.224. I disse tal er medtaget frihedsberøvelser af ganske kort varighed, ofte kun n<strong>og</strong>le få timer. Der findes ingen tilgængelig statistik over antallet af <strong>anholdelse</strong>r for overtrædelser af særlovgivningen. Disse <strong>anholdelse</strong>r sker hovedsageligt i anledning af sigtelser for spirituskørsel <strong>og</strong> for overtrædelser af politivedtægterne eller narkotikalovgivningen. I 1972 <strong>og</strong> 1973 blev således henholdsvis 12.186 <strong>og</strong> 12.919 personer sigtet for overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, <strong>og</strong> stk. 2, <strong>og</strong> den altovervejende del af disse sigtede har været anholdt. I Kapitel 12. Anholdelse. 1972 blev 4.017 personer impliceret i sager <strong>om</strong> overtrædelse af loven <strong>om</strong> euforiserende stoffer, <strong>og</strong> en del af dem har utvivls<strong>om</strong>t været anholdt. Endelig blev det år 19.716 personer indsat i detentionerne. II. Gældende lovregler <strong>og</strong> praksis. Retsplejelovens regler <strong>om</strong> <strong>anholdelse</strong> er bygget op på en overordentlig k<strong>om</strong>pliceret måde. Udgangspunktet er, at det er retten, der træffer beslutning <strong>om</strong> <strong>anholdelse</strong>. Dette er den naturlige ordning, når <strong>anholdelse</strong>sgrundlaget er sigtedes udeblivelse fra et retsmøde. Rettens principielle <strong>anholdelse</strong>sk<strong>om</strong>petance gælder imidlertid <strong>og</strong>så ved <strong>anholdelse</strong> af mistænkte på efterforskningens indledende stadium. Politiet har kun en subsidiær adgang til <strong>anholdelse</strong> af mistænkte, når forholdene er således, at øjemedet vil forspildes ved at afvente rettens beslutning. Antræffes gerningsmanden på fersk gerning, har politiet d<strong>og</strong> en selvstændig k<strong>om</strong>petence til at foretage <strong>anholdelse</strong>. Det samme gælder ved oplob <strong>og</strong> ved forbrydelser, der begås af en samlet mængde eller ved større slagsmål. Virkeligheden viser et billede, der er ganske forskelligt fra det, loven tegner. Bortset fra <strong>anholdelse</strong> s<strong>om</strong> følge af udeblivelse fra retsmøde er det kun undtagelsesvis, at <strong>anholdelse</strong> sker i henhold til forudgående retsbeslutning. I langt de fleste tilfælde ville indhentning af retsbeslutning medfore, at øjemedet med <strong>anholdelse</strong>n ville forspildes. Ofte vil først afhøringen af den mistænkte bestyrke sigtelsen således, at der er grundlag for <strong>anholdelse</strong>. I andre tilfælde fremk<strong>om</strong>mer denne bestyrkelse i forbindelse med ransagning hos den mistænkte eller på anden måde i forbindelse med de forhold, hvorunder han
Change language