Geo-Nyt 69 - Geografilærerforeningen

Geo-Nyt 69 

· maj 2010 · 

Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og HF

Anders Teglgaard Kjær 

kasserer 

Birgit Sandermann 

Justesen - formand 

2 

Charlotte Skotte Møller 

Allan Andreasen 

Kortnum 

Marie-Louise Søndberg 

Dominique Otoul 

næstformand 

Hanne Döcker 

Formand: 

Birgit Sandermann Justesen 

Næstformand: 


Kasserer: 

Anders Teglgaard Kjær 

Sekretær: 

Hanne Döcker 

Fagligt forum for geografi: 

Allan Andreasen Kortnum 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: 


Fagligt forum for nv: 


Kontakt til webmaster: 

Birgit Justesen 

Geo-Nyt 69 · maj 2010 

Højslevgårdsvej 5, 

7840 Højslev 

Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Stolbjergvej 20, 

3070 Snekkersten 

Nonbo Krat 50, Hald Ege 

8800 Viborg 

Thyregodsvej 20, 4.th. 

2500 Valby 

Dybbølsgade 25 1.tv. 

1721 København V 

Linderupvej 13 

3600 Frederikssund 

tlf. 97 52 35 99 atk@skivegym.dk 

tlf. 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com 

tlf. 26 36 19 73 csh@oerstadgym.dk 

tlf. 86 62 30 60 aa@vibkat.dk 

tlf. 21 70 96 06 isesoendberg@hotmail.com 

tlf. 33 24 45 48 do@detfri.dk 

tlf. 47 31 23 31 hanne.doeker@ skolekom.dk 

Kontakt til regionerne: 

Hanne Døcker 

Geo-kurser: 


Kontakt til Geografforbundet: 

Dominique Otoul, 


Fagkonsulent: 

Lars Andersen 

Undervisningsministeriet 

Frederiksholms Kanal 26 

1220 København K, 

tlf. 2074 5839, 

email: Lars. Andersen@uvm.dk 

Foreningens websider: 

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html

Fra formanden 

Mange ting rør sig i foreningen og vi 

håber, at vi med dette nummer af GeoNyt 

får spredt nyheder og lagt op til debat, således 

at bladet bliver mere levende. Bladet 

byder på eksperimentelt arbejde, boganmeldelser, 

orientering om igangværende 

konsortier og kurser. 

Ikke kun GeoNyt er forum for debat og 

formidling af hvad der rører sig inden for 

faget. De tre meget velbesøgte regionalmøder 

gav anledning til mange gode 

drøftelser og input. Et vigtigt input fra 

regionalmøderne drejede sig om behovet 

for efteruddannelse, men også lærebogsmaterialet 

var i fokus. Begge emner vil 

blive taget op i bestyrelsen og allerede nu 

er der sat gang i efteruddannelsen, idet 

der arrangeres eksperimentel workshop i 

Aalborg, 

Det er nu tid til at indbetale kontingent til 

foreningen (se nærmere side 12) og jeg 

skal opfordre alle til at betale snarest og 

senest 15. maj 2010. Når man har indbetalt 

sit kontingent vil man modtage et 

HUSK årets ”Generalforsamlingskursus” 13.-14.september 2010 

Nyt fra bestyrelsen 

medlemskort, der bl.a. giver gratis adgang 

til Planetariet (se side 11). Desuden vil 

der til alle der har indbetalt kontingent 

blive tilsendt en cd-rom, hvor de ca. 100 

eksperimentelle øvelser, som kolleger har 

indsendt til bestyrelsen, er samlet. 

Geografiolympiadens danske deltagere er 

nu fundet og sidst i juli drager de 4 deltagere 

sammen med to af GeoOL-gruppen 

til Taiwan for at forsvare de danske farver 

ved den internationale olympiade. Det 

bliver spændende og nyt. Næste Geografi- 

Olympiade finder sted 2012, dvs. om 2 år. 

Men diskussionen om at ændre til en årlig 

international Geografiolympiade i stil med 

hvad der kendes fra eksempelvis fysik og 

biologi er allerede sat i værk og det bliver 

efter alt at dømme normen efter 2012. I 

øvrigt kan årets test fra såvel den indledende 

som finalerunden findes på Emu’en 

- til inspiration for alle. 


Formand 

Maj 2010 


3

April 2010 

Nyt fra fagkonsulenten – april 2010 

I februar og marts har der været afholdt 

tre velbesøgte regionalmøder. Tak for 

jeres deltagelse i debatten – jeg synes, at 

jeg har fået god respons og gode bidrag til 

det videre arbejde – og håber også at I fik 

noget med hjem! 

For de der ikke har været til regionalmøderne 

følger her et kort resumé: 

Fagets status: Der forventes at ske en stor 

udskiftning af lærerkræfterne i naturgeografi/geografi, 

idet forventningen er, at ca. 

120-130 personer går på pension inden 

for de næste 4 år. Det betyder, at der skal 

ansættes omkring 30 nye kandidater årligt 

i de kommende år. Også i indeværende 

skoleår er der omkring 30 kandidater i 

pædagogikum. 

Der har i det forløbne år været massevis 

at aktiviteter i forbindelse med COP15 i 

København. En del af aktiviteterne forventes 

at forsætte på www.emu.dk Fokus 

vil i den kommende periode blandt andet 

været på ”Undervisning i Bæredygtig 

Udvikling”. 

Der vil komme en række inspirationskonferencer 

i efteråret, ligesom der afholdes 

en nordisk konference i november. Den 

nordiske klimadag, som blev introduce- 

4 


Fra fagkonsulenten 

ret i 2009, vil også være at finde den 11. 

november med konkurrencer også for 

ungdomsuddannelserne. 

Læreplanerne i gymnasiet og hf er blevet 

justeret efter Påskeforliget i 2009. Nye læreplaner 

træder i kraft 1. august 2010 og 

udsendes i løbet af foråret, når de sidste 

dele af uddannelsespolitikken er vedtaget 

i Folketinget. Nye vejledninger/Råd og 

Vink vil også være at finde på www.uvm. 

dk og på www.emu.dk fra omkring 1. juli. 

Særligt skal bemærkes, at nf får ny 

eksamensform (som minder om den i 

forsøgslæreplanen) og at prøvetiden fra 

2011 bliver 40 minutter. Det har været et 

stort ønske i evalueringerne af forsøgslæreplanen. 

Vi har en række udviklingsarbejder i 

gang: skriftlighed på B-niveauet, eksperimenter 

til geografi i nf-sammenhæng, 

udvikling af ATforløb med udgangspunkt 

i et kursus på Ærø. Der vil blandt andet 

være fokus på energi samt videnskabsteori/metode. 

De deltagende fag er ng, sa, eø. 

Skriftligheden i gymnasiet er i fokus; der 

er kommet nogle fælles formuleringer i 

læreplanerne om skriftlighed i de naturvidenskabelige 

fag – nogle meget brede 

formuleringer, som ligger på linje med

opfattelsen af begrebet ”ny skriftlighed”, 

som blev introduceret med reformen i 

2005. Læs mere om det skriftlige arbejde 

generelt og med geografiske eksempler i 

Ellen Kroghs: Videnskabsretorik og skrivedidaktik, 

Gymnasiepædagogik nr. 77. 

Kan findes på www.emu.dk 

Der kommer ny læreplan til AT – og 

denne nye læreplan har konsekvens for 

alle fags læreplaner, der nu får tilføjet et 

fagligt mål: ”demonstrere viden om fagets 

identitet og metoder”. 

Endvidere er der indføjet, at faget skal 

tænkes i relation til samarbejdet i studieretningerne, 

hvor dette er muligt. Vi 

indgår på C-niveau i ca. 1/3 af alle studie- 

Landskabet nær Thingvellir. Foto: Christine Utzon-Krefeld 

retninger, på B-niveau har vi omkring 

22 % af en årgang, men det er under 2 %, 

der har faget som studieretningsfag. 

Hvordan kobler man den daglige undervisning 

til eksamensspørgsmålene? 

Dette punkt affødte en god diskussion 

eksamensformerne på både C- og Bniveau, 

ligesom vi diskuterede ”det gode 

eksamensspørgsmål” på de forskellige 

niveauer. 

Følg med på fagets sider på www.emu.dk 

Lars Andersen – april 2010 


5

Eksperimenter til brug i geografiundervisningen i nf 

I starten af det nye år har 10 lærere fra 8 

forskellige hf-kurser i samarbejdet med 

foreningen lavet udviklingsarbejde vedrørende 

eksperimenter til brug i nf. Vi har 

taget udgangspunkt i den nye læreplan og 

især den nye eksamensform – som flere af 

os har afprøvet en variant af, nemlig under 

forsøget. 

Formålet har ikke været at præsentere en 

lang række eksperimenter – dertil er den 

dvd, som Allan fra bestyrelsen har udarbejdet, 

og som samler en række forslag til 

eksperimenter, udmærket. Vi har i stedet 

arbejdet detaljeret med 10 nøje udvalgte 

eksperimenter, efter at have drøftet hvad 

vi mener med eksperimenter. Vi har arbejdet 

med en definition af eksperimenter 

som er meget bred og som mindste mål 

skal indeholde enten indsamling eller 

bearbejdelse af datamateriale. 

Udvælgelseskriterier har været at eksperimenterne 

skulle være tilpasset en hfundervisnings 

virkelighed, gerne afprøvet 

i egne klasser. De skulle derfor: 

n kunne anvendes i forbindelse med 

eksamen 

n være egnet til at indgå i de forløb vi 

enten plejer at lave eller kunne tænke 

os at lave i samarbejde med kemi og 

biologi 

6 


Udviklingsarbejde 

n dække bredt de forskellige discipliner 

der skal arbejdes med i hf 

n bestå af både feltarbejde og i klasserummet 

eller laboratoriet 

n inddrage de forskellige metoder geografi 

benytter sig af i hf 

n henvende sig til hf-kursister, med 

udgangspunkt i deres forudsætninger 

Vores diskussioner resulterede i 2 skabeloner, 

en til lærere og en til eleverne, og 

vi har givet respons på hinandens ideer til 

eksperimenter – som vi nu er i gang med 

at redigere færdigt. 

De overordnede temaer for eksperimenterne 

er: 

n landskabsformer (fokus på kyster) 

n salt og havstrømme 

n strålingsbalancen 

n vandføring i å og opland 

n nedsivning af vand i jord, kapillærrørs 

virkning, markkapacitet 

n solindstråling - vendekredse 

n fødevarer i Mali 

n landbrug i Danmark 

n befolkningsudvikling 

n byklima og grønne arealer 

Resultatet af arbejdet skal offentliggøres, 

dels på EMU i sin helhed, og i uddrag i 

Geo-Nyt, helst inden sommerferien, dels

på foreningens generalforsamling i september, 

hvor gruppen vil demonstrere de 

forskellige eksperimenter i workshops (så 

vidt muligt, da noget er feltarbejde). 

Vi arbejder på ideen om et kursus for 

geografilærere i hf, et sted i Jylland i løbet 

af efteråret, idet der er udtrykt behov for 

at vi mødes og diskutere den nye læreplan 

med den nye eksamen sammen. Nærmere 

oplysninger vil følge. 

Gruppen består af: 

Jens (KVUC), 

Jette og Henriette (Køge), 

Niels (Greve), 

Elsebeth (Gentofte), 

Jimmy (Mulernes), 

Allan (Vejle VUC), 

Therese (Frederiksberg HF), 

Morten (Det frie Gymnasium) 

Dominique (Det frie Gymnasium) 



7

8 

– finaledeltagerne fundet 

I den indledende runde i geografiolympiaden 

deltog ikke mindre end ca 750 elever 

og af disse gik 16 videre til anden og 

afgørende runde. 22. marts oprandt dagen, 

hvor deltagerne skulle mødes. 

Første punkt var et ”inspirationskursus” 

på GeoCenter , hvor eleverne blev ledt 

igennem forskellige opgaver med GIS. Ud 

over at skulle konkurrere indbyrdes er det 

også meget vigtigt, at de deltagende elever 

er i stand til at samarbejde, og dette holdt 

”dommerne” løbende øje med også selv 

om der ikke direkte var en test i gang. 

Efter at have lært hinanden at kende drog 

alle ud til vandrerhjemmet på Amager, og 

straks blev deltagerne ubarmhjertigt kastet 

ud i en længere skriftlig test. Aftensmaden 

kom som en behagelig afbrydelse inden 

aftenen bød på yderligere to forskellige 

skriftlige test. Alle de skriftlige tests var 

bygget op,så det var unødvendigt med 

hjælpemidler, på nær atlas. Dette mest for 

at give deltagerne samme betingelser som 

ved den internationale konkurrence. 

God trætte var det tiden at hygge og lære 

hinanden bedre at kende, inden dagen 

sluttede helt. 

Næste dag bød på en felttur til Karlstrup 

Kalkgrav. Her blev eleverne inddelt i 


Geografi-Olympiaden 2010 

grupper og hvert hold skulle måle og 

tegne et terrænprofil, se på fossiler, lave 

jordbundsanalyser og analysere kalkgravens 

profil. Grupperne skulle selv organisere 

arbejdet med udgangspunkt i udleverede 

generelle vejledninger. Ud over det 

rent faglige blev samarbejdet i gruppen 

studeret nøje af dommerne. 

Retur i konferencerumme diskuteredes 

metoder og resultater inden vi alle skiltes. 

De fire deltagere, der går videre til den internationale 

Geografi-Olympiade i Taiwan 

til sommer er: 

Patrick Gadd, Sankt Annæ Gymnasium 

Rasmus Due, Mulernes Legatskole 

Niels Hulgård, Sankt Annæ Gymnasium 

Christoffer Clement, Marie Kruses Skole 

Tak til alle der har deltaget, og særligt 

tillykke til dem, der går videre til den 

internationale konkurrence. 

Fotos: Dorte Nørregaard Madsen 

Tekst: Birgit Sandermann Justesen


9

10 

Geo-Nyt 69 · maj 2010

En dag på Planetariet 

Bestyrelsen arbejder på at anskaffe gode 

tilbud på spændende og fagligt relevante 

museer eller lignende til medlemmer af 

Geografilærerforeningen. 

Vi er i en opstartsfase, men vi har indtil 

videre en aftale på plads med Tycho Brahe 

Planetarium i København og er i gang 

med at udvikle et samarbejde med Geocenter 

Møns Klint. 

Vi vil fortsætte med at indhente gode 

tilbud til jer. Stederne skal være geografisk 

spredt over hele landet og give jer 

mulighed for at komme ind gratis eller til 

fordelagtige priser. Derved får I mulighed 

for at se stederne og vurdere deres anvendelighed 

i jeres undervisning. 

Aftalerne vil løbende blive evaluerede og 

alle parter skal kunne registrere fordele 

ved tilbuddenes eksistens for at de fort- 

Medlemstilbud 

sætter – derfor hvis I er glade for tilbuddene, 

så hold jer endelig ikke tilbage med 

at bruge stederne – ikke mindst med jeres 

elever. 

I Geo-Nyt vil I kunne følge med de programmer, 

udstillinger m.m., de forskellige 

steder præsenterer, via reklamer 

fra stederne samt få at vide hvilke nye 

spændende steder det er lykkedes os at 

lave aftale med. 

For at kunne gøre brug af tilbuddene, skal 

man være medlem af foreningen og kunne 

præsentere et gyldigt medlemskort, som 

vi også vil indføre og som I vil modtage i 

forbindelse med fornyelse eller tegning af 

medlemskab her før sommerferien. 

For bestyrelsen, med venlige hilsner 

Dominique 


11

HUSK indbetaling i maj 

Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og HF er i 

2010 400 kr. 

Kontingentet dækker perioden maj 2010- 

maj 2011. 

12 


Beløbet skal indsættes på foreningens 

konto i Danske Bank – 

reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563 

senest d. 10-5-2010. 

Kontingent 2010-11 

Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. 

Kontingentet er fradragsberettiget, 

og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer 

oplyses ved indbetalingen. 

Kontingentet for studerende, 

pædagogikumkandidater og 

pensionister er 200 kr.

Vil du udbyde et kursus? 

Retningslinjer ved udbydelse af kurser: 

Vil man arrangere og udbyde et kursus 

med foreningens hjælp, gælder følgende 

retningslinjer: 

Udbyder indsender til foreningens formand 

og kasserer en beskrivelse af kursets 

indhold, samt et budget med 

n anslået timeforbrug til forberedelse, 

afholdelse og afrapportering 

n materialeudgifter 

n transportudgifter 

n udgifter til forplejning 

n udgifter til ophold/lokaleleje 

n forventet antal deltagere 

Foreningen fastsætter derefter en kursusafgift, 

og vurderer om det forventede antal 

deltagere skal ned- eller opjusteres. I fald 

at kurset ikke opnår det forventede antal 

deltagere, garanterer foreningen for aflønningen 

for forberedelsen af kurset, men 

forbeholder sig ret til ikke at lade kurset 

gennemføre. 

Foreningen forestår markedsføring og 

regnskabsføring, og udsender elektroniske 

regninger til deltagerne. Endvidere 

garanterer foreningen for aflønningen af 

udbydere og oplægsholdere. 

KURSUS-arrangementer 

Aflønningen beregnes efter GLs AC-satser 

(se http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/ 

Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering/ 

AC_satser) 


13

I de senere år er Island blevet et opnåeligt 

studierejsemål økonomisk set. Dermed 

åbner der sig en spændende geologisk 

lokalitet. Men ikke kun de geologiske og 

naturgeografiske aspekter gør Island attraktivt 

som studierejsemål, også samfundsmæssigt 

og økonomisk er der masser 

at komme efter. 

Marts 2010 drog jeg med Nærum Gymnasiums 

2b (EN-SA-studieretning ) til 

Island. Studierejsen var en del af et ATprojekt 

med titlen ”Økonomi og naturressourcer 

på Island” – et AT-projekt skruet 

sammen af fagene naturgeografi C, fysik 

C og samfundsfag A. Og der var nok 

at tage fat på! Inden afrejsen arbejdede 

eleverne med at opnå størst muligt indsigt 

i de økonomiske forhold på Island, Islands 

økonomiske krise, Island som verdens 

ældste demokrati, Island som ’energiselvforsynende’ 

nation, geotermisk energi, 

brintsamfundet og andre relaterede emner. 

AT-projektet har virket meget helstøbt 

ikke mindst fordi alle tre fag hele tiden 

har kunnet spille sammen. 

Klimakset var turen til Island som bød på 

besøg og foredrag i Seðlabanki (Den islandske 

nationalbank), AlÞingi (Parlamentet), 

besøg på det nye geotermiske kraftværk 

Hellisheiði og hos Iceland New Energy (Islands 

brintsamfund) og to heldagsture med 

geologi for alle pengene: kogende mudder, 

gejsere, lavaformationer, kratere, mudder, 

Þingvellir, Gullfoss og meget andet. 

14 


ISLAND – som studierejsemål 

Eleverne betalte 3500,- kr. som dækkede 

rejsen, nogle busbilletter i Reykjavik, de 

to heldags busture, hotel (Cabin) med 5 

overnatninger, entreer og gaver til diverse 

oplægsholdere. 

Som naturgeograf vil jeg næste gang 

turen går til Island arrangere en 2-dages 

bustur med overnatning på et vandrerhjem 

undervejs. En sådan tur vil åbne op for 

muligheden for at komme ind i Island og 

op i nærheden af de store jøkler og mulighed 

for flere og længere vandreture de 

steder, der stoppes. Eleverne var helt bidt 

af at være væk fra alt og med at vandre i 

det barske terræn– og vi var aldeles alene 

især på endagsturen på Reykjanes. 

Ta’ til Island – det er et pragtfuldt studierejsemål! 


Alle fotos: Christine Utzon-Krefeld

2b ved Gullfoss 

Askelag ved Kleifarvatn 


15

16 


Krater!! 

Søjlebasalt ved Gullfoss Krisuvik


Krisuvik 

Lava Kleifarvatn 

17

18 

… ta’ til Island :-) 

Geo-Nyt 69 · maj 2010

GO-atlas 

I denne virtuelle tidsalder kæmper det 

gode, gamle atlas en brav kamp mod 

Google Earth, Google Maps og andre digitale 

kort, som endda er gratis tilgængelige 

på nettet. Derudover er der jo også alle de 

mange muligheder, som GIS kan tilbyde. 

Alligevel er GO ATLAS til overbygningen 

og gymnasiet fra Geografforlaget værd at 

investere i. 

Rigtig mange elever elsker at kigge på kort 

– så en opgave, hvor kort bliver inddraget, 

fanger som oftest de fleste elever. Dette kan 

de digitale kort selvfølgelig også tilbyde, 

men nogle gange er det bare befriende ikke 

at være afhængig af de digitale medier. 

En af forcerne ved et atlas er de mange 

forskellige tematiske kort samlet i én 

bog, hvilket giver eleverne mulighed for 

at fordybe sig i alskens geofaglige emner 

– hvilket der så absolut er mulighed for i 

dette atlas. Til tider kan man dog undres 

over, hvorfor netop disse temaer er valgt, 

mens der tilsyneladende ikke har været 

plads til andre. 

Ud over de fysiske og tematiske kort indeholder 

dette atlas også billeder, satellitbilleder 

og figurer. 

Anvendelsen af billeder giver en udvidet 

forståelse af de geofaglige begreber, fx 

findes en hel side med billeder af otte for- 

Anmeldelse 

Af Charlotte Skotte Møller 

skellige danske landskabselementer, hvor 

lokaliteterne er nummeret på et Danmarkskort 

med landskabselementer, som netop 

findes på modstående side. 

Af eksempler på satellitbilleder kan 

nævnes: Et satellitbillede af Aralsøen og 

et udsnit af et regnskovsområde i Brasilien 

(vist nok?). Savner dog langt de fleste 

steder en angivelse af hvilket årstal (og evt. 

dato) satellitbilledet er optaget og hvilken 

type af satellit, der er tale om. Eksemplet 

med Aralsøen er på bedste pædagogiske 

vis illustreret med to satellitbilleder fra hhv. 

1973 og 2004 (ja her er årstallene angivet 

på fornem vis), så reduceringen af søens 

areal tydeligt fremgår. Derimod findes kun 

et enkelt satellitbillede over regnskoven, 

hvor det ellers ville være oplagt at have vist 

to satellitbilleder fra to forskellige årstal, 

hvorved udviklingen af regnskovsrydningen 

ville være tydeliggjort. 

I atlasset findes mange gode figurer med god 

forklarende tekst, men på figuren med drivhuseffekten 

står: ”CO2 opsuger en del af den 

varme, som reflekteres fra jorden”, hvilket 

vist ikke er en helt nøjagtig forklaring… 

Slutteligt er det ærgerligt, at der i registeret 

ikke er angivet længde- og breddegrader, 

så eleverne opdrages til at benytte denne 

måde at stedbestemme på. 


19

Temperaturudvikling målt på plader 

Formål med forsøget 

At bestemme temperaturudvikling på plader 

med variablerne hældning og farve. 

Forsøgs-opstilling 

Pladerne stilles op ad en mur vendt mod 

Solen. Temperaturen måles vha. et infrarødt 

termometer gennem ca. 15-20 minutter 

med ca. 1 minuts interval. 

Målingerne foretages henholdsvis hvor 

hældningens betydning undersøges og 

hvor farvens betydning undersøges. 

Se billeder 

! 

20 

Tips til læreren 

Laserstrålen fra vaterpasset 

og afstandsmåleren er skadelig 

for øjnene, derfor skal 

vaterpasset slukkes hvis der 

kommer forbigående. Det er 

ligeledes ikke tilladt at sigte 

mod andre eller se direkte ind 

i laserstrålen. 


Eksperiment 

Revideret efter forsøgsbeskrivelse af Per Torp Pedersen 

Perspektivering 

Forsøget kan bruges til at undersøge temperaturen 

i relation til Jordens hældning i 

fht. Solen. 

Forsøget kan bruges til at illustrere albedoens 

betydning. 

Forsøget kan bruges til at øve eleverne i 

anvendelsen af begreberne ”uafhængige 

variabler”, ”afhængige variabler” og ”kontrollerede 

variabler”. 

Forsøget kan medvirke til at dække det 

faglige mål på Naturgeografi B; ”eleverne 

skal kunne planlægge og gennemføre eksperimentelt 

arbejde herunder systematiske 

Hvor kan udstyret købes? 

Simple infrarøde termometre kan 

købes i mange byggemarkeder – mere 

avancerede kan bl.a. købes hos det 

svenske firma Sagitta (http://www. 

sagitta.se/humatutr.html), søg under 

infrarøde termometre. 

Der er brugt almindelige malede 

træplader.

feltobservationer og feltmålinger vedrørende 

geofaglige fænomener”. 

For at stille pladen vinkelret i forhold til 

Solens stråler kan en blyant holdes vinkelret 

på pladen – hvis der ikke bliver kastet 

skygge af blyanten, er pladen placeret i 

90° i forhold til Solen. 

Forsøget er afhængigt af stort set skyfrit 

vejr. Alternativt kan albedoen undersøges 

gennem opvarmning af vand i sorte og 

hvide flasker. 


21

Global opvarmning – Isis 

Anmeldelse af Hans Birger Jensen: 

Global opvarmning – Isis, Systime 2008 

GLOBAL opvarmning af Hans Birger 

Jensen er en spændende og højaktuel bog 

skrevet til brug primært i nv-undervisningen. 

Bogen favner vidt og er fyldt med 

gode opslag, som kan læses selvstændigt 

eller i sammenhæng med de andre opslag. 

Set med naturgeografis øjne, kunne man 

dog ønske, at der havde været en naturgeograf 

mere inde over de opslag, som 

har primært geografisk tilsnit – ja måske 

mangler der et par opslag, som ville have 

gjort bogen mere helstøbt til nv, idet, der 

derved ville være taget hensyn til alle de 

fire naturvidenskabelige fag, der bidrager 

til nv. 

Især mangler jeg en opsplitning af opslag 

8 ”luft- og havstrømme”, hvor der burde 

have været et selvstændigt opslag omkring 

det globale vindsystem. Det afsnit, der er, 

skøjter hen over virkelig kompliceret stof, 

som ved et ekstra opslag kunne være gjort 

meget mere spiseligt for eleverne, ligesom 

der også ville have kunnet stilles flere 

gode opgaver! 

Men jeg mangler også et selvstændigt 

opsag om vulkanisme, en af ’jokerne’ i de 

mange klimamodeller. Det nævnes 

22 


perifert i opslag 8 om klimamodeller, men 

hvorfor ikke berøre emnet i et opslag? 

Interessant er opslag 4 om ’det nye 

Grønland’ – men også meget påståeligt. 

Set med naturgeografiske øjne mangler 

afsnittet et nuanceret kort over klima- og 

plantezoner på Grønland, hydrotermfigurer 

til at underbygge oplysningerne 

og tabeller eller grafer, der fortæller om 

fødevareproduktionen (landbruget) på 

Grønland – med andre ord tabeller, grafer 

og diagrammer, der underbygger opslaget 

og som kunne have dannet basis for 

mange gode opgaver! 

Men mest af alt savner jeg en litteraturliste! 

Vi stiller i dag krav til eleverne om 

at kunne referere og dokumentere, så det 

krav må man også stille her, ikke mindst 

i en spændende bog, der bearbejder så 

vigtigt et emne som GLOBAL OPVARM- 

NING. 


Anmeldelse 

Af Birgit Sandermann Justesen

AT- samarbejde - eksemplificeret ved Øproblematik 

i DK (Ærø som case) 

Beskrivelse 

3 dages kursus på Ærø med en vekslen mellem 

oplæg og felt arbejde 

n oplæg om de deltagende fag i videnskabsteoretisk 

perspektiv 

n oplæg om lokale forhold på Ærø 

n Feltarbejde med fokus på forståelse af 

de deltagende fags metoder 

n Udarbejdelse af konkrete AT-forløb i 

fagene 

n Kurset udbydes i samarbejde med de 

faglige foreninger i fagene 

AT-Kursus på Ærø 

Formål 

At få udviklet en efteruddannelsesaktivitet 

der kan stimulere AT – samarbejet i 

deltagende fag videnskabsteoretisk og ved 

ind dragelse af feltarbejde og udadrettet ak tiviteter 

i et fysisk afgrænset område, her 

Ærø. 

Formålet er endvidere at få udviklet 

konkrete eksempler på AT-samarbejde i 

forbindelse med efteruddannelsesaktiviteten. 

I efteruddannelsesaktiviteten vil indgå, 

at fagene skal ”lære” og vide mere om 

hinandens arbejdsmetoder, videnskabsteoretisk 

og i felten for at skabeb forståelse for 

tværfaglige problematikker og muligheder. 

Kursustitel AT- samarbejde - eksemplificeret ved Ø-problematik i DK (Ærø som 

case) 

Arrangør/projektansvarlig Nærum Amtsgymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum 

Telefon: 44 98 56 93 

Tilmeldingsfrist 15/06/2010 

Bemærkning til tilmelding Tilmelding til kursusleder. angiv enkelt eller dobbeltværelse 

Bank Danske bank – Konto: reg 0216 konto 4069037569 indbetalinger 

skal mærkes ”ÆRØ” 

Målgruppe Lærere i samfundsfag, erhvervsøkonomi og naturgeografi 

Indsatsområder Almen studieforberedelse (stx) 

Fagligt samspil 

Dato 04/10/2010 - 06/10/2010 

Kursusform Internat/indkvartering 

Min. deltagere 20 

Max. deltagere 30 

Pris Dobbeltværelse 3.200 kr. og enkeltværelse 3.500 kr. 

Kursusleder Claus Nexøe og Piet Forrest 

Kursusleders email cn@nagym.dk 


23

Opmåling af terrænprofil 

Formålet 

Formålet med at opmåle profilet er dels at 

få indsigt i opmålingsteknikken – dels at 

bruge opmålingen i tolkningen af terrænets 

dannelse og udvikling. 

Udstyr 

Laservaterpas 

Landmålerstokke 5 stk. 

landmålerlineal 

Elektronisk afstandsmåler 

Målebånd 50 m 

Digitalkamera 

Snor 

! 

24 

Forsigtig 

Laserstrålen fra vaterpasset 

og afstandsmåleren er skadelig 

for øjnene, derfor skal 

vaterpasset slukkes hvis der 

kommer forbigående. Det er 

ligeledes ikke tilladt at sigte 

mod andre eller se direkte ind 

i laserstrålen. 


Feltarbejde 

Revideret efter forsøgsbeskrivelse af Hanne Ziemelis m.fl. 

Opstilling af udstyr 

Laservaterpasset opstilles ved et punkt (fx 

nær en sø-eller strandkant), så denne danner 

basis for profilet. Laserstrålen sigter 

mod et målepunkt på enten en landmålerstok 

eller en landmålerlineal Laseren tændes 

og slukkes ved at trykke på knappen. 

Målingen af afstanden foregår ved at laserens 

prik rammer et punkt på målestokken. 

Afstandsmåleren tændes og afstanden 

aflæses ved at klikke på knappen ”Read”. 

Kontrollér at afstanden måles i meter, hvis 

ikke så klik på knappen ”FT/M”. Afstanden 

i meter kan nu aflæses af skærmen. 

Foto: Dorte Nørregaard Madsen

Det er vigtigt, at I laver mange afstandsmålinger, 

da dette gør jeres profil mere 

præcis. I skal måle hver gang der er ændringer 

i overfladens hældning. I skal som 

udgangs punkt lave en måling pr. meter. 

Journal 

Tegn og kommenter profilet mht. 

hældningen, tidspunktet på dagen, 

plantevækst, og fejlkilder. 

Placer første stok nederst i profilet. Sæt 

lasermåleren fast og mål afstanden fra 

lasermåleren til jordoverfladen. 

Se illustration ovenfor. 

Placer landmålerstokkene med 5-10 meters 

mellemrum, således profilet afmærkes. 

Hold målebåndet vandret mellem de 

enkelte landmålerstokke, mens I afmåler 

afstanden præcis. 

Når laseren er placeret og landmålestokkene 

er opstillet, så tag et digitalbillede 

af profilet, dette kan være nyttigt i den 

senere databehandling og præsentation af 

profilet. 


25

26 


Regionalmøde i Aalborg 

Feltarbejde, eksperimentelt arbejde og geografisk metode 

Hvor og hvornår? 

Mandag d. 20/9-2010 kl. 13-17, 

Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus, 

Studievej 14, 9400 Nørresundby. 

Hvordan? 

Tilmelding pr. mail til Allan Kortnum 

(aa@vibkat.dk), deadline 1/9-2010. 

Pris: 400 kr. 

Opkrævning sendes efterfølgende som 

elektronisk faktura til ansættelsesstedet. 

PROGRAM 

13.00 Kaffe og intro. 

Deltagerne udfører selv, under vejledning 

af lærerne fra Nørresundby, følgende tre 

elevorienterede eksperimenter i grupper, 

og behandler resultaterne i en journal 

”Start ude”! Øvelse om luftens fugtighed 

(konkret eksperimentelt arbejde til ng-c). 

Forsøg med solindstråling (konkret eksperimentelt 

arbejde til Nf). 

Forsøg med årsvariation i solindstråling 

(konkret eksperimentelt arbejde til ng-c). 

I tilknytning hertil: Der skrives et metodeafsnit 

til hver journal med fokus på en 

tydeliggørelse af de anvendte geografiske 

metoder. 

n Præsentation af resultater. 

n Diskussion. 

n Pause med kaffe og kage 

Præsentation af feltarbejde med inddragelse 

af eksperimtelt arbejde: 

n Omtale af feltarbejde ved Bulbjerg 

og Ertebølle (Ng-B) med fokus på 

stratigrafi, pladetektonik, erosiontransport-aflejring, 

klintopmåling og 

profiltegning. 

n Omtale af feltarbejde i Østerådalen 

(Nf) med fokus på opmåling af vandløbets 

tværsnitsprofil, indtegning af 

dræningsareal, måling af vandhastighed 

ved hjælp af vandhastighedsmåler, 

beregning af vandføring. 

n Omtale af eksperimentelt arbejde om 

vandkraft (nv) med fokus på potentiel 

energi/smeltevandskraftværk/skalamodelberegning. 

n Diskussion

sarepta.org Læs mere bl.a. vedrørende tid og sted på hjemmesiden 

Polarforskning i klasserommet 

NAROM (Nasjonalt senter for romrelatert 

opplæring), ESERO kontoret (European 

Space Education Resource Office) i Norge 

og Høgskolen i Bodø inviterer til tre spennende 

polarforskningskurs for nordiske 

lærere og lærerstudenter. Kursene er nett- 

og feltbaserte, og hvert kurs gir 10 studiepoeng 

(study credits). 

Kursene er utviklet i et nordisk samarbeid 

innen Nordisk Ministerråd sitt program 

Nordplus horisontal. Bakgrunn for kursene 

er erfaringer, kunnskap og data fra polarårprosjektet 

PolarEduSpace (formidlingsprosjekt 

med støtte fra Forskningsrådet). 

Påmeldingsfrist 14. mai for kurs med oppstart 

i 2011 med feltsamling ved Andøya 

Rakettskytefelt og på Island 

”Under polarhimmelen” 

Kurset vil ha fokus på solvind og vekselvirkningen 

mellom denne og jordas 

magnetosfære (romvær) og prosessen frem 

til nordlysutbrudd. Det vil benyttes forskjellige 

bakkebaserte data og satellittdata 

for å studere aktivitetene. En ”Romkoffert” 

med en samling instrumenter tilrettelagt for 

bruk i klasserommet for observasjoner av 

sola, romværet og stråling i omgivelsene 

vil bli tilgjengelig. 

Fint geografisk link 

”Miljøendringer i sub-polare områder” 

Hensikten med kurset er å gi deltagerne 

grunnleggende forståelse av glasial fysikk, 

geomorfologi og klima. Tilnærmingen 

er tverrfaglig og omfatter forelesninger, 

feltarbeid og praktisk arbeid. 

Feltsamlingen vil vektlegge glasiale og 

klimaendringer på Sólheimajökull, – en 

lang brearm som kommer fra isbreen 

Mýrdalsjökull i sørlige Island. Tidligere 

studier har vist at denne breen er en ikkebølgende 

isbre og endringer i omfang er 

direkte knyttet til endringer i klima. Det 

er flere årsaker til at Sólheimajökull er et 

ideelt sted for denne type kurs, men de tre 

viktigste er: 

n breen er lett tilgjengelig 

n et omfattende datasett på klima og 

marginale endringer er tilgjengelig for 

de siste 100 år 

n en mengde kart, luftfoto og satellittbilder 

er tilgjengelig for området 


27

Geo-Nyt v/ 


Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Geo-Nyt 69 · maj 2010 · 

Nyt fra bestyrelsen ............................................................................. 3 

Fra fagkonsulenten .............................................................................. 4 

Udviklingsarbejde til nf ..................................................................... 6 

Geografi-Olympiaden 2010 .......................................................... 8 

Medlemstilbud .....................................................................................11 

Kontingent 2010-11 ......................................................................12 

KURSUS-arrangementer ............................................................. 13 

ISLAND – som studierejsemål ................................................. 14 

Anmeldelse · GO-atlas .................................................................. 19 

Eksperiment .......................................................................................... 20 

Anmeldelse · Global opvarmning ........................................... 22 

AT-Kursus på Ærø ............................................................................. 23 

Feltarbejde ............................................................................................. 24 

Regionalmøde i Aalborg .............................................................. 26 

Sarepta – fint geografisk link ..................................................... 27 

Geo-Nyt nr. 69: Ansvarsh. red. og layout: 

Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud 

Redaktion sluttet d. 24. april 2010 

Bidrag til nr. 70 sendes, helst i digital form, senest 10. august 2010 til: 

Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum 

E-mail: Birgitjustesen@gmail.com

Geo-Nyt 69 - Geografilærerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?