Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen

Fig. 5. Diagram over spoolbar.
Fig. 6. Spoolbar ved Tungnaajökull,
foto: Per Weber 1975
Fig. 7. Stor spoolbar i elven Skeidera. Foto: Per
Weber 2004
Geo-Nyt 59, december 2004 - 33
i en gletscherbrønd, hvor det bliver ført ned i
gletscherens bund, og videre ud gennem en smeltevandstunnel
til en gletscherport , hvor det evt
kan aflejres som sandur, eller f. eks som en banke
i smeltevandsfloden. Se fig. 4 + fig 5.
Sprækker (Crevasses)
Der vil ofte være sprækker og revner i gletscheris.
De deles op i 4 hovedtyper, som ses på fig. 8.
A: Chevron-spalter, dannes ved friktion mellem
dalsiden og gletscheren
B: Tranversalspalter dannes ofte når gletscherens
længdeprofil pludselig får en større vinkel, som
ved starten på et isfald. Spalterne vil ofte lukkes
igen ved foden af isfaldet.
C. Spredningsspalter dannes ofte når dalen hvor
gletscheren bevæger sig i udvides.
D. Radiale spalter dannes som regel ved gletscherfronten.
se fig 9.
I forbindelse med et isfald dannes en gang imellem
de såkaldte »Ogives«, som er skiftende lag
af hvid og mørk is. Det er ikke ualmindeligt ved
islandske gletschere. Alt efter isbevægelseshastigheden
er afstanden mellem de hvide og mørke
ispartier mellem 50 og 200 meter.
De hvide bånd består af hvid is med luftbobler
i, som giver en lidt lavere densitet end de mørke