<strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 36 Udsigt over Lakigigar kraterrækken, foto: Hanne Frederiksen Kort over lavaens udbredelse i forbindelse med udbruddet af Eldgjá (934) og Lakigigar (1783). (1) Jordbundsprofil fra sydkysten af Island
Beskrivelse af udbruddet Lakigígar udbruddet startede med megen jordskælvsaktivitet i slutningen af maj 1783 og selve udbruddet startede om morgenen den 8 juni. Fire dage senere nåede lavaen ned til bebygget område. Beskrivelsen af udbruddet fra Vor Klodes Saga af J.O.Bøving-Petersen udgivet i 1912 (2) er langt mere malende, end vi i dag er vant til i vores geografibøger: ”Oppe paa Højlandet, fjærnt fra Bygden, var Lavaen begyndt at strømme fra Kraterne, og derfra kunde man i Bygden høre en stadig Kogen og Brusen, der sammenlignedes med Lyden af mange Vandfald eller en Kæmpe-Gryde, der kogte over. Skaftaa, som den Gang var 70 Favne bred ved Færgestedet i nærheden af Kirkjubær og meget dyb, begyndte den 9. Juni at formindskes, og den 10. Juni kunde man fra Bygden tydelig se flere lysende Ildstøtter kaste deres mørkerøde Skær og den nordlige Himmel og Jordskælvene tiltog endnu mere. Denne Dag regnede det stærkt med Aske, som brændte Huller på skræppebladene og sorte Pletter paa Faarenes Skind. Den 11. Juni forsvandt Skaftaa helt og den næste Dag kom en vældig Lavastrøm som et brusende Hav væltende frem af Skaftaaens Kløft ned paa det beboede Fladland. Dets samlede Mængde af Udbrudsprodukter vilde kunne dække hele Sjælland med et to Meter tykt Lag, hvoraf fire Femtedele var Lava, Resten Aske og andre løse Udbrudsstoffer” Konsekvensen af udbruddet var hungersnød og sult. Cirka 1/5-del af islands befolkning døde i årene 1784-85. Kilde (2) beskriver konsekvenserne af udbruddet således: ”Disse Udbruds Indflydelse paa Sydlandets eller rettere hele Islands Næringsveje var ubeskrivelig. Paa Grund af den tykke Taage og de Askeskyer, som hele Sommeren formørkede Luften, kunde Fiskerne sjældent drage ud paa Havet, og Som- <strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 37 merfiskeriet blev derfor højest ubetydeligt. Forellerne i mange Indsøer døde, da Søerne blev opfyldt af vulkansk Aske og Grus, der var mættet af svovlsyrlige Dampe; de store Fugleflokke, der plejede at have deres Tilhold oppe i Højlandet ved forskellige ferske Søer, blev fordrevne af de kvælende Dampe. Den største Skade, som Udbruddene medførte, var dog den fuldstændige Ødelæggelse af Græsmarkerne og derved Bøndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da Græsset enten var blevet svedet af Markerne eller overdækket med Aske og Dynd, døde Kreaturerne af Sygdomme og Sult … 53pCt. af alt Hornkvæg, der fandtes, 77 pCt. Af Hestene og 82 pCt. af Faarene. Da Hestene er det eneste Samfærdselsmiddel paa Island, kan man tænke sig, hvilken Indflydelse deres Død havde paa Samkvemmet.” Ulykkerne forsatte og i 1784 var der store jordskælv, hvor mange bygninger blev beskadiget eller ødelagt især på den sydlige del af Island. Der blev sendt bistand fra København, men i mange tilfælde kom den for sent. Der blev nedsat en komité , der skulle forsøge at løse problemerne på Island.(3) Man talte en overgang om at flytte en del eller hele Islands befolkning til Danmark nærmere bestemt til Vestjylland, hvor livsbetingelserne hos ”Uldjyderne” ikke var så forskellig fra forholdene på Island dengang. (4) Klimakonsekvenser Vulkanudbruddet af Laki havde som det fremgår af ovenstående store konsekvenser. Konsekvenser som rakte ud over Island. Europa oplevede i 1783 en syreholdig ”tør” tåge. Tågen påvirkedes ikke af solens varme i løbet af dagen (4). Vulkanen udsendte over 100 mio tons SO 2, som kom op i vestenvindsbæltet - Jetstrømmen, hvorved den førtes mod Europa (se nedenstående figur). Svovldioxiden reagerede med atmosfærens vand og dannede over 200 mio. tons svovldioxid (H 2 SO 4 ) aerosoler.
Change language