Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen

Sådanne kurser kan gerne være korte, endags, i
form af foredrag og/eller demonstration. Der er
ikke behov for nogen eksamen eller opgave. Om
der er papir på det, betyder mindre her, men det
kunne da være fint med et kursusbevis.
Den praktiske dimension af undervisningen er
uomgængelig i faget ”naturgeografi”. Vi citerer
fra fagets læreplan:
- ”systematisk iagttagelse af, undren over og
refleksion over forhold i omverdenen”
- ”iagttage og beskæftige sig med direkte
observerbart materiale”
- ”udføre simple former for eksperimentelt
arbejde, herunder systematiske feltobservationer
og –målinger.”
I forbindelse med Generalforsamlingskurset og
regionalkurser rundt omkring i landet har bestyrelsen
valgt at rejse debatten om indholdet i dette
krav på den håndfaste måde: deltagerne blev sat i
gang med selv at udføre eksperimenter, udstyret
med en vejledning og et til lejligheden indkøbt
forsøgsudstyr. Og der var ikke sparet på ressourcerne,
både ild og vand, sand, el og vind (i form af
en hårtørrer) var til stede i rigelige mængder.
Deltagerne blev opdelt i grupper, og alle gik i
gang: gad vide om det nu også kunne bruges?
Måske nøjagtig den blanding af nysgerrighed og
skepsis som vi også vil møde blandt vores elever,
og som måske ikke er et dårligt udgangspunkt for
en forsøgsproces. Forsøgene affødte engagerede
diskussioner blandt geografilærerne, både af
didaktisk og af faglig art. Det er sandsynligt at
noget tilsvarende vil ske blandt vores elever.
Forsøgene er opbygget med henblik på en induktiv
erkendelsesproces: ud fra en hypotese sætter vi
nogle processer i gang, vi registrerer hvad der sker
(i ord eller tal) for derefter at udlede en teori.
Hermed et par eksempler:
”Grønlandspumpen” illustreres ved at en smal
plexiglasbeholder fyldes med vand, hvorefter
Geo-Nyt 59, december 2004 - 11
Note:
1 Jeg mener hermed ikke helt grundlæggende,
men lidt videregående. Kursister kan m.h.t. det
grundlæggende bringes på samme udgangsstade
ved at meddele en grundlitteratur, der forventes
bekendt eller læses på forhånd.
Bestyrelsen åbner ballet:
Eksperimentalt arbejde i klassen
af Tove Overgaard, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
farvestof tilsættes, og isterninger og varmelegeme
anbringes i hver sin side, jf. vejledningen. Det
afkølede vand synker mod bunden og en smuk blå
cirkulation opstår. Temperaturforskelle medfører
strømning, konvektion.
Det forlyder eksperimenter i Nordjylland at en
blå saltvandsopløsning også opfører sig korrekt,
og smukt.
Et andet forsøg ”Konvektionsboxen” går ud på
at illustrere luftens strømning i forbindelse med
opvarmning, igen ved hjælp af en plexiglasbeholder
med to huller, et fyrfadslys og nogle
”røgsøjler”.
En erosionsrende viser en flods erosion og mæandrering,
på en sliske med sand og grus.
Emnerne for de øvrige eksperimenter er følgende:
solens indstråling, opvarmning af land/hav, kontinentaldrift,
isostasiprofil, sedimentsøjle.
De i alt 9 eksperimenter udføres ved hjælp af
apparater, som er indkøbt fra Sverige. Af største
vigtighed er det, at Jesper K. har udarbejdet en
meget fin og pædagogisk vejledning, indeholdende
uddybende spørgsmål og forklaringer.
Er det den type eksperimentelt arbejde vi skal
lave i naturgeografi?
Af de efterfølgende diskussioner skal følgende
nævnes:
I modsætning til nogle af de forsøg som andre
naturvidenskabelige fag udfører, kan vores forsøg
ikke påstås at give entydige forklaringer på de
naturlige forhold, som de illustrerer. Det skyldes
naturligvis at faget geografi netop beskæftiger
sig med komplekse sammenhænge, hvor mange
faktorer spiller ind (havstrømme, vinde, erosion,
geologiske processer). Nogle mente at forsøgene,
af den grund, virkede for simple, mens andre
netop mente at de simplificerede forsøg var en