Geo-Nyt 78 - Geografilærerforeningen

Geo-Nyt 78 

· april 2013 · 

Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og HF

2 

Niels Vinther – formand 

Birgit Sandermann 

Justesen – næstformand 

Dennis Noe – kasserer 

Marie-Louise Søndberg 

Morten Ravn – sekretær 

Dorte Nørregaard Madsen 

Jette Selvig Juel 

Tine Marie Foldrup 

Formand: 

Niels Vinther 

Næstformand: 

Birgit Sandermann Justesen 

Kasserer: 

Dennis Noe 

Sekretær: 

Morten Ravn 

Fagligt forum for geografi: 

Niels Vinther 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: 

Morten Ravn 

Fagligt forum for nv: 

Jette Selvig Juel 

Kontakt til webmaster: 


Geo-Nyt 78 · april 2013 

Lønstrupvej 100 

2720 Vanløse 

Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Kabbelejevej 5 

7500 Holstebro 

Brudesøvej 17 

6040 Egtved 

Klintevej 6 

3600 Frederikssund 

Rugmarksvej 14 

5800 Nyborg 

Egelundsvej 15 

4600 Køge 

Gartnergade 9 

5800 Nyborg 

Forsidefoto: Gletcheris i Alperne. Foto: Niels Vinther 

tlf. 24 88 10 94 niels.vinther@greve-gym.dk 

tlf. 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com 

tlf. 97 34 62 44 dn@hogym.dk 

tlf. 21 70 96 06 mlsondberg@gmail.com 

tlf. 23 29 49 10 mortenravns@hotmail.com 

tlf. 62 61 52 14 dnm@vucfyn.dk 

tlf. 56 26 03 31 kgju@kggym.dk 

tlf. 20 27 90 28 tf@sctknud-gym.dk 

Kontakt til regionerne: 

Dorte Nørregaard Madsen 

Geo-kurser: 


Kontakt til Geografforbundet: 

Birgit Sandermann Justesen, 

Niels Vinther 

Fagkonsulent: 

Lars Andersen 

Undervisningsministeriet 

Frederiksholms Kanal 26 

1220 København K, 

tlf. 2074 5839, 

email: lars.andersen@uvm.dk 

Foreningens websider: 

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html

I tirsdags var jeg med til at udpege de sidste 

4 elever, der skal til den internationale 

Geografiolympiade i Kyoto til sommer. 

Det er meget inspirerende at være med at 

arbejde sammen med elever, der alle er 

meget højt begavede og som har et fagligt 

vinderinstinkt ud over det sædvanlige. 

Selve finalen er beskrevet andet sted i 

dette blad, men jeg vil fokusere på at 

GeoOL-konkurrencen er et afsæt for både 

lærere og elever til at lære mere om geografi 

og de muligheder faget rummer. Jeg 

håber at endnu flere vil deltage næste år. 

Fagets bredde blev synliggjort i årets 

AT-emne, der jo ikke var lige så oplagt 

for naturgeografi som sidste år, men som 

trods alt har fået mange til at skrive om 

spændende problemstillinger. Mine elever 

Nyt fra formanden 

har skrevet om alt fra Arktis over Samsø 

til Sahel med vidt forskellige problemstillinger. 

Man sidder tilbage med fornemmelsen, 

at det først er når eleverne har 

skrevet AT i faget, at de forstår faget til 

bunds. 

Regionalmøderne, der formentlig lige 

er afholdt når du modtager bladet, men i 

skrivende stund ikke er afholdt, har haft 

stor søgning. Noget af det der har fået 

mange til at melde sig, er det indlagte 

Laboratoriekursus med udgangspunkt i 

hæftet: Den danske jordbund passer vi på 

den? Dette praksisorienterede minikursus 

er væsentligt for at vi på en nem måde kan 

opgradere vores faglige viden og ageren, 

indenfor et felt hvor jeg i hvert fald ikke 

er klædt særlig godt på. 


3

Nyt 

På generalforsamlingskurset til efteråret 

har været så heldige at vi har fået Martin 

Breum, vært på deadline og forfatter til 

bogen Når isen forsvinder (se anmeldelse 

i denne udgave af GeoNyt) til at fortælle 

om Arktis. Det bliver et spændende 

indslag i kurset, der har fokus på tematisk 

geografi, hvor der bliver præsenteret 

eksempler på undervisningsforløb om bla. 

Arktis. Derudover præsenteres en stærk 

model, geo-detektiven, til opbygning af 

casebaserede og målrettede forløb. Geodetektiven 

er en analogi til en kriminalsag, 

hvor man arbejder med indsamling 

og bearbejdning af beviser, fra ”mordet” 

er begået til der kan fremlægges veldokumenterede 

beviser i retten. Vi glæder os til 

at præsentere modellen. 

Slutteligt kan jeg ikke lade være med 

at nævne den bekymring, der følger i 

kølvandet på lovforslag 171, der sidestiller 

matematik på B-niveau med andre 

naturvidenskabelige fag. Det kan få stor 

betydning for søgningen og derfor er det 

ekstra vigtigt, at der forberedes ekstra 

spændende undervisning i grundforløbet, 

så eleverne kan se at naturgeografi er noget 

andet end geografi i grundskolen. Der 

er brug for naturgeografi som perspektiverende 

naturvidenskabeligt fag i gymnasiet. 

For at bremse forslaget har jeg, sammen 

med formanden for Foreningen af Danske 

4 


Nyt fra formanden (fortsat) 

Biologer, Svend Erik Nielsen, forgæves 

skrevet et brev til undervisningsministeren, 

som har svaret. Både brev og svar 

kan læses her i bladet. I øvrigt tak til de 

mange der bruger foreningens facebookside 

(Geografilærerforeningen), hvor jeg 

blev gjort opmærksom på sagen første 

gang. Alle er meget velkomne til at skrive 

på siden. 

Jeg ønsker alle et godt forår - hvis det 

altså kommer? 

Med venlig hilsen 

Niels Vinther, formand. 

niels.vinther@greve-gym.dk

Udviklingsprogrammet 

Hele 72 % af en årgangen elever i folkeskolen 

sørger ind på de gymnasiale 

uddannelser; uddannelser, der er i løbende 

udvikling. Udviklingsprogrammets 2. fase 

har ansøgningsfrist 15. april, og som I har 

set, har Geografilærerforeningen været 

aktiv og sendt hele udviklingsplanen ud til 

alle medlemmer, ligesom de har opfordret 

til at få ressourcepersoner ind i arbejdet 

med udviklingskurser. Fint at en række 

personer har meldt sig, men der er fortsat 

plads til interesserede, der ønsker at deltage 

i arbejdet med udvikle vores fag. Det 

kunne være pragtfuldt hvis mange lærere 

fra mange skoler blandede sig i udviklingen 

af ungdomsuddannelserne og af vores 

fag. 

Nogle af tankerne bag udviklingsprogrammet 

er mere udfoldet i et lille materiale 

fra MBU: ”Endnu bedre uddannelser for 

unge og voksne” fra december 2012. Det 

kan findes på den lange adresse: http:// 

www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/ 

Udd/Erhvervs/2012/Dec/~/media/UVM/ 

Filer/Udd/Erhverv/PDF12/121217%20 

Endnu%20bedre%20uddannelser%20%20 

for%20unge%20og%20voksne_2.ashx 

I de kommende uger holdes der tre regionalmøder, 

hvor jeg håber, at vi blandt 

andet kan få debat om eksamensspørgsmålenes 

sværhedsgrad på B-niveauet, og 

Nyt fra fagkonsulenten 

om hvad der kendetegner et godt niveau 

i SRP. Den faglige forening kombinerer 

regionalmøderne med inspiration til og 

debat om undervisningstilrettelæggelse i 

naturvidenskabelig faggruppe i hf: ikke 

kun relevant for hf-lærere, men for alle, 

da rigtig mange kommer ud som censor 

i faggruppen. Der er også inspiration af 

hente til NV-undervisningen i stx. Endvidere 

bliver dagens tema jordbundsøvelser. 

GeoCase arbejder på en ny kuffert til 

jordbundsbrug, og i den forbindelse 

søger GeoCase lærere, der vil være med i 

udviklingsarbejdet omkring SRP’er med 

jordbund som tema. Se omtale andet steds 

i GeoNyt. 

Til efteråret afholdes kursus i ”kemi for 

geografer”, og der bliver forhåbentlig sat 

gang i udviklingen af et laboratoriekursus, 

som har været efterlyst af især mange nye 

lærere; og ved skiftet mellem september 

og oktober afholder foreningen kursus 

med fokus på de arktiske egne i tilknytning 

til generalforsamlingen. Kursets 

andet fokus vil være didaktisk: Hvordan 

underviser man kompetenceorienteret i 

naturgeografi?! Mange gode initiativer at 

bakke op om. 

Ministeriet afholder konference om 

geo videnskab torsdag den 21. november 

2013 på Rosborg Gymnasium, hvor 


5

der bliver debat om fagets udvikling, de 

skriftlige opgaver (vejledende opgaver 

forventes på gaden i løbet af foråret), 

efteruddannelsesinitiativer, oplevelser og 

udfordringer som lærer i geovidenskab 

m.v., samtidig med en faglig inspiration. 

Det endelige program udsendes i oktober, 

men sæt kryds i kalenderen allerede nu. 

Der er syv hold i gang, men vi forventer 

lidt flere hold næste år. NTScenteret har 

ansat Niels Vinther, Greve Gymnasium, 

(foreningens formand), i en to-årig 

stilling med formål at hjælpe skolerne 

i gang, understøtte rekruttering, sætte 

fokus på geovidenskaben allerede i folkeskolens 

ældste klasser m.v. 

Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil 

gentage en række opfordringer og fakta 

vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver. 

Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne 

af, således at elever og censor 

har mulighed for at sætte sig ind i, hvad 

der er arbejdet med på det enkelte hold. 

6 


Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) 

Fagkonsulent Lars Andersen 

ved regionalmødet i Kolding 

Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i 

de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde, 

eksperimenter, skriftlige opgaver, film 

m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken 

litteratur, der er anvendt ved de enkelte 

forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen 

kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever 

om de helt tydeligt forstår, hvad I har 

lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord 

og vendinger end eleverne om de samme 

fagområder. Nedenfor et link til UVMs 

side om undervisningsbeskrivelser: 

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Proeverog-eksamen/Undervisningsbeskrivelserfor-gymnasiale-uddannelser 

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx

Annemette Witt fortæller om 

NF på regionalmødet i Kolding 

Eksamen/censur 

– en kort opsummering 

Geografi C på hf-e/VUC: 

Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, 

og også helt aktuelle) bilag. Tænk 

spørgsmål og bilag, så kursisterne kan 

inddrage egne arbejder. Forberedelse og 

prøve varer hver ca. 24 minutter. 

Naturvidenskabelig faggruppe på hf: 

flerfaglig prøve. På nogle kurser møder 

man med alle kompetencer (fag) fra 

skolens side: dvs en eksaminator i biologi, 

geografi og kemi (nogle eksaminatorer 

har måske to af fagene); andre steder er 

eksamensskolen kun repræsenteret ved 

biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. 

Censor i geografi får derfor 

i denne situation også tildelt rollen som 

eksaminator. Underviser du ikke selv 

på nf – så læs læreplan og vejledning til 

naturvidenskabelig faggruppe grundigt. 

Som censor vil du fra kurset modtage 

kursisternes evalueringsopgaver. Du mod- 

tager den ”originale” version; kursisterne 

har fået kommentarer til opgaverne, men 

skal ikke lave en ny version. Endvidere 

vil du som censor modtage en oversigt 

over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, 

andet empirisk arbejde m.v. 

Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter 

inkl. votering; der foretages en samlet 

vurdering. 

Naturgeografi C: 

Opgaven er udformet af eksaminator. 

Opgaven skal indeholde en naturgeografisk 

problemstilling med almen relevans. 

Der er dernæst nævnt tre underpunkter, 

som opgaven skal indeholde. Der er ca. 

24 minutters forberedelse/ca. 24 minutters 

prøve. Som eksaminator skal du altså 

formulere den overordnede naturgeografiske 

problemstilling og den specificerede 

delproblemstilling, som krævet i 3. pind 

i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. 

Eksaminanden kan vælge at besvare 

opgaven i egen rækkefølge, men du skal 

formulere spørgsmålet, som angivet i 


7

læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan 

anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen. 

Naturgeografi B: 

Eksaminator udarbejder en opgavetitel, 

en uddybende opgavetekst samt vedlægger 

kendte og ukendte bilag/materialer 

i et omfang svarende til 10-15 sider i 

tilknytning til et eller flere af de behandlede 

emner. Opgaverne uden bilag skal 

offentliggøres 5 (hverdage) dage før 

prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid, 

dog ikke mindre. I forberedelsestiden 

udarbejder eksaminanden en disposition 

for besvarelsen af den stillede opgave 

inkl. det materiale, der tænkes inddraget 

i opgavens besvarelse. Det er en god idé 

at bede eleven medbringe 3 eksemplarer 

af dispositionen til prøven: en til sig selv, 

en til eksaminator og en til censor. Prøven 

varer 30 minutter. 

Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, 

hvor eleven i forberedelsestiden 

besvarer den stillede opgave, 

for det er ikke meningen af prøven skal 

være reproduktion – eleven skal vise sine 

kompetencer ved at analysere og fortolke 

f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier 

eller tilsvarende, og gerne problematisere 

med baggrund i en kort artikel. Husk at en 

opgave ikke nødvendigvis kun inddrager 

8 



et kernestofområde (+ supplerende stof), 

men gerne flere. Vurder selv hvor lang tid 

det tager at studere et kort eller en sten 

eller ….. og sæt det i relation til de 10-15 

siders tekst: eleven skal have materiale i 

et omfang som ækvivalerer den tid eleven 

skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt 

med 10-15 siders tekst. Det er vigtig 

at pointere, at vi skal have et ordentlig 

(højt) fagligt niveau i bilagene. Find 

artikler fra f.eks. Aktuel Naturvidenskab, 

Videnskab.dk, videnskabelige tidsskrifter 

m.v. – og lad det afspejle det niveau, som 

undervisningen har været på. 

Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, 

vil jeg anbefale, at du sætter dig 

grundigt ind i de justerede læreplaner og 

vejledninger ligesom det kan være en god 

ide, at se på eksamensbekendtgørelsen 

(nyeste version er fra august 2012). 

Find det hele via www.uvm.dk eller via 

www.emu.dk 

I de enkelte læreplaner er angivet hvor 

mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde 

m.v. må indgå i de forskellige prøveformer. 

For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. 

Et kort uddrag fra § 12, Stk. 4. 

– Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse 

fordeles ved lodtrækning blandt 

eksaminanderne ….

– Antallet af trækningsmuligheder skal 

overstige antallet af eksaminander med 

mindst 3. 

– Alle trækningsmuligheder skal fremlægges 

ved prøvens start. .... (Dvs: Ingen 

tilbagelægning ved prøve over flere dage. 

Har man 30 elever skal der altså ligge 

34 numre/spørgsmål klar, når første elev 

trækker.) 

– Opgaverne og eventuelt andet materiale 

… sendes til censor mindst 5 hverdage før 

prøvens afholdelse, medmindre særlige 

forhold er til hinder herfor. Find og læs 

den fulde tekst via www.uvm.dk 

En god ide: Eksaminator kontakter censor, 

når eksamensplanen er offentliggjort. 

Aftal med det samme hvordan spørgsmål 

m.v. skal fremsendes – og hvortil; nogle 

træffes måske ikke på skolen i de 5 dage 

inden prøven pga andre arbejdsopgaver 

med prøver og eksamen. 

Vedrørende AT: Husk at vi følger 

læreplanen fra august 2010 (justerede 

faglige mål og dermed justeret bedømmelsesgrundlag 

i forhold til læreplanen 

fra 2005). 

Studieretningsprojektet 

Måske er det i rigtig god tid at debattere 

SRP, men alligevel! Fagene i studieretningsprojekterne 

indgår ligeværdigt, og 

det betyder, at der skal laves analyser og 

vurderinger, findes yderligere materialer 

og arbejdes i dybden med begge fag; det 

går ikke at lave en redegørelse i naturgeografi 

og en analyse i samfundsfag! 

Eleverne skal have vejledning, og de skal 

også have vejledning til at finde gode materialer, 

hvis de ikke selv kan finde noget 

relevant eller finde noget på et relevant 

fagligt niveau: Det er ikke i orden, at eleverne 

citerer bøger om f.eks. jordskælv, 

som er skrevet til elever i 7.-9. klasse. Der 

findes materialer på gymnasialt niveau 

eller højere. Det faglige niveau sikres. 

Nogle gange kunne det også være fint, 

hvis eleverne havde taget udgangspunkt 

i faglig viden fra deres lærebog og et 

atlas i det for blindt at have skrevet af fra 

Wikipedia. 

På emnesiden er det ikke i orden at skrive 

en opgave, hvor det eneste (natur)geografiske 

element er demografi, og ej heller 

en opgave, hvor man laver en analyse af 

Bush tale i forbindelse med Katrina-orkanen 

i faget engelsk samtidig med, at man 

i naturgeografi fortæller om klassifikation 

af orkaner; det er en opgave, der stritter 

i alle retninger, og hvor eleverne får en 

opgave, der nærmeste er uløselig. Hvor 

er sammenhængen mellem et klassifikationssystem 

og en tale af en amerikansk 

præsident. Det eneste der kæder historien 


9

sammen er begivenheden en særlig stor 

orkan, men et fagligt samspil ses næppe. 

Nogle opgaver bliver så fagligt tynde, at 

de bør afvises på et tidligt tidspunkt. En 

god vejledning kan nok hjælpe eleven 

videre, så fagkombinationen og emnekredsen 

kan bibeholdes. Eleverne har krav 

på en sammenhængende opgave, hvor de 

behandler et emne, hvor deres faglighed i 

begge fag kommer i spil, og hvor de kan 

arbejde videre og dybere end hvad den 

daglige undervisning giver mulighed for. 

10 



I studieretningsprojektet skal man både 

opfylde de særlige faglige mål for opgaven 

– og udvalgte faglige mål i fagene. 

Det er vigtig at tænke, at der skal være 

”en kant” til det andet fag. Det går ikke 

man i samfundsfag og naturgeografi 

skriver det samme om udviklingspolitik 

i begge fag – samfundsfag kan i denne 

sammenhæng belyse udviklingspolitikken 

og naturgeografi tage sig af det 

kontekstuelle. Det kan også være en rigtig 

god ide at få eleven til at arbejde med et 

konkret forsøg/feltarbejde/datasæt. Stil i 

opgaveformuleringen krav om at eleven 

skal inddrage en kortere tekst (vedlagt 

opgaven), hvor man som lærer har sikret 

sig, at det faglige niveau er højt nok. Det 

kan hjælpe eleven med at lægge niveauet i 

selve opgavebesvarelsen. Lad os sammen 

hæve det faglige niveau i naturgeografi i 

SRP-sammenhæng. 


Lars Andersen 

Lars.andersen@uvm.dk 

Telefon 20 74 58 39 – hvis jeg ikke lige 

svarer – så send en sms eller en mail.

Brev til Christine Antorini 

✒Kære 

undervisningsminister og uddannelsesordførere 

Angående lovforlag L171 

om ændring af reglerne for 

Matematik B 

Vil I som uddannelsesordførere lægge 

stemmer til at skære ned på naturvidenskaben 

i gymnasiet for at spare 4 millioner 

kroner? I Foreningen af Danske 

Biologer og i Geografilærerforeningen for 

Gymnasiet og HF er vi bekymrede for at 

L171 vil få den uønskede effekt, at færre 

elever vil søge ind på de videregående 

naturvidenskabelige uddannelser. 

Vi, formændene for de faglige foreninger, 

Svend Erik Nielsen (Foreningen af Danske 

Biologer) og Niels Vinther (Geografilærerforeningen), 

mener at lovforslaget 

samlet set vil gå ud over naturvidenskaben 

i gymnasiet, og give færre unge smag for 

at arbejde med naturvidenskaben senere 

i livet. Med gymnasiereformen fra 2005 

var det intentionen, at der skulle mere 

naturvidenskab ind i gymnasiet. Med det 

nye lovforslag er der stor risiko for, at 

antallet af elever som vælger biologi eller 

naturgeografi på B niveau vil falde. 

Naturvidenskab er mange ting – ikke 

kun teoretiske beregninger af planeters 

baner omkring sole eller beregninger 

af parablers toppunkter. Indenfor andre 

dele af naturvidenskaben er der rivende 

udvikling, med mange muligheder for 

job, både indenfor sundhedsvidenskab, 

biologisk produktion, energiløsninger og 

klimatilpasninger. Kendskabet til disse 

fagområder bliver begrænset med lovforslag 

L171. 

Hvis en student vil læse biologi eller 

geografi på universitetet, bliver der stillet 

optagelseskrav om blandt andet matematik 

A – derimod er det ikke et krav, at 

de har haft biologi eller naturgeografi. 

Vi foreslår at universiteterne stiller mere 

nuancerede optagelseskrav. Hvis formålet 

med det nye lovforslag er at færre skal 

supplere, så foreslår vi at universiteterne 

og de videregående uddannelser ændrer 

på optagelseskravene og gør biologi og 

naturgeografi adgangsgivende. En anden 

mulighed kunne være at lægge noget 

mere matematik ind i naturgeografi, som 


11

✒✒✒ 

man allerede har gjort i biologi. Hvis det 

er nødvendigt med yderligere ændringer 

i biologi og naturgeografi for at gøre de 

to fag adgangsgivende, kunne man gøre 

dette ved mindre læreplansændringer. 

Dermed gøres de studerende mere parate 

til naturvidenskabelige studier. Man kan 

også tillade at de studerende tager supplerende 

matematik på en videregående 

uddannelse. 

Vi mener man skal se positivt på den 

store søgning til at supplere Matematik på 

GSK. Den store søgning til GSK tyder på 

at eleverne har skiftet holdning til naturvidenskab 

undervejs i gymnasiet. Med 

12 


L171 

lovforslag L 171 vil mange gå gennem 

STX uden at få den inspiration, der ligger 

i de to naturvidenskabelige fag, således at 

de ikke vil få den spændende oplevelse af 

naturvidenskab og færre vil derfor få lyst 

til at søge ind på et naturvidenskabeligt 

studium. 

Vi er bange for at lovforslaget kan få 

betydning for samfundet , hvor færre 

bliver klædt på til at varetage de mange 

problemstillinger indenfor sundhed, miljø, 

klima og energi i fremtiden. 


Svend Erik Nielsen og Niels Vinther

✒ Kære 

Niels Vinther 

og Svend Erik Nielsen 

Tak for jeres henvendelse af 13. marts 

2013 om biologi- og geografilærerforeningernes 

bekymringer over lovforslaget 

L171 om muligheden for at lade valg af 

matematik B erstatte valget af et naturvidenskabeligt 

fag på B-niveau. 

Baggrunden for lovforslaget er, at en alt 

for stor del af stx-studenterne har behov 

for at supplere studentereksamen med 

matematik B, inden de kan optages på 

videregående uddannelse. Det forsinker 

studenternes start på videregående uddannelse, 

og det er dyrt. Derfor fremsættes 

lovforslaget om, at eleverne kan vælge 

matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt 

B-niveau. 

Det er bestemt ikke ønsket, at der skal 

skæres ned på naturvidenskaben i de 

gymnasiale uddannelser. Ønsket er derimod 

netop at sikre, at flest mulige elever 

har adgangsgivende kompetencer til at 

begynde på en videregående uddannelse 

– også inden for naturvidenskab. 

Effekten af forslaget afhænger helt af, 

hvordan de enkelte elever vælger at agere. 

Svar fra ministeren 

Vi vil følge udviklingen nøje. Ingen 

tvinges til noget i kraft af de nye muligheder. 

Omvendt kan forslaget måske åbne 

muligheder for, at der oprettes nye studieretninger 

med et naturvidenskabeligt 

fag på B-niveau, da elevernes behov for 

matematik på B-niveau i nogle tilfælde 

kan dækkes som et valgfag. Dette vil igen 

give flere variationsmuligheder i forhold 

til studieretningsprojekter. 

Jeg vil desuden opfordre til, at vi alle 

sætter et større fokus på hvordan vi får de 

unge mennesker til ”frivilligt” at vælge 

naturvidenskab. Den ideelle situation er 

vel den, at eleverne efter eget ønske, og 

fordi det er spændende, vælger et naturvidenskabeligt 

fag på et højere niveau. 


13

... Svar fra ministeren 

Det er en udfordring som både skolerne 

og de faglige foreninger kan bidrage til 

at løse, om end jeg godt ved, at løsningen 

nok ikke er helt enkel. 

Når erfaringerne fra udviklingsplanen skal 

opsummeres, vil vi også vurdere effekten 

af lovændringen. Herefter kan der tages 

stilling til, om en eventuel negativ effekt 

på antallet af elever med et naturvidenskabeligt 

fag på B-niveau har et omfang, der 

giver grundlag for enten at vende tilbage 

til nuværende regler eller at iværksætte 

andre kompenserende tiltag. 

Jeres henvendelse drejer sig også om 

optagelseskravene til de videregående 

uddannelser, hvor hverken biologi eller 

geografi er adgangsgivende. Beslutnin- 

14 


L171 

ger om, hvilke fag og niveauer der giver 

adgang til hvilke studier, hører hjemme 

hos uddannelsesminister Morten Østergaard. 

Jeg følger selvfølgelig udviklingen 

af søgningen til fagene på B-niveau, og 

jeg drøfter adgangskrav til videregående 

uddannelser med uddannelsesministeren, 

men eventuelle beslutninger herom ligger 

i hans ministerium. 


Christine Antorini

Annonce 

Glæd jer til 

ny udstillinG 

24. Maj 

Oplev hvordan idéer, opfindelser og forskellige teknologier er 

blevet udviklet, tilpasset, forfinet og igen og igen anvendes i 

nye sammenhænge og koblinger.

16 


RÅSTOFFER I 

Råstofudnyttelse i byggesektoren 

Kursus for undervisere i 

■ Fysik 

■ Geovidenskab A 

■ Naturgeografi 

3-dages kursus, 19.-21. august 2013 på DTU, 

hvor råstofudnyttelsen er i centrum. Kurset danner faglig basis for kurset 

”Råstoffer II”, der afholdes næste år, august 2014, i Sisimiut, Grønland. 

Arrangør 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 

i samarbejde med Fysiklærerforeningen 

og Geografilærerforeningen. 

Indhold 

Af temaer og emner der berøres kan 

nævnes: Geologiske dannelsesprocesser, 

sediment geologi, Danmarks 

geologi, materialelære, beton, støbning, 

styrketests, hydrometeranalyser, densitet, 

konsistensgrænser, lejringstæthed. 

Arbejdsform 

Faglige oplæg, øvelse med ingeniørgeologisk 

prøvebeskrivelse, ekskursion 

(dag 2), laboratorieanalyser og databehandling, 

didaktiske diskussioner. 

Tidspunkt 

Mandag den 19. august 2013 kl. 11 til 

onsdag den 21. august kl. 15 

Sted 

DTU, Kgs. Lyngby 

Kursusform 

Eksternat – overnatning kan arrangeres 

Pris 

3.800,- kr. 

Tilmelding 

LMFK sekretariatet, Slotsgade 2, 3. sal, 

2200 København N 

senest 22. juni 2013 

Oplysninger 

Birgitjustesen@gmail.com

Materialer fra grusgrave og andre 

glaciale former indsamles og analyseres. 

Fotos: Thomas Ingeman-Nielsen 


17

18 


KEMI for geografer 

Inspirations- og laboratoriekursus 

– case-baseret 

Kursusudbyder 

Geografilærerforeningen for Gymnasiet 

og HF 

Formål 

Gennem foredrag og små forsøg i 

laboratoriet at give naturgeografi- og 

geografilærere indblik i og forståelse 

af de for geologi og geografi vigtigste 

kemiske processer. 

Indhold 

Få svar på spørgsmål som: Hvad sker 

der kemisk, når der dannes en guldåre? 

Atmosfærekemi – hvorfor dannes der 

syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes 

det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud 

klimaet? Hvorfor er methan 

en ’stærk’ drivhusgas? Hvorfor frigives 

der meget methan, når permafrosten 

tør? Hvordan er C02-forholdene i de 

øverste jordlag? pH i geofaglige sammenhænge. 

Arbejdsform 

Foredrag, oplæg, artikler, 

laboratorieforsøg 

Målgruppe 

Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig 

fagpakke, geovidenskab 

og geografi 

Undervisere 

Fastlægges endeligt senere – følg med 

på Emu’en 

Tid og sted 

Mandag d. 4. november 2013 kl. 10.00 

til tirsdag d. 5. november 2013 kl. 15.00 

Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter 

Akademigrunden 18, 4180 Sorø 

Pris 

2.800,- kr. 

Tilmelding 

Senest 22. oktober 2013 til 

Birgitjustesen@gmail.com. 

Oplys venligst navn, skole og skolens 

EAN-nummer

Generalforsamling 2013 

Mandag den 30. september 2013 kl 16.00-17.30 

Rosborg Gymnasium 

Dagsorden 

A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. 

b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. 

c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 

d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. 

e. Opstilling af kandidater. 

f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 

g. Valg af revisor og revisorsuppleant. 

h. Fastsættelse af kontingent. 

i. Eventuelt. 

B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden 

i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. 

Generalforsamling 

Følgende er på valg: 

Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg – alle er villige til genvalg 

Husk betaling af kontingent 

Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og HF er i 2013 400 kr. Kontingentet 

dækker perioden maj 2013-maj 2014. 

Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske 

Bank – reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563 

senest d. 10. juni 2013. – Anfør navn og CPR-nummer 

på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, 

og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses 

ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater 

og pensionister er 100 kr. 


19

GEO-detektiven – det' fandme uhyggeligt! 

Forestil dig, at du er geografilæreren, som 

skal til at planlægge et undervisningsforløb. 

Hvilke overvejelser gør du dig? 

Udfordringer 

Ifølge bekendtgørelsen skal undervisning 

tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, 

som giver mening for eleverne. 

Altså autentiske problematikker, som 

er relevante at forstå og mulige at finde 

løsninger på. 

Ifølge skolens indsatsområder skal alle 

lærere arbejde med ny skriftlighed i den 

daglige undervisning. Eleverne skal være 

bevidste om, at hvert fag repræsenterer et 

selvstændigt fagsprog og de skal lære at 

mestre fagets sprog ved relevante skriveøvelser, 

for derigennem at lære, mens de 

skriver. Dvs. at de ikke blot skal skrive 

det, de har lært – de skal lære, mens de 

skriver! 

I studieretningen har flere kollegaer lagt 

op til samarbejde i både SRP og i AT. Derfor 

skal du i dit forløb huske at tænke fagets 

metoder ind, så de står knivskarp for 

eleverne. Metoderne kan trænes i samspil 

med kompetencerne fra bekendtgørelsen. 

Samtidig skal eleverne for at kunne skrive 

SRP i naturgeografi, kunne argumentere 

korrekt fagligt og arbejde med problemstillinger 

i den brede forståelsesramme. 

20 


De skal kunne gå meta. 

Ny skriftlighed 

Dertil kommer kravet om kernestof, som 

skal nås inden året er omme, og en vis 

mængde eksperimentelt arbejde skal også 

indgå. 

Let, synes nogle lærere, mens andre synes, 

at det er noget af en udfordring. Ofte 

falder man i den fælde, at man blot giver 

de næste fem sider i grundbogen for som 

lektie. Den gennemgår jo på glimrende 

vis, hvad fx et jordskælv er. 

Men med det antal timer, der er på et 

c-niveau hold, er der ikke tid til slavisk at 

gennemgå kernestoffet ud fra grundbogen. 

Derudover kræver eleverne (og bekendtgørelsen) 

en undervisning med relevante 

problemstillinger. Undersøgelser viser, at 

eleverne ønsker at lære og dygtiggøre sig, 

men meget motivation slukkes ved for 

meget klassisk tavleundervisning, hvor 

lektien gennemgås. (Jf. Gymnasieskolen 

3/2013 og GeoNyt76). 

Tænk hvis du som lærer havde et enkelt 

didaktisk redskab til at planlægge og gennemføre 

en undervisning, som tager hånd 

om alle de ovennævnte parametre. Det var 

den udfordring, som lå til grund for vores 

udviklingsprojekt (under MBU); Fra faglig 

rapport til akademisk opgave.

Foto: iStockphoto 

Transformationsskrivning 

Vi startede projektet med at have fokus 

på transformationsskrivning i geografi. 

Transformationsskrivning er, når man 

bevidst arbejder med at omskrive en tekst 

fra én genre til en anden, mens emnet 

forbliver det samme. Det kunne være en 

DMI-rapport over vandstandsvariationer 

i Hornbæk Havn, der omskrives til en 

populærvidenskabelig artikel med samme 

genstandsfelt. Eller omvendt – en populærvidenskabelige 

artikel, som omskrives 

til en naturvidenskabelige rapport. Eller 

en journal over et forsøg, der omskrives 

til en naturvidenskabelig rapport. 

Men undervejs i projektet opstod Geodetektiven. 

Geo-detektiven 

Geo-detektiven er en analogi til en kriminalsag. 

Fra mordet er begået til der kan 

fremlægges veldokumenterede beviser i 

retten skal man gennem mange små trin. 

I klassen indkredser eleverne og læreren 

den aktuelle ”mordgåde”; Hvad sker der 

når polarisen smelter? Hvorfor sulter man 

på Afrikas Horn? Hvordan sikrer vi os 

mod monsterregn? osv. Spørgsmål der 

findes meningsfulde svar på - om end de 

ikke nødvendigvis er entydige. 

Ud fra den viden, der eksisterer i klassen 

kan man så opstille en række hypoteser 

om den ”skyldige”. Disse hypoteser 

undersøges så i de efterfølgende timer, 

hvor der løbende skrives dokumentation/ 

argumentation til ”sagsmappen”. 

Den største forberedelsesbyrde ligger 

inden timerne, hvor hypoteserne efterprøves. 

Læreren sørger for relevant materiale/lektie, 

som indkredser emnet/hypotesen. 

Det skal være tydeligt for eleverne, 

hvilket delprodukt de skal producere 

til ”sagmappen”. På dette tidspunkt har 

eleverne normalt ikke forståelse for hele 

problematikken. Det er netop tanken, at 


21

eleven undersøger alle delelementerne, for 

til sidst at kunne drage de store konklusioner. 

Nogen gange skal en hypotese opsplittes 

i flere underhypoteser, som man kan 

arbejde med over flere timer. Et eksempel 

kunne være problematikken med ”Hvorfor 

sulter de i Sahel?” 

Der findes mange typer ”geobeviser”, 

som kan lægges i ”sagsmappen”. Det er 

her ny skriftlighed kommer ind i billedet. 

Man kan f.eks. lave en figur, som 

illustrerer nedbørsvariationen og lave en 

tilhørende tekst, der argumenterer for figurens 

udseende. Forklaringen til figuren 

træner det faglige sprog, forståelsen af 

problematikken og eleven får lavet noter 

i undervisningstiden. Velafgrænsende 

mindre skriftlige opgaver, som skrives i 

timen, som bidrag til en større fælles sag. 

Det giver tilfredsstillelse og derfor øget 

motivation og lyst til læring. 

Da hypoteserne er forskellige, lægger de 

op til en varieret undervisning fra gang til 

gang – men altid med et lille produktkrav 

til ”sagsmappen”. 

Til slut skal ”retssagen” gennemføres og 

domsafsigelsen falde. Også her er der flere 

muligheder, hvoraf nogle kunne være: 

22 


Ny skriftlighed (fortsat) 

■ Man kan lade eleverne samle argumenterne 

i en rapport, hvor domsafsigelsen 

er konklusionen. 

■ Hvis problematikken vedrørte noget i 

lokalområdet, kunne man lave ”domsafsigelsen” 

i samarbejde med kommunens 

miljø og teknik afdeling, med en 

bruger-/borgergruppe, på vandværket 

eller andre. På den måde bliver arbejdet 

meget anvendelsesorienteret, hvilket 

også er et krav til undervisningen i dag. 

■ Man kunne skrive resultatet/domsafsigelsen 

som en artikel til den lokale 

avis (som måske bliver trykt) eller som 

en populærvidenskabelige artikel (som 

næppe bliver trykt). 

■ Eller man kunne lave forskellige former 

for mundtlige fremlæggelser eller 

rollespil i klassen. 

Når geo-detektiven afsluttes og alle trådene 

samles, får eleverne sat ord på, hvordan 

delelementer kan bruges til at udpege 

en ”morder”. Forhåbentlig bliver det også 

sådan at retssagen rejser flere spørgsmål, 

som fx hvordan er hypotesen i forhold til 

resultaternes udfald og metodens anvendelighed 

og hvilke forsøg/data/undersøgelser 

mangler for at give et bedre svar? 

”Har jeg fundet den rigtige morder?”

Foto:Thomas Castelazo 

Projektgruppen har undervejs afprøvet 

modellen på egne skoler på forskellige 

niveauer. Det har været spændende og givende. 

Det har påvirket eleverne positivt 

fordi delelementerne let kan afsluttes med 

tilfredsstillende resultater og fordi arbejdet 

har været målrettet aktuelle problemstillinger. 

Selv om disse kun er de første 

spæde erfaringer, peger det på at vi her 

har fået endnu et stærkt didaktisk redskab 

til værktøjskassen. 

Lær mere om modellen 

På generalforsamlingskurset 30/9-1/10 

2013 vil projektgruppen gennemgå 

NATUR 

Det skyldes 

klimaet 

KULTUR 

Det skyldes 

ændringer i 

befolkningen 

· Nedbør 

· La Niña 

· Jordbund 

· Vandhusholdning 

PRODUK- 

TION 

Det skyldes 

landbruget 

· Befolkningsudvikling 

· Urbanisering 

· Agerbrug 

· Nomader 

· Vegatationen 

geo-detektiven og vores erfaringer med 

forskellige forløb. Vi vil desuden give 

eksempler på skriveøvelser, som kan anvendes. 

Vi håber med denne artikel at inspirere 

andre til at afprøve geo-detektiven. 

Måske endda inden generalforsamlingen, 

så vi sammen kan diskutere muligheder 

og faldgrupper i modellen. 

Sara Mac Dalland, 

Sankt Annæ Gymnasium, 

Niels Vinther, Greve Gymnasium og 

Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium. 


23

24 

METEOROLOGIKURSUS 

Grænselagsmeteorologi og vindenergi 

11. november-13. november 2013 

Målet med kurset er at efteruddanne 

gymnasielærere med hhv. fysik og 

naturgeografi med henblik på undervisning 

i geovidenskab A, fysik og 

naturgeografi indenfor klimatologi og 

vindenergi. 

Emnerne er 

■ Vindprofiler, turbulens, 

■ interne grænselag og vindenergi 

■ teori og måleinstrumenter 

I kurset er der fokus på eksperimentelt 

arbejde, og der vil blive arbejdet både 

med avanceret professionelt udstyr 

og med udstyr, der realistisk set kan 

anskaffes på de enkelte skoler eller 

lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen 

og Geografilærerforeningen). 

I løbet af kurset vil der blive 

demonstreret relevant udstyr. 

Ud over det eksperimentelle arbejde 

omfatter kurset en række forelæsninger 

og mindre teoretiske opgaver. Der vil 

også om aftenen de to første dage være 

særlige foredrag om relaterede emner. 


Tidspunkt og omfang 

11. november-13. november 2013 

Vi starter d. 11/11 kl. 11.30 

på Høvsøre Prøvestation 

(Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg) 

og slutter d. 13/11 kl. 15.00 

samme sted. 

Der arrangeres overnatning nær Lemvig 

på Danland feriecenter. Aftensmad 

vil blive serveret på overnatningsstedet, 

hvor også aftenarrangementerne vil 

foregå. 

Kursusform: Internat 

Antal deltagere: Max 20 

Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning 

Sted: Høvsøre Prøvestation 

Kursusledere 

Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI 

Seniorforsker Ebba Dellwik, 

DTU/Vindenergi 

Tilmelding 

Senest 10. oktober 2013 til 

LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2, 3, 

2200 København N

NF-grundbogen 

af Anders Grosen, Lotte Jacobsen og Annemette 

Vestergaard Witt 

Denne nye grundbog til hf/vuc bygger på 

NF-samarbejdets tanke: at lade temaerne 

bære de enkelte fags faglighed – ikke 

omvendt. 

I hvert kapitel sker der en glidende 

overgang mellem fagenes områder, 

samtidig med at kursisterne på bogens 

enkelte sider hele tiden kan orientere 

sig om, hvilket fag der primært bærer 

fremstillingen. 

NF-grundbogen er delt op i seks kapitler: 

• Hvem er jeg? 

• Økosystemer 

• Vandets kredsløb gennem dig 

• Det gode liv 

• Klima og energi 

• Bioteknologi 

Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer 

Anders Groesen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt 

NF-grundbogen 

Lindhardt og Ringhof 

NYHED! 

Udkommer skolestart 2013 

270 sider 

Grundbog kr. 240,e-bog 

kr. 60,- 

Priser ekskl. moms. 

Forbehold for prisstigninger og trykfejl 

NF-grundbogen 

Én samlet grundbog til NF 

1262_NF-grundbog_annonce_trykklar.indd 1 16/04/13 16.11

Vi er nu nået så langt, at de fire deltagere 

til årets olympiade er udtaget. Processen 

har været hårdt arbejde både for olympiadekommiteen, 

lærerne på de deltagende 

skoler, Geologisk Institut i Århus, Niels 

Bohr instituttet og eleverne. Der har været 

1300 elever som deltog i den indledende 

runde, hvoraf 24 blev udtaget til semifinalen 

i Århus. Eleverne mødte op fra hele 

landet den 4. marts til et par dage i Århus, 

hvor vi havde sammensat et program som 

både omfattede en written test, en multimedietest 

og et foredrag om forskelle 

i jordlagenes ledningsevne som metode 

til at undersøge jordbundsprofiler på. 

Foredraget var indledning til feltarbejdet 

26 


iGeo 2013 

Geografiolympiaden Kyoto 2013 

i området omkring Århus Universitet. Bo 

Holm Jacobsen og de studerende havde 

lavet et meget stort forarbejde til feltarbejdet 

og det tilhørende laboratoriearbejde. 

Den 8.-9. april afholdt vi finale i København 

med nye tests, feltarbejdet med 

kartering, foredrag om forskningen på 

Grønlands indlandsis og besøg i Niels 

Bohrs Instituttets store fryser med iskernerne. 

De 4 som blev udtaget var: 

Rasmus Reeh, Sankt Annæ Gymnasium 

Morten Landerslev, Nærum Gymnasium 

David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium 

Lasse Nielsen Langendorf, Marie Kruse 

Gymnasium 

Foto: iStockphoto

Der venter nu de 4 deltagere et omfattende 

program med hjemmearbejde og træningsweekend 

inden turen går til Japan. 

Det har som altid været en fornøjelse at 

arbejde med både semifinalisterne og 

finalisterne. Vi har tilstræbt at både semifinalen 

og finalen ud over selve konkurrencedelen 

også skulle give deltagerne 

supplerende viden indenfor vores fag på 

en spændende måde. 

Dorte Nørregaard, 

Birgit Sandermann Justesen og 

Niels Vinther 

Rasmus, David og Lasse på Carlsberg Akademi flankeret af 

Flemming Besenbacher, Carlsberg Mindelegat, 

og uddannelsesminister Morten Østergaard 

David studerer lagene i isen 

Anders Svensson holder 

en flere tusind år gammel iskerne 


27

Jordbunden – SRP-forløb i naturgeografi på IGN 

Kære gymnasielærere! 

Jeg arbejder i GeoCase, som laver tværfagligt 

og eksperimentelt undervisningsmateriale 

til gymnasieskolen, udviklet af 

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 

ved Københavns Universitet, ved 

Geocenter København. 

Materialet og kufferterne vi udvikler, lægger 

op til, at eleverne arbejder ”hands-on” 

eksperimentelt med udgangspunkt i centrale 

emner fra geovidenskaberne; emner 

der er aktuelle i den daglige, globale debat 

om jordens ressourcer, klimaudvikling og 

naturkatastrofer. 

Nu har vi valgt at give os i kast med nye 

projekter, hvor udvikling af en ny kuffert, 

en jordbundskuffert, og et SRP-forløb på 

IGN er ”på tavlen”. En kombination af 

disse projekter har mundet ud i et SRPforløb 

omhandlende jordbunden omkring 

os, og jordbundens mangfoldige udfordringer, 

med baggrund i jordbundskufferten. 

Indtil videre er der valgt disse emner 

med følgende fagkombinationer: 

■ Kan Danmark/verdens lande brødføde 

sin egen befolkning? (ng/sa eller ng/ 

sprog) 

■ Når boblen brister (ng/sa) 

28 


Geo-Case 

■ Når monsterregnen kommer – jordens 

kapacitet til at holde på vandet (ng/sa 

eller ng/sprog) 

■ Det er surt med forsuring af jorden! 

(sa/ng) 

Vi ønsker at give elever, som er interesserede 

i naturgeografi og jordbund, den 

mulighed at komme ind på IGN og lave 

en masse spændende og relevante undersøgelser 

af jordbunden. Her tilbyder vi 

dem at komme med ud i felten, i laboratoriet 

eller begge dele og få ”hands-on”oplevelser! 

Alt dette skal dog afprøves i et pilotprojekt, 

så eleverne deltager i velafprøvede 

forløb. 

Derfor søges kontakt til ivrige og engagerede 

gymnasielærere til at indgå i et samarbejde 

og videreudvikle og afprøve dette 

projekt sammen med jeres SRP-elever i 

efteråret 2013. 

Har det vagt din interesse, så kontakt mig 

for vedrørende yderligere information på 

e-mail: khp182@alumni.ku.dk 

Michelle Petersen, 

GeoCase-projektmedarbejder 

www.geocase.dk

Ny ingeniøruddannelse: Geofysik og rumteknologi 

I fremtiden bliver der brug for folk, der kan udvikle nye teknologiske løsninger til 

blandt andet jordobservation, miljø- og klimaovervågning og kortlægning. Disse 

folk er Danmarks Tekniske Universitet med til at uddanne på den nye tværfaglige 

uddannelse ’Geofysik og rumteknologi’, som kombinerer moderne teknologi og 

naturvidenskabelig forskning. 

Uddannelsen har fire fokusområder: 

Jordens fysik og ressourcer 

Måling og efterforskning af planetens fysik og energi- og mineralressourcer 

ved hjælp af målinger på Jorden og fra satellitter. Målet er at udvikle 

instrumenter og systemer til kortlægning af strukturer og processer i 

Jordens indre. 

Miljø- og klimaovervågning 

Udvikling og anvendelse af metoder til overvågning af landområder, 

verdenshavene og isen ved polerne, samt kortlægning af følgerne af 

miljø- og klimaforandringerne. 

Kortlægning og navigation 

Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til fremtidens 

kortlægning på baggrund af f. eks. satellitdata, digitale flyfoto og 

satellitnavigation. 

Udforskning af rummet 

Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til observation 

og måling af alt fra universets skabelse i big bang over sorte huller til 

satellitters fysiske miljø. 

Læs mere om uddannelsen på 

www.space.dtu.dk/georum

Anden udgave af 

"Når isen forsvinder" af Martin Breum 

Min undervisning sidste efterår tog udgangspunkt 

i Arktis, bl.a. fordi jeg havde 

læst første udgave af Når isen forsvinder. 

Nu er bogen kommet i en ny opdateret 

udgave, med nye kapitler, nye vinkler og 

mange flere billeder og figurer. Der er sket 

meget i Arktis de sidste to år, så der er 

meget nyt at læse om i den ny udgave. 

Arktis er et spændende område, der på 

grund af isens gradvise forsvinden åbner 

for nye muligheder. Det drejer sig både 

om nye sejlruter, råstofudvinding og potentielle 

konflikter og storpolitiske aftaler. 

Og bag storpolitikken ligger et stadigt stigende 

grønlandsk ønske om selvstændighed, 

hvilket de nye muligheder måske kan 

medvirke til at opfylde. I Martin Breums 

2. udgave af Når isen forsvinder, Gyldendal, 

bliver disse emner alle gennemgået 

nærværende, spændende og medrivende. 

Efter en prolog, hvor isens forsvinden 

dokumenteres, starter bogen med kapitlet 

En stormagt folder sig ud. Her beskrives 

de forhold, der, på godt og ondt, har 

placeret Rigsfællesskabet centralt i Arktis 

i kraft Ilulissat-erklæringen fra 2008, der 

blev til på initiativ af daværende udenrigsminister, 

Per Stig Møller. Erklæringen 

er grundlaget for det efterfølgende – og 

30 


Anmeldelse 

fremtidige – slagsmål om fordelingen af 

Arktis, og de miljømæssige og sikkerhedsmæssige 

problemstillinger, der er i 

Arktis. Der er meget på spil og derfor vil 

kineserne meget gerne være med til at 

bestemme, hvordan resurserne i Arktis 

skal fordeles og det er derfor naturligt, 

at afsnittet Snedragen afslutter kapitlet. 

Snedragen beskriver, hvordan kineserne 

forsøger at få indflydelse i Arktis. Ikke 

ved hård magt, men med investeringer i 

råstofindustrien i Grønland. 

Danmark har som erklæret mål at gøre 

krav på område på ca. 150.000 km 2 nord 

for Grønland – herunder selve Nordpolen. 

I kapitlet Danmark til Nordpolen, beskrives 

bestræbelserne på at nå dette mål. Det 

kræver nemlig dokumentation af havbundsforholdene 

i det arktiske ocean. Isen 

forsvinder, ja, men der er stadig meget 

is – rigtig meget is. Denne is kæmper den 

svenske isbryder Oden sig stille og roligt 

igennem for at danske og internationale 

forskere kan indsamle dokumentation 

for at Danmark kan gøre krav på området 

gennem FN’s havretskommision. På 

LOMROG III-ekspeditionen indsamles en 

bred vifte af data. De største bestræbelser 

går på indsamling af data om havbundens 

topografi og beskaffenhed, men på så

Foto: Troels Justesen 

dyrt et togt indsamles også data om både 

miljø, klima, isudbredelse og meget mere. 

LOMROG III ekspeditionen er, som navnet 

antyder, tredje og sidste ekspedition til 

at indsamle de data, der skal sendes til FN 

inden 2014. Selvom det er gode data går 

der måske yderligere 10 år, før der træffes 

en afgørelse om fordelingen af det store 

ocean. 

Hvorfor er man så interesseret i at få del i 

området? Der er ingen forventninger om 

at man finder en masse olie i den del af 

det arktiske ocean man vil gøre krav på, 

men som LOMROG-ekspeditionernes 

leder, Christian Marcussen siger, så er der 

historisk set ingen statsleder, som ikke 

ønsker at udvide nationalt territorium. Og 

hvem ved, der kunne jo ligge olie i området. 

Da man fordelte Nordsøen mellem 

Danmark og Norge i 1963 havde ingen 

nogle ideer om at der fandtes olie i undergrunden. 

Og selvom det ikke er olie man 

kan finde i det arktiske ocean, så ligger 

der måske andre råstoffer og venter? 

I kapitlet Grønland - en arktisk oliestat 

beskrives de muligheder grønland har for 

måske at blive en oliestat og de problemer 

der kan opstå i kølvandet på oliefund. Der 

har været meget fokus på olieefterforskningen 

i både Øst- og Vestgrønland siden 

2007 og på trods af at man stadig ikke har 

fundet olie, så håber de fleste grønlændere 

stadig på at et snarligt gennembrud. Cairn 

Energy, der har de fleste efterforskningskoncessioner 

i Grønland, meddelte i 2010, 

at nu var der jackpot, men det viste sig 

hurtigt at være en fuser. På trods af det, leder 

olieselskaberne stadig intenst efter det 


31

... "Når isen forsvinder" 

sorte guld, som grønlænderne håber kan 

gøre dem økonomisk uafhængige af Danmark. 

Ja - det er i høj grad et grønlandsk 

ønske at blive fri for det ydmygende 

bloktilskud, der reelt set gør dem i stand 

til at opretholde det liv der føres i Grønland. 

Kuupik Kleist, der indtil i 2013 var 

landsstyreformand, har arbejdet hårdt for 

at få gang i råstofefterforskningen, både 

olie og mineraler, for at gøre Grønland 

økonomisk bæredygtigt. Det sker ikke 

32 


Anmeldelse (fortsat) 

uden sværdslag med den danske regering 

og derfor har der været hårde forhandlinger 

om fordelingen af alle de penge man 

forventer vil strømme til Grønland. Nu 

er der lavet en aftale, men som beskrevet 

i afsnittet Der er ikke noget at rafle om, 

så er den indgåede aftale kun gældende 

indenfor et begrænset økonomisk beløb. 

Der er altså lagt op til fremtidige hårde 

forhandlinger indenfor Rigsfællesskabet. 

Foto: iStockphoto

Bogen afsluttes med kapitlet Med kanoner 

og karrysild, der belyser de sikkerhedspolitiske 

problemstillinger, der kan opstå 

i kølvandet på den smeltende is. Alle de 

arktiske kyststater opruster i Arktis – alle 

med begrundelsen, at de skal øge overvågningen 

af den stigende trafik, der er 

i området. Både krydstogtsskibe og den 

begyndende fragttransport kan resultere 

i miljøkatastrofer og fx grundstødte 

krydstogtsskibe stiller krav om et helt 

nyt evakueringsberedskab. Men mellem 

linjerne, så holder landende også øje med 

hinandens aktiviteter i området, for når 

så store områder stadig ikke er fordelt, så 

kan lidt ekstra tilstedeværelse måske påvirke 

magtbalancen i området. Derfor har 

Danmark omrokeret sine militære styrker 

Fra Afganistan til Arktis. Dette afsnit bør 

være en lærebog i AT, hvor international 

politik og naturgeografi kan arbejde sammen 

om hvordan man kan argumentere 

både politisk, militært og naturvidenskabeligt 

for fordeling af et område. 

Selvom afsnittet Blandt nordmænd og nazister 

er et tilbageblik på en lille hændelse 

i Grønlands historie, så er det et meget 

godt billede på, at selv små hændelser 

kan få stor betydning for den fremtidige 

fordeling af land. Denne historie er måske 

et billede på at LOMROG III, Kinas tilstedeværelse, 

oliefund og placering af flag 

på havbunden alle kan få stor betydning 

for Grønlands fremtid. 

Bogen er både i de enkelte kapitler og i 

sin helhed meget inspirerende læsning, 

for alle med interesser i Grønland og 

Arktis. Den bør ligge på natbordet eller 

bruges aktivt i undervisningen. For jer der 

har læst første udgave, så kan jeg varmt 

anbefale at I også læser anden udgave, der 

både er længere, bedre illustreret og ført 

helt ajour i alle kapitler. Efter endt læsning 

har jeg lagt mærke til at stemningen 

i første udgave var at nu bliver Grønland 

og Arktis interessant – stemningen i denne 

udgave er at nu ER Grønland og Arktis 

interessant. Jeg glæder mig allerede til 

tredje udgave og til at høre meget mere 

om Arktis når Martin Breum holder oplæg 

på generalforsamlingskurset i efteråret. 


33

KLIMA – Norsk magasin for klimaforskning 

Udgiver: CICERO Senter for klimaforskning 

Klima 

Norsk magasin for klimaforskning 

I små populærvidenskabelige artikler 

formidles den nyeste viden inden for 

klimaforskning og klimapolitik. Bladet 

kommer rundt i hele verdenen og omtaler 

problemstillinger og mulige løsninger på 

en levende måde. 

34 


Robust 

regnskog 

side 4 

Lang dags ferd mot CO2-håndtering ■ Brukervennlig klimavarsel ■ Argumenter for 

utslippskutt i India ■ Mål og midler i regjeringens klimapolitikk ■ Tidsreise i akvariet 

2 13 

Anmeldelse 

Min klasse har benyttet artikler fra bladet 

i min undervisning omkring klimaforandringernes 

betydning for de arktiske områder 

og om bæredygtig energi. Eleverne 

finder artiklerne let læselige og meget 

informative. 

Det er gratis at abonnere på bladet og man 

kan enten vælge at abonnere på den trykte 

udgave eller på online versionen. 

Magasinet ’Klima’ udkommer 

6 gange årligt 

http://www.cicero.uio.no/klima/ 

CICERO har også en side med undervisningsmaterialer: 

http://www.cicero.uio.no/ 

information/#undervisning 

CICERO har også lavet denne lille animation 

om klimaforhandlingerne: 

http://www.youtube.com/ 

watch?v=B11kASPfYxY 

Birgit Sandermann Justesen, 

Nærum Gymnasium

Sæt himmel og jord 

i bevægelse 

af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther 

og Pernille Ladegaard-Pedersen 

Naturgeografi C udkommer nu i 3. udgave – først 

som beriget e-bog. 3. udgave kan bruges sammen 

med de første udgaver, men med væsentlige, nye 

tilføjelser om fx feltarbejde og med opdateret 

tabelmateriale. 

Naturgeografi C er en grundbog, der i otte 

kapitler fokuserer på naturgeografiske processer 

og konsekvenserne af disse, herunder hvordan 

mennesket påvirker og påvirkes heraf. Aktuelle 

emner og problemstillinger er inddraget i 

emnegennemgangene. Eksemplerne i bogen er 

både danske og internationale og kan suppleres 

og ajourføres løbende. 

Naturgeografi C indeholder kapitlerne: 

Indledning 

Geologi 

Klimatologi 

Hydrologi 

Geomorfologi 

Energi 

Produktion, Teknologi og naturgrundlag 

Kartografi 

Nyttige links 

Geolex 

Stikordsregister 

Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer 

Tomas Westh Nørrekjær · Niels Vinther · Pernille Ladegaard-Pedersen 

NATURGEOGRAFI C 

NYHED! 

Revideret 

udgave 

L&R Uddannelse 

Udkommer skolestart 2013 

155 sider 

Grundbog kr. 318,e-bog 

kr. 43,- 

Priser ekskl. moms. 

Forbehold for prisstigninger og trykfejl 

Naturgeografi C er revideret, opdateret og 

udvidet i forhold til første udgave, og den 

indeholder nye aktuelle afsnit og figurer. 

Naturgeografi_C_Annonce_2k.indd 1 13/04/13 21.20

36 


Generalforsamlingskursus 

"Problemorienteret undervisning" 

Kursusudbyder 

Geografilærerforeningen for Gymnasiet 

og HF 

Formål 

At styrke arbejdet med problemorienteret 

undervisning. 

Indhold 

Oplægsholdere præsenterer undervisningsforløb 

baseret på aktuelle 

problemstillinger – flere med udgangspunkt 

i Arktis. På kurset præsenteres 

en stærk undervisningsmodel, der både 

lægger op til problembaseret undervisning 

og brug af ny skriftlighed. Afslutningsvis 

vil Martin Breum, journalist 

på Deadline og forfatter til bogen 

”Når isen forsvinder” holde oplæg om 

Arktis. 

Arbejdsform 

Oplæg, debatter og arbejde med problemorienterede 

undervisningsforløb 

Målgruppe 

Alle undervisere i geografi, naturgeografi 

og geovidenskab. 

Undervisere 

Oplægsholdere: Martin Breum: 

”Når isen forsvinder” og Pernille 

Ehlers: ”Geofaglighed som kompetence 

– om læring og læreprocesser 

i naturgeografi” samt Sara Mac Dalland, 

Niels Vinther og Philip Jacobsen: 

”Geodetektiven” 

Tid og sted 

Mandag den 30. september kl. 10.30 

til tirsdag den 1. oktober kl. 15.00. 

Rosborg Gymnasium, Vejle. 

Mandag afholdes der generalforsamling 

kl. 16.00-17.30. 

Pris: 1.000 kr. plus overnatning. 

Tilmelding 

Bindende tilmelding senest 

søndag den 25. august til Niels Vinther 

på niels.vinther@greve-gym.dk – mærk 

mailen ”Generalforsamlingskursus”

8650 

NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK er et 

nyt interaktivt online undervisningsmateriale 

til undervisningen i geografi på ungdomsuddannelserne. 

naturgeografi.gyldendal.dk giver flere ind- 

gange til undervisningen. Man kan vælge 

mellem ni strukturerede tematiske forløb, der 

tilsammen dækker hele undervisningen i geo- 

grafi eller man kan vælge kernestofartikler, 

som man selv indsætter i en tematisk sammenhæng. 

Alle artikler og forløb er velillustrerede 

NATURGEOGRAFI 

NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK 

– nyskabende, digital undervisning til geografi 

gyldendal-uddannelse.dk 

tlf. 33 75 55 60 

information@gyldendal.dk 

Prøv betaversion gratis, 

når den er klar til skolestart! 

Opret en profil på 

gyldendal-uddannelse.dk 

eller scan koden 

med bl.a. kort og figurer. Desuden er der tilknyttet 

animationsfilm, som forklarer vigtige 

begreber. Alle figurer og animationer findes 

også i det tilknyttede mediebibliotek. 

naturgeografi.gyldendal.dk rummer også 

masser af opgaver samt eksperimenter med 

øvelsesvejledninger. 

Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk 

og du får en mail med gratis prøvelogin, når 

betaversionen er klar til skolestart. 

8650 Ann_GeoNyt_nr.78_Naturgeografiportal_148x210.indd 1 10/04/13 12.20

38 


Vejledning til tværprofiler inklusive havbunden 

på Google Earth 

Dette er ikke en egentlig øvelsesvejledning til et eksperiment, men et meget stærkt 

værktøj, der kan bruges i mange sammenhænge, når man arbejder med geomorfologi og 

pladetektonik. 

Vejledning: 

Indsæt sti ( ) à højde (i boksen, der fremkommer) à fastgjort til havbunden/i forhold 

til havbunden à tegn sti à OK à rediger à vis elevationsprofil 

Tjek evt. indstillingerne, der skal være som nedenfor. 

Når tværprofilet vises i bunden af skærmen, kan man se terrænnets hældning, dybde og 

afstand fra profillinjestarten ved at bevæge musen henover profilet. 

Undtagelser: der er enkelte steder i de indre farvande, søer mm, hvor der ikke er dybdeangivelser. 

Fx kan man ikke lave tværprofil af Lillebælt.

Her et par eksempler 

Dybhavsgraven og 

bjergene ved Sydamerika 

Havbundsforholdene, der hvor 

tsunamien ramte i Japan 2011 

Tværprofil over Atlanterhavet 


39

Find solhøjder ved brug af Iphone! 

Øvelsesforberedelser: 

Download gratis App (til IPhone/Ipad): 

Skyview 

Find et sted, hvor I kan tegne en cirkel 

med en diameter på ca. 3-5 m 

Med bring 8-10 kegler (eller andet der 

ikke blæser væk) 

Øvelse: 

Start skyview – drej skærmen, så den ”ligger 

ned”. Ret telefonen mod solen (også 

selvom det er overskyet). Når solen er i 

midten af skærmen – i centrum af cirkel – 

så tryk på skærmen hvorved solens bane 

kommer frem. 

Følg solens bane mod øst indtil solen 

krydser jordoverfladen (solopgang). 

40 


Øvelse 

Placer en kegle, dér hvor solen står op! 

Noter tidspunkt for solopgang. 

Følg solens bane mod vest – noter undervejs 

solens højeste indfaldsvinkel, der kan 

aflæses i nederste højre hjørne – fortsæt 

til solnedgang og placer en kegle. Noter 

tidspunkt for solnedgang. 

Roter telefonen – der kommer et ur frem i 

øverste højre hjørne. Prøv at ændre datoen 

til 21/12: gentag ovenstående øvelse med 

placering af yderligere to kegler – og 

notering af solhøjde. 

Gentag ovenstående øvelse for datoerne 

21/3, 21/6 og 21/9 

Dato Solen står op kl. Solen går ned kl. Solhøjde (grader 

over horisonten) 

I dag 

21/3 

21/6 

21/9 

21/12

Indtegn på ”cirklen” hvor solen står op og går ned på de forskellige datoer. 

N 

V Ø 

S 


Foto: Lars Andersen 

41

Undervisningsmateriale i GIS 

Geoforum har i samarbejde med Danmarks 

Miljøportal sat sig sammen for at 

udvikle undervisningsmateriale til gymnasieelever 

i GIS og geodata. 

I kernestoffet for Geografi B-niveau 

fremgår det at man skal have arbejdet 

med ”analyse af fly- og satellitbilleder og 

anvendelsen af GIS”. GIS skal altså på en 

eller anden måde implementeres som en 

del af undervisningen. Problemet er blot 

at GIS software har været en klods om 

benet for gymnasierne der har haft svært 

ved at vedligeholde og opdatere softwaren 

som løbende udvikler sig. Nogle 

gymnasier har løst problemet ved at tage 

på ekskursion til for eksempel Institut 

for Geografi og Geologi på Københavns 

Universitet, som udbyder en GIS øvelse 

for gymnasier. Andre laver selv små øvelser 

og bruger forskellige korttjenester på 

internettet. 

Geoforum, som er en bredt sammensat 

interesseorganisation med medlemmer fra 

både offentlige og private virksomheder, 

har længe ønsket sig at GIS og geodata 

blev sat højere på dagsordenen i gymnasiet. 

Man har for eksempel i to år i træk 

afholdt ”Gymnasiekonkurrencen” på 

konferencen Kortdage. Gymnasieklasser 

er blevet stillet overfor en opgave hvor 

man skulle udvikle et koncept hvor geo- 

42 


Geoforum 

data indgår. Eleverne har fundet på mange 

sjove og finurlige ideer. De tre bedste 

ideer er blevet udvalgt af et dommerpanel. 

Herefter har eleverne skulle præsentere 

deres ide på Kortdage og den bedste ide 

løb af med en pengepræmie på 10.000 kr. 

til en studietur for hele klassen. 

I år vil Geoforum tage skridtet videre og 

er igang med at udvikle et undervisningsmateriale 

i GIS. Der bliver tale om et 

forløb på 6-8 undervisningstimer. Forløbet 

afsluttes med en øvelse som skal indsendes 

til Geoforum. De tre bedste besvarelser 

udvælges af et dommerpanel og får 

mulighed for at komme til Kortdage 2013 

i Kolding og vinde hovedpræmien på 

10.000 kr til en studietur for hele klassen. 

Det bærende element i øvelsen vil blive 

Danmarks Miljøportals nye Arealinformation 

( www.arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 

). Arealinformation 

blev opgraderet i januar 2013 og har fået 

en lang række nye funktioner. De nye 

tiltag har for første gang gjort et webGIS 

modent til at benytte det i en undervisningssammenhæng. 

Fordelen ved at bruge 

et webGIS er at eleverne ikke selv skal installere 

software på deres computere. De 

åbner bare en hjemmeside og starter øvelsen. 

Øvelserne er lige nu på tegnebrættet 

og kommer til at bestå af to hovedøvelser;

en øvelse om anlæggelsen af en motorvej 

og en øvelse om udvinding af skiffergas. 

Begge øvelser gør brug af de miljø - og 

naturdata som ligger på Arealinformation, 

men det vil også være muligt at inddrage 

data udefra. 

Øvelserne forventes færdige i slutningen 

af juni måned og lægges ud som gratis 

ressourcer på en internetside. 

Der vil senere komme mere information 

ud omkring dette. Kortdage 2013 afholdes 

fra 4.-6. november. Det betyder at deadline 

for indsendelse af kommer til at ligge 

i starten af oktober. Undervisningsforløbet 

skal altså afvikles i løbet af august / september. 

De tre grupper der går videre til 

finalen skal fremføre deres præsentation 

den 5. november. 

Alle gymnasielærer er desuden meget 

velkomne til at deltage på Kortdage den 

5. november hvor der vil blive afholdt 

specielle GIS og geodata sessioner målrettet 

gymnasielærere. Vi forventer at have 

en artikel med i næste nummer af Geonyt 

omkring deltagelse for gymnasielærere på 

Kortdage 2013. 

Har du spørgsmål, kommentarere eller 

ideer til er du meget velkommen til at 

skrive til Geoforum på 

geoforum@geoforum.dk 


43

Geo-Nyt v/ 


Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Geo-Nyt 78 · april 2013 · 

Fra formanden ........................................................................................ 3 

Nyt fra fagkonsulenten ..................................................................... 5 

Angående lovforlag L171 .............................................................11 

Råstoffer I – kursus .......................................................................... 16 

KEMI for geografer – kursus ...................................................... 18 

Indkaldelse til generalforsamling ........................................... 19 

GEO-detektiven – ny skriftlighed ........................................... 20 

Grænselagsmeteorologi og vindenergi – kursus .......... 24 

iGeo 2013 ............................................................................................. 26 

Geo-Case – SRP-forløb ................................................................. 28 

Anmeldelse "Når isen forsvinder" ............................................ 30 

KLIMA – Norsk magasin for klimaforskning ................... 34 

Generalforsamlingskursus ........................................................... 36 

Tværprofiler på Google Earth .................................................... 38 

Find solhøjder ved brug af Iphone! ....................................... 40 

Geoforum – GIS .................................................................................. 42 

Geo-Nyt nr. 78: Ansvarsh. red. og layout: 

Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud 

Redaktion sluttet d. 24. april 2013 

Tryk: Idon Tryk 

Bidrag til nr. 79 sendes, helst i digital form, senest 10. september 2013 til: 

Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum 

E-mail: Birgitjustesen@gmail.com

Geo-Nyt 78 - Geografilærerforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?