17.07.2013 Views

Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...

Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...

Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

del <strong>af</strong> stænglen <strong>under</strong> vand men resten <strong>af</strong> planten er over vandoverfladen)<br />

og flydeplanter (planter der ikke er rodfæstede og ligger i overfladen).<br />

For de søer, damme, tidligere bundfældningsbassiner og kanaler,<br />

der var så brede eller så usigtbare at de submerse planter ikke ved inspektion<br />

kunne ses fra bredden identificeres, blev der med passende<br />

mellemrum kastet en Sigurd-Olsen rive ud og lavet et træk langs bunden<br />

og herved fulgte planter med riven og kunne bestemmes.<br />

Den samlede plantedækningsgrad kan blive over 100 % fordi den bestemmes<br />

særskilt for de submerse, emergente og flydeplanterne.<br />

Der er overordnede resultater vedrørende plantelaguneareal og dækningsgrader<br />

i <strong>af</strong>snit 4.7 og flere detaljer i bilag 1 og 2.<br />

4.6 Foder- og produktionsoplysninger<br />

Foder- og produktionsoplysninger for måleperioderne blev indhentet fra<br />

<strong>dambrug</strong>ene, og omfattede oplysninger om anvendte fodertyper inklusiv<br />

pillestørrelser, foderforbrug samt produktionen <strong>af</strong> fisk. Der blev således<br />

anvendt i alt 3.158 ton foder <strong>på</strong> type 1 <strong>dambrug</strong>ene summeret hen<br />

over alle måleperioder og produceret 3.306 ton fisk med en gennemsnitlig<br />

foderkvotient (FK = foderforbrug / fiskeproduktion inklusiv døde<br />

fisk) <strong>på</strong> 0,94 beregnet som et simpelt gennemsnit at alle måleår (tabel<br />

4.7). Tilsvarende blev der anvendt 6.226 ton foder <strong>på</strong> type 3 <strong>dambrug</strong>ene<br />

hen over måleperioderne og produceret 7.000 ton fisk med en gennemsnitlig<br />

FK <strong>på</strong> 0,91. Foderkvotienten er derfor tilsyneladende lidt bedre <strong>på</strong><br />

<strong>model</strong> 3 <strong>dambrug</strong>ene.<br />

For både <strong>model</strong> 1 og 3 <strong>dambrug</strong>ene varierer foderkvotienten ikke ret<br />

meget jf. tabel 4.7. Det kan ses både ud fra maksimale og minimale værdi<br />

<strong>af</strong> foderkvotienten, standard<strong>af</strong>vigelsen, <strong>på</strong> henholdsvis 0,05 og 0,07 og<br />

ved de lave variationskoefficienter (CV) og standarderror.<br />

Variationskoefficienten = CV = standard<strong>af</strong>vigelsen/middel-værdien*<br />

100 % (1)<br />

udtrykker noget om spredningen i datasættet og da det er i procent kan<br />

der sammenlignes direkte mellem <strong>model</strong> 1 og <strong>model</strong> 3 fordi det er en<br />

normaliseret størrelse. CV er lidt større for <strong>model</strong> 3 <strong>dambrug</strong>ene hvilket<br />

kan tilskrives at der indgår færre måleår, der betyder at en given variation<br />

mellem <strong>dambrug</strong>ene får større betydning end hvis der var samme variation<br />

med flere måleår.<br />

SE = Standarderror = standardf<strong>af</strong>vigelsen/n 1/2 (2)<br />

hvor n er antallet, der er regnet <strong>på</strong> (her måleår), udtrykker usikkerheden<br />

<strong>på</strong> middelværdien (gennemsnittet) og angiver man middelværdier ± 2<br />

gange SE giver det værdierne svarende til 95 % <strong>af</strong> fordelingen.<br />

En række nøgletal i dette delprojekt vil blive præsenteret <strong>på</strong> tilsvarende<br />

måde. Resultater for de enkelte måleår fremgår <strong>af</strong> bilag 3 (foder) og 5<br />

(stofkoncentrationer, nettoudledninger, rensegrader m.v.)<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!