Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen

Til at generere elektricitet udvindes der i de geotermiske
områder i Island i alt 200 MW (2003) 6 ,
mens den effekt, der udvindes til varmeproduktion
i år 2000 udgjorde 1469 MW 7 .
Det geotermiske kraft- og fjernvarmeværk i Nesjavellir,
der tilhører Reykjaviks Energiforsyning
(Orkuveitu Reykjavíkur), er det største geotermiske
kraftværk i Island.
Kraftværket er beliggende i Hengill-området, der
er et af de største højtemperaturområder i Island
– den geotermiske aktivitet er forbundet med 3
vulkanske systemer. Siden istiden har der været
adskillige vulkanudbrud, og området er præget
af megen seismisk aktivitet. I årene 1993-98 var
der næsten 24.000 jordskælv, der målte > 0,5 på
Richter-skalaen. Det største jordskælv i perioden
forekom i juni 1998 og målte 5,3.
Planlægningen og udforskningen af området
startede allerede i 1947, hvor man borede nogle
få huller for at vurdere, hvor meget kraft, der ville
kunne udnyttes, og undersøge dampens kemiske
sammensætning. I 1987 indledtes konstruktionen
af kraftværket, der åbnede i september 1990.
Der udvindes nu 200 MW, og vandproduktionen
er på mere end 1100 l/sek. I juni 2001 blev en
tredje turbine taget i brug, hvorved den totale produktion
af elektricitet nåede op på 90 MW.
Nesjavellir kraftværk
Fremtiden
Island har elimineret afhængigheden af importeret
energi, og den islandske regerings målsætning er
nu at udvide økonomien og mindske afhængigheden
af fiskeriet. Udviklingen af de naturlige ener-
Geo-Nyt 59, december 2004 - 41
giressourcer er en vigtig faktor i dette arbejde,
og man skønner, at kun 1 % af den geotermiske
energi udnyttes for tiden.
Island er blandt de førende lande inden for bæredygtig
udvikling på energiområdet. Islandske
videnskabsfolk og ingeniører er efterspurgte som
konsulenter inden for området med at udvikle
naturlige energiressourcer. Fx har Energistyrelsen
på Island igennem mange år været ansvarlig for at
drive FN’s Geotermiske Universitet og har uddannet
specialister i geotermisk energi til opvarmning
og el-produktion.
Ved at placere aluminiumsindustrier, hvor de kan
drives ved vandkraft frem for fossile brændstoffer,
kan CO 2 -forureningen reduceres globalt.
Island har derfor overbevisende argumenter for at
kunne beholde energikrævende industrielle virksomheder
uden at gå imod Kyoto-aftalen.
Ved en konference i Marrakech november 2001 blev
den såkaldte ”islandske klausul” da også accepteret
som et tillæg til Kyoto-aftalen. I denne fastslås det,
at hvis et individuelt udviklingsprojekt medfører en
forøgelse af mere end 5 % af de respektive landes
emissioner af drivhusgasser, skal det ikke inkluderes
i cifrene for landets totale emissioner – forudsat
at overskridelsen af emissionskvoten er baseret på
anvendelsen af vedvarende energikilder.
Anerkendelsen af Islands energiressourcer som
en væsentlig faktor i kampen mod den forøgede
drivhuseffekt kan også ses af det faktum, at Island
i Kyoto fik tilladelse til at øge deres emissioner fra
1990-niveauet med 10 % mere end noget andet land.
Henvisninger:
1 Geografistatistik 2000.
2 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_
table_21.pdf
3 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_
en.asp?PageID=1160&ifrmsrc=/uploads/files/
lh2003/L030801.xls&Redirect=False
4 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_
table_21.pdf
5 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_
en.asp?PageID=1160&ifrmsrc=/uploads/files/
lh2003/L030804.xls&Redirect=False.
6 Et kraftværks output eller effekt er den energi,
der udvindes pr. tidsenhed. Sædvanligvis måles
output/effekt i watt (W), hvor 1W= 1J/s.
http://www.or.is/media/files/nesjavellir_eng.pdf
7 http://iga.igg.cnr.it/geo/geoenergy.php