Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
11) nå ned i bunden af gletscheren, hvor<br />
smeltevandet har uderoderet en tunnel.<br />
En sådan smeltevandstunnel fører smeltevandet<br />
fra isen ud til fronten og videre<br />
ud på sanduren. Er der meget medført<br />
materiale kan vi hvis vandhastigheden<br />
er lille få afsat sorteret materiale i tunnellens<br />
bund. Vi kan få dannet en tunnelås.<br />
Resterne af en sådan tunnelås ses<br />
på fig. 12.<br />
Litteratur:<br />
Clifford Embleton & Cuchlaine King :<br />
Glacial <strong>Geo</strong>morphology, Arnold 1975<br />
Johs. Krüger : Glacialmorfologi – Fladlandsgletscheren<br />
og landskabet, Københavns<br />
Universitet 2000<br />
R.J.Price : Glacial and fluvioglacial landforms,<br />
Oliver & Boyd 1973.<br />
Per Weber<br />
Lakigígar er et eksempel på en kraterrække<br />
af basaltisk sammensætning. Kraterrækken er<br />
næsten 30 km lang og består af en lang række<br />
kratere.<br />
I udbrudsperioden (1783) producerede Lakigígar<br />
14 km 3 lava som nu dækker et område på 565 km 2 .<br />
Det svarer cirka til Bornholms størrelse. Lakigígar<br />
er den vulkan der har produceret mest lava i<br />
de sidste 1000 år.<br />
Lavaens sammensætning er tholeiitisk<br />
FMA-diagram som viser et typisk tholeiitisk og<br />
kalkalkalisk spor (1)<br />
<strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 35<br />
Fig. 12. Lille ås på det proglaciale område foran<br />
Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber <strong>2004</strong><br />
Lakigígar - Laki<br />
af Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium<br />
og dens kemiske sammensætning minder meget<br />
om Grimsvötn, som ligger under Vatnajökull.<br />
Grimsvötn er en centralvulkan og den havde på<br />
samme tid en udbrud fra et dybere magmakammer.<br />
Man kan forestille sig et stort magmakammer<br />
på grænsen mellem skorpen og kappen er<br />
årsagen til Lakiigarudbruddet. (1)<br />
Tefrakronologien udnytter, at et hvert vulkanudbrud<br />
har en bestem kemisk signatur. Tefralagene<br />
(Tefra:løse udbrudprodukter) er markører,<br />
når de som vist på nedenstående foto har<br />
en ubrudt stratigrafisk følge. Når man<br />
ved hvilke lag, der er fra hvilket udbrud,<br />
kan de bruges til at tidsfæste geologiske<br />
formationer og arkæologiske fund andre<br />
steder i verden. Man kan studere kornenes<br />
form og kemiske sammensætning, hvilket<br />
man gør i forbindelse med de Grønlandske<br />
iskerneboringer og dermed kan man få<br />
iskernes lag tidsfæstet.
Change language