Renseeffektivitet på model 1 dambrug – Rapportering af WP4 under ...

eregnede udledninger bliver for høje, hvilke betyder at nettostoftabet
pr. kg produceret fisk bliver for højt og tilsvarende nettorensegraderne
for lave.
Det modsatte gælder hvis vandmængden reelt er højere end det opgives.
Det er ikke muligt at give et konkret bud på hvor stor usikkerhed, der
skyldes mangelfuld eller ikke målte vandmængder, men for enkelte
dambrug vurderes det at fejlen over et helt år kan være op til 30-50 % på
vand indtag og vandafledningen og mest på indtaget, hvilket på forskellen
så giver en usikkerhed på ± 20-35 % i de værste tilfælde men antageligt
generelt på ±10-15 % på nettostofudledninger pr. kg produceret fisk
og nettorensegrader for model 1 dambrugene og lavere for model 3 dambrugene.
Der er også en vis usikkerhed på de kemiske analyser og beregningen
af daglige koncentrationer i indtag og udledninger. Ses på
gennemsnitsværdierne for nettorensegrader og nettostofudledninger pr.
kg produceret fisk for de 10 model 1 dambrug vurderes usikkerheden
grundet de usikre vandmængder at være mindre end eller lige± 10 %.
Den variation der ses mellem dambrugene skyldes derfor både faktiske
variationer og en vis usikkerhed.
De omtalte usikkerheder påvirker kun i mindre grad de statistiske sammenhænge
der opstilles mellem nettorensegrader og nettostofudledninger
pr. kg produceret fisk og responsvariable, idet det primært vil have
betydning for hvor høj korrelationskoefficienten bliver da variation
grundt usikkerhed kan medføre at regressionerne bliver mindre signifikante.
Nettoudledninger pr. kg produceret fisk og nettorensegrader
For at have et tilstrækkeligt statistisk grundlag er der behov for mindst
16 måleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan ske en underopdeling af de
10 model 1 dambrug for at se f.eks. om dem med de største relative andele
af stof med indtagsvand ift. produktionsbidraget har større nettorensegrader
end de øvrige, eller om der er forskelle i nettoudledninger
pr. kg produceret fisk for model 1 dambrug, der kun anvender å vand
sammenlignet med dem som kun anvender grundvand. Der er alligevel
lavet en gennemsnitsberegning for de 5 model 1 dambrug der kun anvender
åvand som friskvandskilde, de fire der både har åvand suppleret
med grundvand samt det ene dambrug der kun anvender grundvand for
at få en indikation af om der er nogle forskelle.
For de 5 model 1 dambrug som kun anvender åvand som friskvand og
de 4 model 1 dambrug som anvender både åvand og supplere med
grundvand som friskvand er der som gennemsnit en tendens til højere
nettoudledninger pr. kg produceret fisk og lidt lavere nettorensegrader
hvad angår ammonium kvælstof (50 %), total fosfor (75 %) og BI5 (25 %),
mens det modsatte er tilfældet for total kvælstof ca. 20 % højere). For
begge typer model 1 dambrug er stofinput af total kvælstof med indtagsvandet
ca. 3 gange større end produktionsbidraget af samme stof. De
5 model 1 dambrug som kun anvender åvand har i gennemsnit 10 %
mindre plantelaguner og anvender ca. 20 % mindre vand pr kg. produceret
fisk sammenlignet med de 4 model 1 der både anvender åvand og
grundvand. Der er den dobbelte opholdstid i gennemsnit over plantelagunerne
og tredobbelte opholdstid over produktionsanlægget sammenlignet
med de 4 model 1 dambrug som anvender både åvand og grund-
59