Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Midtmoræner.<br />
Den mest synbare form af overflademateriale på<br />
en gletscher er midtmorænen. Den danner et spor<br />
hvor to sammenflydende dalgletschere møder hinanden<br />
helt frem til isranden. Materialet kan godt<br />
gå et stykke ned i isen, og i helt ekstreme tilfælde<br />
helt ned til bunden af gletscheren, men i langt de<br />
fleste tilfælde er det et overfladefænomen, som<br />
går op til en meter ned i isen, oftest betydelig<br />
mindre. Materialet er kantet og usorteret og står<br />
ofte op som en ryg på gletscheren. Det meste af<br />
ryggen er is, der bare er dækket af et tyndt lag<br />
debris, som beskytter den underliggende is mod<br />
at smelte (ablation). Ryggen opstår fordi debrislaget<br />
overstiger en vis kritisk tykkelse, og er således<br />
med til at nedsætte ablationen.<br />
Hvis punktet hvor de to dalgletschere møder<br />
hinanden ligger over firnlinien, er det almindeligt<br />
at midtmorænen først kommer til syne på<br />
overfladen længere nede af gletscheren, hvor den<br />
større ablation smelter midtmorænen frem. Ser<br />
man på midtmorænen i længdeprofil, vil der ofte<br />
være partier med stor mængde debris efterfulgt af<br />
partier med et tyndt lag debris. Det er simpelthen<br />
<strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 31<br />
Overfladeformer samt materiale på gletscheris<br />
af Per Weber, Vordingborg Gymnasium<br />
en årstidsvariation der er årsagen. Om sommeren<br />
er produktionen af debris mere aktiv. Større partier<br />
af klipperne er ikke dækket af sne, og derfor<br />
mere udsat for frost/tø processer, og det giver<br />
mere debris som falder ned på gletscheren. Også<br />
jordskred og nedfald fra klippesider giver et større<br />
tilskud af materiale om sommeren.<br />
Ablationsmoræne.<br />
Fig. 1. Midtmoræne på Skaftafällsjökull. Toto: Per Weber sep. <strong>2004</strong><br />
Ablationsmoræne optræder på gletscheroverfladen<br />
i nærheden af isranden. Jo nærmere vi kommer<br />
isranden, jo mere morænemateriale kommer der<br />
frem på overfladen. Materialet stammer fra dels<br />
fra isens overflade, hvor det smelter frem, dels<br />
fra gletscherens bund. Den yderste del af isen ved<br />
isranden er ofte nærmest statisk, dvs den bevæger<br />
sig ikke ret meget. Fremadbevægelsen i gletsheren<br />
er gået i stå, og den nærmer sig dødis-stadiet.<br />
I grænsezonen mellem denne statiske is og den<br />
bagfra kommende is der stadig bevæger sig opstår<br />
ofte forkastningsplaner i isen (Shearplanes).<br />
Langs disse shearplanes kan materiale fra isens<br />
bund føres op på overfladen, hvor det kommer til<br />
syne og lægger sig ovenpå isen som en ablationsmoræne.<br />
Dette morænemateriale<br />
beskytter den<br />
underliggende is mod<br />
ablation, og tykkelsen<br />
af ablationsmorænen<br />
kan blive flere meter. Et<br />
andet sted på gletscheren<br />
hvor sådanne shearplanes<br />
opstår, er ved foden af et<br />
stort isfald, og her vil der<br />
også¨kunne transporteres<br />
store materialmængder<br />
op på gletscherens overflade<br />
langs disse revner<br />
i isen.<br />
Ved isranden vil det ofte<br />
være således at der vil<br />
være en glidende overgang<br />
mellem ablationamoræne<br />
på isoverfladen,<br />
morænemateriale over