Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...
Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...
Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
del <strong>af</strong> stænglen <strong>under</strong> vand men resten <strong>af</strong> planten er over vandoverfladen)<br />
og flydeplanter (planter der ikke er rodfæstede og ligger i overfladen).<br />
For de søer, damme, tidligere bundfældningsbassiner og kanaler,<br />
der var så brede eller så usigtbare at de submerse planter ikke ved inspektion<br />
kunne ses fra bredden identificeres, blev der med passende<br />
mellemrum kastet en Sigurd-Olsen rive ud og lavet et træk langs bunden<br />
og herved fulgte planter med riven og kunne bestemmes.<br />
Den samlede plantedækningsgrad kan blive over 100 % fordi den bestemmes<br />
særskilt for de submerse, emergente og flydeplanterne.<br />
Der er overordnede resultater vedrørende plantelaguneareal og dækningsgrader<br />
i <strong>af</strong>snit 4.7 og flere detaljer i bilag 1 og 2.<br />
4.6 Foder- og produktionsoplysninger<br />
Foder- og produktionsoplysninger for måleperioderne blev indhentet fra<br />
<strong>dambrug</strong>ene, og omfattede oplysninger om anvendte fodertyper inklusiv<br />
pillestørrelser, foderforbrug samt produktionen <strong>af</strong> fisk. Der blev således<br />
anvendt i alt 3.158 ton foder <strong>på</strong> type 1 <strong>dambrug</strong>ene summeret hen<br />
over alle måleperioder og produceret 3.306 ton fisk med en gennemsnitlig<br />
foderkvotient (FK = foderforbrug / fiskeproduktion inklusiv døde<br />
fisk) <strong>på</strong> 0,94 beregnet som et simpelt gennemsnit at alle måleår (tabel<br />
4.7). Tilsvarende blev der anvendt 6.226 ton foder <strong>på</strong> type 3 <strong>dambrug</strong>ene<br />
hen over måleperioderne og produceret 7.000 ton fisk med en gennemsnitlig<br />
FK <strong>på</strong> 0,91. Foderkvotienten er derfor tilsyneladende lidt bedre <strong>på</strong><br />
<strong>model</strong> 3 <strong>dambrug</strong>ene.<br />
For både <strong>model</strong> 1 og 3 <strong>dambrug</strong>ene varierer foderkvotienten ikke ret<br />
meget jf. tabel 4.7. Det kan ses både ud fra maksimale og minimale værdi<br />
<strong>af</strong> foderkvotienten, standard<strong>af</strong>vigelsen, <strong>på</strong> henholdsvis 0,05 og 0,07 og<br />
ved de lave variationskoefficienter (CV) og standarderror.<br />
Variationskoefficienten = CV = standard<strong>af</strong>vigelsen/middel-værdien*<br />
100 % (1)<br />
udtrykker noget om spredningen i datasættet og da det er i procent kan<br />
der sammenlignes direkte mellem <strong>model</strong> 1 og <strong>model</strong> 3 fordi det er en<br />
normaliseret størrelse. CV er lidt større for <strong>model</strong> 3 <strong>dambrug</strong>ene hvilket<br />
kan tilskrives at der indgår færre måleår, der betyder at en given variation<br />
mellem <strong>dambrug</strong>ene får større betydning end hvis der var samme variation<br />
med flere måleår.<br />
SE = Standarderror = standardf<strong>af</strong>vigelsen/n 1/2 (2)<br />
hvor n er antallet, der er regnet <strong>på</strong> (her måleår), udtrykker usikkerheden<br />
<strong>på</strong> middelværdien (gennemsnittet) og angiver man middelværdier ± 2<br />
gange SE giver det værdierne svarende til 95 % <strong>af</strong> fordelingen.<br />
En række nøgletal i dette delprojekt vil blive præsenteret <strong>på</strong> tilsvarende<br />
måde. Resultater for de enkelte måleår fremgår <strong>af</strong> bilag 3 (foder) og 5<br />
(stofkoncentrationer, nettoudledninger, rensegrader m.v.)<br />
21