Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen

Gullfoss, foto: Karsten Duus 

Geo-Nyt 59, december 2004 - 1 

Geo-Nyt 59 

december 2004 

Geografilærerforeningen 

FOR GYMNASIET OG HF


Jens Korsbæk Jensen 

kasserer 

Helle Øelund 

formand 

Anette Bo Schmidt 

sekretær 

Jesper Kristiansen 

Hanne Frederiksen 

næstformand 

Dominique Otoul 

Anne Dorte Hjernø 

Acaciavej 5, 

1867 Frederiksberg C 

Nørrevej 26 

3070 Snekkersten 

Toftemarken 7, Vindinge 

4000 Roskilde 

Troldehøjen 40, 

4700 Næstved 

Søparken 6, Nødebo 

3480 Fredensborg 

Dybbølsgade 25 1.tv. 

1721 Høbenhavn V. 

Paltholmterrasserne 46A 

3520 Farum 

Formand: Helle Øelund 

Næstformand: Hanne Frederiksen 

Kasserer: Jens Korsbæk Jensen 

Sekretær: Anette Schmidt 

Det faglige udvalg: 

Jesper Kristiansen, Jens Korsbæk Jensen og fagkonsulent 

Glen Volkers 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: 

Jesper Kristiansen 

IT-udvalg (herunder GIS): 

Hanne Frederiksen, Jesper Kristiansen, Helle 

Øelund 

Kontakt til webmaster: Jesper Kristiansen 

Kontakt til regionerne: Helle Øelund 

Kontakt til Geo-Nyt: Anette Schmidt 

Geo-kurser: Jens Korsbæk Jensen 

Kontakt til Geografforbundet: 

Bogudvalg: 

tlf. 33 31 18 30 

tlf. 42 22 30 53 

tlf. 46341232 

tlf. 55770290 

tlf. 48482284 

tlf. 33244548 

tlf. 44996521 

jk@kvuc.dk 

helle.oelund@ 

helsingoer-gym.dk 

as@vuc-vestamt.dk 

jkih@mail.dk 

h.frederiksen 

@skolekom.dk 

hjerno@teliamail.dk 

Niels-Jørgen K. Knudsen, Anne-Lise Lykke- 

Andersen, Anne Kirstine Primdahl, 

Kontakt til: 

Landbrugsrådet: 

Dansk Industri: Hanne Frederiksen 

International kontakt: 

afventer endelig konstituering 

Fagkonsulent: 

Glen Volkers 

Sankt Jakobsgade 3, 4.th, 2100 København Ø, 

tlf. 35435034, email: glen.volkers@uvm.dk


Nyt fra 

bestyrelsen 

Ny formand for geografilærerforeningen 

På generalforsamlingen d. 12 november i Næstved 

skiftede foreningen formand. Jesper Kristiansen 

gik af, men bliver heldigvis i bestyrelsen og 

jeg trådte til som formand. Jeg vil gerne takke 

Jesper for det store arbejde, han har udført i det 

foregående år. 2003-2004 har ligesom året før 

været stærkt præget af reformen, og Jesper har 

været inspirator bla. for, hvordan geografi (naturgeografi) 

kan indgå i studieretninger på skolen, 

hvordan eksperimenter kan indgå i naturgeografiundervisningen 

samt kæmpet ihærdigt med de 

nye konsortiedannelser for efteruddannelse. Han 

har deltaget i et utal af møder, og heldigvis synes 

han, at nogle af dem har været så interessante, så 

han fortsat vil bruge tid på dem. 

Vi har måttet sige farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer: 

Malene Schmidt, Birkerød Gymnasium og 

Anne Moestrup, Sønderborg Gymnasium. Begge 

har ydet et stort og værdifuldt arbejde i bestyrelsen. 

Vi siger tak til jer og ønsker jer god vind 

fremover. 

Jens Korsbæk fortsætter som foreningens kasserer 

og holder styr på medlemmernes adresser, e-mails 

telefonnumre m.m. Jens er endvidere medansøger 

af midler til konsortierne, regionalmøder og 

øvrige efteruddannelse. 

Hanne Frederiksen har indvilget i at være næstformand. 

Hanne har i det forløbne år arrangeret 

kurser, gået til et hav af møder, hvor foreningen 

skulle være repræsenteret for at forklare og forsvare 

faget, og er sammen med bla. Jesper, en 

af vores nye konsulenter i naturvidenskabeligt 

grundforløb, NVG. 

Anette Bo Schmidt fungerer fortsat som sekretær 

med ansvar for referater fra bestyrelsesmøderne. 

Referaterne bringes udover i bladet også på 

EMU’en. 

Bestyrelsen, indkaldte resursepersoner samt 

fagkonsulent Glen Volkers har et større antal 

regionalmøder foran sig (er afviklede, når dette 

nummer af Geo-Nyt når ud til medlemmerne). 

Møderne fokuserer på læreplaner, NVG samt 

eksempler på eksperimentelt arbejde. Til det 

formål har foreningen indkøbt en kasse med 

udstyr til små, relativt simple eksperimenter. 

Vi byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer, 

Anne Dorte Hjernø, Bagsværd Gymnasium 

og Dominique Otoul, Det frie Gymnasium. 

Den resterende bestyrelse håber på et godt samarbejde. 

Vi har ikke fordelt alle poster i bestyrelsen endnu, 

det vil ske på førstkommende bestyrelsesmøde, 

mandag d. 20. december. 

Til foråret vil bestyrelsen afholde møde og efteruddannelse 

med alle regionalsekretærer. Vi vil 

diskutere det kommende regionale samarbejde 

og afholde efteruddannelseskursus i naturgeografi 

som medspiller i Almen Studieforberedelse. 

Bestyrelsen takker for det arbejde regionalsekretærerne 

yder for foreningen. 

Bestyrelsen siger også tak til de af foreningens 

medlemmer, der yder en indsats som resursepersoner 

i forbindelse med udvikling af efteruddannelseskurser 

sammen med de etablerede 

konsortier. På generalforsamlingen viste flere 

interesse for at være resursepersoner. Det er dejligt, 

og vi har brug for mange, så meld bare tilbage 

til bestyrelsen. 

Vi håber på godt samarbejde med alle medlemmer 

i det kommende år. 

På bestyrelsens vegne 

Helle Øelund, ny formand for bestyrelsen 

Helsingør Gymnasium 

tlf 4922 3053 

e-mail: helle.oelund@skolekom.dk


Tilstede ca. 35 medlemmer. 

Ordinær generalforsamling i 

Geografilærerforeningen, 12. nov. 2004 

1. Valg af dirigent og referent. Efter at alle i et 

par minutter havde stirret op i loftet indvilligede 

hhv. Vibeke Marquardsen og Per Sonne i at lade 

sig vælge. 

2. Formandens beretning, mundtlig del. Jesper 

Kristiansen gjorde rede for den store nydannelse 

indenfor efteruddannelsesområdet: konsortiedannelsen. 

For de faglige foreninger er det en meget 

tidskrævende konstruktion fordi kendskabet til de 

øvrige faglige foreninger og andre institutioner, 

som kunne være oplagte partnere, ikke er så stort 

og det derfor er ret krævende at etablere de krævede 

konsortier. Det er også vanskeligt at vurdere 

hvordan økonomien i konstruktionen egentligt er, 

- hvordan man skaber det nødvendige overskud på 

et kursus. Foreløbigt er det dannet to konsortier (et 

med KU/Geo og et med fysik) og andre er måske 

på vej (med KU/Geo om klima og eksperimentelt 

arbejde, med ”Forsker for en dag” og med fysik om 

NaturVidenskabeligt Grundforløb). Den nye struktur 

kræver mange nye folk på banen og det kan være 

svært i en tid, hvor alle er presset til det yderste p. g. 

a. ministeriets tidsplan for reformstarten. 

I forbindelse med diskussionerne om reformen 

har der været afholdt 2 regionale møder med 

godt fremmøde og omkr. 20 personer med overskud 

har meldt sig. Det nye faglige indhold, eller 

reduktion som den også kunne kaldes, kan naturligvis 

diskuteres, men det var formandens vurdering 

at faget nok blev ”reddet” gennem satsningen 

på NG. Idématerialet til NaturVidenskabeligt 

Grundforløb ligger klart. 

Der er dannet fornyede kontakter til DI hvilket 

bl.a. har resulteret i konferencen (”Akademiet”) 

om globalisering. Her var der godt fremmøde, 

også af geografer. 

Regionalstrukturen: fungerer ikke så godt, svært 

at aktivere. Også her skal kursusaktiviteterne 

foregå via konsortiedannelse. 

Foreningens struktur var sat på dagordenen 

senere men blev kort berørt her. Et af de væsentlige 

spørgsmål er at sikre bedre forhold for det 

administrative arbejde, som er ret belastende. Det 

faglige udvalg bliver nedlagt og i stedet dannes et 

”fagligt forum” (munter latter), hvor fagkonsulenten 

skal have en mere tilbagelænet rolle, idet konsulen 

i højere grad skal svæve over vandene(??). 

To træder ud af bestyrelsen: Anne og Malene. 

STOR TAK til dem. 

Debatten var kort og fredsommelig? Der blev 

spurgt hvorfor DI er interesseret i os når vi ikke 

længere er et rigtigt globalt fag? Det blev det overladt 

til DI at svare på, men det var vigtigt at være 

der, når de nu indbød os til globaliseringskonferencen. 

Det kunne være en dåseåbner til at komme 

mere på virksomhedsbesøg! Der blev efterspurgt 

en liste over de personer der sidder i udvalg og 

konsortier, og også gerne en kort beskrivelse 

af kommissoriet for de forskellige? Formanden 

lovede at det ville ske! Der blev udtrykt stor ros til 

bestyrelsen for den store arbejdsindsats! 

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab. 

Det skete ved kassereren Jens K. Ingen særlige 

bemærkninger. Posten med bestyrelsesmøder var 

gået lidt ned fordi der var afholdt færre møder og 

en større andel havde ligget på Sjælland. 

Opfordringer fra den gamle redaktør af Geo-Nyt 

til at udnytte portogrænsen på 4 numre a 52 sider. 

Det skulle forstås som en MEGET KRAFTIG 

OPFORDRING til at producere flere indlæg til 

bladet. Det forgangne år var der kun udsendt 138 

sider. 

Regnskabet blev vedtaget. 

4. Budget 2005 ved Jens K. Der blev fremlagt 

et balancerende budget byggende på uforandret 

kontingent. Kontingentbeslutningen udskudt. 

Budgettet vedtaget. 

5. Indkomne forslag. Ingen 

6. Valg af bestyrelse. Jesper, Hanne, Malene og 

Anne var på valg. De to sidste stillede ikke op til 

genvalg. Anne Dorte Hjernø og Dominique Otoul 

blev foreslået og alle 4 valgt. 

7. Valg af revisor og 2 revisorsuppleanter. 

Revisor Vibeke Marquardsen og –suppleanter

Anne Kirstine Primdahl og Anette Nielsen alle 

valgt. 

8. Fastsættelse af kontingent: fastholdes uændret 

på 350/200/100 kr. 

9. Foreningens fremtid – Samarbejdspartner 

i konsortietiden? Formanden fremlagde som 

nævnt under beretningen behovet for at overveje 

den eksisterende struktur og diskutere nødvendigheden 

af nye samarbejdspartnere. Måske kun om 

det administrative men konsortiekonstruktionen 

kræver meget tid. Der har været en føler ude til 

Geografforbundet som laver mange gode kurser 

og der kunne også være en idé i at styrke det 

vertikale samarbejde. Her har vi allerede fået en 

meget bedre kontakt med KU/Geo. Det er også 

nødvendigt at finde nye veje til at styrke offentlighedens 

billede af geografi. Men hvem kan/skal vi 

samarbejde med og på hvilket niveau? 

Debat: Det kunne overvejes at lave en samleforening 

som Foreningen af Danske Biologer, vi har 

meget tilfælles men også en del der skiller. Det er 

godt med det vertikale samarbejde men det horisontale 

må ikke forsømmes. Det er vigtigt for at få 

placeret faget og skabe nye samarbejdsrelationer. 

- Var det ikke muligt at etablere et samarbejde 

med universiteterne om køb af kompendier? Men 

det er svært at få kontakt til KU/Geo når det er så 

fraktioneret. Men der er da ved at ske noget via de 

eksisterende konsortier. 

- Der er planer om at etablere en geo net-portal 

men det kniber med pengene(!?) 

Formand Jesper Kristiansen fremlægger sin beretning. Foto: LWO 


Den afgåede formand konkluderede at der var 

basis for at gå videre med at opsøge og udvikle 

nye samarbejdspartnere. 

10. Planlagte efteruddannelsesaktiviteter 2005. 

De nye konsortier blev nævnt igen. Der blev fra 

salen udtrykt ønske om at der i bladet blev redegjort 

for indholdet i konsortiedannelse og reglerne 

om indtægtsdækket virksomhed. 

Mange skoler har for længst brugt deres timer 

til kurser derfor så få tilmeldinger. Når kurserne 

kommer under konsortierne bliver de indtægtsdækket 

virksomhed og meget dyrere (se på det 

private) og hvordan skal det så gå med tilmeldingerne? 

Er svaret flere endagskurser? Der skulle 

ganske vist gå penge fra det omlagte skriftlige 

arbejde og ud til amterne/regionerne, men vil de 

nå helt ud til skolerne eller falde i et hul undervejs? 

Geografer har et særligt behov for ekstra 

efteruddannelsesmidler på grund af den store 

drejning af faget. 

Ved GIS-kurserne er det også vigtigt at overveje, 

hvordan man bruger teknikken. Måske ville det 

være godt med et temanummer af bladet, med 

små undervisningsforløb? 

11. Evt. Tak til formanden fra bestyrelsen for det 

forløbne år. Han havde ydet en stor arbejdsindsats, 

- var ofte provokerende men også igangsættende. 

Per Sonne 

Køge Gymnasium

Geo-Nyt 59, december 2004 - 6

En forsamling på ikke mindre end 36 overvejende 

gråsprængte danskere samledes en 

regnvejrstung fredag eftermiddag i Næstved. 

De var indkaldt af Geografilærerforeningen 

for Gymnasiet og HF til den årlige generalforsamling. 

Den selverklærede bulderbasse, formand 

Jesper Kristiansen, havde i dagene forinden 

sørget for, at geografilærere med bare få 

antenner ude, havde noget at snakke om på 

lærerværelserne og i geografidepoterne. Og 

allerbedst var det naturligvis, hvis geografilærerne 

forsamledes med ligesindede og 

brugte snakken konstruktivt på generalforsamlingen. 

Så der sad de så, de 36 geografer, 

i Næstved mellem kl. 16 og 18. 

Starten på generalforsamlingen savner i lighed 

med næsten alle andre generalforsamlinger 

dynamik: Første punkt. Valg af dirigent og referent. 

De fleste trykker sig, og forsøger at se ud som 

om, det i hvert fald ikke er deres tur. Men efter et 

mildt pres fra formanden giver to tidligere bestyrelsesmedlemmer 

sig, så Vibeke og Per bliver valgt. De 

ved også godt at de med deres lange tro tjeneste i 

tidligere bestyrelser ikke er i farezonen til de mere 

tunge valg senere på aftenen. Det er jo annonceret, 

at to bestyrelsespladser skal besættes. 

Formandens mundtlige beretning skal opleves, 

dynamikken er tilbage. Bulderbassen taler frit fra 

leveren, parafraserer den skriftlige beretning, ridser 

hovedpunkter op, tilsyneladende uden manuskript 

og med opsmøgede ærmer. Det klarer han faktisk 

flot; forsamlingen får indtryk af, at bestyrelsen i det 

forløbne år har arbejdet for sagen, og selv om naturgeografis 

fremtid kunne ønskes lysere, så sidder man 

med fornemmelsen, at bestyrelsen har knoklet for at 

redde så meget som muligt. 

Især arbejdet med at stable efteruddannelseskurser 

i samarbejde med GeoCenter på Københavns Universitet 

vækker mumlende bifald. Og den positive 

respons holder også under spørgsmålene til beretningen. 

OK, lidt kritik er der da til bulderbassen. Dels 

for at bestyrelsen forsøger at rekruttere regionalsekretærer 

ved at love dem hårdt arbejde og elendig 

opbakning, dels for at have ladet en journalist fra 


Sjællandske kvinder og jyske mænd 

- en stemningsrapport fra generalforsamlingen 

Jesper Kristiansen under beretningen. I forgrunden 

en sjællands dametaske. Foto: LWO 

Gymnasieskolen give artiklen om efteruddannelsesbehovet 

for geografilærerne en uheldig drejning ved 

at bruge en misvisende overskrift. Men sådan er selv 

vores egen fagforenings presseetik, buldrer formanden. 

Der nikkes medsammensvorent og indforstået. 

Selv for de mest betonkommunistiske styrer i fortiden 

var der ved valg altid ganske få, der ikke stemte 

på præsidenten eller partiet, og for legitimitetens 

skyld undlod man at skjule det. Selv Enver Hoxha 

nåede aldrig over 99,87 % tilslutning. Men den selverklærede 

marxistiske bulderbasse af en formand, 

Jesper Kristiansen, han får sin beretning vedtaget 

med 100 %. Sådan. 

Økonomien i foreningen bestyres af Jens Korsbæk, 

og den synes at være i gode hænder, soliditet a la 

Korsbæk Bank (ha, ha). Ikke noget med økonomiske 

eventyr her; nej, der skal mere ind i kassen end der 

skal gives ud. Og hvis der er udsigt til at dette ikke 

kan lade sig gøre, som når der skal investeres i en 

mystisk teknisk kasse (se s. 11), så finder kassereren 

en anden kasse at tage pengene fra. Mageløst. 

Faldende udgifter er dog ikke altid godt; foreningens 

største pengeformøbler, nærværende redaktør for 

Geo-Nyt, kan godt tænke sig at investere nogle 

kilokroner i et mere omfangsrigt og bedre blad.


Referent Per får derfor besked på at bøje dette 

budskab i neon i det officielle referat af generalforsamlingen. 

Men husk, Geo-Nyt er ikke undertegnedes 

blad; det er jeres blad! 

Nå, men inden vi har set os om, har vi både godkendt 

regnskab, budget og uændret kontingent. 

I alle de år, jeg har været med tæt på beslutningerne, 

har kontingentet været uændret; trods 

prisudviklingen og det svagt vigende medlemstal. 

Et virkelig beundringsværdigt arbejde, som kassererne 

i de 10 år har udført. Kasserere får i virkeligheden 

ikke den påskønnelse de fortjener. 

Ja, men hvad har det med sjællandske kvinder at 

gøre, er overskriften bare for at lokke alle husarerne 

i Geografilærerforeningen til at læse artiklen? 

Nej da, nu kommer de, de sjællandske kvinder. Som 

om der ikke sidder nogen af dem i bestyrelsen i forvejen, 

så melder yderligere to sjællandske kvinder 

sig til at træde ind i bestyrelsen! Man kan tydeligt 

høre det lettede suk fra resten af forsamlingen, da 

Anne Dorte og Dominique helt uden pres melder sig 

helt frivilligt til at indtræde i bestyrelsen, trods det 

kæmpe arbejde der tydeligvis skal udføres, ganske 

ulønnet! Nåh ja, dirigent Vibeke gør opmærksom 

på at bestyrelsesarbejdet bærer lønnen i sig selv; 

men den har de fleste af de tilstedeværende hørt før 

uden at de har villet stille op. Men disse sjællandske 

kvinder er åbenbart gjort af et særligt stof. Og nu 

sidder der hele fem af dem i bestyrelsen, foruden 

Jesper og Jens (også fra Djævleøen), der nu virkelig 

må mande sig op. 

Med en ny bestyrelse, helt funderet på Sjælland, står 

Geografilærerforeningen over for nye udfordringer. 

Nej, det er ikke bestyrelsen, der er udfordringen, der 

rejser sig nok heller ikke et undertrykt folk i vest 

som protesterer over det sjællandske lederskab. Nej, 

de nye udfordringer er gymnasiereformen og naturgeografiens 

styrke/svaghed i den sammenhæng. 

Et par af de forsamlede fortæller om naturgeografiens 

trange kår som studieretningsfag på deres 

gymnasier. Små c-niveauer er alt, hvad der er opnået 

på studieretninger for ”sproglige”. Ikke den store 

naturvidenskabelige forbrødring, nærmere de naturvidenskabelige 

brødres mobning af naturgeografien, 

ivrigt sekunderet af rektorer, der naturligvis ikke har 

forstået en skid af det hele. 

Men vi ved, at de må ændre deres opfattelse. I det 

lange løb kan man ikke komme uden om naturgeografi 

som det naturvidenskabelige fag, der giver 

eleverne den største forståelse for sammenhænge i 

naturen, som bedst bygger bro mellem naturvidenskaben 

og de andre fakulteter. Spørgsmålet er bare, 

om fagets udøvere når at opleve dette inden pensionen. 

Her må vi satse på, at de sjællandske kvinder 

samt 2 ditto mænd vil arbejde benhårdt i fagets tjeneste, 

indgå i fremadrettede konsortier om den nødvendige 

efteruddannelse, rejse sig i forsamlinger og tale 

fagets sag overfor en modvillig omverden, som bare 

ikke har forstået, hvad det egentlig drejer sig om. 

Bestyrelsen har støtte fra ressourcepersoner, 

bestyrelsen har opbakning fra et pænt fremmøde 

på generalforsamlingen; men bestyrelsen kan 

også bruge alle geografilæreres hjælp i en utrættelige 

kamp for at markere faget på Sjælland, i 

Jylland og andre egne af landet. 

Og så tilbage til titlen. I har allerede fået de 

sjællandske kvinder; men hvad med i ligeberettigelsens 

navn de jyske mænd? Tjah, der var kun 

een tilstede den eftermiddag i Næstved, nemlig 

undertegnede, der aldrig har repræsenteret så 

mange mænd før. Men jeg tror på det, så det gør 

alle jyske mænd også. Sådan! 

Laust Wium Olesen 

Studenterkurset i Sønderjylland 

Sjællandsk munterhed. Foto: LWO

Vand på Mars???? 


Billedet er hentet fra: 

http://www.the-planet-mars.com/water-on-mars/Mars-water-evidence.html 

Jeg har brugt det venstre billede til en ”før ferien”-opgave. Vi var næsten færdige 

med klimatologi, lidt landskabsdannelse og vandbalance. 

Eleverne vidste ikke, at billedet var fra Mars og opgaveteksten var følgende: 

Dette billede viser måske både erosion og aflejring. Hvilke kræfter har været i funktion 

og i hvilken rækkefølge er begivenhederne sket? 

Eleverne løste opgaven fint nok, men troede det var fra Sahara. 

God fornøjelse 

Ida Marker 

Solrød Gymnasium 

Redaktøren efterlyser flere 

ideer til Geo-Nyts side 9. 

Gerne lidt skæve ideer med kort 

eller andre illustrationer. 

Red.


På baggrund af oplæg og drøftelser på 

kompetenceenhedsmødet på GeoCenter 

den 7. okt. 2004, er jeg kommet frem til 

følgende konklusioner, der dog står helt 

for min egen regning: 

Geografilærerne på de danske gymnasier har 

meget forskellige uddannelsesbaggrunde, men 

uanset, hvor lidt eller hvor meget geologisk og 

naturgeografisk formel baggrund, de har, har de 

undervist i: 

- Den pladetektoniske model, vulkanisme og 

jordskælv samt jordens indre struktur 

- Det danske landskab incl. dertil knyttet 

glaciologi 

- Grundlæggende kartografi, de danske trykte 

topografiske kort 

- Vandbalancen 

- Klimatologi: zoner, strålingsbalance, trykændringer, 

nedbørsdannelse og –årsager 

1. Systematiske kurser 

De geografer, der ikke har en så systematisk og 

dybtgående geologisk uddannelse, har især brug 

for ’sekundær’ 1 , systematisk kursusvirksomhed 

indenfor: 

- Jordbundsforhold, specielt i relation til relevans 

for forskellige erhvervskulturer i verden 

- Mineralogi, bjergartsbestemmelse og geologiske 

stormiljøer, specielt i relation til relevans 

for forskellige erhvervskulturer i verden 

- Klima og erhverskultur 

- Menneskeskabte og naturlige klimavariationer 

/-ændringer 

- Humanøkologi (i sammenhæng med de fire 

foranstående emneområder plus hydrologien) 

- Modelopbygning på disse områder specifikt 

og på tværs af dem (og andre) 

- Moderne kartografiske redskaber og anvendelsesfelter 

(satellitbilleder, GIS og GPS m.m.) 

Fra kollega til kollega 

Notat vedr. efteruddannelsesbehov for geografilærere 

af Lars Kjærgaard, Ikast Gymnasium 

De geografer, der især har geologisk/naturgeografisk 

baggrund, og måske de fleste andre også, 

har især brug for ’sekundær’, systematisk kursusvirksomhed 

indenfor: 

- Etnografisk orienterede tilgangsvinkler til 

studiet af erhvervskulturer ud fra de lokale 

naturforhold/-betingelser 

- Klimatologiske og ressourceforholds betydning 

for befolkningsforholdene lokalt og 

globalt 

Sådanne kurser bør gå over flere gange, have et 

praktisk, eksperimentelt og/eller ekskursionsindhold, 

men i øvrigt baseret på en del selvstudier 

mellem kursusdagene. Sådanne kurser kan afsluttes 

med en eksamen eller en afløsningsopgave 

med karakter eller bestået/ikke-bestået og med 

papir på det. 

2. Kurser vedr. frontforskning 

Alle geografer har brug for kurser, der på et snævrere 

forskningsfelt bibringer disse den nyeste 

forskning indenfor området. Det gælder indenfor 

alle ovenstående felter, men i øvrigt på alle den 

nye læreplans kernestoflige områder, men også på 

andre human- og naturgeografiske områder, der 

kan relateres til disse. 

Det kunne være inden for forskning, der opererer 

med: 

- Videnskabsteoretiske problemstillinger 

- Modelopbygning 

- Nye metoder 

- Nye teorier 

- Hypoteser eller resultater, der går i andre 

retninger end de hidtidigt kanoniserede 

- Forskningsfelter i samarbejde med biologer, 

kemikere eller fysikere 

- Forskningsfelter, der går på tværs af 

natur-humangeografi-skellet eller anvender 

naturgeografiske vidensfelter til forklaring af 

humangeografiske problemstillinger.

Sådanne kurser kan gerne være korte, endags, i 

form af foredrag og/eller demonstration. Der er 

ikke behov for nogen eksamen eller opgave. Om 

der er papir på det, betyder mindre her, men det 

kunne da være fint med et kursusbevis. 

Den praktiske dimension af undervisningen er 

uomgængelig i faget ”naturgeografi”. Vi citerer 

fra fagets læreplan: 

- ”systematisk iagttagelse af, undren over og 

refleksion over forhold i omverdenen” 

- ”iagttage og beskæftige sig med direkte 

observerbart materiale” 

- ”udføre simple former for eksperimentelt 

arbejde, herunder systematiske feltobservationer 

og –målinger.” 

I forbindelse med Generalforsamlingskurset og 

regionalkurser rundt omkring i landet har bestyrelsen 

valgt at rejse debatten om indholdet i dette 

krav på den håndfaste måde: deltagerne blev sat i 

gang med selv at udføre eksperimenter, udstyret 

med en vejledning og et til lejligheden indkøbt 

forsøgsudstyr. Og der var ikke sparet på ressourcerne, 

både ild og vand, sand, el og vind (i form af 

en hårtørrer) var til stede i rigelige mængder. 

Deltagerne blev opdelt i grupper, og alle gik i 

gang: gad vide om det nu også kunne bruges? 

Måske nøjagtig den blanding af nysgerrighed og 

skepsis som vi også vil møde blandt vores elever, 

og som måske ikke er et dårligt udgangspunkt for 

en forsøgsproces. Forsøgene affødte engagerede 

diskussioner blandt geografilærerne, både af 

didaktisk og af faglig art. Det er sandsynligt at 

noget tilsvarende vil ske blandt vores elever. 

Forsøgene er opbygget med henblik på en induktiv 

erkendelsesproces: ud fra en hypotese sætter vi 

nogle processer i gang, vi registrerer hvad der sker 

(i ord eller tal) for derefter at udlede en teori. 

Hermed et par eksempler: 

”Grønlandspumpen” illustreres ved at en smal 

plexiglasbeholder fyldes med vand, hvorefter 


Note: 

1 Jeg mener hermed ikke helt grundlæggende, 

men lidt videregående. Kursister kan m.h.t. det 

grundlæggende bringes på samme udgangsstade 

ved at meddele en grundlitteratur, der forventes 

bekendt eller læses på forhånd. 

Bestyrelsen åbner ballet: 

Eksperimentalt arbejde i klassen 

af Tove Overgaard, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg 

farvestof tilsættes, og isterninger og varmelegeme 

anbringes i hver sin side, jf. vejledningen. Det 

afkølede vand synker mod bunden og en smuk blå 

cirkulation opstår. Temperaturforskelle medfører 

strømning, konvektion. 

Det forlyder eksperimenter i Nordjylland at en 

blå saltvandsopløsning også opfører sig korrekt, 

og smukt. 

Et andet forsøg ”Konvektionsboxen” går ud på 

at illustrere luftens strømning i forbindelse med 

opvarmning, igen ved hjælp af en plexiglasbeholder 

med to huller, et fyrfadslys og nogle 

”røgsøjler”. 

En erosionsrende viser en flods erosion og mæandrering, 

på en sliske med sand og grus. 

Emnerne for de øvrige eksperimenter er følgende: 

solens indstråling, opvarmning af land/hav, kontinentaldrift, 

isostasiprofil, sedimentsøjle. 

De i alt 9 eksperimenter udføres ved hjælp af 

apparater, som er indkøbt fra Sverige. Af største 

vigtighed er det, at Jesper K. har udarbejdet en 

meget fin og pædagogisk vejledning, indeholdende 

uddybende spørgsmål og forklaringer. 

Er det den type eksperimentelt arbejde vi skal 

lave i naturgeografi? 

Af de efterfølgende diskussioner skal følgende 

nævnes: 

I modsætning til nogle af de forsøg som andre 

naturvidenskabelige fag udfører, kan vores forsøg 

ikke påstås at give entydige forklaringer på de 

naturlige forhold, som de illustrerer. Det skyldes 

naturligvis at faget geografi netop beskæftiger 

sig med komplekse sammenhænge, hvor mange 

faktorer spiller ind (havstrømme, vinde, erosion, 

geologiske processer). Nogle mente at forsøgene, 

af den grund, virkede for simple, mens andre 

netop mente at de simplificerede forsøg var en


god anledning til at diskutere kompleksiteten. 

I forbindelse med tværfagligt samarbejde vil 

nogle af eksperimenterne sandsynligvis kunne 

bruges. 

Det showpædagogiske element som ligger i at 

bringe ild og vand ind i klassen, kan have en 

berettiget funktion. Dertil kommer at nogle elever 

uden tvivl vil opnå nye erkendelser via forsøgene. 

Udfordringen for læreren bliver så at fastholde de 

enkle processer overfor de svage elever, og samtidig 

udfordre de stærkere elever ved at diskutere 

de tilstødende faktorer. At det vil være svært at 

realisere både forsøg og en differentieret opsamling 

i en klasse med 28 elever, giver sig selv, men 

det gælder jo de fleste af reformens tiltag. 

Alle var dog enige om, at det vigtigste feltarbejde, 

som geografi altid har praktiseret og som 

bør udvides fremover, ligger udenfor skolen, i 

Via GLOBE samarbejdsprogrammet er GLOBE- 

Norge blevet inspireret af vores spæde start med 

et samarbejde omkring vejrstationer og vejr- og 

klimaundervisningen. 

(se: www.globe-danmark.dk ) 

GLOBE-Norge lægger ud med en workshop efter 

jul for 13 norske gymnasier. De vil gerne have os 

med i et dansk-norsk samarbejde. 

Grækenland er ligesom os i gang med at introducere 

brugen af GIS i gymnasierne og efterspørger 

via GLOBE-Grækenland et samarbejde med Danmark, 

Estland, Tjekkiet og Irland. 

Er du og din skole interesseret i at deltage i 

GLOBE-samarbejdet blandt andet om disse projekter, 

så giv lyd på: 

flemming.sigh@skolekom.dk 

Selv om GLOBE-programmet er et UVMprogram, 

er det UVM’s holdning, at man ikke 

bidrager til GLOBE-samarbejdet ud over driften 

af GLOBE koordinatorfunktionen. Det er således 

naturen og i samfundet. I den forbindelse blev 

det bemærket, at mulighederne, ikke mindst nu 

hvor naturgeografien opprioriteres, bliver meget 

forskellige, afhængigt af om ens skole ligger på 

stenbroen eller ved et å-løb. 

En afsøgning af nye eksperimenter indenfor 

denne udfarende del af feltarbejdet vil indgå i de 

efteruddannelseskurser, som er under opbygning. 

Praktiske oplysninger: 

Apparater er indkøbt samlet fra Sverige. Et katalog 

kan skaffes ved henvendelse til L-KONSULT, 

Stalmästaregatan 81, 587 35 Linköping, Fax/tlf. 

013- 150906. Eller kontakt Jesper Kristensen for 

nærmere oplysninger. Hvorvidt noget tilsvarende 

findes i Danmark, f.eks. henvendt mod Folkeskolens 

Natur og teknikfag vides ikke. 

Internationalt samarbejde omkring brugen af vejrstationer og GIS 

af Flemming Sigh, Odense Katedralskole 

op til din rektor, om han/hun vil afse midler til 

at profilere skolen og dens lærere via et nationalt 

og internationalt samarbejde omkring konkrete 

undervisningsforløb inden for naturvidenskabsundervisningen 

med fokus på miljøundervisningen. 

De nordeuropæiske GLOBE samarbejdslande har 

taget initiativ til at styrke det europæiske samarbejde, 

især da ny teknologi i undervisningen stiller 

store krav til lærerne, og dermed lægger op til 

videns- og materialedeling ud over de nationale 

grænser. 

Vi har derfor netop dannet GLOBE-Europe. Om 

vi ad den vej kan skaffe midler via EU undersøges. 

Vær også opmærksom på, om undervisningsmaterialet 

omkring Østersøen på www.globedanmark.dk 

kan bruges i samarbejdet med de 

andre naturvidenskabelige fag fremover. 

Kritik, gode ideer og tilføjelser, f.eks. opgaver 

etc. modtages gerne af undertegnede eller forfatteren.

I fordums dage belærte en af mine lærere 

os elever om, at »lærerens fornemmeste 

opgave er at gøre sig selv overflødig«. Jeg 

har siden stræbt ihærdigt efter dette mål 

og er nu ganske tæt på, tror jeg nok. I 

hvert fald kan jeg konstatere, at amternes 

kort, luftfotos og tematiske data, præsenteret 

med et GIS-program, rummer en 

pædagogiske guldgrube, der bringer mig 

tæt på nirvana. 

Hvor tit oplever man at blive inviteret i skole 

en hel lørdag af sine elever, blot for at låse 

op, lave kaffe og te samt hjælpe til med småting, 

mens eleverne er dybt engageret i deres 

geografi-opgave. Nå, nu skulle eleverne da 

også præsentere deres opgavebesvarelse på 

kongrescentret et par dage efter, så noget 

stod på spil. 

Alt hvad der kan krybe og gå inden for kortbranchen 

og formidlingen af geografiske data 

i Danmark, herunder Geografforlaget, er med i 

foreningen Geoforum ( www.geoforum.dk ). 

Denne forening afholdt for nylig deres 3-dages 

årskonference i Odense, hvor udveksling af ideer 

og viden om GIS-, foto- og 3D-teknologi samt 

brugen af geografiske data udgjorde hovedemnerne. 

Foreningen er meget opmærksom på, at et samarbejde 

med undervisningssektoren er et væsentligt 

element i udbredelsen af geografiske data i såvel 

offentligheden som erhvervslivet, og at 

vores elever er de kommende medarbejdere 

og kunder. 

Derfor havde foreningen inviteret et halvt 

hundrede elever og geografilærere fra 

nærområdet med til en særlig tilrettelagt 

konferencedag, hvor eleverne dels oplevede 

et par konferenceindlæg henvendt 

til de professionelle deltagere, dels blev 

præsenteret for universiteternes uddannelsestilbud 

inden for geodata-området, 

og endelig oplevede gymnasiekammeraters 

præsentation af geoforløb, hvori GIS 

og ortofotos indgik. 


Geografielever præsenterer GIS- og ortofoto-anvendelse på 

»Kortdage 2004« 

På konferencen præsenterede elever fra Frederikshavns 

Gymnasium og HF deres arbejde. Skolen 

samarbejder via GLOBE-programmet med kolleger 

i USA samt teknisk med Nordjyllands Amt, 

der anvender ESRI’s ArcView GIS-program. 

Ligeledes var elever fra Odense Katedralskole på 

podiet. Skolen samarbejder via GLOBE-programmet 

med USA, COWI og Fyns Amt, der anvender 

MapInfo’s GIS-program. 

Elevernes »ucensurerede« præsentationer på 

»Kortdage 2004« i oktober samt sidste års elevers 

præsentation på MapInfo’s brugerkonference for 

nogle måneder siden kan findes på GLOBE-Danmarks 

hjemmeside til inspiration for kammerater


og kolleger. ( www.globe-danmark.dk ). 

I kan jo starte med at konstatere, 

- at undervisningen i målestoksforhold 

ikke har bidt sig fast. 

- at en god IT-præsentation også er en 

udfordring, når man som 3x har fået placeret 

store dele af materialet godt gemt 

bag mange links rundt på de enkelte 

sider. 

- at vi som lærere skal til at loppe os, 

hvis vi vil være på bare noget der ligner 

omgangshøjde med vores elever på ITfronten. 

På www.globe-danmark.dk kan også 

findes en beskrivelse af amts-samarbejdet. 

Flere amter har tilbudt deres gymnasier teknisk 

samarbejde omkring GIS- og data-installationen. 

Flemming Sigh 

Odense Katedralskole. 

GLOBE-koordinator for UVM 

Ny type undervisningsmidler 

til naturgeografi 

For nylig udsendte STV Education og Geografforlaget 

en DVD + bog »Den lille seje satellit« 

af Charlotte Autzen. Materialet omhandler den 

danske Ørsted satellit og folkene bag den. 

Udgivelsen er ikke en traditionel lærebog, heller 

ikke en TV-udsendelse, men en DVD rettet mod 

gymnasiets naturvidenskabsfag som ”en starter” 

eller et idéoplæg. 

Ideen er via billed- og lydmediet - at præsentere 

eleverne for en appetitvækker før man dykker ned 

i udvalgte fagområder, 

- at anvende eksempler på naturvidenskab fra elevernes 

tidsalder, så aktuelle som mulige, 

- at udnytte billedmediets grafiske muligheder for 

at vise rumlige figurer og animationer, 

- at vise eksempler på naturvidenskab, hvor 

danske forskere er med, 

- at præsentere menneskene og deres nysgerrighed 

bag projekterne. 

- at vise, at man skal kunne noget – have en viden 

for at generere ny viden, 

- at den moderne teknologi nok er kompliceret, 

men ikke utilgængelig, 

- at vise at projekter og løsninger kræver et tæt 

samarbejde imellem mange fagfolk. 

- at vise naturvidenskabens bredde og sammenhænge 

med samfund og etik. 

Det er naturligvis meget ønskeligt at få så mange 

reaktioner fra elever og lærere som muligt på den 

nye type materiale, som er for dyrt at producere 

til, at det almindelige forlagsmarked kan binde an 

med produktionerne. Der skal derfor midler ind 

fra det offentlige og fra fonde. 

Charlotte Autzen er lige nu i gang med en produktion 

om forskerspirerne, så vores elever kan se 

eksempler på, hvad gymnasiekammerater rundt i 

landet kaster sig ud i. 

Andre produktioner er på tegnebrættet, hvor 

vi følger skildpadders liv og færden i Atlanten 

(biologi, kemi, oceanografi og dyreetik) samt om 

vandet fra Østersøen til Nordsøen. 

Det internationale polarforskningsår i 2007-08 

er ligeledes en oplagt mulighed at drage ind i 

undervisningen. 

Hvad mener Geo-Nyts læsere om pilotprojektet 

”Den lille seje satellit” ? Send din og dine elevers 

mening og eventuelle nye ideer til kommende 

produktioner til Geo-Nyts redaktion eller direkte 

til mig. 

Flemming Sigh 

Odense Katedralskole. 

flemming.sigh@skolekom.dk

Den nationale programkomité har hermed 

fornøjelsen af at invitere til Det 8. nordiske 

Forskersymposium om undervisning i naturfag. 

Symposiet afholdes fra d. 30. april til d. 3. maj 

2005 i Aalborg, Danmark. 

De nordiske forskersymposier er konferencer med 

en åben og uhøjtidelig atmosfære og udgør et vigtigt 

forum for udveksling af forskningsresultater 

inden for naturfagsdidaktikken i hele uddannelsessektoren 

i Norden. Symposierne bygger bro 

mellem forskning, udviklingsarbejde og praktisk 

undervisning og er åbne for forskere og undervisere 

på alle niveauer. De er derfor et centralt 

mødested og udgangspunkt for netværksdannelse 

inden for naturfagsdidaktikken i den nordiske 

kulturkreds. 

Symposierne afholdes på skift i de nordiske lande 

med tre års mellemrum. Det første symposium 

blev afholdt i 1984 i Ebeltoft i Danmark. 

Dette 8. symposium i rækken har fået undertitlen 

”Naturfagsdidaktikkens mange facetter”, hvilket 

skal illustrere den mangfoldighed, der kendetegner 

feltet, og som afspejler sig i symposiets 10 

temaer: 

• Den reflekterende praktikers arena 

• Praktisk og eksperimentelt arbejde i naturfag 

• Læring og læringsværktøjer 


Det 8. nordiske Forskersymposium: 

Naturfagsdidaktikkens mange facetter. 

• Elevers/studerendes interesse for naturfagene 

• Læring udenfor skolen 

• Læreplan og begrundelsesdiskussioner 

• Internationale og komparative studier 

• Naturvidenskabernes natur 

• Uddannelse og efteruddannelse af undervisere 

på alle niveauer 

• Naturfagsdidaktisk forskning – strategier og 

metoder 

Symposiets program består af plenumforelæsninger, 

parallelle sessioner, rundbordssamtaler og 

posterpræsentationer. Sproget på symposiet vil 

primært være skandinavisk. 

Symposiet er for forskere, undervisere og andre, 

som er interesserede i uddannelses- og undervisningsmæssige 

spørgsmål på alle uddannelsesniveauer 

inden for naturfagsområdet. 

Tilmeldingsfristen er d. 1. marts 2005, dog skal 

forslag til bidrag i form af posters, papers og 

rundbordssamtaler indsendes senest d. 15. januar 

2005. 

Yderligere informationer kan findes på symposiets 

hjemmeside: www.symposium8.dk 

Jens Dolin 

Dansk Institut for Gymnasiepædagogik 

Engene ved Møllehus efter »Sort Sol«. Foto: LWO


Invitation til Space - Camp - konkurrence 

I lighed med sidste år opfordres du til at formidle følgende invitation til dine elever 

International Space Camp 2005 

Geografikonkurrence for elever angående Jordens miljøtilstand 

Opgavetitel: 

Miljøovervågning fra satellit 

Giv en redegørelse for på hvilken måde 

jordens miljøtilstand kan analyseres fra 

satellit. 

Der vælges et eller f lere eksempler, der 

både belyser den tekniske baggrund og de 

analyseresultater, der fremkommer. 

Giv endvidere en vurdering af de virkninger 

sådanne undersøgelser af jordens miljøtilstand 

kan få for ændringer i den politiske 

opinion - lokalt og globalt. 

Opgavens omfang er 5-10 A4 sider inkl. illustrationer og figurmateriale. Besvarelsen sendes senest d. 

31. marts 2005 til: 

Lektor Peter Brøgger Sørensen, 

Aabenraa Gymnasium og HF 

Forstallé 14 

6200 Aabenraa 

Spørgsmål vedrørende opgaven kan rettes til email: brogger.p@inet.uni2.dk 

Præmier 

To rejser for en pige og en dreng til International Space Camp en uge i juli - august 2005 i Huntsville, 

Alabama, USA. I dette arrangement, der finder 

sted i US Space and Rocket Center i Huntsville, 

vil vinderne sammen med deltagere fra 

de amerikanske stater og ca. 30 andre lande 

deltage i et spændende program om rumforskning 

og dens anvendelser. Blandt andet vil 

deltagerne arbejde med en rumfærgesimulator. 

En geografilærer vil ledsage de to vinderelever 

under opholdet. 

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

Peter Brøgger Sørensen 

København den 1.december 2004 

Med venlig hilsen 

Glen Volkers 

Astronautsimulationer. Foto: Spacecamp 2004 

Vartegnet for Space Camp. Foto: Spacecamp 2004

De naturvidenskabelige foreningers NVG-kursus 

er nu sendt i udbud. Konsortiesamarbejdet 

omkring udviklingskurset til naturvidenskabeligt 

grundforløb blev afsluttet d. 2. november efter et 

2 dages seminar på hotel Storebælt. 

Tre mødedage og mellemliggende arbejde 

mellem seminarerne har førte frem til en færdig 

kursuspakke bestående af ti undervisningsforløb 

samt en didaktisk introduktion. 

Fagkonsulent for naturvidenskab Henry Nørgaard 

deltog undervejs og sparrede udviklingsgrupperne. 

Vores kursus har altså haft fordel af en 

direkte deltagelse af den fagkonsulent som står 

for såvel læreplan som vejledning til Det Naturvidenskabelige 

Grundforløb. 

Tilbudet om NVG-kurset er sendt til gymnasierne 

rundt omkring i landet, og det bliver spændende at 

se om der bliver efterspørgsel på kurserne. 

I forbindelse med udviklingskurset deltog der i alt 

8 geografer fra vores egen forening, og tælles de 

biologi, kemi og fysiklærere med som også havde 

geografi som f.eks. sidefag, ja så var geografifaget 

repræsenteret ved ikke mindre end 12 geografer. 

Fortsat samarbejde mellem de fire naturvidenskabelige 

foreninger. 

Foulum forsøgscenter ved centerleder Finn 

Bendixen rettede kort før fristen for efterårets 

ansøgninger (15.nov.) om nye udviklingskurser 

henvendelse til geografilærerforeningen for at få 

os med i et konsortium (Foulum forsøgscenter, 

Danmarks Jordbrugsforskning , Aalborg Univer- 

Naturvidenskab i samarbejde 

af Jesper Kristiansen 


sitet, Syddansk Universitet og KVL ), som skulle 

lave et udviklingskursus i feltarbejde, som led i 

projekter i Naturvidenskabeligt grundforløb. Vi 

fra geografi takkede hurtigt ja, men det viste sig 

at de andre naturvidenskabelige foreninger ikke 

umiddelbart havde givet deres tilslutning pga. af 

tidspresset omkring ansøgningsfristen. 

Et hurtigt teleopkald til Jesper Mebus, ny formand 

for biologilærerforeningen (også geograf), fik biologerne 

med i konsortieansøgningen og efter fristens 

udløb meldte fysik og kemi også deres interesse. 

De fire faglige foreninger for naturvidenskab 

fortsætter dermed deres samarbejde, og vi sætter 

selvfølgelig vores lid til at samarbejdet med 

Foulum forsøgscenter får støtte fra undervisningsministeriet. 

Nogle af eksemplerne på kurserne i feltarbejde er 

følgende: 

1. Nitratudvaskning i økologisk sædskifte 

2. Vomgasser og drivhuseffekt 

3. CO2-måling i jord 

4. Kvælstofkredsløb i land-/jordbrug 

6. Klorofylmåling i felten 

7. Jordbehandling og emission af lattergas 

8. Livscyklusvurdering af fødevarer og landbrugsafgrøder 

9. Jordbonitet og jordstruktur 

10. Klimaforandring og ændrede dyrkningsformer 

11. GMO-afgrøder 

12. Vandmiljø og Vandmiljøplanerne 

15.Luftmiljø: lugtgener, påvirkning af mennesker 

(sundhed), natur og miljø.


Liste over resursepersoner – Geografilærerforeningen: 

Generalforsamlingen ønskede at se en liste over de personer, som meldte sig, da foreningens 

bestyrelse efterlyste »ressourcepersoner«, der skulle bistå med det omfattende 

arbejde med gymnasiereformen. Listen ser foreløbig således ud. 

Sjælland: 

1) Jens Jørgensen, Nykobbelvej 5, Skovsø, 4200 

Slagelse, 58 54 41 58, jensiskoven@mail.tele.dk 

2) Steen Ussing, Bakkedraget 28, 3460 Birkerød, 

45 81 22 19, mail: steen.ussing@skolekom.dk 

3) Lone Glenstrup, Dyssevænget 24, 4800 Nykøbing, 

54 86 01 81, lg@nykat-gym.dk 

4) Vibeke Marquardsen, Keidamsvej 4, 4760 Vordingborg, 

Vibeke.Marquardsen@skolekom.dk 

5) Jesper Parsholt, Sønderjyllands Allé 25, tlf. 

privat: 33 21 24 68, parsholt@hotmail.com 

6) Tove Overgaard, Valdemarsgade 47 3. tv. Frederiksberg 

33 21 60 04, Tove.Overgaard@skolekom.dk 

7) Ellen Christensen, Næstved Gymnasium og HF 

8) Kirsten Kongstad, Næstved Gymnasium og HF 

9) Tomas Westh Nørrekjær, 

tnorrekjaer@hotmail.com 

10) Johan Drost, johan.drost@get2net.dk 

11) Jørgen Lorentzen, Avedøre Gymnasium, Blytækkerporten 

2, 2650 Hvidovre, lorentzen.vs19a@get2net.dk 

12) Lisbeth Jacobsen, Roskilde 

13) Jesper Kristiansen, Næstved Gymnasium og HF 

14) Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 

15) Helle Oelund, Helsingør Gymnasium 

Jylland: 

1) Birgit Justesen, Husbondvej 35, 8850 Bjerringbro, 

86 65 90 36, justtang@post6.tele.dk 

2) Peter Brøgger Sørensen, Møllepold 17, 6200 

Aabenraa, 22 11 77 67, brogger.p@inet.uni2.dk 

3) Joan Hegelund, Overmarken 28 6670 Holsted 

joanhegelund@adslhome.dk 

4) Karl-Erik Christensen, Silkeborg Amtsgymnasium 

Medhjælp: 

1) Bent Valeur, bent.valeur@adr.dk 

2) Bodil Nydal, Aasiaat, Grønland, nydal@greennet.gl 

Liste over geografer der deltager i udviklingskurset 

for: »Det naturvidenskabelige 

grundforløb« 

1) Jesper Kristiansen, Næstved Gymnasium og 

HF (medlem af styregruppen for kurset) 

2) Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 

3) Kirsten Kongstad, Næstved Gymnasium og HF 

4) Joan Hegelund, VUC Fyn 

5) Lisbeth Jacobsen, Amtsgymnasiet i Roskilde 

6) Karl-Erik Christensen, Silkeborg Gymnasium 

7) Birgit Justesen, Nærum Gymnasium 

8) Tove Overgaard, Voksenuddannelsescenter 

Frederiksberg 

9) Peter Brøgger Sørensen, Aabenraa Gymnasium 

Efteruddannelsesgrupper: 

Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser 

og historie: 

Bjørn Buchardt, GeoCenter 

Vibeke Marquardsen 

Tove Bække Overgaard 

Teknologi, stofkredsløb, energistrømme og 

ressourcer 

Kjeld Rasmussen, GeoCenter 

Steen Ussing 

Lone Glenstrup 

Geologi; emneområder og kompetencer relevante 

for gymnasiefaget 

Ole Graversen, GeoCenter 

Helle Øelund 

Jørgen Lorentzen 

Forslag til indkøb af litteratur til geografidepot eller bibliotek kunne være 

Stephen Marshak: Earth: portrait of a planet. W.W. Norton & Company Ltd., www.wwnorton.com 

Denne bog bruges på geologistudiet både i København og Århus og geo-konsortiet, som 

bla.beskæftiger sig med geologi-efteruddannelse af naturgeografilærere, har besluttet at anvende 

denne. Den har udførlige CD-rommer med illustrationer og animationer. 

Helle Øelund


GIS – kommet for at blive! 

Med afsæt i en konference et kik på GIS i gymnasiet og omegn 

af Laust Wium Olesen 

Den 2. europæiske konference for undervisere, 

der bruger ESRI-software eller på ”nydansk” 

2nd European Conference for ESRI Education 

Users 

Ovenstående konference blev i år holdt i København 

i dagene 7.-9. november. Det skete i tilknytning 

til den store europæiske ESRI-bruger 

konference 8.-10. november. Med ca. 60 deltagere 

var uddannelseskonferencen lillebror og holdt til 

på Geografisk Institut, mens storebror med ca. 700 

deltagere foregik på Radisson SAS Falconer Hotel. 

Mandagen var fælles for begge konferencer. En 

gruppe på en 10 gymnasielærere, fortrinsvis med 

geografi som fag, havde meldt sig til konferencen 

for en betaling på kun 

900 kr. Det var godt nok 

billigt, det var tydeligt at 

erhvervslivet med interesser 

i GIS havde fået lov 

til at sponsorere. Den 

danske importør af ESRIs 

software (ArcView m.m.) 

var arrangør af begge konferencer. 

Som tekstboksen viser, 

bliver GIS ikke til at 

komme uden om i fremtiden. 

Så spørgsmålene er: 

Hvad rører der sig så af nyt på GIS-fronten, 

hvordan går det med GIS i den danske uddannelsesverden 

generelt og i gymnasiet specielt? 

Hvordan står Danmark i forhold til andre 

lande på dette område? Og hvordan kommer 

vi videre med GIS i gymnasiet? 

GIS-fronten: Jack er Gud. 

Programudviklingen af GIS styres først og fremmest 

af kommercielle behov, af myndigheders 

behov og kun delvis af undervisningsbehov. 

ESRIs grundlægger, Jack Dangermond, har dog 

en forkærlighed for undervisningsverdenen, så da 

han talte til den 700-tallige forsamling blev der 

lyttet. Hans præsentation hed: GIS – The Language 

of Geography 1 . Den var en klar hyldest til 

GIS i almindelighed, og ESRIs programmer i særdeleshed. 

Men i en verden med stigende kompleksitet, 

flere udfordringer og modsætninger, er GIS 

som geografiens sprog en hjælp til at beskrive, 

begrebssætte, kommunikere, skabe enighed og 

samarbejde om at klare udfordringerne i fremtiden. 

I Dangermonds præsentation, samt i en mere 

teknisk præget demonstration, som en håndfuld 

ESRI-medarbejdere stod for, blev ESRI-programmernes 

store styrker og nye features sendt ud over 

scenekanten til et forventningsfuldt publikum. 

Fra det seneste læreplansudkast for 

Naturgeografi B-niveau: 

Analyse og tolkning af kort og andre rumlige 

mønstre 

- Anvendelse og analyse af kort 

- Tolkning af billedmateriale 

- Analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse 

af GIS (Geografiske Informations Systemer). 

… Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt 

indebærer en betydelig anvendelse af it til 

søgning af data og bearbejdning i GIS m.v. 

Og kan vi så bruge 

det, alt det nye? 

GIS-programmer 

og skoler 

Den nyeste programserie, 

ArcGIS 9.0 med 

en Globe-tilføjelse (3D 

panorering, zooming 

m.m.m.), er naturligvis 

imponerende, 

men den kræver pænt 

voldsomme kræfter af 

hardwaren, så der vil 

nok gå en tid inden 

ArcGIS 9 finder vej til skolerne. Lige nu fungerer 

ArcGIS 8.2 med delvis dansk brugerflade på min 

skole (Windows XP krævet), men andre steder 

har man installeret den nu ca. 6 år gamle version 

ArcView 3.2 (Windows 98-egnet). Skolelicenser 

for hver af de 3 nævnte programmer koster 7500 

kr. Så hvad skal man købe? Det afhænger mest 

af skolens styresystemer og RAM i Pc’erne, 

Windows 98 og beskeden RAM => ArcView 3.2; 

Windows XP og 512-1024 MB RAM => ArcGIS 

9.0 med Globe. Men under alle omstændigheder 

kan man godt lave en masse GIS i klasseværelset 

med de ældre programmer. 

IT skal .. .. .. visualisering og analyse af data, 

herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlingsprogrammel.


Som udtryk for ESRIs velvilje overfor undervisningsverdenen 

har de dog også udviklet gratis 

programmer. Det nyeste af disse kaldes AEJEE 

– ArcExplorer - Java Edition for Education. Det 

er et ganske fornuftigt program til GIS. Man vil 

i sin geografiundervisning fx kunne gennemføre 

en del af de cases, som GOGIS har lagt ud på sin 

hjemmeside, med AEJEE. Og programmet er som 

skrevet helt og aldeles gratis. Man skal dog lade sig 

registrere som bruger for at få adgang til at downloade 

de knap 49 MB 2 . Som en igangsætter af GISarbejdet 

er det et godt produkt, det kører stabilt i en 

overskuelig brugerflade. Men opstår ønsket under 

fx feltarbejde om at bruge egne indsamlede data 

(evt. i kombination med GPS) og foretage udvidede 

manipulationer af data, så må man til lommen 

og købe en skolelicens, for her må AEJEE stå af. 

GIS i uddannelsesverdenen 

For den lille forsamling af undervisere med 

GIS, de 60 deltagere i underviserkonferencen, 

var de mest interessante oplæg dem der kom fra 

undervisere selv. Også her var et par ESRI-folk 

med, som fx George Dailey, som bestyrer ESRIs 

K-12-program (Kindergarten to Class 12). Han 

George Dailey fra ESRI. Foto: Annette Nielsen 

holdt et veloplagt foredrag, støttet af en smuk 

gennemillustreret powerpoint 3 med også danske 

og europæiske eksempler. Alt hvad ESRI gør for 

undervisere verden over blev fremhævet, og det er 

øjensynlig ikke så lidt. 

Gennem flere andre oplæg fra deltagere fra 

hele Europa fik vi et indtryk af, hvor langt man 

er kommet i andre lande. Der var eksempler 

på GIS i undervisningen på flere niveauer, 

hovedvægten på gymnasieniveauet og universitetsverdenen, 

men også grundskoleniveauet og 

lærer(efter)uddannelse blev belyst. Det fremgår at 

GIS på gymnasieniveau ikke er meget udbredt, de 

fleste steder er man med støtte fra fx EU-programmer 

i introduktionsfasen, gymnasier i flere lande 

samarbejder, dog på et relativt simpelt niveau. 

Bl.a. fordi man endnu ikke kan tage det for givet, 

at et europæisk gymnasium er velforsynet med 

computere. Udbredelsen og spredningen kommer 

så forhåbentlig efterhånden. 

Generelt går det fint i universitetsverdenen, bl.a. 

i Danmark, de fleste steder er det præget af fremgang. 

Men en dr. Alvanides fra Geografisk Institut 

på Newcastle University kunne fortælle en bittersød 

historie om GISens korte opblomstring på hans 

institut. Udgangspunktet var et upopulært teknisk/ 

matematisk betonet universitetskursus i GIS, som 

ikke kunne trække studerende. Så fandt Alvanides 

ud af at integrere kurset med noget geografisk og 

kalde det noget andet: Location Matters. I den 

form blev kurset populært og der etableredes en 

overbygning med de studerendes projektarbejder, 

hvor GIS faldt helt naturligt. Alt gik godt i et par år 

indtil universitetet outsourcede opgaven til et privat 

konsulentfirma, der nu giver et hastigt svindende 

elevtal et kønsløst (=geografiløst) GIS-kursus for 

teknikkens egen skyld. De forsamlede undervisere 

kunne nikke indforstået til den erfaring. 

Peter Brøgger Sørensen fortæller om GIS-portalen. 

Foto: Annette Nielsen

GIS i danske skoler 

Danskerne var på hjemmebane og de satte deres 

præg på konferenceprogrammet. Flere af de europæiske 

problemer med udbredelsen af GIS gælder 

også her, men der er gode tegn på, at det snart 

vender. Der var oplæg fra Torben P. Jensen, Peter 

Brøgger og Karl-Erik Christensen fra GOGIS, fra 

Matilde Lissau, GIS i Folkeskolen og fra Thomas 

Balstrøm & Mikkel W. Toft, Geografisk Institut 

på KU (GIKU). 

Hele vejen gennem det danske 

uddannelsessystem er der fremgang 

for GIS, men vi er langtfra kommet 

så langt, at fx GIKU kan regne med 

at geografistuderende, på trods af 

deres åbenlyse interesse for geografi, 

har GIS-kundskaber forud. 

Universitetet starter derfor fra 0, 

ligesom gymnasier og folkeskoler 

naturligvis gør det. Men mødet 

med GIS i ungdommen kan utvivlsomt 

styrke interessen for geografi 

som studium. Og GIKU har brug 

for flere studerende; de har haft et 

svindende optag de seneste år. 

Hovedbudskabet var dog dette: 

Det lover rigtig godt for fremtiden, 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karl-Erik Christensen, foto: 

Annette Nielsen 

at der nu er ved at blive etableret en flot infrastruktur 

for GIS i grundskoler og på gymnasium. 

Infrastrukturen ses i figuren ovenfor. 

Brug infrastrukturen, kom i gang! 

Gæsterne fra USA og Europa var faktisk lidt 

imponerede heraf, selv om det blev understreget, 

at den danske GIS-indsats i skolerne hvilede på 

ret få ”frontrunner” skoler. Europæerne misundte 

os GIS-portalen, mens amerikanerne er vant til 

at data hænger på træerne. Amerikanerne var 

til gengæld benovede af vores 

pædagogiske tilgang til GIS og 

hvor dygtige vore elever var. Det 

igen var så udgangspunkt for et 

hjertesuk fra nogle af de tilstedeværende 

danske gymnasielærere. 

De ønskede sig brændende 

en dansksproget GIS-bog, der 

skulle være program-uafhængig. 

Ikke en stor tung sag, nærmest 

en begynderbog a la ”GIS for 

Dummies”. Et andet ønske 

var en udlånsordning for klassesæt 

af mobile GIS’er, altså 

GPS + håndholdt computer til 

feltarbejde/dataindsamling.


Hvis man skulle opfinde et værktøj, der kan opfylde alle nedenstående 

krav: 

- det skal være elevaktiverende 

- det skal udfordre og pirre nysgerrigheden, den eksplorative adfærd 

- det skal kunne behandle aktuelle problemstillinger 

- det skal kunne dække flere taksonomiske niveauer – gå fra iagttagelse 

via undersøgelse/analyse til visualisering/præsentation og ende 

med beslutning/handling 

- det skal være fyldt med geografi 

- det skal muliggøre flerfaglighed (gymnasiereform) 

- og have en moderne udtryksform 

Ja, så kan jeg ikke komme på noget bedre end et geografisk informationssystem. 

Afslutning 

Deltagelse i konferencer, som den i København, 

er ikke nødvendige for at få noget ud af GIS. Men 

hvis denne artikel har givet smag for at møde 

ligesindede geografer på tværs af grænser og 

blive beriget deraf, så er der årligt en europæisk 

konference at tage til. Næste år i oktober er det i 

Warszawa. 

Kursusdeltagelse er nødvendig for de fleste, og 

det skriver jeg ikke udelukkende for at få flere 

kursister til GIS-kurserne. Det skyldes, at bare et 

endags-kursus kan hjælpe én fornuftigt i gang, så 

man kommer over det høje trin, der er i starten af 

mødet med GIS-programmerne. 

I en tid, hvor geografifaget skal omformes, og 

hvor man måske af visse grunde er lidt i defensiven, 

så synes undertegnede, at det er rart at der 

ligger en ekstra skat i naturgeografis kiste, lige 

til at tage op og afprøve. Først på sig selv og sin 

Torben P. Jensen fortæller om udbredelsen af GIS 

til andre fag. Foto: Annette Nielsen 

kollega, og så på eleverne. Med 

en lille investering af tid, og 

i første omgang behøver man 

ikke engang at betale noget for 

(jule?)gaven, ja, så kan man 

være med til at sikre vores nye 

fag yderligere en position i det 

reformerede gymnasium. 


Studenterkurset i Sønderjylland 

Fodnoter: 

1 http://www.esri.com/news/ 

arcnews/fall04articles/speaking-thelanguage1of2.html 

2 http://www.esri.com/software/ 

arcexplorer/download.html 

3 Alle indlæg på Underviserkonferencen 

ligger på: http://www.euc2004.dk/educ/edu_abstracts_ 

papers.htm 

Stensbæk Plantage og omegn. Et kort produceret 

til geografiekskursionen med TOP10DK-data i 

GIS-programmet ArcGIS 8.2. LWO.

GIS-kursus i foråret 2005 

Samarbejdet mellem Geografforlagets GOGIS-gruppe, firmaet 

Informi GIS og Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF fortsætter. 

Der udbydes i dette forår kun dette ene kursus, som i lighed 

med forrige års kurser er gratis for deltagerne; idet Informi GIS betaler 

kursusafgiften. 

GIS for begyndere og viderekommende 


I læreplanen for Naturgeografi er GIS obligatorisk. Samtidig er GIS velegnet i forbindelse med flerfaglige 

samarbejder i det reformerede gymnasium. Dette kursus henvender sig både til nybegynderen 

blandt geografilærerne, og til geografilærere, der er kommet godt i gang med GIS på tidligere kurser. 

Sidstnævnte kan komme for at få udviklet deres GIS-arbejde yderligere, fx i form af sparring/support til 

de projekter, man selv står med lige nu. Begyndere vil få stor opmærksomhed i form af en særskilt session, 

da kurset har en stor instruktørgruppe til at hjælpe. Hvis en geografilærer har en særlig interesseret 

kollega fra et andet fag på sin skole, er vedkommende også velkommen på kursus. 

Man kan enten selv medbringe egen notebook med GIS-programmel eller benytte kursusstedets installation 

af ArcView 8.2 (dansk udg.). 

onsdag d. 2. marts kl. 9.00 - 16/17 på Rosborg Gymnasium, Vejle 

Kurser 2005 

Kurset var egentlig programsat 

d. 1. december, men tidspunktet 

syntes ikke velvalgt. For tilmeldingerne 

var for få i betragtning 

af kurset klare relevans i disse 

gymnasiereformtider. 

Tilmelding til kurset: 

Til Laust Wium Olesen, laust@lwo.dk senest 1. februar. Ved tilmeldingen til kurset bedes man oplyse 

lidt om eget niveau indenfor GIS, hvilke specifikke teknikker man vil have hjælp til og om man selv 

medbringer udstyr. 

Laust Wium Olesen


Generalforsamlingskurset 

af Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 

I forbindelse med generalforsamlingen 

blev der afholdt et regionalkursus med 

et lidt anderledes indhold end de andre 

regionalkurser. 

Dagen startede med et kursus i Remote Sensing 

ved Peter Brøgger Sørensen. Kurset var meget 

inspirerende. Jeg vil ikke give et referat, men 

give en række links, som man selv kan gå ind og 

undersøge på egen hånd. 

Satellitbilleder 

Vi startede med at studere satellitbilleder (synligt 

lys (VIS), infrarød (IR) og koncentrationen af 

vanddamp i atmosfæren (W 62 )) på følgende link: 

www.eumetsat.int/ --> Vælg i kolonne: Meteosat 

image --> Vælg INCLUDEPICTURE »http: 

//www.eumetsat.int/en/area5/images/full_disc_ 

deselected_focus.gif« \* MERGEFORMATINET 

og tryk dernæst på billedet lige ovenfor . 

Du har nu mulighed for at vælge de forskellige 

satellitbilleder. 

Digital billedbehandling og opgaver 

I forbindelse med nedenstående link findes der 

opgaver vedrørende ”Interaktivt Meteosat billed 

Der diskuteres havstrømme. Foto: Hanne Frederiksen 

Peter Brøgger demonstrerer analysen af satellitfotos 

med programmet LeoWorks. Foto: Hanne 

Frederiksen 

og Føhn”, men inden da har man mødt en række 

af muligheder for digital billedbehandling. For at 

komme til stedet med opgaverne 

kan man følge følgende rute: 

www.eduspace.esa.int/ --> 

Europa set fra rummet -- 

>Vejret. 

Nederst på siden findes mulighederne 

for at vælge opgaver. 

Tanzania 

Et eksempel fra Tanzania, som 

Peter Brøgger har lavet undervisningsmateriale 

til, findes via 

nedenstående link: 

www.virtualtanzania.dk/ 

Næste punkt på programmet var 

Eksperimenter. 

Jesper Kristiansen har lavet

et stort arbejde med at skrive 

oplæg til forsøgsvejledningerne 

til de eksperimenter, som man 

kan udføre ved hjælp af eksperimentkassen. 

Dette punkt er med 

på alle regionalkurserne, og vil 

derfor ikke blive omtalt her. 

En stor tak til både Peter og 

Jesper. 


Se mere om eksperimentel 

naturgeografi på s. 11-12 

Den afgående og nyvalgte formand på kursus. Foto: 



En hårtørrer ingår i den eksperimentelle 

kasse. Foto: Hanne Frederiksen 

Eksperimenterne kræver i meget plads. 

Foto: Hanne Frederiksen


Efteruddannelseskursus på Island 

august-september 2004 

Island 2004 

Det syder og bobler. Foto: Jes Aarre 

I slutningen af august drog en flok geografer på efteruddannelseskursus til Island 

for at blive klogere på geologi og geomorfologi. Det blev vi - gennem foredrag og 

gennemgang af bl.a. af Erik Sturkells kompendium: ”Islands geologi från Tertiær till 

recent” samt via Ellen Habekosts kyndige vejledning på vores tur rundt på øen. Der er 

ikke udarbejdet et kursusreferat, men der er skrevet forskellige artikler. Med på turen 

havde vi - til stor fornøjelse for alle - en geografisk huspoet med: Fritz Tandrup. 

Fritz berigede os hver dag med en eller flere sange om alt det, vi havde set og lært. 

Mel.: Kong Kristian 

Termale kilder springer op 

til hver en tid. 

De er til mer’ end fotostop 

og kan berige sjæl og krop, 

så en geograf bli’r loppet op 

til hver en tid. 

Og hver og én må føle fryd 

ved gejser-dampens hvæse- lyd 

så strid. 

Mel.: Som dybest brønd gi’r altid klarest vand. 

Som dybest brønd gi’r altid klarest vand, 

gi’r hvide bobler smukkest sprøjt i gejser. 

Så gælder det for kvinde som for mand, 

at få det bedste foto, før vi rejser. 

At gør’ det selv er altid aller bedst 

for den, der mestrer foto-knips-teknikken, 

og efter vores ophold bli’r der fest, 

når vi kan matche postkort fra butikken.

Mel.: Det lysner over agers felt 

»Det lysner over agers felt« - 

Det synger vi i Danmark. 

Her damper det fra Hekkenflelt, 

fjernt fra min jyske sandmark. 

Derhjemme har vi sorten muld, 

hvor bondens kvæg kan drømme, 

mens denne ø er ganske fuld 

af stride lava-strømme. 

Centralvulkanens kendetegn 

er geotermiske syden. 

Det bobler i den stille regn, 

når ler bli’r kogt i gryden. 

Oh, skænk mig her en lava-sten 

med huller, skabt af gasser. 

Min skoles samling mangler én, 

hvis form og farve passer. 

Jeg kender lidt til sort basalt, 

men siden bli’r det kritisk, 

fordi jeg også får fortalt, 

at no’et er rhyolitisk. 

Og her på dette lava-felt 

er aa-lava-slagge. 

Min støvle er en lille helt, 

hvis sål jeg dybt må takke. 

Geografer studerer aalava (bloklava), som er 

mere sej end replava, der generelt har et lavere 

indhold af kisel og er mere letflydende og varmere. 

Foto: Kirsten Roug. 


Ivrige geografer diskuterer hot-spot teori med 

Erik Sturkell. Foto: Kirsten Roug. 

Ovenfor: Lige inden geyseren går i udbrud: 

Nedenfor: Lige efter at geyseren er gået i udbrud: 

Foto: Karsten Duus


Ekskursionsmuligheder i Island med base i Reykjavik 

af Inge Hestbæk, Greve Gymnasium 

Mulighederne for at lave fornuftige og faglige 

ekskursioner omkring Reykjavik er store og 

det kan godt lade sig gør inden for det beløb 

der normalt er til rådighed for studieture. Jeg 

vender tilbage til priser sidst i artiklen. 

Reykjanes halvøen 

Hele halvøen er præget af at det er en meget aktiv 

vulkansk zone. 

Lige syd for Reykjavik i byen Hafnarfjördur 

ligger Aluminiumsværket Alcan. Dette må 

være et oplagt besøg værd, både med hensyn til 

energiforbrug og selve elektrolyse processen. 

Desværre var det ikke lykkedes for os at få en 

aftale i stand. 

På vejen videre sydpå er der masser af muligheder 

for at se både aa –lava (sejt flydende lava 

med mange slagger, og som det er meget svært 

at gå på) og pha –lava (tyndflydende lava med 

sammenhængende overflade og som det er let at 

færdes på. I pha- lavaen er der flere eksempler på 

sprækker dannet som tunneller, hvori der har løbet 

lava. Loftet i disse tunneller ”Tumulus Buler” er 

så flere steder faldet sammen. 

Ca. midt på halvøen ligger vulkanen Kellir på 

379 m. Denne vulkan er dannet under is og ligner 

derfor en keglevulkan. Det skulle være mulig at 

lave en tur på et par timer i området og bestige 

vulkanen. Bag vulkanen mod øst ligger en ryg af 

Mobergformationen. Denne er 2 mill. år gammel 

og dannet som sprækkeudbrud under is. 

På vej 425 i den vestligste del af halvøen har man 

over en af sprækkerne anlagt en bro. Dette sted 

skal illustrere at det er her ”Den midtatlandiske 

højderyg” går på land. Dvs. at det er her Nordamerika 

og Europa skilles. Om det er lige præcist 

der er ikke korrekt, men som pædagogisk eksempel 

er det udmærket. 

Den store turistattraktion på halvøen er uden tvivl 

Den blå Lagune. Denne ligger på vej 43 lidt nord 

for Grindavik og i forbindelse med kraftvarmeværket 

Svartsengi. På dette sted ligger magma- 

aa-lava på Reykjaneshalvøen. Foto: Karsten 

Duus 

Den blå Lagune. Foto: Karsten Duus 

Svovludfældninger og leromdannelser ved Seltun. 

Foto: Karsten Duus

kammeret kun i 3 km dybde. Det varme vand fra 

undergrunden bliver af grundvandet afkølet til 70 

° inden det bliver ledt videre ud i rørene til Reykjavik. 

Det er spildevandet fra denne nedkøling 

der bliver udledt til Den blå Lagune. Indgangen 

til Den blå Lagune koster ca. 110 d.kr pr. person 

inkl. grupperabat. 

Tæt ved Den blå Lagune er der en udstilling 

Gjáim (the Rift) omhandlende geotermal varme 

og Islands geologi. 

Langs kysten øst for Grindavik er det muligt at 

se nærmere på Mobergformationen, lagdelt aske 

aflejret i smelte vand samt pudelava. 

Hele området omkring Krýsuvík (tidligere svovludvinding) 

er et højtemperatur område. Her ses 

farverige leromdannelser (skyldes det varme 

vand) og med udfældninger af gips. Ved Seltun er 

der et rigtig god lokalitet, hvor det også er muligt 

at finde alle former for svovl udfældet omkring 

mudderpotter og dampende kilder. Temperaturen 

i potterne er over 100°, så pas på. 

Tæt ved denne lokalitet ligger eksplosionskrateret 

Grænavatn (44m dyb). Herfra er det også muligt 

at foretage et par mindre vandreture for at se på 

lava og kratere bl.a . en ca.1⁄2 times tur til Store og 

Lille Ekberg, der skulle være eksempler på scoriakrater 

(Stratovulkan med aa-lava). 

På vej til Hveragerdi er der mulighed for at lave et 

stop Raufarhóllshellir, hvor der ligger en ca.1 km. 

lang lavahule med drypsten 

I Hveragerdi er der mulighed for at gøre et isstop 

i Eden – stort turist drivhus, hvor der bla. gror 

bananpalmer – husk at gå forbi alle turistboderne 

og ind i det bageste drivhus. Det skulle også være 

muligt at besøge andre drivhuse, men så mange er 

der nu heller ikke. 

På vejen tilbage til Reykjavik er der også mulighed 

for at se de forskellige typer basalter. 

Den gyldne Cirkel 

Dette er den klassiske tur, som man vist ikke kan 

komme uden om når man er på disse kanter. 

Som et ekstra punkt på denne tur bør skal man 

indlægge et besøg på Nesjavellir geotermiske 


Det geotermiske område ved Nesjavellir. Foto: 

Karsten Duus 

Thingvellir sletten. Foto: Karsten Duus 

Tovlava ved Thingvellir sletten. Foto: 

Karsten Duus


kraftværk. Det er meget let at komme ind på 

værket og få en rundvisning. Som en specielt 

kuriositet 

er værket bygget med sikring som tager hensyn 

til pladebevægelserne i dette område. Uden for 

selve værket får man et fint indtryk af hele det 

geotermale område. 

Thingvellir må selvfølgelig være et must for 

enhver geografisk ekskursion til Island. Her 

ses en konstruktiv pladegrænse på land. Der er 

masser af muligheder for at demonstrere forskellige 

lavatyper. At området så også er kendt fra 

de islandske sagaer og som lokalitet for verdens 

ældste tingsted (kan bruges til samarbejde med 

dansk og historie) er en anden sag. 

Fra vej 36 er der i øvrigt en god udsigt til den 1060 

m. høje klassiske keglevulkan Skjaldbreidur 

Det næste klassiske stop er ved Geysir. – et rigtigt 

spændene høj geotermalt område med flere geysere. 

Selve Geysir var holdt op med at springe, 

men kunne dog ved hjælp af sæbe fås til at 

springe på kommando. Efter et stort jordskælv 

på 7 i området i 2000 er den begyndt at springe 

uregelmæssigt men dog flere gange ugentligt. 

En anden knap så høj gejser Strokur springer til 

gengæld næsten hele tiden dvs. med 5 –10 min. 

mellemrum. Andre spændende fænomener er 

”brillerne” - 2 vandhuller meget tæt på hinanden, 

men det ene med koldt vand og det andet med 

næsten kogende vand. 

I forbindelse med den lokale turistbutik er der 

lavet en rigtig god udstilling omhandlende vulkaner, 

jordskælv, gletschere , varmekilder, vandfald 

og vegetation. (entre 300 is. kr. for elever og gratis 

for lærerne). Udstillingen kan varmt anbefales. 

Ikke ret langt herfra ligger vandfaldet Gullfoss 

med vand fra gletscheren Langjökull. Det skulle 

være muligt ca. 2 – 3 km fra vandfaldet at følge 

en sti frem til Gullfoss. 

Andre ture 

Hvis økonomi og tiden ellers tillader det kan det 

anbefales at lave en tur længere øst på med stop i 

bl.a. Hvolsvollur, hvor der ligger et museum om 

Najls Saga , ved Seljandsfoss (man kan gå ind 

Et indledende trin i udviklingen af en gejser (Strokur). 

Foto: Karsten Duus 

bag vandfaldet), ved Skogafossen samt kører op 

til Sólheimajökull, der er en udløber af Mýrdalsjökull. 

Det er muligt at gå helt frem til gletscherkanten 

og også op på gletscheren. 

Priser 

Det er muligt at få rejsebureauer til at arrangere 

turen til Island (bla. har Kilroy Reykjavik på 

deres program. Disse bureauer arrangere også 

gerne busture.). Hvis man selv går i gang med at 

arrangere turen bliver det noget billigere. Det er 

muligt dels at købe flybilletter direkte hos forskellige 

selskaber. I alle tilfælde er det dog Icelandair 

man flyver med. Det er selvfølgelig også muligt 

selv at booke vandrehjem. Ved selv at arrangere 

disse praktiske ting er det lykkedes mig at få 

prisen ned på et niveau, så jeg kan komme af 

sted med en klasse her til foråret og få plads til 

et par busture. Også på busture er der besparelser 

at hente ved selv at arrangere. F.eks. koster ”Den 

gyldne cirkel” hos et bureau 310 kr. pr. person 

, men ved en enkelt kontakt til et islandsk busselskab 

er prisen for 20 pers. bus 4750 kr. (237 

kr. pr person) og 5434 kr. og for en 37 pers. bus 

(svarer til 191 kr. pr person ved 30 deltagere) for 

den samme tur. 

Island er ikke et billigt land at rejse i, men ved 

selv at lave mad på vandrehjemmet og lave madpakker, 

kan man godt holde omkostningsniveauet 

nede. Chancen for, at studieturen ender i druk er 

også ret begrænset 

Inge Hestbæk

Midtmoræner. 

Den mest synbare form af overflademateriale på 

en gletscher er midtmorænen. Den danner et spor 

hvor to sammenflydende dalgletschere møder hinanden 

helt frem til isranden. Materialet kan godt 

gå et stykke ned i isen, og i helt ekstreme tilfælde 

helt ned til bunden af gletscheren, men i langt de 

fleste tilfælde er det et overfladefænomen, som 

går op til en meter ned i isen, oftest betydelig 

mindre. Materialet er kantet og usorteret og står 

ofte op som en ryg på gletscheren. Det meste af 

ryggen er is, der bare er dækket af et tyndt lag 

debris, som beskytter den underliggende is mod 

at smelte (ablation). Ryggen opstår fordi debrislaget 

overstiger en vis kritisk tykkelse, og er således 

med til at nedsætte ablationen. 

Hvis punktet hvor de to dalgletschere møder 

hinanden ligger over firnlinien, er det almindeligt 

at midtmorænen først kommer til syne på 

overfladen længere nede af gletscheren, hvor den 

større ablation smelter midtmorænen frem. Ser 

man på midtmorænen i længdeprofil, vil der ofte 

være partier med stor mængde debris efterfulgt af 

partier med et tyndt lag debris. Det er simpelthen 


Overfladeformer samt materiale på gletscheris 

af Per Weber, Vordingborg Gymnasium 

en årstidsvariation der er årsagen. Om sommeren 

er produktionen af debris mere aktiv. Større partier 

af klipperne er ikke dækket af sne, og derfor 

mere udsat for frost/tø processer, og det giver 

mere debris som falder ned på gletscheren. Også 

jordskred og nedfald fra klippesider giver et større 

tilskud af materiale om sommeren. 

Ablationsmoræne. 

Fig. 1. Midtmoræne på Skaftafällsjökull. Toto: Per Weber sep. 2004 

Ablationsmoræne optræder på gletscheroverfladen 

i nærheden af isranden. Jo nærmere vi kommer 

isranden, jo mere morænemateriale kommer der 

frem på overfladen. Materialet stammer fra dels 

fra isens overflade, hvor det smelter frem, dels 

fra gletscherens bund. Den yderste del af isen ved 

isranden er ofte nærmest statisk, dvs den bevæger 

sig ikke ret meget. Fremadbevægelsen i gletsheren 

er gået i stå, og den nærmer sig dødis-stadiet. 

I grænsezonen mellem denne statiske is og den 

bagfra kommende is der stadig bevæger sig opstår 

ofte forkastningsplaner i isen (Shearplanes). 

Langs disse shearplanes kan materiale fra isens 

bund føres op på overfladen, hvor det kommer til 

syne og lægger sig ovenpå isen som en ablationsmoræne. 

Dette morænemateriale 

beskytter den 

underliggende is mod 

ablation, og tykkelsen 

af ablationsmorænen 

kan blive flere meter. Et 

andet sted på gletscheren 

hvor sådanne shearplanes 

opstår, er ved foden af et 

stort isfald, og her vil der 

også¨kunne transporteres 

store materialmængder 

op på gletscherens overflade 

langs disse revner 

i isen. 

Ved isranden vil det ofte 

være således at der vil 

være en glidende overgang 

mellem ablationamoræne 

på isoverfladen, 

morænemateriale over


dødis, nedskredet ablationsmoræne 

samt endemoræne ved selve isranden. 

Det kan ofte være vanskeligt at skille 

de enkelte typer fra hinanden. 

Det har tilsyneladende stor betydning, 

hvor tykt laget af debris er på gletscheren, 

med henblik på om laget beskytter 

mod ablation eller ligefrem fremmer 

ablationen. Hvis laget af debris er 

meget tyndt, kun få millimeter til 2 cm 

tykt har det den effekt at laget fremmer 

ablationen, således at gletscheren 

smelter hurtigere under det tynde 

lag, og effekten af ablationen bliver 

at hældningen af gletscheroverfladen 

stiger, så den bliver mere stejl, og noget 

af debrislaget begynder at skride nedad 

mod isfronten. Er debrislaget til gengæld 

tykkere end den tilsyneladende kritiske 

værdi på 2 cm, har det den modsatte 

effekt, at debrislaget beskytter den 

underliggende is mod ablation, så smeltningen 

foregår ved en lavere hastighed. 

Et eksempel fra Nordsverige (Østrem, 

1959) viser det samme. En ren isoverflade 

smeltede 4,5 cm pr. døgn. Med et 

toplag på 6 cm debris var afsmeltningen 

nedsat til 3 cm pr. døgn, og ved 20 cm 

tykkelse af debrislaget reduceredes 

afsmeltningen til 1 cm pr døgn.Se fig. 2 

Dirt-cones. 

Dirt-cones opstår når der er et lille 

område på et par m² hvor materialetykkelsen 

er særlig stor på gletscheroverfladen. 

Den tykke mængde materiale 

beskytter isen nedenunder, hvorimod 

isen uden omkring med kun et meget 

tyndt dække af materiale hurtigt smelter 

bort. Vi får således dannet en lille høj på 

gletscheroverfladen, og hurtigt får den 

facon som en omvendt kræmmerhus, og 

vinklen bliver hurtigt maximal, og det 

tykke sedimentlag glider ned af siden 

på kræmmerhuset, og efterlader kun et 

tyndt lag, som dog stadig er tykt nok til 

at bevare den cone-form den har opnået. 

Men en kraftig solindstråling vil selvfølgelig i 

den sidste ende gøre kål på vores cone, som så 

smelter væk. 

Fig. 3. Ablationsmoræne, fronten af Solheimajökull. Bemærk 

gletscherporten, hvor smeltevandet løber ud. Foto: Per 

Weber, sep. 2004 

Fig. 4. Dirtcone på Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber, 1975 

En del af det materiale, der frigøres på overfladen 

ved ablation i israndszonen, bliver ført bort af 

smeltevandsstrømme på isoverfladen og ender

Fig. 5. Diagram over spoolbar. 

Fig. 6. Spoolbar ved Tungnaajökull, 

foto: Per Weber 1975 

Fig. 7. Stor spoolbar i elven Skeidera. Foto: Per 

Weber 2004 


i en gletscherbrønd, hvor det bliver ført ned i 

gletscherens bund, og videre ud gennem en smeltevandstunnel 

til en gletscherport , hvor det evt 

kan aflejres som sandur, eller f. eks som en banke 

i smeltevandsfloden. Se fig. 4 + fig 5. 

Sprækker (Crevasses) 

Der vil ofte være sprækker og revner i gletscheris. 

De deles op i 4 hovedtyper, som ses på fig. 8. 

A: Chevron-spalter, dannes ved friktion mellem 

dalsiden og gletscheren 

B: Tranversalspalter dannes ofte når gletscherens 

længdeprofil pludselig får en større vinkel, som 

ved starten på et isfald. Spalterne vil ofte lukkes 

igen ved foden af isfaldet. 

C. Spredningsspalter dannes ofte når dalen hvor 

gletscheren bevæger sig i udvides. 

D. Radiale spalter dannes som regel ved gletscherfronten. 

se fig 9. 

I forbindelse med et isfald dannes en gang imellem 

de såkaldte »Ogives«, som er skiftende lag 

af hvid og mørk is. Det er ikke ualmindeligt ved 

islandske gletschere. Alt efter isbevægelseshastigheden 

er afstanden mellem de hvide og mørke 

ispartier mellem 50 og 200 meter. 

De hvide bånd består af hvid is med luftbobler 

i, som giver en lidt lavere densitet end de mørke


rekonsolideres isen som hvid kold is fuld 

af luftbobler. Nedenfor isfaldet bliver 

forskellene mellem de to typer bånd 

endnu større, idet de hvide bånd har 

større albedo og modtager derfor mindre 

varme end de mørke bånd. De hvide 

bånd står derfor op som høje og isoverfladen 

bliver bølget. Det smeltevand 

der dannes på isoverfladen samler sig i 

trugene mellem bølgetoppene af hvid is, 

og hjælper med til at øge akkumulationen 

af skidt i de mørke bånd. Endvidere 

er den mere grovkornede is i de mørke 

bånd bedre til at holde på skidtet end den 

finkornede hvide is. 

Fig. 9. Sprækker i gletscheroverfladen ved fronten af Skaftafällsjökull. 

Foto: Per Weber sep. 2004 

bånd som består af blå is uden luftbobler. 

Hvert af de mørke partier består af den del af 

gletscheren som har tilbragt sommeren med at 

bevæge sig ned af isfaldet. Mens bevægelsen 

nedad isfaldet foregår, sker der langsomt en 

proces hvor iskrystallerne bliver større ved 

smeltning og genfrysning, en del skidt accumuleres 

på den strakte isoverflade, og en del 

smeltevand samler sig i revnerne. Ved foden 

af isfaldet rekonsolideres den opbrudte is 

ved compression til hovedsagelig blå is uden 

luftbobler men med et indhold af skidt. Om 

vinteren er den is der passerer ned gennem Fig. 11. Gletscherbrønd, Solheimajökull. Foto: Per 

isfaldet hovedsagelig frosset hele tiden, hvor- Weber 1975 

ved iskrystallerne forbliver små, og isoverfladen Sorterede aflejringer 

beskyttes af et tæppe af sne. Ved foden af isfaldet 

Noget af det supraglaciale materiale kan 

være delvis sorteret. Der er som regel en 

del smeltevand til stede på overfladen af 

gletschere, og materiale der er transporteret 

af vand er sorteret i en eller anden 

grad. Ofte opstår små bassiner på gletscheroverfladen, 

som kan udvikle sig til 

små søer, hvor sorteret vandtransporteret 

materiale kan bundfælde sig, og senere 

eventuelt blive opblandet med andet 

supraglacialt materiale, når søens vand 

tappes. Det er derfor almindeligt at der 

i ablationsmorænen indgår partier af 

materiale, der er sorteret og lagdelt. 

Fig. 10. En lille sø på overfladen af Solheimajökull. Foto: 

Per Weber 2004 

En del af det vandtransporterede materiale 

kan via en gletscherbrønd (Fig.

11) nå ned i bunden af gletscheren, hvor 

smeltevandet har uderoderet en tunnel. 

En sådan smeltevandstunnel fører smeltevandet 

fra isen ud til fronten og videre 

ud på sanduren. Er der meget medført 

materiale kan vi hvis vandhastigheden 

er lille få afsat sorteret materiale i tunnellens 

bund. Vi kan få dannet en tunnelås. 

Resterne af en sådan tunnelås ses 

på fig. 12. 

Litteratur: 

Clifford Embleton & Cuchlaine King : 

Glacial Geomorphology, Arnold 1975 

Johs. Krüger : Glacialmorfologi – Fladlandsgletscheren 

og landskabet, Københavns 

Universitet 2000 

R.J.Price : Glacial and fluvioglacial landforms, 

Oliver & Boyd 1973. 

Per Weber 

Lakigígar er et eksempel på en kraterrække 

af basaltisk sammensætning. Kraterrækken er 

næsten 30 km lang og består af en lang række 

kratere. 

I udbrudsperioden (1783) producerede Lakigígar 

14 km 3 lava som nu dækker et område på 565 km 2 . 

Det svarer cirka til Bornholms størrelse. Lakigígar 

er den vulkan der har produceret mest lava i 

de sidste 1000 år. 

Lavaens sammensætning er tholeiitisk 

FMA-diagram som viser et typisk tholeiitisk og 

kalkalkalisk spor (1) 


Fig. 12. Lille ås på det proglaciale område foran 

Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber 2004 

Lakigígar - Laki 

af Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 

og dens kemiske sammensætning minder meget 

om Grimsvötn, som ligger under Vatnajökull. 

Grimsvötn er en centralvulkan og den havde på 

samme tid en udbrud fra et dybere magmakammer. 

Man kan forestille sig et stort magmakammer 

på grænsen mellem skorpen og kappen er 

årsagen til Lakiigarudbruddet. (1) 

Tefrakronologien udnytter, at et hvert vulkanudbrud 

har en bestem kemisk signatur. Tefralagene 

(Tefra:løse udbrudprodukter) er markører, 

når de som vist på nedenstående foto har 

en ubrudt stratigrafisk følge. Når man 

ved hvilke lag, der er fra hvilket udbrud, 

kan de bruges til at tidsfæste geologiske 

formationer og arkæologiske fund andre 

steder i verden. Man kan studere kornenes 

form og kemiske sammensætning, hvilket 

man gør i forbindelse med de Grønlandske 

iskerneboringer og dermed kan man få 

iskernes lag tidsfæstet.


Udsigt over Lakigigar kraterrækken, foto: Hanne Frederiksen 

Kort over lavaens udbredelse i forbindelse med 

udbruddet af Eldgjá (934) og Lakigigar (1783). (1) 

Jordbundsprofil fra sydkysten af Island

Beskrivelse af udbruddet 

Lakigígar udbruddet startede med megen jordskælvsaktivitet 

i slutningen af maj 1783 og selve 

udbruddet startede om morgenen den 8 juni. Fire 

dage senere nåede lavaen ned til bebygget område. 

Beskrivelsen af udbruddet fra Vor Klodes Saga af 

J.O.Bøving-Petersen udgivet i 1912 (2) er langt 

mere malende, end vi i dag er vant til i vores 

geografibøger: 

”Oppe paa Højlandet, fjærnt fra Bygden, var 

Lavaen begyndt at strømme fra Kraterne, og 

derfra kunde man i Bygden høre en stadig Kogen 

og Brusen, der sammenlignedes med Lyden af 

mange Vandfald eller en Kæmpe-Gryde, der 

kogte over. Skaftaa, som den Gang var 70 Favne 

bred ved Færgestedet i nærheden af Kirkjubær og 

meget dyb, begyndte den 9. Juni at formindskes, 

og den 10. Juni kunde man fra Bygden tydelig 

se flere lysende Ildstøtter kaste deres mørkerøde 

Skær og den nordlige Himmel og Jordskælvene 

tiltog endnu mere. Denne Dag regnede det stærkt 

med Aske, som brændte Huller på skræppebladene 

og sorte Pletter paa Faarenes Skind. Den 

11. Juni forsvandt Skaftaa helt og den næste Dag 

kom en vældig Lavastrøm som et brusende Hav 

væltende frem af Skaftaaens Kløft ned paa det 

beboede Fladland. 

Dets samlede 

Mængde af 

Udbrudsprodukter 

vilde kunne 

dække hele 

Sjælland med 

et to Meter tykt 

Lag, hvoraf fire 

Femtedele var 

Lava, Resten 

Aske og andre 

løse Udbrudsstoffer” 

Konsekvensen af udbruddet var hungersnød og 

sult. Cirka 1/5-del af islands befolkning døde i 

årene 1784-85. 

Kilde (2) beskriver konsekvenserne af udbruddet 

således: 

”Disse Udbruds Indflydelse paa Sydlandets eller 

rettere hele Islands Næringsveje var ubeskrivelig. 

Paa Grund af den tykke Taage og de Askeskyer, 

som hele Sommeren formørkede Luften, kunde 

Fiskerne sjældent drage ud paa Havet, og Som- 


merfiskeriet blev derfor højest ubetydeligt. 

Forellerne i mange Indsøer døde, da Søerne blev 

opfyldt af vulkansk Aske og Grus, der var mættet 

af svovlsyrlige Dampe; de store Fugleflokke, der 

plejede at have deres Tilhold oppe i Højlandet 

ved forskellige ferske Søer, blev fordrevne af 

de kvælende Dampe. Den største Skade, som 

Udbruddene medførte, var dog den fuldstændige 

Ødelæggelse af Græsmarkerne og derved 

Bøndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da 

Græsset enten var blevet svedet af Markerne eller 

overdækket med Aske og Dynd, døde Kreaturerne 

af Sygdomme og Sult … 53pCt. af alt Hornkvæg, 

der fandtes, 77 pCt. Af Hestene og 82 pCt. af 

Faarene. Da Hestene er det eneste Samfærdselsmiddel 

paa Island, kan man tænke sig, hvilken 

Indflydelse deres Død havde paa Samkvemmet.” 

Ulykkerne forsatte og i 1784 var der store jordskælv, 

hvor mange bygninger blev beskadiget 

eller ødelagt især på den sydlige del af Island. Der 

blev sendt bistand fra København, men i mange 

tilfælde kom den for sent. Der blev nedsat en 

komité , der skulle forsøge at løse problemerne 

på Island.(3) Man talte en overgang om at flytte 

en del eller hele Islands befolkning til Danmark 

nærmere bestemt til Vestjylland, hvor livsbetingelserne 

hos ”Uldjyderne” ikke var så forskellig 

fra forholdene på Island dengang. (4) 

Klimakonsekvenser 

Vulkanudbruddet af Laki havde som det fremgår 

af ovenstående store konsekvenser. Konsekvenser 

som rakte ud over Island. Europa oplevede i 1783 

en syreholdig ”tør” tåge. Tågen påvirkedes ikke af 

solens varme i løbet af dagen (4). 

Vulkanen udsendte over 100 mio tons SO 2, som kom 

op i vestenvindsbæltet - Jetstrømmen, hvorved den 

førtes mod Europa (se nedenstående figur). Svovldioxiden 

reagerede med atmosfærens vand og dannede 

over 200 mio. tons svovldioxid (H 2 SO 4 ) aerosoler.


175 mio. tons kom til Europa og medførte 

ødelæggelser på vegetationen og 

afgrøder overalt i Europa. Trævæksten 

blev hæmmet i Skandinavien og i 

Alaska. Den følgende vinter var en 

af de koldeste i både Europa og Nord 

Amerika, som det fremgår af ovenstående 

figur. Man mener at den årlige 

afkølende effekt af Lakiudbruddet var 

1.3 0 C og som varede i to til tre år. (5) 

Referencer: 

(1): Erik Sturkell, Islands geologi från 

Tertiär till recent. Kompendium 

2004 

(2): J.O.Bøving-Petersen, Vor Klodes 

Saga udgivet i 1912 

(3): Jón R. Hjálmarsson, Islands historie 

fra bosættlse til vore dage 1999 

(4): Nyt fra Geus, nr. 4 2000, Erik Schou 

Jensen, Kan vulkanudbrud påvirke 

jorden klima. 

(5): Thor (5)Thordarson og Armann Hoskuldsson, 

Island. Terra 2002 

Island er storforbruger af energi. 

I 1997 var energiforbruget pr. indbygger 

på 8566 kg olieækvivalenter 

(til sammenligning forbrugte hver 

dansker det år 3994 kg olieækv.) 1 . 

Ifølge Human Development Report 

2004 var det islandske elforbrug pr. 

indbygger i 1980 13838 kWh, mens 

det i 2001 var steget til 28260 kWh 

– kun overgået af Norge. 

Dette er voldsomme tal, som kan få 

miljøbevidste mennesker, der tænker i 

bæredygtig udvikling, til at blive bekymrede 

over Islands bidrag til den forøgede 

drivhuseffekt. Men hvor de primære 

energikilder i Island før 2. Verdenskrig 

var fossile (først kul, der så senere blev 

erstattet af olie), udgjorde vandkraft 17,5 % og 

Geotermisk energi 

af Anette Schmidt, VUC Vestsjælland 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: 

http://www.hagstofa.is/template44.asp?PageID=1160

geotermisk energi 54,3 % af det totale energiforbrug 

i år 2002 3 . Godt 70 % af energiforbruget 

stammer således fra indenlandske vedvarende 

energikilder, mens den resterende del udgøres af 

importerede fossile brændsler til motorkøretøjer 

og til fiskeriflåden. 

CO 2 -emissionen pr. indbygger var i 1980 på 8,2 t 

(Dk: 12,3), som i 2000 var faldet til 7,7 t pr. indb. 

(Dk: 8,4) 4 . 

De islandske tal dækker i øvrigt over, at nogle 

energiintensive industrier i form af et par aluminiumssmelteværker 

og et værk, der fremstiller ferrosilikat, 

forbruger en stadig stigende procentdel 

af al elektricitet i landet (i 2002 64,9 % 5 ). Disse 

industriers voksende forbrug er også tydeligt, når 

vi ser på det 

samlede energiforbrug fordelt på sektorer inden 

for de sidste 20 år: 

Historisk og nutidig anvendelse 

De varme kilder har været kendt længe. Da den 

første islænding, landnamsmanden Ingolfur 

Arnarson, øjnede land, smed han støtterne fra sit 

høje sæde overbord og overlod det til guderne at 

dirigere ham derhen, hvor han skulle slå sig ned. 

Hans slaver fandt dem ved en bugt, hvor det røg 

op fra jorden, hvorfor de kaldte stedet Reykjavik 

(”røgbugten”). Røgen viste sig at være opstigende 

damp fra varme kilder. 

Ældre optegnelser, herunder sagaerne, omtaler 

kun, at de varme kilder har været anvendt til badning 

og tøjvask. Fx har indbyggerne i Reykjavik i 

århundreder benyttet de varme kilder i Laugardalur 

til at vaske tøj i. 

Varme kilder i Laugardalur ved Reykjavik o. 

1900. 

Senere optegnelser beretter om anvendelse af 

den geotermiske energi til bagning af brød og 

dyrkning af mere varmekrævende afgrøder som 

fx kartofler. 

I dag har den geotermiske aktivitet, som det 

fremgår af tallene for det samlede energiforbrug, 


vældig stor betydning for Island. Først og fremmest 

bruges energien til opvarmningen af næsten 

90 % af boligerne. I Reykjavik har kun huse 

bygget før 1930 skorsten. Geotermisk energi er 

gennem de sidste godt 20 år blevet anvendt til 

at smelte sne. Brugt vand fra husholdninger (på 

omkring 35°C) benyttes til at afise fortove og parkeringspladser. 

Det totale areal dækket af systemer 

til smeltning af sne vurderes til at være 350.000 m 2 , 

heraf 250.000 m 2 i Reykjavik. 

Også drivhusgartnerier opvarmes med det varme 

vand, der med varmeisolerede pipelines transporteres 

fra dybe og ofte fjerne boringer. En anden 

stor del anvendes til el-produktion, varmt vand 

benyttes til at øge vækstraten ved fiskeopdræt og 

geotermisk damp anvendes til at tørre importeret 

tømmer, som derefter reeksporteres. 

Derudover er der mere utraditionelle anvendelsesformer 

som tørring af tang (til menneske- og 

dyrefoder samt til videreforarbejdning i kosmetikindustrien), 

udvinding af silikater (til anvendelse 

i kosmetik- og medicinalindustrien) og til tørring 

af fisk og diatoméer. 

En virksomhed omkring søen Mývatn udvinder 

årligt 27.000 tons diatoméer fra søen. Deres skaller 

består primært af SiO 2 . 

Silikatets uopløselighed og diatoméernes uensartede 

former gør dem velegnede til rengøring 

af organiske væsker ved filtrering. Olier, vand, 

medicinalvarer, øl, vin, opløsningsmidler til 

kemisk rens og brændstof til flyvemaskiner renses 

via filtre fra diatoméer. Desuden gør skallens 

naturlige styrke og lethed den velegnet som fyldningsmiddel 

i maling, plastic, papir og gødning 

- samt som slibemiddel i tandpasta. 

Men som i gamle dage anvendes den termiske 

energi også i dag til varme bade, og nu er vaskekonerne 

i Laugardalur erstattet af fritidsbadende: 

Svømmebadet i Laugardalur o. 2000. 

Der er langt over hundrede termisk opvarmede


bassiner, der tilsammen dækker et areal på 27.000 

m 2 - de fleste er ude i det fri og i brug året rundt. 

Det geotermiske system 

Geotermisk vand starter ligesom koldt vand som 

nedbør. Koldt og tungt regnvand siver ned i nærheden 

af op til 1200°C varmt magma, som fra dybere 

lag via fx intrusioner er kommet op til lag nær overfladen. 

Herved opvarmes vandet, og det stiger op. 

På denne måde føres varme fra dybere- til højereliggende 

lag, og geotermiske områder dannes. 

Model af et ideelt geotermisk system. 

Man skelner mellem geotermiske områder i lav- 

og højtemperaturområder – jf. nedenstående kort. 

Høj- og lavtemperaturområder i Island 

Højtemperaturområder 

Lavtemperaturområder 

Tidlige kvartære bjergarter 

Sene kvartære bjergarter 

Aluviale sletter 

Tertiære basaltiske bjergarter 

Afstrømning fra varmt grundvand 

Lavtemperaturområder findes i stort antal i Island 

(der er ca. 250) og forekommer i geologisk ældre 

områder udenfor riftzonen. De største områder 

ligger i det sydlige og vestlige Island. Definitionen 

på et lavtemperaturområde er, at dets temperatur er 

mindre end 150°C i ca. 1000 meters dybde. Temperaturen 

er højest i de områder, der ligger nærmest det 

vulkanske bælte – og aftager væk fra det. 

Når vandet i disse områder opvarmes, opløses forskellige 

stoffer fra grundfjeldet (fx silikater og svovlbrinte), 

som så blandes sammen med vandet og giver 

det dets karakteristiske lugt af rådne æg. Men koncentrationen 

af mineraler er lav i vandet, og derfor kan 

det anvendes direkte til varmtvandsforsyningen. 

Højtemperaturområderne følger den aktive 

vulkanisme indenfor riftzonen og langs periferien 

af denne. Der er 20-30 af disse områder i 

Island, og vandtemperaturen her er mindst 200°C 

i en dybde af 1000 meter. Vandet er så rigt på 

gasser og mineraler, at det ikke kan anvendes i 

distributionssystemet. På (langt) sigt 

forventes det dog, at områderne kan 

udvikles til lavtemperaturområder, 

efterhånden som de bevæger sig væk 

fra det vulkanske bælte som følge af 

bevægelserne ved den konstruktive 

pladerand. Overfladeaktiviteten i disse 

områder er meget mere mangfoldige 

end i lavtemperaturområder – her er 

fumaroler, gejsere, kogende varme 

kilder og boblende mudderpøle. Det 

høje damptryk og den store termiske 

kraft gør, at vandet er velegnet til at 

producere elektricitet. 

Udvindingen 

Eks.: Nesjavellir – et geotermisk 

kraftværk

Til at generere elektricitet udvindes der i de geotermiske 

områder i Island i alt 200 MW (2003) 6 , 

mens den effekt, der udvindes til varmeproduktion 

i år 2000 udgjorde 1469 MW 7 . 

Det geotermiske kraft- og fjernvarmeværk i Nesjavellir, 

der tilhører Reykjaviks Energiforsyning 

(Orkuveitu Reykjavíkur), er det største geotermiske 

kraftværk i Island. 

Kraftværket er beliggende i Hengill-området, der 

er et af de største højtemperaturområder i Island 

– den geotermiske aktivitet er forbundet med 3 

vulkanske systemer. Siden istiden har der været 

adskillige vulkanudbrud, og området er præget 

af megen seismisk aktivitet. I årene 1993-98 var 

der næsten 24.000 jordskælv, der målte > 0,5 på 

Richter-skalaen. Det største jordskælv i perioden 

forekom i juni 1998 og målte 5,3. 

Planlægningen og udforskningen af området 

startede allerede i 1947, hvor man borede nogle 

få huller for at vurdere, hvor meget kraft, der ville 

kunne udnyttes, og undersøge dampens kemiske 

sammensætning. I 1987 indledtes konstruktionen 

af kraftværket, der åbnede i september 1990. 

Der udvindes nu 200 MW, og vandproduktionen 

er på mere end 1100 l/sek. I juni 2001 blev en 

tredje turbine taget i brug, hvorved den totale produktion 

af elektricitet nåede op på 90 MW. 

Nesjavellir kraftværk 

Fremtiden 

Island har elimineret afhængigheden af importeret 

energi, og den islandske regerings målsætning er 

nu at udvide økonomien og mindske afhængigheden 

af fiskeriet. Udviklingen af de naturlige ener- 


giressourcer er en vigtig faktor i dette arbejde, 

og man skønner, at kun 1 % af den geotermiske 

energi udnyttes for tiden. 

Island er blandt de førende lande inden for bæredygtig 

udvikling på energiområdet. Islandske 

videnskabsfolk og ingeniører er efterspurgte som 

konsulenter inden for området med at udvikle 

naturlige energiressourcer. Fx har Energistyrelsen 

på Island igennem mange år været ansvarlig for at 

drive FN’s Geotermiske Universitet og har uddannet 

specialister i geotermisk energi til opvarmning 

og el-produktion. 

Ved at placere aluminiumsindustrier, hvor de kan 

drives ved vandkraft frem for fossile brændstoffer, 

kan CO 2 -forureningen reduceres globalt. 

Island har derfor overbevisende argumenter for at 

kunne beholde energikrævende industrielle virksomheder 

uden at gå imod Kyoto-aftalen. 

Ved en konference i Marrakech november 2001 blev 

den såkaldte ”islandske klausul” da også accepteret 

som et tillæg til Kyoto-aftalen. I denne fastslås det, 

at hvis et individuelt udviklingsprojekt medfører en 

forøgelse af mere end 5 % af de respektive landes 

emissioner af drivhusgasser, skal det ikke inkluderes 

i cifrene for landets totale emissioner – forudsat 

at overskridelsen af emissionskvoten er baseret på 

anvendelsen af vedvarende energikilder. 

Anerkendelsen af Islands energiressourcer som 

en væsentlig faktor i kampen mod den forøgede 

drivhuseffekt kan også ses af det faktum, at Island 

i Kyoto fik tilladelse til at øge deres emissioner fra 

1990-niveauet med 10 % mere end noget andet land. 

Henvisninger: 

1 Geografistatistik 2000. 

2 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_ 

table_21.pdf 

3 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_ 

en.asp?PageID=1160&ifrmsrc=/uploads/files/ 

lh2003/L030801.xls&Redirect=False 

4 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_ 

table_21.pdf 

5 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_ 

en.asp?PageID=1160&ifrmsrc=/uploads/files/ 

lh2003/L030804.xls&Redirect=False. 

6 Et kraftværks output eller effekt er den energi, 

der udvindes pr. tidsenhed. Sædvanligvis måles 

output/effekt i watt (W), hvor 1W= 1J/s. 

http://www.or.is/media/files/nesjavellir_eng.pdf 

7 http://iga.igg.cnr.it/geo/geoenergy.php


Illegal skovhugst og FSCcertificering. 

Af Lasse 

Juul-Olsen. Nepenthes 

2004. 18 sider. Gratis. 

Hæftet er skrevet specielt til geografiundervisningen 

i gymnasiet 

og HF. Det er opbygget som en 

række artikler, hvor problemerne, 

der knytter sig til illegal skovhugst 

først præsenteres. Dernæst 

fokuseres der på løsninger og 

handlemuligheder, hvor FSC-certificeringen 

fremhæves som det 

centrale omdrejningspunkt. 

Ved præsentationen af problemerne 

bliver begrebet ”illegal skovhugst” 

diskuteret, så man får et indblik i, at der ikke er 

en skarp grænse mellem det legale og det illegale. 

Problemerne bliver på det generelle plan opstillet 

som dels en forringelse af den biologiske mangfoldighed 

og dels et CO2 problem. I forlængelse 

heraf bruges Honduras som eksempel. Der forklares, 

hvordan skoven er svundet ind i Honduras, og 

nogle årsager nævnes: Den gode jord i lavlandet 

bruges til amerikanske firmaers produktion af 

eksportafgrøder, mens de lokale bønder må søge 

op ad skråningerne, hvor erosion og udvaskning 

truer. Der tages endvidere fat i ejendoms- og 

brugsret til skovene, og der nævnes nogle forsøg 

med en kollektiv brugsret, som tilsyneladende 

har været en succes. Problemer med lovløshed 

og korruption, der gør det svært at komme den 

illegale hugst til livs, bliver også omtalt. 

Derimod nævnes ikke noget om befolkningstilvæksten. 

Vindere og tabere ved den illegale hugst 

bliver opregnet, og som vindere ses udelukkende 

nogle af tømmerfirmaerne. 

FSC-certificeringen bliver forklaret og bliver 

karakteriseret som den eneste troværdige certificeringsordning, 

der giver forbrugeren en garanti. 

Hæftet rundes af med en gennemgang af, hvad der 

kan gøres, og hvem der kan gøre noget. Her omtales 

lovgivningsmagten i Danmark og EU, private 

Anmeldelser 

red. Bente Secher 

virksomheder, den enkelte 

forbruger og endelig Nepenthes 

selv og deres projekt i 

Honduras, hvor de forsøger 

at fremme en bæredygtig 

skovhugst. 

Til hæftet er knyttet en hjemmeside: 

www.nepenthesproje 

kter.dk/skov. Der kan f.eks. 

ses en rettelse til en af hæftets 

oplysninger, og der er opdatering 

af visse oplysninger. 

Endvidere kan hele hæftets 

indhold ses, og der er en lang 

række links. Der er også en 

quiz, hvor eleverne kan blive 

testet i, om de har læst hæftet 

ordentligt. 

Hæftet kommer på de forholdsvis få sider fint 

rundt om et emne, der kan bruges som eksempel 

på samspillet mellem natur, menneske og samfund. 

Der er mange billeder og en del brugbare 

figurer og tabeller. Sproget er klart og afpasset 

til målgruppen. Visse begreber nævnes blot uden 

nærmere forklaring, f.eks. et begreb som ”erosion”, 

men det er jo forklaret i geografibøger. 

Der er mange henvisninger, især til internetsider. 

Jeg synes, at der er for mange og usorterede, hvor 

det er svært at vide, hvilke der især er relevante til 

bestemte formål. Man bliver som elev eller lærer 

heller ikke hjulpet til at karakterisere kilderne som 

tendentiøse i den ene eller anden retning. Et enkelt 

sted savner jeg dog en henvisning til, hvor oplysningerne 

om firmaet Dalhoff, Larsen og Hornemann 

kan uddybes. Visse steder er henvisninger 

endvidere noget upræcise, f.eks. side 7, hvor der 

blot henvises til Unesco, men ikke en bestemt 

publikation eller lignende. 

Hæftet kan anbefales til brug i geografi, og så 

vidt jeg kan bedømme også i biologi. Endvidere 

er problemstillingen et godt eksempel på ”den 

politiske forbruger”, som man kan beskæftige sig 

med i samfundsfag. 

Jan Skovrind 

Amtsgymnasiet i Roskilde


Følgende bøger er indgået til redaktionen og kan forventes anmeldt i kommende 

numre af Geo-Nyt. Interesserede anmeldere bedes henvende sig til: 

Bente Secher, Dronningensgade 4 IV, 1420 Kbh. K, tlf. 32546285, thobe@get2net.dk 

Karsten Secher: Det hvide guld og det ægte guld –minedrift og råstoffer I Grønlands 20.århundrede. 

2004. Geus. 

Charlotte Autzen: Den lille Seje satellit. Bog og dvd. Stv og Geografforlaget. 2004. 

Klaus Dohm m.fl. Kloden og klimaet. J.P. og Geografforlaget. 2004. 

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen: Der skal arbejdes. Grundbog og lærervejledning. Geografisystemet 

Globus til 7-9 klasse. Gyldendal 2004. 

Troels Gollander: Du store verden. Grundbog og lærervejledening. I systemet Globus. Geografi 

i 7-9 klasse. 

Niels Christian Andersen: Karbi Anglong et indisk stammesamfund under press. Caritas 2003. 

Undervisningsaviser fra Politiken og Gyldendal: Drikkevand og vand. 2004. 

Kontakt: U-lande som reality-tv. Nr. 2 marts 2004. 

Kontakt: Kaffe. Mellem smag og samvittighed. Nr. 3 juni 2004. 

Kontakt: Rwanda-Sydafrika. Ti år efter. Nr. 4 august 2004. 

Red: Thorkild Høyer: Vietnam fra kommandostyre mod retssamfund. MS.2003. 

Rasmus Alex Wendt, Knud Vilby og Morten Nielsen: Aids, patenter og retten til liv –om internationale 

handelsaftaler i praksis. MS og Sydafrika Kontakt 2003, 

Ole B. Clausen: Bosnien –og naboer på Balkan. Geografforlaget. GO global -bog & net 2003. 

Keld Dueholm og Mikkel Laurentzius: GPS.Ingeniøren/bøger. 2 udg. 2002. 

Miljøbibliotek nr. 2 Red. Karsten Dahl m.fl. Stenrev – havets oaser. Gads Forlag 2003. 

Miljøbibliotek nr. 2 Red.Thomas Bregnballe. Vildtarter og jagttider. Gads Forlag 2003. 

Red. Svetlana Klimenko og Mikael Hertoft. Kazakhstan. Hvor bjergne er høje og steppen bred. 

Museum Tusculanums Forlag, 2002. 

Easy Film og Danida. En oplysningsfilm og CD. Danida i Bolivia. 2003 

Easy Film og Danida. En oplysningsfilm og CD. Danida i Bangladesh. 2003 

Easy Film og Danida. En oplysningsfilm og CD. Danida i Nicaragua. 2003


Geo-Nyt v/ 


Aastrupvej 56 a 

6100 Haderslev 

Geo-Nyt nr. 59, december 2004 

Indholdsfortegnelse 

Formandens side............................................. 

Generalforsamlingen...................................... 

Fra kollega til kollega..................................... 

GIS - kommet for at blive.............................. 

Kurser 2004-2005.......................................... 

Island 2004, 4 artikler.................................... 

Anmeldelser................................................... 

Bogliste.......................................................... 

Geo-Nyt nr. 59: Ansvarsh. red. og layout: Laust Wium Olesen 

Redaktion i øvrigt: Helle Bohn og Bente Secher 

Redaktion sluttet d. 6. december 2004 

Trykkeri: Haderslev Stiftsbogtrykkeri 

Bidrag til nr. 60 sendes, helst i digital form (PC), senest 19. januar 2005 til: 

Laust Wium Olesen, Aastrupvej 56 a, 6100 Haderslev tlf. 73 52 10 50 

A 

Http://www.geografi.dk 

E-mail: laust@lwo.dk 

ISSN 0906-0138 

3 

4 

10 

19 

23 

26 

42 

43

Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?