Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...

Foto 16. Vandløbsagtige kanaler
ved afløb fra plantelagune ved
Høghøj Dambrug. Foto: Lars M.
Svendsen.
plantelaguner ift. produktionen og den hydrauliske belastning har været
lav og det har helt klart medvirket til de fine rensegrader, som er målt.
Afslutningsvist skal det understreges at det er afgørende nødvendigt at
øge bestemmelsen på sikkerheden af nettoudledningerne og nettorensegraderne
ved at måle kontinuert på vandmængderne og tage et tilstrækkeligt
antal vandkemiske prøver i ind- og afløb fra dambrug. Der anbefales
typisk 26 pr. år i udløb og tilsvarende i indløb hvor der anvendes
vandløbsvand eller 12 ved grund- og drænvand (Svendsen et al., 2008).
Der kan opnås meget ved at få målt vandmængderne kontinuert, idet
netop usikkerheden på vandmængderne har været den største usikkerhedskilde
under dette projekt.
Det vil være hensigtsmæssigt mere målrettet at afklare hvor stor betydningen
stoffjernelse/omsætning over produktionsanlægget har sammenlignet
med den tilsvarende over plantelagunerne for model 1 dambrug.
Det er ikke muligt ud fra de eksisterende data at vurdere betydningen af
netto ind/udsivning af vand og stof over plantelagunerne som på model
3 dambrugene under forsøgsprojektet havde nogen betydning for stoftab
(Svendsen et. al, 2008). For de fleste model 1 dambrug antages netto ind-
/udsivning at spille knap så stor en rolle grundet det noget større vandforbrug
pr. kg produceret fisk og den lavere opholdstid over plantelaguerne
sammenlignet med model 3,men reducerer model 1 dambrugene
fremover vandforbruget og øger opholdstiden vil det kunne få øget betydning.
Størstedelen af det stof der følger med nedsivningsvandet forventes
dog ikke at nå ud til overfladevandet, men antages ved øget brug
af dræn- og grundvand genindvundet eller omsat/bundet i jordlagene
under plantelagunerne (Svendsen et al., 2008).
67